DarkSide {One Direction}

Kelly er vokset op i Manchester sammen med sin tvillingebror, Gayle, og hendes forældre, Mary og Eric. Kelly har det ikke nemt i skolen. Hun pjækker ofte og hænger ud med folk, der er meget ældre end hende. Som 16-årig dropper hun skolen helt. Hun hænger ud med alkoholikere og narkomaner. Dog holder sig fra stofferne, men cigaretterne trækker i hende. Hendes forældre er ved at give op, men så griber de dog ind og sender hende til London. Pludselig skal hun indfinde sig med at skulle bo hos sin kusine, Eleanor Calder. Kusinen introducerer Kelly til hendes kærestes venner, bedre kendt som One Direction. Kelly er først ligeglade med dem, og vil hellere passe sit nye arbejde. Dog kan hun ikke holde sig helt væk fra dem, da de er stamkunder på den cafe, hvor hun får arbejde på. Hvad gør hun så, når de pludselig er overalt, hun selv er? Følg med i: DarkSide.

500Likes
580Kommentarer
86560Visninger
AA

14. Backstage

Jeg kedede mig backstage. Der var ikke det helt store at lave. Jeg gad ikke spille PlayStation alene, bladene havde jeg allerede læst igennem og jeg havde næsten ingen strøm på min mobil. Jeg gik ud af rummet, for jeg gad virkelig ikke side og glo. Der var en masse mennesker, der løb frem og tilbage ude på gangen. Der, hvor Niall havde fornærmet mig. Eller? Jeg tog mine stiletter af og gik tilbage for at sætte dem i rummet. Jeg gad dem ikke, for jeg kunne virkelig ikke finde ud af at gå i dem. Langsomt slentrede jeg hen ad gangen. Gad vide om jeg kunne finde scenen? Jeg gad faktisk godt høre, om drengene virkelig var så gode, som El gav udtryk for, at de var. Jeg kunne høre nogen synge, så jeg gik efter lyden. Jeg gik op af en platform, og pludselig stod jeg ved kanten af scenen. Larmen var øredøvende, mens pigerne skreg.

"Oh how I wish, that was me" sang Zayn og publikum gik amok. De skreg og hujede og jublede og råbte en masse ting. Det måtte være helt fantastisk at have så mange fans. Jeg stak forsigtigt hovedet ud, så jeg kunne se. Der måtte være fere tusinde piger! En ny sang startede, og jeg trak mig tilbage, så jeg kunne høre musikken ordentligt og ikke så meget pigeskrigene.

It's not me, it's not you

There's a reason

I'm just trying to read the signals I'm receiving

It's like a stone on fire

Can you feel it I don't know about you girl

But I believe it

 

Words will be just words

Till you bring them to life

 

I lift you up, I'll never stop

You know I'd take you to another world

I build you up, I'll never stop

You know I'd take you to another world

Everyday, in every way

I lift you up, I'll never stop

You know I'd take you to another world

 

One for me, one for you

What you doing

Girl the music sounds so good

When you're moving

Let me take you higher

Let me prove it

'cause hey, hey, pretty girl,

I believe it

 

Words will be just words

Till you bring them to life

 

I lift you up, I'll never stop

You know I'd take you to another world

I build you up, I'll never stop

You know I'd take you to another world

Everyday, in every way

I lift you up, I'll never stop 

You know I'd take you to another world...

 

Baby let me find at your secret

Just let me in, let me show that I'll keep it

Close to my heart ...

Just let me in, let me show what I mean

 

I lift you up, I'll never stop

You know I'd take you to another world

I build you up, I'll never stop

You know I'd take you to another world

Everyday, in every way

I lift you up, I'll never stop

You know I'd take you to another world

Oh yeah, you know I'd take you to another world

I build you up, I'll never stop

You know I'd take you to another world

I lift you up, I'll never stop

 

De sang virkelig godt. Jeg blev næsten helt overrasket, hvor godt deres stemmer passede sammen. Jeg kunne ikke rigtig skelne hvem der var hvem, men det var lige meget. De sang fantastisk!

 

"Hvad laver du her?" lød det overrasket bag mig. Jeg så op og mødte en mands blik. Han var stor og buff, og jeg følte mig med et lille. "Du må ikke være her"

"Jeg hedder Kelly..." mumlede jeg hurtigt, og han smilede.

"Nå, så du er drengenes veninde?" spurgte han, stadig med et smil, og jeg skyndte mig at nikke. "Så er det okay, du er her. Bare du ikke piller ved noget, okay?" Jeg nikkede igen, og han forsvandt. Puha! Jeg lyttede igen til musikken, mens drengene sang og spillede. Jeg kunne slet ikke vente på, at de kom ud igen.

"I har været helt fantastiske!" råbte en af dem pludselig.

"Godnat!" råbte Zayn, som jeg kunne høre det var. Pludselig så jeg Niall hoppe væk fra scenen og ud der, hvor jeg stod.

"Kelly!" jublede han og ville kramme mig, men han havde en guitar hængene om halsen. Han tog  den hurtigt af for at kramme mig. Jeg krammede med, selvom jeg egentlig ikke havde lyst til at kramme ham. Godt nok vidste jeg, at han havde det utrolig dårligt med, at havde gjort mig ked af det, - hvilket ikke var grunden til min manglende lyst til at kram - men han virkede meget overgearet. Harry kom ned få sekunder efter sammen med Zayn. Liam og Louis lige efter.

"Åh, hej Kelly" smilede Harry og trak mig ind i et knus. Zayn var næste til at hilse og kramme.

"Hvad så?" spurgte Louis og gav mig et hurtigt klem. Liam til sidst, men hans kram var anderledes. Det var som om, han vidste, at jeg ikke ville krammes. Han lagde hurtigt armene om mig og aede og forsigtigt på ryggen. Det gav en dejlig fornemmelse i kroppen.

"Hørte du os?" spurgte Niall glad og virkede som en lille hundehvalp. Han hoppede næsten med tungen ude af munden.

"Selvfølgelig" smilede jeg og så rundt på dem. De svedte alle sammen lidt, men de virkede glade.

"Nå, men vi smutter lige i bad" afbrød Liam og bevægede sig væk fra scenen. "Så kan vi tage hjem bag efter" Han smilede hurtigt, inden han forlod mig. Louis, Zayn og Harry fulgte efter. Niall skulle lige ordne et eller andet ved sin guitar.

"Hvad syntes du?" spurgte han kort efter, de andre var gået.

"I er jo helt fantastiske!" fløj det ud af min mund. Jeg ville dårligt indrømme det, men de var virkelig gode. Niall smilede stort, inden han igen rettede opmærksomheden på guitaren. Der var noget ved hans smil, der var tilbageholdende. "Hvad er der galt?" Han så på mig med et blik, der næsten fik mig til at få tårer i øjnene.

"Ikke noget" mumlede han og så ned. Med ét følte jeg mig voksen og beskyttende.

"Niall, fortæl mig hvad der er galt" bad jeg og mødte hans blik. Jeg så ikke væk. Han så ikke væk. I - hvad der føltes som - flere minutter stod vi og så hinanden i øjnene. Det var fantastisk, helt aldeles fantastisk. Jeg følte ingen trang til at se ned. Hans blik mod mig varmede indeni.

"Jeg ved ikke, om du lagde mærke til det, men i flere af sangene er det mest Zayn, Liam eller Harry, der synger" begyndte han og sukkede. Jeg så hurtigt ned, hvorefter jeg fangede hans hånd. Jeg mødte igen hans blik, mens han fortalte videre. "I flere af sangene synger jeg kun med på omkvædet. Det gør ondt, at jeg ikke må få min egen solo..." En tåre undslap hans øje og trillede ned af hans kind. Det gjorde helt ondt indeni, at han blev så ked af det. Helt uden at tænke over det, lænede jeg mig frem og gav ham et hurtigt kys på munden. Da jeg igen mødte hans blik, fortrød jeg. Hans sørgmodige øjne var blevet endnu mere sørgmodige, så jeg bed mig nervøst i læben. Havde jeg totalt ødelagt det hele?!

Niall lænede sig frem og kyssede mig igen. Jeg blev helt overrasket, men kyssede ham tilbage. En vidunderlig følelse steg op igennem mig, mens hans læber lå om mine. Det var som når man første gang mærker solens varme efter en lang og kold vinter. Som når man hører fuglene synge, mens solen varme en. Når man er elsket, og kærligheden kommer helt nede fra hjertet. Man er elsket af et andet menneske, der kun ønsker det bedste for en. Som nu. Niall elskede mig.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...