DarkSide {One Direction}

Kelly er vokset op i Manchester sammen med sin tvillingebror, Gayle, og hendes forældre, Mary og Eric. Kelly har det ikke nemt i skolen. Hun pjækker ofte og hænger ud med folk, der er meget ældre end hende. Som 16-årig dropper hun skolen helt. Hun hænger ud med alkoholikere og narkomaner. Dog holder sig fra stofferne, men cigaretterne trækker i hende. Hendes forældre er ved at give op, men så griber de dog ind og sender hende til London. Pludselig skal hun indfinde sig med at skulle bo hos sin kusine, Eleanor Calder. Kusinen introducerer Kelly til hendes kærestes venner, bedre kendt som One Direction. Kelly er først ligeglade med dem, og vil hellere passe sit nye arbejde. Dog kan hun ikke holde sig helt væk fra dem, da de er stamkunder på den cafe, hvor hun får arbejde på. Hvad gør hun så, når de pludselig er overalt, hun selv er? Følg med i: DarkSide.

500Likes
580Kommentarer
87152Visninger
AA

6. Arbejdet kalder

Jeg smed mig træt på sofaen, efter at El var kommet for at hente mig og køre mig hjem. Hun havde bil, så hun hentede mig, i stedet for at jeg skulle køre i taxa.

"Hvordan var din første arbejdsdag så?" spurgte Eleanor og begyndte at pakke sine ting ud. Hun havde vist købt ind, inden hun kom over til mig.

"Stille og rolig..." mumlede jeg og tumlede ud i køkkenet til hende. Jeg var træt, men havde en god mavefornemmelse. Jeg skulle også på arbejde dagen efter og jeg glædede mig allerede. El smilede, mens hun pakkede de sidste ting ud. Jeg tænkte på drengene. De havde været meget glade og energiske, hvilket i sig selv ikke var særlig specielt. Dog var der noget over den måde, folk kiggede på dem på. Den måde Summer fniste, da jeg havde taget imod deres bestilling. Jeg havde tænkt på det hele vejen hjem. Det var underligt...

"Har du spist?" Hun så på klokken, som var blevet halv otte. Jeg rystede på hovedet, så mit mørke hår viftede om hovedet på mig. "Hvad vil du have?"

"Aner det ikke" Jeg hoppede op på køkkenbordet og så på hende. Hun åbnede køleskabet for at kigge ind i det, men hun lukkede det kort efter igen.

"Jeg gider ikke lave mad..." sukkede hun og så på mig med et smil. "Takeaway?" Jeg grinede stort til hende. Okay, hun var ikke så slem alligevel. Ja, jeg savnede Gayle, Melissa, Kyle, Angelyn, Jack og Manchester, men det var nu ikke helt så værst at bo hos Elle. Hun var nem at være i nærheden af; altid smilende og glad, hun var tøset samtidigt med at hun var voksen. "Sushi eller Thai?"

 

(A.N: Hov, glemte jeg ikke noget? Sådan noget med de fem drenge på caféen? Jo, det tror jeg nok, jeg gjorde. Har jeg sprunget et kapitel over? Nej, det har jeg ikke. Det kommer, bare rolig.)

 

Da jeg mæt og glad gik i seng, kom jeg til at tænke på drengene igen. De virkede på en eller anden måde, som nogen man kendte. De var for unge til at være fodboldspillere, for gamle til at være Disney-stjerner fra min generation. Dog var de på min alder, så de var måske Disney-stjerner.

 

"Er i klar til at bestille?" spurgte jeg sødt, da jeg gik hen til dem. Jeg klemte hårdt om lommeregner-dimsen, mens mit hjerte slog hurtigt. Jeg ønskede inderligt, at jeg ikke kvajede mig.

"Ja" lød det, men en af dem sagde også nej.

"Øh, vil i have lidt mere tid til at bestemme jer i?" spurgte jeg, en smule usikkert. Drengene talte i munden på hinanden, mens de pegede på menukortet eller slog til hinanden. Jeg besluttede mig for at få et konkret fra. "Klar?" Min stemme skar gennem deres skænderier, og de vendte alle opmærksomheden på mig. "Er i klar, så jeg kan tage imod jeres bestilling?" De nikkede alle, og jeg så på den dreng, der sad længst væk. Han havde et stort, krøllet hår. Han tøvede lidt, men åbnede så munden.

"En nummer syv og en stor cola" Jeg åndede lettet op og trykkede på nummer syv på lommeregner-dimsen. Jeg så på den lyshårede, der sad ved siden af.

"En nummer tre og en nummer ti!" sagde han glad. "Og en stor cola!" Jeg trykkede numrene ind, mens de andre også bestilte. Til min store lettelse bestilte de alle sammen en stor cola, og deres mad via numrene. Jeg skulle nok lære menuen, men så længe jeg ikke kunne, så var jeg glad for, at de gjorde det sådan.

"To nummer syv, en nummer tre, ti, fjorten og seksten. Fem store colaer" sagde jeg og så på dem igen. "Det var det?" De nikkede, og jeg tog imod deres menukort.

 

Jeg kunne ikke lade være med at smile. Da jeg gik, kunne jeg høre drengen komme med kommentarer om mig. 'Hun var da lækker' og 'Lige din type, Niall'. Jeg grinede bare for mig selv og fik Summer til at skænke de fem store colaer. Hun fniste, da jeg kom hen til hende igen. Hvorfor vidste jeg ikke, så jeg arbejdede bare videre. Det var først, da et par piger kom inde, jeg begyndte at blive eftertænksom.

 

"Værsgo" smilede jeg og satte de sidste to drenges mad. Jeg kunne ikke - ligesom Summer - bære flere tallerkener på armen af gange. Jeg kunne kun bære to, en i hver hånd. Drengene smile stort og begyndte at spise. Jeg gik tilbage til baren, hvor Summer ordnede nogle ting.

"Hvem er de?" spurgte jeg, da hendes blik hvilede på dem.

"Nogle popdrenge..." mumlede hun og rettede sit blik mod mig. "De kommer her tit. Og de giver gode drikkepenge" Hun blinkede det ordet drikkepenge og vendte ryggen til mig for at gå ud bagved.

"Øhm, undskyld mig?" kaldte den ene af drengene, ham den mørkhårede. Jeg skyndte mig over til dem, for at høre hvad han ville have. "Kan vi få en sodavand mere? Der er nogen, der drikker hurtigt" Han så sigende over på det tomme glas foran den lyshårede. Hans kinder blussede let, men jeg smilede bare.

"Selvfølgelig" sagde jeg sødt og tog det tomme glas. "En store cola?" Den lyshårede nikkede, og jeg gik op i baren for at skænke et nyt glas. Jeg kunne godt finde ud af at hælde cola op, så jeg behøvede ikke Summers hjælp, så jeg undlod at kalde på hende. Så hjælpeløs var jeg altså heller ikke... Imens jeg lod maskinen hælde op, trådte to piger hen til drengene. De fniste, mens de stammende fik spurgt efter drengenes autograf. Det overraskede mig meget, da jeg ikke rigtig kendte dem. Normalt ville man jo kun spørge efter autografer fra kendte mennesker, men lige der... Jeg slog tanken væk og gik tilbage til mit arbejde. Glasset var fyldt, og jeg balancerede tilbage til bordet med det.

"Værsgo" Jeg satte glasset foran drengen igen og vendte ryggen til. Pigerne fniste højlydt, men jeg smilede bare til dem.

"Undskyld" kaldte den ene af drengene efter mig, da jeg havde kantet mig forbi pigerne. Jeg så venligt på dem. "Jeg kan vel ikke få dig til at tage et billede?" Han smilede charmerende, men det var ikke smilet, der fik mig til at sige nej. Det havde intet med dem at gøre, men som jeg sagde.

"Jeg har et arbejde at passe" undskyldte jeg og gik op i baren igen. Pigerne så ked af det efter mig. Hvorfor havde jeg sagt nej? Det slog mig pludselig hvorfor. Jeg ville ikke gøre noget godt for andre, eller hvad? Jeg hørte, at drengene foreslog at pigerne kunne få et billede med den hver alene, og så ville de spørge en anden.

"Hvorfor sagde du nej?" spurgte Summer bag mig. Jeg lukkede kort øjnene. Hendes stemme var ikke dømmende, men bare spørgende.

"Det er ikke mit job at tage billeder af fem fyrer og to små piger" sagde jeg køligt og tog det glas, jeg havde fjernet fra drengenes bord og tog det med ud i køkkenet.

 

Jeg rystede på hovedet af mig selv. Jeg kunne havde sagt ja og gjort de to små piger glade. Dog havde der været noget i mig, der sagde, at jeg ikke skulle gøre det. For, som jeg sagde, så var jeg jo ligesom på arbejde. Så længe det ikke var en del af mit arbejde, og det jeg fik løn for, så ville jeg ikke gøre det. Koldt og kynisk, men sandheden.

Jeg lukkede øjnene, men kunne ikke falde i søvn. Jeg vendte og drejede mig i sengen, men jeg kunne simpelthen ikke. Jeg lagde mit på ryggen og tænkte. Mine tanker kredsede om Gayle. Jeg havde ikke snakket med ham i nogle dage efterhånden - hvilket var ret usædvanligt. Vi var jo tvillinger og plejede at snakke sammen hver dag, mindst i en time. Vi delte alle hemmeligheder, men nu havde jeg ingen at dele dem med. Eleanor var sød nok, men hun var min glade, ydmyge kusine, der ikke skulle blandes ind i mine problemer. Jeg måtte gå med dem selv.  

 

(A.N: Jeg vil bare gerne lige takke jer alle sammen igen. Denne novelle er strøget direkte op på 29. pladsen over mest populære fanfics i den her måned. Jeg er utrolig stolt. Glem nu ikke at like eller smide en kommentar. -Umuliiie.)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...