dukkebarn

Mathilda er en engel. en engel der for alt hun peger på. alle de dukker hun vil have. ingen kan modstå hende. hendes blå øjne var fælgslende, lyse krøller er hypnotiserende. Men...

1Likes
1Kommentarer
645Visninger
AA

2. flugten

Min hulken stoppede og blev til nysgerrighed. Jeg løftede langsomt mit tårevedæde ansigt fra kjolens lyserøde skørt. kiggede nysgerrigt på den glinsende porcelæn. På en gang var det så smukt og så forfærdeligt. Porcelænen glinsede som var min hud af ren diamant. så smukt så flot, så perfekt. var som en ren fortryllelse for øjet. 

med et er frygten tilbage. frygten for det ukendte. frygten for hvad der skulle ske. mine lægge var af ren porcelæn.  jeg ville væk. væk fra mine smukke ben. de lystrede ikke. lystrede ikke min trang til flugt. flugt. jeg brugte alle mine kræfter på at komme op. komme ud i den verden hvor alt er nyt. ud i det høje grønne bælgende græs. jeg løb. jeg løb for første gang i mit liv. jeg løb for mit liv. løb til jeg ikke kunne mere. mens jeg løb kunne jeg mærke den kildrene fornæmmelse rundt om livet på mig. det fik frygten til at stige. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...