Forelsket i en løgn

"Jeg kunne mørke et vindpust gennem mine øre. Det var ved at være vinter, og jeg var på vej til skole. Jeg var ret spændt på at se Rasmus. Vi slog op i tirsdags. Jeg havde stadigvæk svært ved at se ham i øjnene. Jeg tror stadigvæk jeg har følelser for ham..."
Mille og Rasmus har lige slået op, men Mille er stadigvæk forelsket i ham. Hun har det svært, for de går i samme klasse. Når hun ser ham ved hun ikke hvad hun skal sige.

En dag beslutter hun sig for at fortælle ham at hun stadig kan lide hende, men pludselig sker der en uventet drejning.

0Likes
2Kommentarer
503Visninger
AA

1. Pinlig tavshed

Jeg kunne mærke et vindpust gennem mine øre. Det var ved at være vinter, og jeg var på vej til skole. Jeg var ret spændt på at se Rasmus. Vi slog op i tirsdags. Jeg havde stadigvæk svært ved at se ham i øjnene. Jeg havde stadigvæk jeg følelser for ham. Jeg kigger altid op mod vinduet til min klasse når jeg går gennem den lange skolegård. Men i dag var det som om mit hoved ikke ville rykke sig. Jeg havde ikke rigtig lyst, så jeg tog det som et plus. tænk hvis nu Rasmus sad i vinduet og kiggede ned på mig, og vi så fik øjenkontakt. Det ville være virkelig pineligt, for jeg vidste jeg ville blive helt rød i hovedet.

Mens jeg gik i mine egne tanker gennem skolegårde, hørte jeg klokken ringe. "SHIT!" tænkte jeg. I første time skulle vi have dansk, og hvis jeg kommer for sent ville min lærer dræbe mig...

Jeg løb over mod døren, op af trappen, og nåede kun lige at komme ind i klassen før min lærer. Jeg satte mig på min plads, tog min bøger frem og lagde dem på mit bord. Jeg kiggede rundt i klassen, og kom med det sammen til at kigge over på Rasmus. Han så mig godt. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle gøre, så jeg smilede bare til ham. Heldigvis smilede han bare tilbage og kiggede væk igen.

_________________________________________________________________________________________________

 

Efter mange timer, havde vi fri. Jeg pakkede min taske og gik hurtigt ud af klassen. På vej ned af trappen kunne jeg hører skridt bag mig. Og et par sekunder efter blev der kaldt efter mig; "Mille?!" Det var Rasmus. Jeg vendte mig ikke tilbage, men jeg kunne høre hans bløde stemme. Han kaldte igen, og først her stoppede jeg op og vendte mig om. "Hvad er det?" sagde jeg og kiggede ham i øjnene. Han ventede lidt, og så svarede han; "Jeg ved godt det er lidt underligt at vi går i klasse sammen, når vi har været kærester, men ikke er det mere..." Han kiggede lidt ned i jorden. Han tog en dyb indånding og snakkede videre. "Men altså... Jeg tænkte på om vi ikke bare kunne være venner, så det ikke bliver så akavet at komme i skole hver dag?..." Han kiggede mig i øjnene med et spørgerende ansigt. "Jo, det lyder godt." Sagde jeg og smilte. han smilede tilbage. "Tak..." Sagde han, vendte rundt og gik op mod klassen igen.

Jeg selv vendte mig også rundt, og gik hjem...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...