You've Fallen for Me {Super Junior}

Jung Heejin kommer fra en fattig familie. Hendes far døde for mange år siden og hun er den der skaffer penge og forsørger familien. Heejin er stærkere end de fleste piger og hendes krop er ikke ret feminin. Hendes hår er kort som en drengs og hun er i mange år blevet betragtet som en dreng. Men hun kan lide det sådan, for så har folk nemmere ved at tage hende seriøst.
En dag tilbyder hendes bedste ven hende et job. Hun kan arbejde for k-pop gruppen Super Junior, men der er én betingelse. Hun er nødt til at udgive sig for at være en dreng, fordi piger ikke må få det job. Heejin går med til det og udgiver sig for at være sin ikke eksisterende tvillingebror ved navn Jung Heechul. Men kan Heejin virkelig få alle til at tro hun er en dreng? Selv når hun forelsker sig i et af medlemmerne?

24Likes
146Kommentarer
5563Visninger
AA

9. Kapitel 7: Chunsa

Eunhyuk P.O.V:

 

I dag er Heechuls sidste dansetime sammen med Donghae og mig. Jeg er på vej derhen nu og jeg er sikker på at Heechul allerede er der og venter. Han kommer altid tidligt af en eller anden grund.

Det er hans fjerde uge i træning og fordi han efter i dag er færdig med dansetræning skal han kun have sangundervisning. Han kan på nuværende tidspunkt alle Super Juniors sange og danse, så i de sidste to uger af træningen skal han bare ”finpudses”.

Jeg tror det bliver underligt ikke at skulle træne ham mere. Nu havde jeg ellers fået vænnet mig til det. I løbet af den sidste uge har jeg faktisk ikke haft noget imod at være sammen med ham. I starten brød jeg mig virkelig ikke om ham. Jeg forstod ikke hvorfor han pludselig skulle komme og mase sig ind i Super Junior. Men som tiden gik fandt jeg ud af at han slet ikke er så slem. Fordi jeg bor på værelse med ham og har trænet ham tre dage om ugen i fire uger kan jeg ikke undgå at lære ham at kende. Han er ikke som nogen jeg har mødt før. Selvom om Heechul hyung er underlig så ligger Chunsa på et helt andet niveau. Chunsa er totalt uforudsigelig. Man ved aldrig hvor man har ham og hvad han kan finde på. Han gør og siger mange underlige ting og opføre sig nogle gange som en idiot, men han kan altid få medlemmerne til at grine og alle virker til at kunne lide ham. Især Donghae og Leeteuk hyung kan lide at være sammen med ham. Så måske er det på tide at jeg holder op med at behandle ham som the bad guy. Han har jo aldrig gjort mig noget, tværtimod. Han er altid så opsat på at hjælpe mig og på at blive min ven. Han vil gerne lave ting sammen med mig og snakke med mig, men jeg afviser ham tit. Men fra nu af tror jeg at jeg vil give ham en chance og behandle ham bedre. Eller i hvert fald prøve.

 

Da jeg træder ind i træningslokalet er det første jeg ser Heechul som sidder i vindueskarmen. Han holder hænderne foran munden som en megafon og råber annyeong ud af det åbne vindue. Jeg fnyser og går hen til ham.

”Hvad laver du?” spørger jeg og han ser på mig. ”Jeg hilser på folk på gaden,” siger han som om det er det mest normale i verden. ”Og du hilser uformelt på dem alle,” siger jeg og han nikker med et stort smil. ”Jeg er næsten aldrig formel,” siger han og trækker på skuldrene. ”Jeg kan godt huske at du ikke talte formelt til nogen af medlemmerne den første dag. Du har faktisk aldrig talt formelt til nogen af medlemmerne og den eneste du kalder hyung er Leeteuk,” siger jeg og Heechul nikker. ”Det er fordi jeg kan lide Teukie hyung,” siger han og vender så tilbage til at råbe ud af vinduet. Han kalder allerede Leeteuk kælenavne. Jeg har også hørt ham kalde Donghae for Hae og Fishy et par gange så de må virkelig være tætte. Gad vide hvad han ville kalde mig hvis vi var tætte.

”Heechul?” siger jeg og Heechul vender hovedet mod mig, ”hvilket kælenavn ville du bruge til mig hvis vi var tætte?”

”Childish puppy pants,” siger han uden tøven og jeg ser uforstående på ham. ”Hvorfor ville du kalde mig det?” spørger jeg forvirret. ”Fordi du har et par meget barnlige natbukser med hundehvalpe på som du er meget glad for,” svarer han. ”Hvis du vil kalde mig det når vi bliver tætte så tror jeg ikke jeg har lyst til at være venner med dig,” siger jeg og skal til at gå. ”Hvad så med hyung?” spørger han og jeg stopper op. Jeg vender mig langsomt mod ham. ”Vil du kalde mig hyung?” spørger jeg og han nikker, ”også selvom jeg kun er fem måneder ældre?”

Han nikker igen og smiler. ”Hyukie hyung,” siger han så med en kærlig stemme og jeg får helt kuldegysninger. ”Ya, hold op med at brug den stemme. Du lyder som en pige.”

Han trækker bare på skuldrene og vender sig igen ud af vinduet. ”Uh det er Donghae,” udbryder han pludselig, ”Donghae annyeong!”

Han vinker hektisk mens han smiler over hele hovedet. Det er utroligt hvor lidt der skal til før han smiler. Han ser altid glad ud og han kan finde noget positivt i alt. Jeg ville ønske at jeg nogle gange kunne være ligesom ham. Det er længe siden jeg har smilet og grinet rigtigt. Jeg savner det faktisk lidt. Men jeg ser negativt på alt og jeg ved ikke hvordan jeg skal ændre mig. Men jeg håber at jeg en dag kan smile bare halvt så meget som Heechul gør.

”Ya Eunhyuk,” Heechuls stemme river mig tilbage til virkeligheden. ”Hvad?” spørger jeg og han vinker mig hen til sig. ”Du skal sige hej til folk sammen med mig,” siger han og jeg ryster på hovedet. ”Det er ikke lige mig at gøre sådan noget,” siger jeg og Heechul himler med øjnene. Han kommer hen til mig og tager fat i min arm. ”Kom nu, lev livet lidt,” siger han og trækker mig hen til vinduet, ”bare råb annyeong til en nede på gaden. Sådan her.”

Han råber annyeong og en pige i skoleuniform ser op på os. Heechul vinker til hende og hun vinker tilbage. Jeg kan ikke lade være med at smile skævt. Som jeg sagde tidligere så ved man aldrig hvad man kan forvente. Jeg har aldrig mødt nogen der vil råbe uformelt hej til fremmede folk på gaden og så vinke til dem som om de kender hinanden. Men den detalje er netop det der gør Chunsa til Chunsa. Han er speciel.

”Prøv nu,” siger han opfordrende og skubber mig hen til det åbne vindue, ”råb til ham der.”

Han peger på en mand som må være omkring 40 år gammel. Jeg tøver lidt inden jeg råber: ”Annyeonghaseyo.”

”Nej nej nej! Du skal råbe uformelt og det skal være meget højere. Sådan her.”

Han råber igen og manden ser sig forvirret omkring. Heechul ser opfordrende på mig og jeg synker en klump hvorefter jeg råber: ”Annyeong!”

Manden vender hovedet i vores retning og Heechul vinker til ham. Jeg vinker også lidt akavet og manden ryster bare smilende på hovedet og går videre.

Heechul vender sig glædesstrålende mod mig og spørger: ”Var det ikke sjovt?”

Jeg kan ikke skjule et smil. ”Det var i hvert fald sjovt at se på,” lyder en stemme henne fra døren. Heechul og jeg vender os mod stemme. ”Hae!” udbryder Heechul og løber hen til Donghae. ”Hej Chunsa,” siger Donghae og ugler Heechuls hår. De smiler stort til hinanden og jeg mærker et stik af misundelse. Sådan plejede Donghae og jeg at være. Før jeg blev forelsket i Yunhee var Donghae og jeg uadskillelige, men efter Yunhee og jeg slog op har jeg skubbet Donghae fra mig. Han vil meget gerne hjælpe mig og det har fået mig til at ignorere ham endnu mere. Jeg har virkelig behandlet ham dårligt og det ved jeg godt. Men jeg kan bare ikke snakke med ham om Yunhee. Det kan jeg bare ikke.

”Er du klar til din sidste dansetime,” spørger Donghae og Heechul nikker, ”går det for resten godt med din nye mobil? Kan du finde ud af det?”

Heechul nikker og tager en mobil op af lommen. ”Leeteuk hyung har hjulpet mig med at finde rundt i den og din forklaring med hvordan jeg sender sms’er har været en stor hjælp.”

Donghae nikker. Da han fandt ud af at Heechul aldrig har haft en mobil før, købte han en til ham. Han har lagt alle medlemmernes numre ind og lagt sig selv som hurtig opkald af en eller anden grund. 

Pludselig er det som om Donghae husker at jeg også er her og han vender sig mod mig. ”Hvornår er du kommet?” spørger han. ”Det er ikke så længe siden,” siger jeg og Donghae nikker bare og vender igen opmærksomheden mod Heechul. ”Det er længe siden jeg har set Eunhyuk gøre den slags ting. Hvordan fik du ham til det?” spørger han. ”Jeg tvang ham,” svarer Heechul og jeg fnyser. Heechul vender hovedet og ser på mig. ”Donghae, har Eunhyuk egentlig noget kælenavn,” spørger han og Donghae klukker. ”Eunhyuk bliver kaldt abe og ansjos af både fansene og medlemmerne.”

 ”Virkelig?” siger Heechul og rynker panden. Han kommer hen og stiller sig foran mig og begynder at stirre intenst på mit ansigt. ”Hvad laver du?” spørger jeg og føler mig lidt utilpas på grund af hans stirrende blik. ”Når man ser på ham tæt på, så ligner han faktisk en abe,” siger han til sidst og Donghae flækker af grin. ”Yah! Jugulle?!” udbryder jeg vredt og vender mig væk fra ham. ”Jeg sagde ikke at det er noget dårligt,” siger han og kommer om og stiller sig foran mig igen, ”jeg kan faktisk godt lide aber.”

”Det siger du bare for at gøre mig glad,” siger jeg afvisende. ”Nej jeg mener det virkelig,” siger han desperat. Heechul har ingen fornemmelse for hvornår folk er sarkastiske eller laver sjov med ham. Han er godtroende og tror på alt hvad man siger til ham. Så det er sjovt at drille ham.

”Jeg gider ikke snakke med dig når du lyver for mig,” siger jeg og fryder mig over hans paniske ansigtsudtryk. Men så gør han noget jeg ikke havde forudset. Han slår armene om mig og presser sig ind til mig. ”Y.. ya.. hvad laver du?” spørger jeg overrasket og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. ”Et kram kan løse alle problemer, så du må ikke være vred på mig,” siger han og lægger sit hoved på min skulder. Jeg ser ned på ham og kan mærke at mit hjerte begynder at slå hurtigere. Hvorfor reagerer jeg sådan på at han krammer mig? Før i tiden blev jeg tit krammet af de andre medlemmer uden at det påvirkede mig. Men af en eller anden grund reagerer min krop underligt på Heechuls nærhed. Og jeg bryder mig ikke om det.

”Jeg har forstået. Jeg er ikke vred. Så gider du give slip på mig,” siger jeg med spag stemme og Heechul giver slip på mig. Han ser op på mig og det går op for mig hvor store hans øjne faktisk er. Han ser faktisk ret nuttet ud. Jeg skynder mig at se væk og tager mig til hovedet. Hvad er det jeg laver? Sådan skal jeg ikke tænke om en dreng.

Jeg prøver at få styr på mit hjerteslag og min vejrtrækning.

”Eunhyuk er du okay?” spørger Donghae og kommer hen til mig. ”Jeg har det fint,” siger jeg og tager en dyb indånding, ”lad os bare komme i gang med træningen.”

Jeg er nødt til at beskæftige mig med et eller andet og prøve at glemme hvad der lige skete. Selvom jeg ikke er helt sikker på hvad der faktisk skete.

 

Klokken er ved at være elleve om aftenen og jeg er ved at gøre mig klar til at gå i seng. Jeg åbner mit skab og skal til at tage nogle natbukser ud, da jeg lægger mærke til noget. På en af hylderne ligger de natbukser som har hundehvalpe på. Jeg smiler for mig selv og husker Heechuls åndssvage kælenavn til mig. Jeg vælger at tage natbukserne på, bare for at se hans reaktion.

Kort tid efter jeg har fået nattøj på træder Heechul ind ad døren. Da han ser mig stopper han op og ser på mine natbukser.

”Ya childish puppy pants, vil du virkelig sove i dem der?” spørger han og peger på natbukserne. Jeg smiler skævt og nikker. Han fniser og går hen til sin seng. Jeg lægger mig også i min egen seng og ser op i loftet. Jeg undrer mig over hvorfor Heechuls reaktion egentlig betyder noget for mig. Jeg har hele tiden været ligeglad med hvad han synes om mig, men nu går jeg pludselig op i hvad han tænker om mig. Det er underligt, og lidt ubehageligt.

Pludselig hører jeg en underlig lyd udenfor. Jeg sætter mig op og ser på vinduet. På trods af mørket kan jeg se at det regner meget kraftigt og det jeg hørte var regnen der slår mod ruden. Jeg sukker og lægger mig ned igen med ryggen mod Heechul. Jeg håber ikke at det kommer til at holde mig vågen.

Pludselig lyser himlen op uden for og der lyder et tordenskrald. Perfekt, nu falder jeg da aldrig i søvn. Jeg vender mig om og bliver forskrækket da jeg ser Hecchul står lige ved siden af min seng. ”Eunhyuk-ah,” siger han med spag stemme. ”Hvad?” spørger jeg og sætter mig op. ”Må jeg godt sove sammen med dig?” spørger han genert og jeg spærrer øjnene op. ”Glem det!” siger jeg og lægger mig ned med ryggen til ham. ”Må jeg ikke nok?” spørger han bedende. ”Hvorfor skulle jeg lade dig sove i min seng sammen med mig?” spørger jeg og bliver efterfulgt af endnu et tordenskrald. Jeg hører Heechul klynke og vender hovedet for at se på ham. Han har et skræmt udtryk i ansigtet og han ryster over hele kroppen. Er han bange?

”Er du bange for torden?” spørger jeg og han nikker langsomt. ”Jeg har været bange for tordenvejr hele mit liv, men fordi min mor altid har sovet lige ved siden af mig var det ikke så slemt. Så hvis jeg bare må ligge ved siden af dig kan jeg falde i søvn.”

Jeg kan se på ham at han virkelig er skrækslagen, men jeg ved ikke hvordan jeg har det med at han skal sove sammen med mig i min seng. ”Jeg ved ikke rigtig,” siger jeg tøvende. ”Hyung jebal,” siger han og ser bedende på mig. Jeg sukker dybt og lægger mig på ryggen. ”Okay,” siger jeg så og han siger tak. Han kravler ned under dynen og lægger sig ned.

Først ligger han bare på ryggen og kigger op i loftet. Men da der lyder et brag udenfor gemmer han ansigtet ved min skulder og griber panisk min ene hånd. Jeg stivner og ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Heechuls krop er presset helt ind mod min og jeg kan mærke hans hektisk bankende hjerte. Jeg kan også mærke hvordan hele hans krop ryster. Han er virkelig bange. Jeg får ondt af ham og beslutter mig for at hjælpe ham lidt. Så jeg lægger min ene arm om ham og hviler min kind mod toppen af hans hoved. Jeg giver hans hånd et klem og håber at det vil få ham til at slappe lidt mere af. Hans hjerte begynder at slå i et mere normalt tempo og han holder op med at ryste.

”Har du det lidt bedre?” spørger jeg og han nikker. ”Jeg har altid hadet at jeg er så bange for torden. Chancen for at jeg bliver ramt af et lyn er minimal, men alligevel bliver jeg skrækslagen hver gang det tordner.”

”Det skal du ikke skamme dig over. Alle er bange for noget. Tag mig for eksempel. Når jeg skal have en indsprøjtning opfører jeg mig som om det er jordens undergang og når jeg ser en slange bliver jeg rædselsslagen.”

Han trækker sig lidt tilbage og ser op på mig. ”Virkelig? Er du bange for slanger og indsprøjtninger?” spørger han og jeg nikker, ”wah.. jeg troede ikke du var bange for noget.”

Jeg klukker og siger: ”Alle er bange for noget, de fleste er bange for mere end en ting. Har du ikke også noget andet end torden som du er bange for?”

Han tøver lidt inden han siger: ”Jeg er også bange for hajer.”

”Det kan jeg godt forstå. Det giver mening at være bange for noget med så mange tænder.”

Heechul klukker og jeg smiler mens jeg betragter ham. Pludselig mærker jeg at mit hjerte sætter farten op og mit smil stivner. Hvorfor sker det her igen? Bare fordi jeg ser på Heechuls ansigt og hører hans latter? Hvorfor banker mit hjerte hurtigere af den grund?

Jeg vender blikket væk fra ham og tager en dyb indånding for at slappe lidt af. Jeg ligger længe og kigger op i loftet mens jeg prøver at få styr på mig selv. Da mit hjerte slår normalt igen, ser jeg på Heechul og opdager at han er faldet i søvn. Hans mund står let åben og han trækker vejret tungt. Jeg smiler skævt og stryger hans pandehår væk fra hans ansigt. Det er underligt at se hans ansigt sådan her. Jeg er vant til at se et smil pryde hans ansigt hele dagen, men nu er hans ansigt helt afslappet og fredfyldt. Hans ansigt har faktisk rigtig pæne træk og han ser godt ud. Det har jeg aldrig rigtig tænkt på før.

Der lyder et brag uden for og det giver et ryk i Heechul og han rynker panden. Selv i søvne reagerer han på tordenvejret. Jeg sætter min pegefinger mod rynken mellem hans øjne og den retter sig ud, så hans ansigt igen ser afslappet ud. Jeg smiler og lægger min kind mod hans hoved. Af en eller anden grund føler jeg en trang til at beskytte ham. Den her godtroende dreng der gør alt for at blive min ven. Den her dreng med en underlig personlighed som er bange for torden. Jeg har lyst til at beskytte ham fra folk der vil udnytte hans venlige og godtroende sind, men også beskytte ham fra ting der skræmmer ham. Fra nu af skal han aldrig være bange for noget mere, for jeg vil være ved hans side og passe på ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...