You've Fallen for Me {Super Junior}

Jung Heejin kommer fra en fattig familie. Hendes far døde for mange år siden og hun er den der skaffer penge og forsørger familien. Heejin er stærkere end de fleste piger og hendes krop er ikke ret feminin. Hendes hår er kort som en drengs og hun er i mange år blevet betragtet som en dreng. Men hun kan lide det sådan, for så har folk nemmere ved at tage hende seriøst.
En dag tilbyder hendes bedste ven hende et job. Hun kan arbejde for k-pop gruppen Super Junior, men der er én betingelse. Hun er nødt til at udgive sig for at være en dreng, fordi piger ikke må få det job. Heejin går med til det og udgiver sig for at være sin ikke eksisterende tvillingebror ved navn Jung Heechul. Men kan Heejin virkelig få alle til at tro hun er en dreng? Selv når hun forelsker sig i et af medlemmerne?

24Likes
146Kommentarer
5529Visninger
AA

12. Kapitel 9: Chunsa, always making people worry

Leeteuk P.O.V:

 

Jeg ser mig omkring for at prøve og få øje på Heechul. Det er et godt stykke tid siden han forsvandt og jeg er ved at blive bekymret. Der kan da ikke være sket ham noget vel?

Pludselig ringer min telefon og jeg skynder mig at finde den frem. Det er Heechul der ringer. Jeg tager den og spørger om der er sket ham noget.

”Hyung.. jeg har et problem..” siger han spagt og tøver. ”Hvad? Hvad er der sket?” spørger jeg bekymret. ”Jeg sidder ude på toilettet..” siger han og jeg rynker panden. ”Hvorfor er det et problem?”

”Fordi jeg kan ikke forlade toilettet,” siger han og sukker, ”jeg har fået menstruation.”

”HVAD?!” udbryder jeg og krymper mig da en masse omkring mig ser underligt på mig, ”har du ikke nogen bind med?”

”Nej. Jeg vidste ikke det ville blive i dag,” siger han nedtrykt, ”hyung du bliver nødt til at hjælpe mig.”

Jeg lukker øjnene og tager en dyb indånding. ”Okay. Bare vent på mig, jeg kommer om lidt,” siger jeg og lægger på. Så går jeg hen til manageren og siger at jeg lige går en tur. Han giver mig lov og jeg skynder mig ud af bygningen.

  Jeg løber ned ad gaden og skynder mig ind på den første kiosk jeg ser. Heldigvis er her ikke ret mange mennesker og der er ingen teenagepiger til at genkende mig. Jeg tager en pakke bind og skynder mig op for at betale, hvorefter jeg løber tilbage mod studiet.

Jeg skynder mig ind på herretoilettet og spørger: ”Heechul? Er du her?”

”Herinde,” lyder det fra den første bås. ”Jeg har bind med til dig,” siger jeg og tager pakken op fra posen. ”Skub dem ind under døren,” siger han og jeg gør som han beder om.

  Nogle minutter senere kommer han ud og ser undskyldende på mig. ”Jeg er ked af at jeg blev nødt til at bede dig om det her,” siger han og undgår mit blik. ”Det er okay,” forsikrer jeg ham, ”men hvad med din stylist? Hun kender jo hemmeligheden så hvorfor ringede du ikke til hende?”

”Jeg har gjort dig til hurtigopkald på min mobil, og du var den første jeg kunne komme i tanke om,” siger han og jeg smiler skævt. Jeg aer ham over håret og han ser op på mig. ”Det er okay. Du skal ikke sige undskyld. Når du har brug for mig skal du bare sige til. Jeg vil altid være der for dig.”

”Hyung..” siger han grædefærdig og slår armene om mig. Han trykker sig ind til mig og jeg stryger ham blidt over ryggen.

Lidt efter trækker han sig tilbage og ser op på mig. ”Vi må hellere gå tilbage,” siger han og jeg nikker hvorefter vi forlader badeværelset.

 

Da vi træder ind i salen igen kommer Eunhyuk løbende hen til os. ”Heechul hvor har du været?” spørger han og han lyder bekymret. ”Han var ude at gå en tur sammen med mig,” skynder jeg mig at sige og Heechul ser taknemligt på mig. ”Åh,” siger Eunhyuk og ser ned i jorden, ”jeg troede at du måske kunne være kommet i problemer. Det er du jo så god til.”

Efter han har sagt det, vender han ryggen til os og går sin vej. ”Hvad gik det ud på?” spørger Heechul forvirret. ”Han var bare bekymret for dig,” siger jeg og han ser overrasket på mig. ”Var han?!”

Jeg nikker og smiler. Heechul kan virkelig være blank nogle gange. Men jeg må indrømme at jeg er forundret over den forandring der er sket med Eunhyuk. Siden Heechul kom med i gruppen har Eunhyuk gradvist forandret sig. Han begynder at vise følelser igen og han vil gerne være omkring os andre igen. Især Heechul. Den gamle Eunhyuk ser ud til at være ved at komme tilbage.

 

Hen på aftenen er vi tilbage i dormet. Heechul har været meget stille og det ligner ham slet ikke. Der må være et eller andet galt. Normalt når vi kommer hjem fra skema vil Heechul altid lave noget sammen med Eunhyuk. Han plager ham altid om at lave forskellige ting sammen.

Men i dag trasker Heechul bare ind i stuen og krøller sig sammen på sofaen. Eunhyuk ser undrende på ham, men giver ikke udtryk for at han vil nærme sig ham. Så jeg går hen og sætter mig i fodenden af sofaen. Jeg ser på Heechuls ansigt, der er forvrænget i smerte.

”Heechul hvad er der galt?” spørger jeg og han ser forpint på mig. ”Jeg har ondt i maven på grund af.. du ved,” siger han og skærer en grimasse da et jag af smerte går gennem hans krop. ”Kan jeg gøre noget? Købe medicin måske,” spørger jeg, desperat efter at gøre noget der kan få hans smerter til at forsvinde. ”Du skal ikke købe medicin,” siger han og tøver, ”men der er noget andet du kan gøre.”

”Hvad er det? Jeg vil gøre hvad som helst! Bare sig til,” forsikrer jeg ham. ”Vil du så ikke nok massere min mave.”

”Massere din mave?” spørger jeg overrasket. ”Ja. Det plejer min mor altid at gøre og det hjælper.”

Jeg tøver ikke så meget som et øjeblik og nikker. ”Fint. Jeg skal nok massere din mave,” siger jeg og Heechul vender sig, med besvær, i sofaen og lægger sit hoved i mit skød. Jeg begynder blidt at stryge min hånd rundt på hans mave i cirkler.

”Gør jeg det rigtigt?”

”Oh,” siger han og ser op på mig, ”når min mor masserer min mave plejer hun at sige; mors hånd er medicin, baby har en lille mave.”

Han smiler for sig selv og jeg kan ikke lade være med selv at smile. ”Fars hånd er medicin, baby har en lille mave,” siger jeg og Heechul ler. ”Ya, siger du at du er min far?” spørger han og ler igen. ”Jeg kan være en erstatnings far,” siger jeg og smiler til ham, ”det er jeg i forvejen for alle de andre medlemmerne.”

”Du virker mere som en ajumma end en far,” siger han og fniser. ”MWO?!” udbryder jeg og stopper med at massere. ”Det er ikke ment som noget dårligt,” skynder han sig at sige, ”du opfører dig bare nogle gange lidt som en.”

Jeg fnyser og lægger armene over kors. ”Hyung, er du sur?” spørger Heechul forsigtigt. ”Selvfølgelig er jeg sur,” siger jeg og selvom det ikke passer holder jeg alligevel masken. Det er sjovt at drille Heechul fordi han ikke forstår ironi.

”Teukie hyung du må ikke være sur. Jeg mente ikke noget ondt med det,” siger han desperat og prøver at få mig til at se på ham. Jeg vender hovedet og ser på ham. Han kigger på mig med store våde øjne. ”Teuk Teuk ikke være sur,” siger han med bedende stemme. ”Ya, du ligner katten fra Shrek når du ser sådan på mig,” siger jeg og blinker overrasket et par gange. Når han ser sådan på mig kan han få mig til alt. De store brune øjne i det nuttede lille ansigt. Fordi jeg ved at Heechul i virkeligheden er en pige, kan jeg nu tydeligt se det. Ansigtet er feminint og jeg kan ikke forstå at han narrede os alle. Ingen mistænker ham for at være en hende. Meget forvirrende med alt det han og hun. Jeg ved ikke engang om jeg skal sig han eller hun, men det er mest behageligt at betragte Heechul som en han. Jeg ved heller ikke hvad hans rigtige navn er.

”Hyung?” Heechuls stemme hiver mig tilbage til virkeligheden. ”Hvad?”

”Vil du ikke massere igen?” spørger han og peger på sin mave. Jeg nikker og begynder at massere hans mave igen.

  Lidt efter kommer Donghae hen og sætter sig i en lænestol, som står overfor den sofa Heechul og jeg sidder i.

”Chunsa har du ondt?” spørger han bekymret. ”Oh. Men det er ikke så slemt når hyung masserer,” svarer han og smiler til Donghae. ”Det er godt,” siger Donghae og gengælder hans smil, ”Leeteuk hyung er den bedste leder. Han tager sig altid så godt af os.”

Donghae vender hovedet og smiler også til mig. ”Har Leeteuk hyung altid været Super Juniors leder?” spørger Heechul og Donghae nikker. ”Fordi han er den ældste blev han automatisk valgt til leder og han har altid været en god leder, så der har aldrig været grund til at skifte ham ud,” siger Donghae og ser mig i øjnene, ”han har altid taget sig godt af os. Inden min far døde bad han Leeteuk tage sig godt af mig i hans sted. Min far har altid ment at Leeteuk er en engel.”

”En engel?” siger Heechul og ser på mig, ”ligesom mig?”

Jeg smiler skævt og nikker. ”Ja Chunsa, ligesom dig. Jeg bliver kaldt ”engel uden vinger” og ”Angel Teukie”.”

”Regnede det den dag du blev født?”

Hans spørgsmål kommer lidt bag på mig, men jeg svarer ja. ”Så er du en engel,” siger han og jeg rynker uforstående panden, ”himlen græd da du blev født, fordi den mistede en engel.”

Jeg klukker og ugler hans hår. ”Så er vi gruppens to engle,” siger jeg og smiler til ham. ”Chunsa og Angel Teukie,” siger han og jeg nikker, ”måske vil fansene endda kalde os gruppens engle.”

”Måske.”

Heechul smiler stort til mig, men pludselig er det som om hans smil falmer. Han vender hovedet og ser på Donghae. ”Hae, jeg ville ønske min far var her. Jeg ville ønske han kunne se mig når jeg bliver et officielt medlem. At han kunne være stolt af at være min far, når jeg dukker op på tv.”

”Det kan jeg godt forstå,” siger Donghae og Heechul snøfter. ”Har du nogensinde tænkt på om der er en himmel? Og hvis der er, hvordan der så må være?”

Donghae smiler skævt og rækker en hånd ud mod Heechul. Han tager Donghaes fremstrakte hånd og Donghae siger: ”Jeg er overbevist om at der er en himmel, og jeg er sikker på at det er det bedste sted at være.”

Heechul nikker og spørger: ”Tror du at min far er i himlen?”

”Jeg er sikker på at din far er i himlen og at han har det godt. Ligesom min far,” siger Donghae beroligende og giver Heechuls hånd et klem, ”de holder øje med os fra himlen og smiler ned til os.”

Heechul smiler skævt og nikker igen. ”Tror du vores fædre har mødt hinanden i himlen?”

Donghae trækker på skuldrene og svarer: ”Måske, hvem ved. Måske er de rigtig gode venner, ligesom os.”

Heechuls ansigt lyser op og et smil breder sig på hans læber. ”Det håber jeg de er, for så er vores fædre ikke ensomme i himlen.”

Donghae gengælder hans smil. Jeg forundres over hvor hurtigt Heechuls humør kan skifte og hvor lidt der skal til før han smiler igen. Det er næsten unaturligt at være glad så tit som han er og finde glæde i så meget som han gør. Selvom Heechul snakker om sin far, som altid gør ham ked af det, skal Donghae bare sig noget bestemt og så bliver han glad igen. Men Heechul har så svært ved at snakke om sin far at jeg stadig ikke ved hvad der skete med ham.

”Må jeg egentlig nogensinde få at vide hvad der skete med din far?” spørger jeg og Heechul ser op på mig, ”jeg ved kun at han er død. Men jeg ved ikke hvordan det skete.”

Heechul bider sig tøvende i læben. ”En anden gang okay? Jeg lover at jeg nok skal fortælle dig det en dag,” siger han og jeg nikker.

  Heechul gaber og jeg kan se at han får sværere og sværere ved at holde øjnene åbne. Til sidst ender det med at han lukker øjnene og tager en dyb beroligende indånding. Jeg smiler skævt og stryger ham blidt over håret.

”Du kan godt lide ham hva’” siger Donghae og jeg nikker, ”også mig. Jeg kan godt lide at være sammen med ham. Han er sjov og utrolig underholdende. Hans personlighed er så uskyldig og han kan virkelig være distræt. Men det er umuligt ikke at holde af ham fordi han er så speciel.”

Jeg giver ham ret og ser på Heechuls ansigt. ”Man får lyst til at beskytte hans uskyldighed,” siger jeg og Donghae nikker, ”men desværre så kan hans personlighed bekymre folk. Han er god til at rode sig ud i problemer.”

Donghae klukker og siger: ”Det er jo en del af hans charme. Altid at bekymre folk.”

”Det ser også ud til at han har fået en særlig plads hos Eunhyuk,” påpeger jeg og Donghae stopper med at smile, ”det er første gang i lang tid at jeg har set Eunhyuk bekymre sig om nogen på den måde som han gør med Heechul. Eunhyuk er blevet så vant til Heechuls tilstedeværelse ved hans side, at han flipper ud så snart han er væk.”

”Chunsa lovede mig at få den gamle Eunhyuk tilbage og det var netop hans plan at gøre Eunhyuk afhængig af ham. At det ville være underligt for Eunhyuk hvis han ikke var ved hans side.”

”Så ser det ud til at hans plan virker,” siger jeg og Donghae nikker langsomt.

  Jeg ser ned på Heechul og kan se at hans mund står let åben. Jeg smiler skævt og stopper med at massere hans mave. ”Jeg må hellere få ham ind i seng. Han er helt smadret,” siger jeg og Donghae nikker igen.

Jeg får flyttet rundt på Heechuls krop så jeg kan bære ham i armene. Jeg rejser mig fra sofaen og bærer ham ind på hans og Eunhyuks værelse. Da jeg træder ind ser Eunhyuk op fra sin computer, som han har på skødet. Han spærrer øjnene op da han ser Heechul i mine arme. Han skubber computeren til side og flyver op fra sengen og udbryder: ”Er der sket ham noget?!”

Jeg tysser på ham og siger lavmælt: ”Han er bare faldet i søvn. Han har det ikke så godt så det er bedst at lade ham sove.”

Eunhyuk siger ikke noget, han træder bare til side så jeg kan lægge Heechul i sin seng. Da jeg har lagt Heechul til rette og givet ham dyne på, vender jeg mig mod Eunhyuk. Eunhyuks blik er rettet mod Heechul og det er som om han helt har glemt at jeg også er i rummet.

Det blik han ser på Heechul med er så fuld af ømhed, omsorg og bekymring. Jeg har aldrig set ham kigge sådan på nogen før. Ikke engang Yunhee.

”Eunhyuk?” siger jeg og Eunhyuk vender langsomt hovedet i min retning, ”hvad betyder Heechul for dig?”

Eunhyuk tøver længe inden han igen vender blikket mod Heechul. ”Jeg ved det ikke,” indrømmer han til sidst, ”jeg ved bare at jeg har lyst til at have ham ved min side og beskytte ham.”

Han sukker og vender sig helt mod mig. Han ser mig direkte i øjnene og siger: ”Hyung, jeg ved at du har taget dig godt af Heechul i de sidste par uger og at du holder af ham. Men jeg vil sætte pris på hvis du overlader ham til mig fra nu af. Jeg skal nok tage mig af ham fremover.”

Jeg spærrer øjnene op og ser chokeret på Eunhyuk. Ved han godt at Heechul er en pige? Hvis han ikke gør, hvad er det så helt præcist Heechul betyder for ham?

Uanset hvad har jeg lovet at passe på Heechul og hjælpe med at holde på hans hemmelighed. Det løfte har jeg tænkt mig at holde lige til det sidste.

”Jeg beklager Eunhyuk, men jeg kan ikke overlade Heechul til dig. Jeg har lovet at tage mig af ham og han stoler på mig,” siger jeg og vender mig væk fra ham, ”jeg kan overlade ham til dig når jeg ved du kan håndtere ham.”

Med de ord forlader jeg værelset uden at se mig tilbage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...