DarkSide {One Direction}

Kelly er vokset op i Manchester sammen med sin tvillingebror, Gayle, og hendes forældre, Mary og Eric. Kelly har det ikke nemt i skolen. Hun pjækker ofte og hænger ud med folk, der er meget ældre end hende. Som 16-årig dropper hun skolen helt. Hun hænger ud med alkoholikere og narkomaner. Dog holder sig fra stofferne, men cigaretterne trækker i hende. Hendes forældre er ved at give op, men så griber de dog ind og sender hende til London. Pludselig skal hun indfinde sig med at skulle bo hos sin kusine, Eleanor Calder. Kusinen introducerer Kelly til hendes kærestes venner, bedre kendt som One Direction. Kelly er først ligeglade med dem, og vil hellere passe sit nye arbejde. Dog kan hun ikke holde sig helt væk fra dem, da de er stamkunder på den cafe, hvor hun får arbejde på. Hvad gør hun så, når de pludselig er overalt, hun selv er? Følg med i: DarkSide.

500Likes
580Kommentarer
87363Visninger
AA

12. Deja-vu

"Godmorgen Summer" smilede jeg, da jeg søndag morgen mødte ind på arbejde.

"Godmorgen Kelly" Hendes smil var stort, ligesom det plejede. Hun stod og hældte kaffe op, mens hun nynnede stille. "Lige til tiden, som sædvanligt" Jeg sendte hende et stort, kunstigt smil, inden jeg gik ind for at skifte tøj. Der var ikke mange mennesker, men klokken var også kun otte. Jeg åbnede mit skab, kom min taske ind og tog mit arbejdstøj ud.

"Du smuttede hurtigt i fredags" lød det koldt og en hånd skubbede hårdt mit skab i. Jeg tog en dyb indånding og så på ham. Han så ikke ligefrem glad ud. Det løb mig koldt ned af ryggen, mens hans kolde ord genlød i mit hoved. Jeg vendte koldt ryggen til ham og lagde mit tøj på metalbænken bag ham. Jeg smed mine sko og tog mine bukser af. Jeg havde en halvlang trøje på, der gik lidt ned over min numse, så jeg havde intet imod at skifte foran Marc. Jeg trak i mine bukser uden at svare ham. I to skridt var han henne ved mig og greb ud efter min arm. Han fik fat i min overarm, hvor han strammede grebet. "Se på mig!" Han tvang mit til at se ham i øjnene. En lille uro kom op i mig, mens jeg stod som forstenet. Hans blik borede sig ind i mit.

"Slip mig!" bad jeg lavt med en pibende stemme.

"Du skulle ikke være smuttet" truede han, mens grebet om min arm blev strammet endnu mere. Jeg følte blodtilførslen blive stoppet, mens jeg knyttede mine hænder. Jeg kunne ikke gøre noget. Hans blik borede sig ind i mit, mens jeg kunne mærke hans varme, hurtige åndedræt mod mit ansigt. "Hvad tror du, at du er?" Hans stemme var kold som is.

"Slip mig" bad jeg igen, denne gang endnu mere bedende og svagt. Han smilede overbærende og tog fat om min anden arm også. Han lod sine hånd glide ned af min arm fra skulderen og ned.

"Du tror, du er så smuk..." Hans øjne faldt ned på mit bryst, mens hans hånd endnu engang strøg op og ned af min arm. "Så speciel... Så fin..." Hans stemme smøg sig ud, mens uroen i mig blev værre og værre. Hans blik mødte igen mit, mens jeg febrilsk prøvede at finde en udvej.

"Marc, slip mig" Jeg havde fundet en smule kræfter til at gå mod ham. Hans hoved nærmede sig langsomt mit, mens hans hånd rørte forsigtigt ved min kind. Jeg lænede mig en smule bagud, men han nærmede sig bare mig. Da han lod sine læber strejfe mine, stod jeg helt stille.

 

"Hej smukke" En ru stemme bag mig kaldte på mig, og - dum som jeg var - så jeg mig over skulderen. En mand på omkring de 25-27 år smilede sleskt til mig, mens han gik hen imod mig. Mit blik flakkede. Jeg kendte ham ikke, så hvorfor havde han kaldt på mig? Han kom nærmere og nærmere, mens det gik op for mig, at vi var helt alene. Han lagde en hånd på min skulder. Den føltes iskold. Det sendte kuldegysninger gennem hele min krop. Hans blik mødte mig, mens jeg nysgerrigt så efter, om jeg ikke kendte ham. Der var noget ved ham...

"Kender jeg dig?" spurgte jeg oprigtigt, i håb om at han kunne svare mig.

"Snart gør du" smilede han og lagde hurtigt en hånd over min mund og en anden om mit liv. Han trak mig ind til sig, så han havde sin mund ud fra mit øre. "Hvis du skriger, dræber jeg dig" Jeg gjorde store øjne, mens han trak mig med sig. Hans åndedræt kildede mig ved øret og sendte kuldegysninger gennem min krop. Hans hånd for min mund, gjorde næsten, at jeg ikke kunne trække vejret. Jeg lagde hænderne på hans arm, for at få ham til at lette lidt på den. Tværtimod. Han strammede grebet, mens jeg mærkede tårerne presse på. Han ville dræbe mig, hvis jeg skreg... Jeg kendte ham ikke. Nej, men det ville jeg komme til. Nej tak, han var en voldtægtsmand! Han trak mig med ind mellem nogle træer, hvor han smed mig.

"Hva-hvad vil du gøre?" spurgte jeg med rystende stemme, mens jeg mærkede den kølige skovbund mod mine bare ben. Han så overbærende på mig, mens han grinede hånligt.

"Er du virkelig så dum?" spurgte han, mens han satte sig på hug foran mig. Jeg lænede mig væk fra ham, mens jeg holdt blikket på ham. Hans ene hånd lagde han på min kind, så jeg så ham i øjnene. Han havde grønne øjne. De glødede på en underlig måde. Jeg ville ikke se ind i dem. Han hoved nærmede sig mit, og han lod sine læber ramme mine. De var varme, men jeg kunne ikke lide det. Jeg trak mig væk fra ham og så med ubehag på ham. Gløden forsvandt.

"Nej..." hviskede jeg, men netop som de ord kom over mine læber, slog han ud efter min kind. Slaget ramte hårdt og præcist. Lige på kindbenet. Jeg så overrasket på ham, mens han så koldt på mig igen.

"Nå, så tager vi den hårde måde!" Han tog fat om min bluse, hvorefter han løftede den op. Jeg skreg et lille skrig, men huskede hans ord. ' Hvis du skriger, dræber jeg dig'. Jeg mærkede tårerne trille ned af mine kinder, mens han hænder gramsede på mine bryster. Jeg kunne ikke lide det. Jeg rykkede uroligt på mig, mens han hænder søgte nedad. Hurtigt fik han åbnet mine bukser, hevet dem af og så sultent på mig. Jeg ville skrige, men lukkede bare øjnene og ønskede mig langt væk.

 

"Slip hende Marc!" lød det hårdt bag mig. Summer! Jeg åndede lettet op, og Marc slap mig øjeblikkeligt. Jeg faldt næsten sammen, da jeg igen trak vejret. Jeg havde holdt vejret ved tanken om mindet. Jeg havde været 14 år gammel, og manden havde sat sit spor i mig for evigt. Jeg mistede min mødom til en voldtægtsmand. Heldigvis havde han ikke dræbt mig, men dengang havde jeg ønsket det. Marcs blik mødte mit hurtigt, inden han gik over til Summer. Hun så bebrejdende på ham, mens han gik forbi hende. "Vi tager den senere" Hendes stemme var hård, hvilket jeg aldrig havde hørt den før. Jeg satte mig tungt på bænken, mens jeg holdt mig til hovedet. Mandens ansigt stod klart og tydeligt i min hukommelse. Han blev ikke dømt. Han levede stadig et sted ude i verden. Efter anklagen flyttede han, men hvorhen vidste jeg ikke.

"Wow..." hviskede jeg til mig selv, mens Summer så bekymret på mig.

"Er du okay?" spurgte hun og lagde armene over kors. "Han skal ikke gøre sådan!"

"Han gjorde ikke noget" undskyldte jeg ham, mens jeg inderligt ønskede, at Summer havde set og hørt det hele.

"Du kan bare tage fri. Jeg kan sagtens tage den herfra"

"Nej! Jeg er klar til at arbejde!" overbeviste jeg hende om, mens hun nikkede langsomt. Jeg trak i arbejdstøjet og snørede mine sko. Jeg tog en dyb indånding og gik ind til Summer igen. Jeg var langt fra klar til at arbejde.

 

"Kelly!" lød det muntert fra døren, hvor den lille klokke kimede. Ind trådte Eleanor, Harry, Louis, Zayn, Liam, Niall og en pige med et stort krøllet hår, jeg ikke kendte. Eleanor skyndte sig over til mig for at give mig et knus, mens de andre fandt ned til deres sædvanlige bord. Jeg krammede hende hurtigt, mens jeg passede på ikke at spilde kaffen. Jeg satte den over på det bord, den var bestilt til og gik over til de andre.

"Hey guys!" smilede jeg og så ud over dem. Drengene smilede tilbageholdent, da de sikkert stadig troede, jeg var i dårligt humør. Niall var den første til at bestille, mens pigen så over på Eleanor.

"Det her er Danielle" smilede El og pegede over på pigen med krøllerne. Det var så Liams kæreste.

"Hej" smilede jeg og vinkede. Jeg kunne ikke nå hende, så jeg måtte nøjes med at smile. De bestilte alle sammen - drengenes deres sædvanlige - og jeg gik i gang med at lave deres drikkevarer.

"Bare gå over og spis med dem" Summer smilede varmt til mig, mens hun tog glasset med cola ud af min hånd. "Det er okay" Jeg takkede hende og tog mit forklæde af. Jeg trak en stol hen for bordenden af bordet og satte mig.

"Du ser jo skidegodt ud i uniform" grinede El og lænede hovedet på Louis' skulder. Niall og Harry, der sad nærmest, gav mig elevatorblikket. Jeg slog dem kærligt på armen, mens jeg grinede.

"Hey hey!" Jeg stoppede dog lidt efter med at grine, da jeg hadede mig grin. Jeg følte mig som en hest med høfeber. "Grødhoveder" Zayn, der sad ved siden af Eleanor, grinede stort. Grødhoveder... 

 

______________________________

Okay, det her havde i nok ikke forudset... 

Jeg vil lige sige, at jeg ikke selv er blevet voldtaget, så at skrive den scene var en smule svært. Jeg ved ikke hvordan det sker og sådan, men det her er i hvert fald, hvad jeg kan forestille mig. 

Gentager lige mig selv! LIKE! I er simpelthen så søde og dejlige at i gider at følge med i min novelle. Jeg elsker jer! Der er 134 faste læsere, og kun 93 af jer liker! Vil i ikke være søde at trykke på like? Så er i endnu mere søde og dejlige og fantastiske og... Ej, vil i ikke nok? Smid en kommentar, om hvad i synes, så er i søøøøde! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...