You've Fallen for Me {Super Junior}

Jung Heejin kommer fra en fattig familie. Hendes far døde for mange år siden og hun er den der skaffer penge og forsørger familien. Heejin er stærkere end de fleste piger og hendes krop er ikke ret feminin. Hendes hår er kort som en drengs og hun er i mange år blevet betragtet som en dreng. Men hun kan lide det sådan, for så har folk nemmere ved at tage hende seriøst.
En dag tilbyder hendes bedste ven hende et job. Hun kan arbejde for k-pop gruppen Super Junior, men der er én betingelse. Hun er nødt til at udgive sig for at være en dreng, fordi piger ikke må få det job. Heejin går med til det og udgiver sig for at være sin ikke eksisterende tvillingebror ved navn Jung Heechul. Men kan Heejin virkelig få alle til at tro hun er en dreng? Selv når hun forelsker sig i et af medlemmerne?

25Likes
146Kommentarer
5810Visninger
AA

6. Kapitel 4: En ny verden

”Har jeg min egen seng?” spørger jeg overrasket da jeg står på Eunhyuks og mit værelse. Værelset er pænt ryddet op og alt har en bestemt plads. Eunhyuk ved hvor alt er og har orden i tingene. Jeg har set en af hans skuffer hvor slips, ure, armbånd og halskæder ligger perfekt på række og slipsene er arrangeret efter farve.

Eunhyuks seng er lidt større end en enmandsseng, men også mindre end en dobbelt. Den står i den ene ende af rummet, og i den anden står der en anden seng. Min seng. Det er mange år siden jeg sidst har sovet i en seng. Jeg har sovet på gulvet i mere end seks år og kan ikke rigtig huske hvordan det føles at sove i en seng.

”Er det vildt at du har din egen seng eller hvad?” spørger Eunhyuk uforstående og jeg nikker. ”Jeg har ikke sovet i en seng i mange år,” siger jeg og ser på ham, ”jeg har sovet på gulvet sammen med min mor.”

Han hæver det ene øjenbryn, men kommenterer det ikke. Jeg sætter mig på kanten af sengen og bliver overrasket over hvor meget den giver efter for min vægt. Den er meget blød og jeg tror madrassen er en af den slags der former sig efter kroppen, når man ligger på den. Jeg hopper lidt på kanten af sengen og smiler for mig selv. Den her seng er helt sikkert god at hoppe i.

Jeg ser over på Eunhyuk som også har sat sig på sin seng. Han sidder med sin mobil og jeg tror han skriver til nogen. Jeg rejser mig og går hen til ham. Jeg sætter mig ved siden af ham på sengen og han ser overrasket på mig.

”Hvem skriver du med?” spørger jeg nysgerrigt og smiler til ham. ”Det kommer ikke dig ved,” siger han og rejser sig fra sengen. ”Er det da en hemmelighed?” spørger jeg. ”Ne.. nej,” siger Eunhyuk tøvende og ser væk. ”En hemmelighed kæreste måske?” spørger jeg drillende og Eunhyuk fnyser. ”Ingen kæreste. Jeg er færdig med kærlighed,” siger han og forlader værelset. Jeg ser undrende efter ham og ved ikke helt hvordan jeg skal tolke det han sagde. Men det kan også være lige meget. Det kan jeg altid spørge ham om senere.

Jeg gaber og kan pludselig mærke hvor træt jeg er. ”Sengetid,” siger jeg til mig selv. Jeg finder mit nattøj og min tandbørste frem fra kufferten. Jeg bliver nødt til at skifte til nattøj på badeværelset og vente med at fjerne forbindingen om min overkrop. Jeg skal være meget forsigtig så ingen opdager at jeg i virkeligheden er en pige. Det bliver helt sikkert svært når jeg skal dele værelse med Eunhyuk, men jeg tror ikke det er umuligt at skjule det. Jeg må bare stå op før ham i morgen så jeg kan nå at binde min overkrop op inden han opdager noget.

”Du kan gøre det Heejin!” siger jeg opmuntrende til mig selv og sætter så kursen mod badeværelset.

 

Den næste morgen vågner jeg da mit vækkeur ringer. Jeg rækker ud for at slukke det, men opdager så at der er noget der føles underligt. Jeg sætter mig op og det går op for mig at jeg ligger på gulvet. Har jeg kravlet herned i løbet af natten? Fordi jeg har været vant til at sove på gulvet i så mange år, ville jeg måske ubevist helst sove på gulvet. Det tager nok noget tilvænning før jeg bliver i sengen hele natten.

Jeg slukker vækkeuret der overraskende nok ikke har vækket Eunhyuk. Han sover tungere end en sten. Tredje verdenskrig kunne sikkert bryde ud i værelset uden at vække ham.

  Jeg ser på uret der viser kvart i syv. Jeg ved at Eunhyuk skal op klokken syv og et kvarter burde være nok til at jeg kan få ordnet det jeg skal ordne.

Jeg rejser mig fra gulvet og finder mit tøj, plus forbindingen, frem hvorefter jeg smutter ud på gangen. Heldigvis ligger badeværelset lige ovre på den anden side af gangen fra værelset så jeg kan nemt smutte ubemærket derind.

Efter at have bundet overkroppen op og fået tøj på føler jeg mig ikke længere så nervøs. Jeg træder ud af badeværelset og kan se noget lys komme fra køkkenet. Jeg går derud og ser Siwon og Donghae sidde ved køkkenbordet. Siwon læser avis og drikker kaffe mens Donghae spiser morgenmad.

”Godmorgen Chunsa,” siger Donghae og smiler til mig. ”Godmorgen,” siger jeg og gengælder smilet. ”Du er tidligt oppe,” siger Siwon og ser på mig over kanten af avisen. ”Det her er ingenting. Jeg har arbejdet i en bager hvor jeg skulle op klokken fire hver dag og bage brød,” siger jeg og går hen til vasken. ”Hvor har i glas henne?” spørger jeg og Donghae peger på skabet over vasken. Ganske rigtig står der glas i skabet og jeg tager et. Jeg hælder noget koldt vand i og sætter mig ved bordet.

”Hvad skal i så lave i dag?” spørger jeg og tager en slurk af mit vand. ”Jeg skal være med i et tv-show,” siger Siwon. ”Og jeg har fri,” siger Donghae, ”hvad med dig?”

”Manageren sagde at der skal tages nogle billeder af mig før jeg får min ”make-over”, så folk kan se hvordan jeg så ud før jeg debuterede. Når jeg så er blevet klippet og har fået farvet hår, skal jeg tage nogle nye billeder som skal bruges når jeg bliver et ”officielt” medlem. Så i dag skal jeg til et photoshoot og det tager vist det meste af dagen,” siger jeg tømmer glasset i en mundfuld. ”Hele dagen? Det bliver hårdt. Hvem tager med?” spørger Donghae. ”Ikke nogen jeg kender. Udover manageren.”

”Så bliver det også kedeligt hvis der ikke er nogen at snakke med,” siger Donghae og ser eftertænksomt på mig, ”hvad siger du til at jeg tager med?”

Jeg ser overrasket på ham og spørger: ”Mener du det? Vil du virkelig tage med?”

Donghae nikker og smiler til mig. Jeg hæver en knyttet næve og udbryder: ”ASSA!”

Donghae og Siwon klukker. Jeg havde frygtet at dagen skulle føles endnu længere fordi der ikke ville være nogen at snakke med. Men hvad skal Donghae så lave mens jeg får taget billederne og skifter tøj?

”Vent lidt, bliver det ikke kedeligt for dig bare at sidde og kigge på?” spørger jeg ham. ”Det kan du have ret i. Så jeg tager Eunhyuk med til at underholde mig.”

Jeg ser overrasket på ham og spørger: ”Kan du godt bare gøre det? Jeg troede han skulle noget i dag?”

”Han skal bare prøve kostumer til den koncert vi skal holde når du er kommet officielt med i gruppen. Når han er færdig kan vi komme og holde dig med selskab. Og vi kan også give dig nogle gode råd til at taget de bedst mulige billeder.”

Jeg smiler stort til Donghae og får næsten lyst til at slå armene om ham. Jeg var bange for at ingen i gruppen ville have noget med mig at gøre, så Donghae gør mig meget glad fordi han vil hjælpe.

”Tak Donghae. Jeg lover at gøre mit bedste og lytte til jer,” siger jeg og Donghae nikker, ”men må jeg spørge hvorfor du vil gøre det her for mig når du først lærte mig at kende i går.”

Donghae smiler og siger: ”Jeg har hørt fra manageren at Eunhyuk og jeg skal lære dig at danse, så jeg tænkte at vi lige så godt kan blive gode venner hurtigst muligt. Så bliver det rarere og nemmere når vi skal træne sammen senere.”

Jeg nikker og giver ham ret. Mens jeg sidder og ser på Donghae kan jeg ikke lade være med at føle mig godt tilpas. Donghae har et ansigt og et smil der udstråler venlighed. Et ansigt man kan stole på. Jeg håber at jeg med tiden kan blive rigtig gode venner med Donghae.

”Men jeg må nok hellere gå ind og vække Eunhyuk så han kan få gjort sig klar,” siger Donghae og rejser sig fra bordet. Han forsvinder ind på Eunhyuks og mit værelse og lukker døren efter sig.

Siwon lægger avisen fra sig og drikker det sidste kaffe i sin kop. ”Så vil jeg gå ned og træne,” siger han og forlader også køkkenet.

Jeg rydder op efter dem og gør Siwons kaffekop ren. Super Junior har virkelig brug for nogen der kan holde stedet bare nogenlunde rent. Jeg har intet imod at påtage mig opgaven. Jeg hader at sidde og lave ingenting så hvis jeg kan gøre rent så gør jeg det. Jeg bliver først hentet om en time så jeg må underholde mig selv indtil da. Eller finde nogen der vil underholde mig.

Jeg beslutter mig for at gå ind og se om Donghae har fået Eunhyuk ud af sengen. Jeg går hen til værelset og åbner døren. Det syn der møder mig overrasker mig. I stedet for at vække Eunhyuk, har Donghae lagt sig ved siden af ham i sengen og er faldet i søvn. Donghae har en arm om Eunhyuks brystkasse og han har også smækket et ben over Eunhyuk. Gad vide om det sker tit.

Jeg lukker langsomt døren og læner mig op ad væggen.

”Heechul er du okay?” lyder en stemme lidt nede af gangen. Jeg vender hovedet og ser Leeteuk komme hen imod mig. ”Du ser lidt underlig ud i ansigtet. Er der noget galt?”

Jeg peger på Eunhyuks og mit værelse. Leeteuk åbner døren og kigger ind i værelset. Da han lukker døren igen, smiler han. ”Det sker næsten hver gang Donghae skal vække Eunhyuk,” siger han og jeg ser overrasket på ham. ”Er de for alvor? Altså.. kan de virkelig lide hinanden?” spørger jeg og Leeteuk klukker. ”De er født i samme år og har været bedste venner i mere end 10 år. De er meget tætte og holder meget af hinanden. Men de har ikke den slags følelser for hinanden,” forklarer Leeteuk og smiler drillende, ”men netop fordi de tit ligner et par har fansene kaldt dem for Eunhae.”

”Eunhae?” siger jeg forvirret og Leeteuk nikker. ”En sammentrækning af Eunhyuk og Donghae. Fansene kan godt lide at lave par i gruppen. Der er også Kyumin som er Kyuhyun og Sungmin, og der er Yewook som er Yesung og Ryeowook.”

Jeg nikker forstående. ”Men hvorfor laver de par? Jeg mener, når de ikke rigtig er sammen hvorfor har fansene så lavet par navne?”

”På grund af fan fictions,” siger Leeteuk og jeg ser uforstående på ham, ”fansene kan lide at skrive historier om os og de historier kalder man fan fictions. De skriver tit om at to i gruppen forelsker sig i hinanden og finder sammen.”

”Nåh,” siger jeg og Leeteuk smiler. ”Men siden Donghae ikke kan få Eunhyuk op, bliver du nok nødt til at vække dem begge,” siger han og jeg nikker. ”Intet problem!” siger jeg selvsikkert og smiler stort. Jeg åbner døren og træder ind på værelset. Jeg går direkte hen til sengen og ser på Donghaes sovende ansigt. Jeg har det næsten dårligt med at skulle vække ham når han ser så fredfyldt ud. Næsten.

Jeg vender hans hoved så ansigtet vender op ad og smiler så lumsk. Jeg hvisker undskyld og smølfesparker ham så hårdt i panden. Han brøler og ruller ned ad sengen mens han holder sig for panden. Larmen vækker Eunhyuk og han ser sig fortumlet omkring. Han ser først på Donghae, der vrider sig på gulvet i smerte, og derefter på mig, der kæmper for at kvæle en latter.

”Hvad er klokken?” spørger han søvndrukkent. ”Nok til at du skal stå op,” svarer jeg og bøjer mig ned til Donghae, der stadig holder sig for panden. ”Er du okay?” spørger jeg og han ser forpint på mig. ”Hvorfor gjorde du det?” spørger han anklagende. ”Undskyld. Mine fingre er meget stærke og jeg glemte at beherske mig,” siger jeg beklagende og hjælper ham på benene. Donghae fjerner hånden fra panden og spørger: ”Er det slemt?”

Der er et stort rødt mærke der hvor min finger ramte og det er også hævet. ”Øhh..” mumler jeg nervøst. ”Ja det er slemt,” siger Eunhyuk der er kommet ud af sengen og er i gang med at finde tøj frem. ”Kunne du ikke bare sige at det ikke er slemt? Så ville jeg få det lidt bedre,” klynker Donghae. ”Jeg vil ikke lyve for dig,” siger Eunhyuk kort for hovedet og ser på Donghae, ”vær du glad for du ikke skal noget i dag med det røde mærke.”

Med de ord forlader han værelset og lukker døren efter sig. ”Han har virkelig forandret sig,” mumler Donghae for sig selv. ”Hvad mener du?” spørger jeg. ”Efter det med Yunhee har han ikke været den samme.”

”Hvem er Yunhee?” spørger jeg nysgerrigt og Donghae ser på mig. Han ser ud som om han ikke rigtig ved om han skal fortælle mig det eller lade være. Til sidst tager han en dyb indånding og spørger: ”Ved du hvorfor der næsten ikke arbejder nogen kvinder for Super Junior?”

”Jeg har hørt at et af medlemmerne havde et forhold til en af stylisterne og at det endte katastrofalt,” siger jeg og Donghae nikker. ”Det medlem er Eunhyuk.”

”EH?!” udbryder jeg og Donghae tysser på mig. Jeg holder mig for munden og ser chokeret på ham. ”Eunhyuk?” spørger jeg og Donghae nikker. ”Han forelskede sig i Yunhee som var en af vores stylister. Hun gengældte hans følelser og de begyndte at gå ud sammen. De var lykkelige sammen i nogle måneder, men så fandt Eunhyuk ud af at Yunhee var ham utro med sin eks kæreste. Det knuste hans hjerte og han fik hende fyret. Derefter krævede han at så få kvinder som muligt skulle arbejde for os så det aldrig ville ske igen,” forklarer Donghae og hans ansigt ser forpint ud, ”siden deres brud har Eunhyuk trukket sig ind i sig selv og er helt forandret. Før i tiden var han altid glad og fjollede rundt. Men nu smiler han ikke så tit som han plejede og man hører ham sjældent grine. Han vil ikke snakke om det og han holder sig meget for sig selv. Siden Yunhee knuste hans hjerte har han været bange for at forelske sig igen så han vil have så lidt af gøre med kvinder som muligt.”

Jeg kan mærke tårer presse sig på mens jeg lytter til Donghae. Jeg ser hen på døren hvor Eunhyuk gik ud tidligere.

”Hvor længe er det siden?” spørger jeg. ”To måneder,” svarer Donghae. ”Han må virkelig lide,” mumler jeg for mig selv. ”Nogle gange mere end andre,” siger Donghae og sætter sig på kanten af Eunhyuks seng, ”jeg føler mig så håbløs. Jeg har prøvet alt, men jeg kan ikke gøre noget for ham. Det smerter mig at se ham have det så hårdt. Han lukker verden mere og mere ude for hver dag og jeg kan ikke få ham tilbage. Jeg føler at jeg er ved at miste ham, at han langsomt forsvinder for øjnene af mig.”

Jeg sætter mig ved siden af Donghae og lægger en hånd på hans skulder. Den ryster voldsomt på grund af Donghaes tilbageholdte gråd. ”Det er okay at græde foran mig Donghae,” hvisker jeg til ham. Donghae lægger til min overraskelse hovedet ved min skulder og lader tårerne få frit løb. Jeg aer ham klodset over håret mens han kommer af med sin sorg.

”Jeg skal nok hjælpe dig med at få ham tilbage,” siger jeg og knytter min frie hånd, ”jeg skal nok få ham til at smile igen! Jeg skal få ham til at grine igen! Og jeg skal få ham til at turde elske igen!”

Donghae læner sig tilbage og ser på mig med våde øjne. ”Tror du virkelig du kan gøre det ingen andre har kunnet?”

”Jeg ved jeg kan,” siger jeg selvsikkert og blinker til ham, ”når jeg først har besluttet mig for noget kommer det til at ske. Jeg giver aldrig op!”

Et lille smil viser sig på Donghaes læber og han siger: ”Jeg håber virkelig du kan få ham tilbage. Jeg savner den gamle Eunhyuk.”

”Bare rolig! Jeg skal nok få ham tilbage,” siger jeg og klapper Donghae opmuntrende på skulderen, ”det er ved at være tid til at tage af sted, så lad os få fat i Eunhyuk og tage ham med, om han så vil det eller ej.”

Donghae smiler og nikker hvorefter vi sammen forlader værelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...