You've Fallen for Me {Super Junior}

Jung Heejin kommer fra en fattig familie. Hendes far døde for mange år siden og hun er den der skaffer penge og forsørger familien. Heejin er stærkere end de fleste piger og hendes krop er ikke ret feminin. Hendes hår er kort som en drengs og hun er i mange år blevet betragtet som en dreng. Men hun kan lide det sådan, for så har folk nemmere ved at tage hende seriøst.
En dag tilbyder hendes bedste ven hende et job. Hun kan arbejde for k-pop gruppen Super Junior, men der er én betingelse. Hun er nødt til at udgive sig for at være en dreng, fordi piger ikke må få det job. Heejin går med til det og udgiver sig for at være sin ikke eksisterende tvillingebror ved navn Jung Heechul. Men kan Heejin virkelig få alle til at tro hun er en dreng? Selv når hun forelsker sig i et af medlemmerne?

24Likes
146Kommentarer
5560Visninger
AA

5. Kapitel 3: Super Junior

Jeg står foran døren ind til Super Juniors dorm. Jeg skal flytte ind sammen med de andre medlemmer og jeg har lige været hjemme og pakke mine ting. Min mor og Bedste tog faktisk hele ideen meget pænt. De sagde at jeg er 25 år og derfor selv kan bestemme hvad jeg vil gøre med mit liv. Hvis jeg ville følge en drøm om at blive sanger så måtte jeg godt det. Da jeg så forklarede dem at jeg også gør det for at tjene masser af penge til dem sagde min mor, for første gang nogensinde, at hun er stolt af mig. Efter at have lovet at besøge dem ofte tog jeg så af sted.

Selvom jeg er spændt på hvad der skal ske, er jeg også rimelig nervøs for at skulle bo sammen med en masse drenge, især hvis jeg skal bo på værelse med en af dem.

  Leeteuk trykker koden ind og døren låser op. Han åbner den og vi går alle sammen inden for. Alle medlemmerne plus manageren er med. Jeg skal vises rundt i dormet og manageren skal have mig til at skrive under på den tre måneder lange prøvekontrakt.

Vi træder ind i entreen og da alle har smidt skoene kan man slet ikke se gulvet. Jeg skal til at sætte dem på en pæn række, men bliver skubbet frem af dem bag mig. Vi træder ind i en åben stue med sofaer, lænestole og et tv. Det er ret rummeligt, men det er selvfølgelig også mange mennesker der bor her.

Jeg bliver ført videre ud i køkkenet hvor køkkenbordene står i det ene hjørne med komfur, elkedel og mikroovn. Der er ikke en vaskemaskine så alt service skal vaskes op manuelt. Men ifølge medlemmerne så spiser de sjældent hjemme når de har en fyldt skema. Det er meget sjældent alle spiser sammen herhjemme.

I køkkenet står der også et spisebord der har plads til 6 personer. Så hvis alle spiser hjemme må resten sidde et andet sted og spise eller vente til de andre er færdige.

Super Juniors dorm er delt op i to etager. 11 etage og 12 etage. De to etager er forbundet af en trappe og man kan se ned til 11 etage fra 12. Medlemmerne skal deles om ét køkken og én stue som er placeret på 11 etage, og medlemmerne er fordelt på de to etager. På 11 etage bor Sungmin, Eunhyuk, Leeteuk og Donghae mens Ryeowook, Kyuhyun, Shindong, Siwon og Yesung bor på 12 etage. Sungmin og Donghae bor på værelse sammen mens Eunhyuk og Leeteuk bor alene. Ryowook og Yesung bor på værelse sammen, Shindong og Siwon bor på værelse sammen og Kyuhyun bor alene. Så en af de tre der bor alene skal jeg nok bo på værelse med.

  Da vi er tilbage i stuen igen spørger manageren mig: ”Hvad synes du så?”

Noget jeg lagde meget mærke til var en ting der gik igen i alle rum, nemlig rod. Ni drenge der bor sammen kommer til at rode meget. Beskidte tallerkener, tomme bøtter der har været nudler i og en masse skrald, som poser og slikpapir. Køkkenet var det værste. Jeg har ikke set nogen af medlemmernes værelser endnu så jeg ved ikke hvordan de ser ud. Men det er sikkert også meget forskelligt fra person til person.

”Jeg synes det er dejligt stort, men beskidt og rodet,” siger jeg og manageren ler. ”Ja man kan godt se det er drenge der bor her,” medgiver han og jeg nikker, ”men kan du klare at flytte ind?”

Jeg smiler bredt til ham og nikker. Han gengælder mit smil og finder kontrakten, jeg skal underskrive, frem. ”Hvor gammel er du?” spørger manageren. ”Jeg er fra 1986,” svarer jeg. ”Det er Eunhyuk, Donghae og Sungmin også,” siger manageren og jeg vender mig mod medlemmerne. Jeg ved hvem Donghae er, men de to andre kender jeg ikke. Tre drenge træder frem og jeg genkender den ene som den dreng der sagde mit ansigt er feminint. Den anden synes jeg ikke rigtig jeg har lagt mærke til før.

”Det er Eunhyuk, det er Donghae og det er Sungmin,” siger manageren mens han skiftevis peger på dem, ”de er også fra 86 så de bliver dem der skal få dig til at føle dig hjemme.”

Den dreng der kaldte mig feminin er ham der hedder Eunhyuk og den anden jeg ikke kendte, er så Sungmin. ”Siden Eunhyuk er den eneste fra 86 der bor alene, synes jeg du skal flytte ind på hans værelse,” siger manageren og jeg stivner. Jeg ved intet om Eunhyuk, så jeg ved ikke hvad jeg kan forvente. Jeg ser på Eunhyuk og han møder mit blik. Han ser ikke synderligt glad ud. Faktisk så ser han meget utilfreds ud, men han siger ikke noget for at protestere.  

Manageren beder mig skrive under og da jeg har gjort det smiler han og siger: ”Velkommen i SM Family og velkommen i Super Junior.”

Jeg smiler stort og siger tak. Manageren siger farvel og forlader så dormet. Jeg vender mig mod de andre medlemmer og smiler stort til dem.

”Hvad siger i til at vi lærer hinanden lidt bedre at kende?” foreslår jeg opstemt, men de fleste siger at de har et skema og de andre siger de skal ordne nogle personlige ting. De begynder alle at gå ud i entreen og tage deres sko på og få minutter senere er jeg alene i dormet. Men det slår mig ikke ud. Selvom de måske ikke bryder sig om mig nu så er det bare et spørgsmål om tid. Og siden jeg har hele dagen fri kan jeg gøre noget der vil gøre dem glad. Så jeg kigger dormet igennem indtil jeg finder hvad jeg søger. Et skab med rengøringsartikler. Så skal der gøres hovedrent!

 

De fleste medlemmer er hjemme igen omkring klokken 21 og der har jeg fået hele dormet til at skinne. Jeg sidder og ser tv da de træder indenfor og ser sig forundrede omkring. ”Der er noget forandret,” mumler Donghae og ser hen på mig. Jeg smiler stort og rejser mig fra sofaen. ”Hvad synes i? Er det ikke meget rarere at bo rent?” spørger jeg og de ser sig igen omkring. ”Her har ikke været så rent siden vi flyttede ind,” mumler Leeteuk og ser imponeret på mig, ”har du ordnet alt det mens vi var ude?”

Jeg nikker og siger: ”Jeg har haft alt slags arbejde, blandt andet rengøring. Jeg kan efterhånden finde ud af alt.”

”Kan du også lave mad?” spørger Yesung og jeg nikker smilende. ”Jeg har arbejdet i en restaurant. Både i køkkenet og som tjener. Bare sig hvad i vil have og jeg kan lave det,” siger jeg og de fleste af dem smiler. ”Jeg er ked af at sige det, men vores køleskab er tomt,” lyder det fra køkkenet, ”der er kun soju herinde og det bliver man ikke mæt af.”

Alle ser skuffede ud. ”Så må vi nøjes med ramen igen,” sukker Donghae og trasker ud i køkkenet. Leeteuk kommer hen til mig. ”Inden vi tog af sted sagde du at du synes vi skal lære hinanden at kende ikke?” siger Leeteuk og jeg nikker, ”hvad siger du til at vi gør det imens vi spiser?”

Jeg nikker opstemt og sætter mig hen i sofaen.

Nogle minutter senere har alle ni medlemmer fordelt sig i sofaen, i lænestolene og på gulvet. ”Hvor skal vi starte?” spørger Leeteuk. ”Start med at sig jeres navne og hvor gamle i er. Jeg kender ikke jer alle sammen,” foreslår jeg og alle præsenterer sig efter tur. Da jeg føler jeg har lært deres navne og alder fortæller jeg lidt om mig selv. ”Som i allerede har hørt så er mit navn Jung Heechul og jeg er født d. 19. september 1986.”

”Så er du ældre end mig,” mumler Donghae utilfreds og jeg klukker. Jeg har fem hyungs og fire dongsaengs blandt medlemmerne. ”Jeg har det altså lidt underligt med at han hedder Heechul,” siger ham der hedder Kyuhyun. Han er maknaen og den i gruppen med den bedste stemme. Samtidig er han også den der er kendt for at have den ”skarpeste” tunge og siger hvad der passer ham. Netop fordi han er gruppens maknae slipper han altid godt fra det. Medlemmerne og fansene kalder ham ”Evil Maknae”.

”Jeg vil også have det underligt med at kalde på ham,” siger ham der hedder Siwon. Han er kendt for at være den i gruppen med det bedste udseende.

”Hvad med at give ham et kælenavn?” foreslår Yesung og alle synes det er en god idé. Der bliver helt stille mens alle tænker over potentielle kælenavne. Der bliver slynget en masse forslag ud, men ingen bliver godkendt. Pludselig rømmer Eunhyuk sig og alle ser på ham.

”Hvad med Chunsa*” foreslår han og ser på mig, ”hans ansigt er feminint og han virker rimelig uskyldig. Jeg synes Chunsa passer til ham.”

Alle nikker og synes det er en god idé. ”Så hvis nogen kalder Chunsa, så er det dig,” siger Leeteuk til mig og jeg nikker storsmilende. Jeg kan godt lide Chunsa.

”Fortæl noget om dig selv Chunsa,” siger Donghae og jeg overvejer hvad jeg kan fortælle dem.

”Jeg er kineser,” siger jeg til sidst og alle spærrer øjnene op. ”Men du taler fejlfrit koreansk,” påpeger Donghae og jeg nikker. ”Hele min familie er kinesere, men jeg er født og opvokset i Korea,” forklarer jeg. ”Kineser..” mumler Siwon, ”det er ligesom at få Hankyung og Heechul tilbage i den samme person.”

Jeg ved at Hankyung er et eks-medlem af Super Junior og at han er kineser. ”Fedt for dig Siwon, du elsker jo kinesisk og har ikke rigtig haft mulighed for at snakke det siden Hankyung meldte sig ud,” siger ham der hedder Shindong. Jeg ser på Siwon og spørger: ”Kan du tale kinesisk?”

Han nikker. ”Jeg kommer sikkert til at savne at snakke kinesisk mens jeg er her. Er det okay at snakke kinesisk til dig en gang imellem?” spørger jeg ham på kinesisk. Han smiler og svarer på kinesisk: ”Jeg har savnet kinesisk siden Hankyung rejste så jeg vil meget gerne snakke det med dig.

”Hallo i to, stop med det kodesprog!” siger Shindong og Siwon og jeg smiler indforstået til hinanden. ”Fortæl hvorfor du har boet i Korea hele dit liv når din familie er kinesere,” kræver Donghae. ”Det er en ret lang historie,” siger jeg og han fnyser. ”Vi har ikke travlt,” siger han og jeg ser rundt på dem alle sammen. De ser nysgerrigt på mig og venter på at jeg skal begynde at fortælle. Jeg trækker på skuldrene og kan ikke se hvorfor jeg ikke skulle fortælle dem. Min afstamning er jo ingen hemmelighed. Jeg ser rundt på dem en sidste gang og begynder så at fortælle.

”Begge mine forældre er født og opvokset i Kina. De forelskede sig ved første blik og besluttede at gifte sig, men min farfar forbød det. Min farfar havde ikke ret mange penge så han havde håbet at hans søn kunne blive gift med et barnebarn eller datter af en rig forretningsmand. Så da min far fandt sammen med min mor, som ikke var rig, blev min farfar rasende. Men mine forældre ville giftes, så de flygtede til Korea, hvor min mormor boede, og flyttede ind hos hende,” forklarer jeg og skal til at sige noget mere, men stopper. Indtil videre har det lydt som om jeg er enebarn hvilket jeg ikke skal være. Jeg har bildt manageren ind at jeg er en tvilling. Jeg skal forestille at være min ikke-eksisterende tvillingebror. Tvillingerne Heejin og Heechul, og jeg skal forestille at være Heechul. Jeg skal også bilde Super Junior ind at jeg har en tvillingesøster derhjemme.

Så jeg siger: ”Min mor var allerede gravid med min søster og mig da de flygtede til Korea og de blev gift kort tid efter de var ankommet.”

”Vent vent, stop en halv,” afbryder Donghae mig, ”har du en søster?”

”Ja en tvillingesøster. Jeg blev født først.”

”Hvordan ser hun ud?”

”Ligesom mig. Vi er trods alt tvillinger.”

”Har du et billede?” spørger Yesung og alle ser bebrejdende på ham. Men jeg smiler bare og siger nej. ”Undskyld afbrydelsen, fortsæt bare med historien,” siger Donghae undskyldende og jeg gør som han siger.

”Mine forældre talte kinesisk med hinanden så det er mit og min søsters modersmål. Min mormor var den der lærte os koreansk.”

”Hvornår lærte i koreansk?” spørger Siwon. ”Da min søster og jeg var omkring syv år begyndte min mormor at lære os det. Vi var begyndt i børnehave året før og havde overhovedet ikke kunne tale med nogen. Min mormor synes det var synd for os så hun lærte os det. Min mor kan stadig ikke tale det særlig godt for vi taler kinesisk derhjemme,” svarer jeg og smiler, ”min søster og jeg besøger også nogle gange vores farfar i Kina. Han har aldrig tilgivet mine forældre at de stak af og blev gift, men han holder rigtig meget af min søster og mig.”

”Men siden dine forældre stak af for at blive gift, så er de vel stadig sammen og lykkelige,” siger Ryeowook og jeg mit smil stivner. Jeg mærker et stik i hjertet ved tanken om at min far ikke længere lever. At han ikke længere kan gøre min mor lykkelig. Selvom det er 12 år siden han døde, så savner jeg ham stadig hver eneste dag. Selvom såret, efter hans død, er helet så er arret der stadig til at minde mig om smerten. Smerten vil aldrig rigtig gå væk, den vil bare være til at bære.

Jeg siger ikke noget til Ryeowooks kommentar og jeg tror de andre kan fornemme mit humørskift. ”Jeg vil helst ikke snakke om mine forældre hvis det er okay,” mumler jeg og ser væk, ”ikke endnu i hvert fald.”

”Det er helt i orden,” siger Leeteuk og rejser sig op, ”det er vist også på tide at du ser dit værelse. Du har ikke engang fået lov til at pakke ud.”

Jeg vender mig mod ham og smiler stort. ”Jeg vil meget gerne se mit værelse!” siger jeg opstemt. ”Vores,” siger Eunhyuk og alle vender deres blik mod ham, ”jeg bor der ligesom også, så det er vores værelse.”

Alle himler med øjnene og sætter så kursen mod Eunhyuks værelse som nu også er mit.

 

______________________________________________________________________________

 

* Chunsa betyder engel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...