You've Fallen for Me {Super Junior}

Jung Heejin kommer fra en fattig familie. Hendes far døde for mange år siden og hun er den der skaffer penge og forsørger familien. Heejin er stærkere end de fleste piger og hendes krop er ikke ret feminin. Hendes hår er kort som en drengs og hun er i mange år blevet betragtet som en dreng. Men hun kan lide det sådan, for så har folk nemmere ved at tage hende seriøst.
En dag tilbyder hendes bedste ven hende et job. Hun kan arbejde for k-pop gruppen Super Junior, men der er én betingelse. Hun er nødt til at udgive sig for at være en dreng, fordi piger ikke må få det job. Heejin går med til det og udgiver sig for at være sin ikke eksisterende tvillingebror ved navn Jung Heechul. Men kan Heejin virkelig få alle til at tro hun er en dreng? Selv når hun forelsker sig i et af medlemmerne?

24Likes
146Kommentarer
5559Visninger
AA

11. Kapitel 8: Fotosession

Heejin P.O.V:

 

Jeg vågner ved at solen skinner ind gennem vinduet. Vi er i november måned så hvis solen er oppe må det allerede være ret sent. Jeg gaber og får en fornemmelse af at noget er anderledes end det plejer. Jeg har det også som om der er noget jeg burde huske, men som jeg ikke kan finde ud af hvad er. Det kan være det kommer senere.

Jeg beslutter mig for at stå op og finde ud af hvad jeg har glemt senere. Men da jeg vil sætte mig op bliver jeg stoppet af noget. Jeg ser ned og opdager at der ligger en arm hen over min brystkasse. Jeg vender hovedet og ser Eunhyuks ansigt få centimeter fra mit. Pludselig kan jeg huske hvad jeg havde glemt. Jeg har sovet i Eunhyuks seng i nat fordi jeg var bange i går, på grund af tordenvejret. Har jeg sovet i hans seng hele natten? Jeg havde troet at han ville bære mig over i min egen seng når jeg først var faldet i søvn. Men det ser ud til at han enten faldt i søvn før han fik flyttet mig, eller også havde han ikke noget imod at jeg sov her. Uanset hvad så ligger Eunhyuk lige nu meget tæt på mig og sover tungt.

Jeg betragter hans ansigt og smiler for mig selv. Det er sjovt at se hvor forskellig Eunhyuk ser ud til hverdag og hvordan han ser ud når han sover. Han kan virke så kold og fjern om dagen, men han er helt anderledes om natten. Jeg har et par gange betragtet ham mens han sover. Han har tendens til at være meget urolig i sin søvn, og kaster sig rundt flere gange i løbet af natten, som om han har mareridt. Hans natskjorte er tit gået lidt op i løbet af natten fordi han har sovet så uroligt.

Men det ser ud til at han har sovet roligt i nat for jeg har ikke bemærket noget og hans skjorte er helt lukket. Hvis han havde kastet sig rundt i søvne, havde det helt sikkert vækket mig, men jeg har sovet hele natten, så han har ikke gjort noget, der har forstyrret min søvn. Så måske har det at jeg har sovet sammen med ham holdt ham i ro hele natten.

Fordi han ser så fredfyldt ud, har jeg ikke lyst til at vække ham. Så jeg tager forsigtigt fat i hans arm, som ligger over min brystkasse, og flytter den. Jeg skal til at stige ud af sengen, men bliver stoppet da Eunhyuk griber fat om mit håndled. Jeg vender mig og forventer at se ham vågen, men hans øjne er stadig lukkede og han trækker stadig vejret tungt. Jeg ser på hans ansigt og ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Han greb ud efter mig i søvne og jeg synes ikke bare at jeg kan ignorere det.

Jeg sætter mig ned ved siden af sengen og Eunhyuks hånd søger ind i min. Jeg lader ham holde min hånd og betragter hans sovende ansigt.

”Umma..” mumler han i søvne og klemmer lidt hårdere om min hånd. Eunhyuk savner sin mor. Selv om han er 25 år, så ved jeg at hans familie betyder alt for ham. Han besøger dem lige så snart han får chancen og tager også nogle gange sin søster med på café og den slags. Jeg har endnu ikke mødt hans søster, men alle de andre medlemmer kender hende og siger at hun er rigtig sød. De siger også at hende og Eunhyuk ligner hinanden ret meget. Jeg vil faktisk gerne møde Eunhyuks familie og se hvilket hjem han kommer fra. Jeg vil vide så meget om Eunhyuk som muligt.

  Eunhyuk rømmer sig lidt og ser ud til at være ved at vågne. Efter at have blinket et par gange med øjnene, sætter han sig op og gnider sine øjne med sin frie hånd. Han ser sig forvirret omkring indtil han får øje på mig.

”Heechul?” siger han søvndrukkent og gaber. ”Godmorgen,” siger jeg og smiler til ham. Han ser groggy på mig og pludselig er det som om det går op for ham at han holder noget i hånden. Han ser ned på vores hænder og rynker panden.

”Det var dig der greb fat i mig,” siger jeg og han ser forvirret på mig, ”jeg var ved at stige ud af sengen da du greb mit håndled.”

Eunhyuk nikker og ser ned. ”Jeg drømte at jeg var hjemme og at min mor skulle til at gå fra mig. Så jeg tror at da du steg ud af sengen, greb jeg ud efter dig, fordi jeg troede du var min mor.”

”Det ved jeg, og det er okay,” siger jeg og rejser mig op, stadig med Eunhyuks hånd i min, ”jeg ved at du tit savner din mor, og jeg tror snart du skal tage hjem i noget tid.”

Eunhyuk nikker igen og ser på vores hænder. Han rynker panden og løfter min hånd tættere på sit ansigt.

”Jeg har længe ville spørge dig om noget. De ar du har på hænderne og det på halsen, hvor kommer de egentlig fra?” spørger han og studerer arene på min hånd. ”Arbejdsulykke,” siger jeg og Eunhyuk ser overrasket på mig. ”Hvad skete der?”

Jeg betragter de ar jeg har på begge hænder og sukker. Jeg er tit blevet spurgt hvad der er sket siden jeg har fået sådan nogle grimme ar. Leeteuk og Donghae har også spurgt mig og der sagde jeg også bare en arbejdsulykke, men uddybede det ikke, og de spurgte heller ikke ind til det. Men nu hvor Eunhyuk spørger har jeg lyst til at fortælle ham det.

”For to år siden arbejdede jeg på en fabrik der producerer glas til ruder og den slags. En dag hvor jeg skulle flytte nogle ruder, blev jeg uopmærksom og de væltede ned over mig og gik itu,” begynder jeg og gyser ved mindet, ”jeg blev så slemt skadet at jeg måtte ligge på hospitalet i lang tid. De fortalte mig at det sår jeg fik på halsen nær havde slået mig ihjel og at det var et mirakel at jeg overlevede.”

Jeg stryger det store ar jeg har på venstre side af halsen og ser på Eunhyuk, ”jeg har ar mange steder på kroppen efter den ulykke. De værste er på min højre ankel, mit højre lår, begge mine hænder, venstre overarm, venstre side af halsen og et langt et ned ad ryggen ved højre skulderblad. Mine hænder ser så slemme ud fordi jeg beskyttede mit ansigt med dem, så de blev meget slemt skadet. Og fordi hospitalsregningen blev så dyr kunne jeg ikke sige jobbet op og begyndte at arbejde før mine hænder var helet ordentligt. Så arene helede ikke særligt pænt og mine hænder har også lidt under at jeg begyndte at arbejde for tidligt.”

”Hvad mener du med at de har lidt under det?”

”Jeg får nogle gange meget store smerter i mine hænder, det er en form for kramper hvor jeg ikke kan bevæge dem og de gør rigtig ondt.”

Eunhyuk ser sørgmodigt på mig og derefter på mine hænder. ”Er dine hænder okay lige nu?” spørger han og jeg svarer ja. Jeg havde kramper i dem for nogle få dage siden, men jeg kan aldrig forudsige hvornår det sker og jeg ved heller ikke hvad jeg kan gøre for at forhindre det. Jeg må bare bide tænderne sammen og holde ud indtil smerten forsvinder igen af sig selv.

Eunhyuk stryger blidt hen over arene på min ene hånd og begynder så at massere den.

”Hvad laver du?” spørger jeg overrasket. ”Næste gang dine hænder gør ondt eller du har kramper så sig det til mig. Så skal jeg nok massere dem og prøve at få smerterne til at gå væk,” siger han og smiler til mig. Jeg gengælder smilet og betragter ham mens han masserer først min ene hånd og så den anden.

”Tak hyung,” siger jeg og Eunhyuk siger at det er ingenting. Jeg kan ikke lade være med at smile stort mens jeg ser på ham. Han har forandret sig meget på kort tid. Hvor han plejede at ignorere mig, vil han nu pludselig være sød overfor mig. Ikke at jeg skal klage, det er da rart. Fra nu af vil jeg blive endnu tættere med ham og lære ham endnu bedre at kende.

 

 

I dag skal Super Junior have taget gruppebilleder og jeg skal være med for første gang. Der er kun to uger til jeg bliver officielt medlem og folk er meget nysgerrige. Manageren har sagt at Super Junior snart begynder at optræde med et nyt medlem og alle vil vide hvem jeg er og hvordan jeg ser ud. Nyheden blev også modtaget meget forskelligt af fansene. Nogle af dem blev vrede fordi de mener at Super Junior ikke skal have nye medlemmer. Når Super Junior har været kendt siden 2005 så er alt nyt uacceptabelt for nogle af fansene.

Men andre synes det er spændende og glæder sig til at se mig.

Ingen af mine billeder er blevet offentliggjorte og de kender heller ikke engang mit navn. Men det hele ligger klar til om to uger. Før og efter billeder af mig og historien om hvordan jeg blev medlem. Manageren vil bare gerne have taget nogle billeder af hele gruppen, inklusiv mig, som kan bruges fremover.

Hele Super Junior er ankommet til det studie hvor vi skal have taget billederne. Der er kaos i omklædningsrummet, da alle skal have sat hår, lagt make-up og have tøj på. Jeg føler mig rimelig malplaceret i rummet da jeg jo ikke kan skifte tøj foran dem og min stylist er forsinket, så hun kan ikke hjælpe mig. Da nogle af de andre medlemmer begynder at skifte lægger jeg en hånd for øjnene og stiller mig hen i et hjørne. Hvad skal jeg gøre?!

”Chunsa,” lyder en stemme og jeg ser ud igennem en sprække mellem mine fingre. ”Hyung,” siger jeg lettet da jeg ser Leeteuk stå foran mig. Han rækker mig en bøjle med tøj og et par sko. ”Der er et rum længere nede ad gangen som står tomt. Hvis du skifter der skal jeg nok stå vagt foran døren,” hvisker han til mig og begynder at skubbe mig hen mod døren. ”Tak hyung,” siger jeg og smiler taknemligt til ham.

  Efter jeg har skiftet, går vi tilbage til omklædningsrummet så jeg kan få ordnet mit hår.

Da alle er klar går vi ind i salen hvor kameraet og den hvide baggrund er stillet klar.

”Drenge der står nogle kasser og tasker ude i gangen som vi skal have med ind. Hjælper i ikke lige til?” spørger manageren og alle nikker. Jeg skynder mig ud som den første og tager to tasker. De er tungere end de ser ud, men heldigvis er jeg også stærkere end jeg ser ud.

”Heechul, tror du ikke du skal tage noget lettere?” spørger Eunhyuk og ser bekymret på de to tasker som jeg har slynget over skulderen. ”Det er ingenting,” siger jeg og smiler. Han tøver lidt, men siger ikke mere. I stedet samler han en kasse op og skal til at gå tilbage. ”Eunhyuk vent!” udbryder jeg og han stopper straks op. ”Hvad er der?”

”Dit snørebånd er gået op.”

Han prøver at se forbi kassen, for at få et glimt af sine sko, men den er for bred. ”Lad mig ordne det,” siger jeg og bukker mig ned for at binde hans snørebånd. Mens jeg binder dem siger jeg: ”Der var engang to træer. De snoede sig rundt om hinanden, men så blev det ene træ fældet. Så kom en kanin og løb rundt om træet for at finde en hule og kaninen smutter med numsen først, ind i hulen.”

Eunhyuk klukker og spørger: ”Hvor har du lært den remse?”

”Min far,” svarer jeg og retter mig op. ”Det overrasker mig ikke,” siger han og smiler til mig inden han går ind i salen.

 

Der bliver taget en masse billeder af os og vi har allerede været inde og skifte til nyt tøj og fået sat en ny frisure to gange. Vi skal have taget to serier mere, men heldigvis har de givet os en pause. Halvvejs igennem den sidste session begyndte min mave at gøre helt vildt ondt, men jeg sagde ikke noget. Nu hvor der er pause skynder jeg mig ud på toilettet, for jeg har en mistanke om hvad det kan være. Jeg går ind i en af båsene og tager mine bukser af. Ganske som jeg forventede.. jeg har fået menstruation.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...