You've Fallen for Me {Super Junior}

Jung Heejin kommer fra en fattig familie. Hendes far døde for mange år siden og hun er den der skaffer penge og forsørger familien. Heejin er stærkere end de fleste piger og hendes krop er ikke ret feminin. Hendes hår er kort som en drengs og hun er i mange år blevet betragtet som en dreng. Men hun kan lide det sådan, for så har folk nemmere ved at tage hende seriøst.
En dag tilbyder hendes bedste ven hende et job. Hun kan arbejde for k-pop gruppen Super Junior, men der er én betingelse. Hun er nødt til at udgive sig for at være en dreng, fordi piger ikke må få det job. Heejin går med til det og udgiver sig for at være sin ikke eksisterende tvillingebror ved navn Jung Heechul. Men kan Heejin virkelig få alle til at tro hun er en dreng? Selv når hun forelsker sig i et af medlemmerne?

24Likes
146Kommentarer
5575Visninger
AA

23. Kapitel 18: Løst misforståelse og fansigning

Jeg sidder inde på værelset med Eunhyuks computer. Eunhyuk bryder sig ikke om når andre bruger hans computer og han skifter konstant kodeordet så ingen kan komme ind på den. Men fordi jeg allerede har gættet hans kode to gange før, har han opgivet at holde mig væk fra den. Han skifter ikke kodeord helt så tit mere og når han skifter det, efterlader han en seddel på min seng med et hint.

Jeg har lånt hans computer fordi der er noget jeg vil tjekke. Jeg har fundet en side hvor man kan give sin mening angående Super Juniors nye medlem. Jeg læser de forskellige kommentarer fra dem der ikke bryder sig om det. Der er kommentarer som: ”Hvis Super Junior skal have flere medlemmer så skal det være Hankyung eller Kibum der kommer tilbage!”, ”det nye medlem ligner en pige!”, ”han har intet talent!”, ”Heechul oppa wannabe! Bare fordi han hedder Heechul så gør det ham ikke til Heenim!”

Det lader til at fansene ikke er specielt glad for mig.

”De kan være ondskabsfulde.”

Jeg farer sammen da Eunhyuk siger noget. Jeg havde ikke hørt ham komme ind på værelset og jeg havde heller ikke bemærket at han står lige ved siden af mig.

Eunhyuk fjerner blikket fra skærmen og ser i stedet på mig. ”Hvorfor læser du kun de onde kommentarer? Der er altså også nogle gode,” siger han. ”Jeg har flere anti-fans end fans, så der er også flest onde kommentarer,” siger jeg og smiler lidt anstrengt. ”Tjah, se positivt på det, du får i det mindste opmærksomhed. Det er vel bedre end at blive overset eller ignoreret.”

”Haters make me famous,” siger jeg og Eunhyuk klukker. ”Præcis,” siger han og ugler kærligt mit hår, ”men jeg synes stadig du skal prøve at læse nogle af de gode kommentarer. Du skal ikke kun fokusere på det negative, det gør du jo normalt aldrig. Du er altid så positiv.”

Jeg nikker og giver ham ret. Så jeg finder de positive kommentarer og læser nogle af dem. Der er blandt andet blevet skrevet: ”Det nye medlem synger godt!”, ”han ser da meget godt ud og det er ret sjovt at han hedder Heechul”, ”jeg synes det nye medlem passer godt ind i gruppen og han kunne godt blive min bias”.

Jeg smiler skævt og kan ikke lade være med at blive lidt glad.

”Se selv, der er nogen der kan lide dig. Inden længe har du dine egne fans,” siger Eunhyuk og smiler til mig. Jeg snapper efter vejret på grund af hans smil, og mit hjerte springer et slag over. Jeg skynder mig at se væk inden han opdager noget.

”Er der noget galt?” spørger Eunhyuk og jeg ryster på hovedet. Pludselig begynder min mobil at ringe og jeg ånder lettet op. Jeg ser på displayet og takker i mit stille sind Donghae for at redde mig.

”Hej Hae,” siger jeg da jeg besvarer opkaldet. ”Hej Chunsa, har du travlt lige nu?” spørger Donghae fra den anden ende af røret. ”Nej jeg sidder bare på værelset sammen med Eunhyuk.”

”Kan du så gøre mig en tjeneste?” spørger han og jeg svarer selvfølgelig, uden tøven, ”kan du komme ind i byen? Jeg er lige blevet færdig med mit skema og jeg er sulten, men jeg vil ikke spise alene.”

Jeg smiler for mig selv. Donghae er den type der meget nemt bliver ensom. Det er umuligt for ham at spise alene og han foretrækker at have venner eller familie omkring sig døgnets 24 timer.

”Jeg kommer med det samme,” siger jeg fordi jeg ved hvor meget det betyder for ham. ”Tak Chunsa. Du er den bedste!” siger Donghae taknemligt, ”jeg sender en besked med adressen og så ses vi snart.”

Jeg lægger på og vender mig mod Eunhyuk. ”Donghae har brug for en at spise sammen med, så jeg tager ind til ham,” siger jeg og tager min jakke, der hænger over kontorstolens ryg. ”Hvorfor kan han ikke bare komme hjem og spise?” spørger han og jeg trækker på skuldrene, ”kan du ikke ringe og bede ham komme hjem i stedet? Så kan han spise her sammen med os begge.”

”Jeg kan ligeså godt tage derind. Det gør mig ikke noget,” siger jeg og går hen mod døren. ”Så lad mig komme med,” siger Eunhyuk og rækker ud efter sin jakke. ”Nej!” udbryder jeg og Eunhyuk ser på mig med hævede øjenbryn, ”jeg vil helst tage derind selv. Så vi ses bare senere.”

Jeg rømmer mig og tager så min jakke på. Da jeg skal til at gå forbi Eunhyuk, griber han fat om min overarm og jeg ser overrasket på ham.

”Hvorfor undgår du mig igen?” spørger han udtryksløst og jeg skynder mig at se væk. ”Jeg undgår dig ikke..” mumler jeg skyldbevidst. Jeg har det dårligt med at jeg undgår ham, og jeg har det også dårligt med at benægte at jeg gør det.

Eunhyuk fnyser og siger spydigt: ”Nej du har ret. Det du gør, er værre. Du vil ikke engang se mig i øjnene.”

Jeg krymper mig under hans ord og bider mig i underlæben. Hvis bare jeg kunne fortælle ham grunden til min distance til ham. Men han skal ikke vide at jeg smuglyttede til han og Yunhees samtale, og han må heller ikke finde ud af at jeg så dem kysse.

”Fortæl mig hvad der er sket. Har jeg gjort noget forkert?” spørger Eunhyuk. ”Du har ikke gjort noget forkert,” siger jeg og lægger tryk på forkert. ”Men jeg har gjort noget?”

Det er mere et spørgsmål end en konstatering. Men jeg svarer ikke og fortsætter bare med at undgå hans blik.

”Fortæl mig hvad jeg har gjort, og hvad kan jeg gøre for at rette op på det,” siger Eunhyuk desperat. ”Jeg undgår dig ikke på grund af det du har gjort. Jeg undgår dig fordi jeg er svag.”

”Svag?” siger Eunhyuk uforstående og jeg nikker, ”hvorfor er du svag?”

Jeg ryster på hovedet som tegn på at jeg ikke har lyst til at fortælle om det. ”Sig det nu! Jeg må vide det!” siger Eunhyuk og jeg ryster igen på hovedet. ”Jeg må hellere gå. Donghae venter på mig,” siger jeg og prøver at fjerne Eunhyuks hånd fra min overarm. Men Eunhyuk nægter at give slip og strammer i stedet sit greb.

”Jeg lader dig ikke gå før du har forklaret!” råber han. ”Kan du ikke bare være ligeglad! Ignorer mig og mine følelser! Det er nemmere på den måde!” råber jeg tilbage og vrider mig for at komme fri. Eunhyuk slipper min arm og tager i stedet fat i mine skuldre, så han kan holde mig i ro.

”Jeg hverken kan eller vil ignorere dig og dine følelser! Du betyder for meget for mig!”

”Åbenbart betyder jeg ikke mere for dig end Yunhee gør!”

Eunhyuk rynker panden og ser forvirret på mig. ”Hvorfor nævner du Yunhee?”

”Fordi du er sammen med hende. Uanset hvad jeg betyder for dig, så valgte du hende. Du vil hellere være sammen med hende end mig. Det gør ondt at se på dig fordi jeg ved du er sammen med hende. Derfor er jeg svag, og derfor undgår jeg dig.”

Eunhyuk klemmer læberne hårdt sammen og jeg ser undrende på ham. Pludselig bryder han ud i latter og bakker væk fra mig mens han holder sig på maven.

”Hvad er det der er så sjovt?” spørger jeg irriteret over at han er så respektløs. Han kan da ikke være bekendt at grine efter det jeg sagde til ham.

”Det er bare..” stammer Eunhyuk mellem latteren og tørrer nogle tårer væk, der er kommet på grund af latteren. ”Bare hvad?” spørger jeg vredt. Eunhyuk tager sig sammen og ser på mig. ”Du hørte da Yunhee og jeg talte sammen efter showet ikke?” spørger han og jeg nikker, ”så gik du vel da Yunhee kyssede mig.”

Jeg nikker igen og bliver trist ved mindet om deres kys. ”Hvis du havde hørt resten af samtalen, ville du have hørt noget.. interessant,” siger Eunhyuk og jeg ser uforstående på ham. Han smiler skævt og kommer hen til mig. Han lægger blidt sin ene hånd på min kind og siger: ”Jeg sagde til Yunhee at jeg ikke kan finde sammen med hende igen, fordi mine følelser for hende er helt væk. Jeg afviste hende og sagde at mit hjerte tilhører en anden.”

Jeg spærrer øjnene op. Har jeg hele tiden misforstået situationen. Eunhyuk og Yunhee er ikke sammen igen. Eunhyuk afviste hende til fordel for en anden. Kunne den anden person være..

”Hvem tilhører dit hjerte?” spørger jeg, selvom jeg har en fornemmelse. Jeg vil bare gerne høre ham sige det højt.

Eunhyuk smiler skævt og siger: ”Dig fjollehoved.”

Jeg kan ikke skjule et smil. Eunhyuk smiler også og trækker mig ind til sig. Jeg trykker mig tæt ind til ham og snuser ind. Lugten af hans parfume fylder min næse og jeg sukker lykkeligt. Det er så rart at mærke Eunhyuk igen. Hans nærhed, lyden af hans bankende hjerte og hans varme. Jeg suger det hele til mig og nyder det fuldt ud, for hvor har jeg dog savnet det.

”Du må aldrig tro at jeg vil vælge en anden over dig. Det vil altid være dig,” mumler Eunhyuk ned i mit hår. ”Hvordan kunne jeg vide det? Du har hele tiden været i tvivl om hvad du ville med hensyn til os,” siger jeg og knuger Eunhyuks trøje. ”Ja det har jeg. Men ikke mere. Nu ved jeg hvad jeg vil. Jeg vil være sammen med dig. Det kan ikke være anderledes. Jeg vil ikke have andre.”

Eunhyuks ord gør mig så glad at jeg tror jeg skal sprænges af lykke. Kan man mon dø af lykke? Det håber jeg ikke, for nu hvor Eunhyuk og jeg endelig er sammen vil jeg ikke dø fra det. Jeg vil leve længe og nyde hver dag vi har sammen. Og forhåbentligt får vi en masse dage sammen!

 

 

Der er gået en måned siden Eunhyuk og jeg fandt sammen for alvor. Selvom vi ikke direkte har sagt noget til de andre i gruppen, så ved de nok godt hvad der foregår. Det er ret svært at skjule. Især for Eunhyuk. Han holder hele tiden om mig, vil kysse mig på panden eller på kinden og siger han elsker mig. Han er blevet så cheesy siden vi fandt sammen. Det kan godt blive for meget for mig, især når der er andre til stede. Men Eunhyuk virker til at være ligeglad. Han lader faktisk til at nyde det.

Jeg gnider mine øjne og gaber. Det er morgen og vi skal til en fansigning i dag. Jeg har deltaget i en hel del arrangementer i løbet af den sidste måned. Jeg har taget enhver mulighed for at vise mig selv frem. Både fordi jeg tjener penge for hvert arrangement jeg deltager i, men også fordi jeg vil have fansene til at vide mere om mig, så de forhåbentlig kan begynde at lide mig. Jeg bryder mig ikke om at tænke på alle de fans der hader mig. Så jeg må gøre hvad jeg kan for at vise dem min bedste side.

Jeg vender mig i sengen og åbner øjnene da noget virker underligt. Jeg gisper da jeg ser Eunhyuk ligge ved siden af mig i min seng. Han smiler til mig og siger: ”Godmorgen Chunsa.”

Jeg sukker opgivende. ”Det med at finde dig i min seng, er ved at blive en dårlig vane,” siger jeg og vender ryggen til ham igen. ”Er du sur?” spørger han og jeg himler med øjnene. ”Du ved jeg kan være ubehagelig om morgenen,” siger jeg bare.

Pludselig mærker jeg noget på min ryg og det går op for mig at Eunhyuk skriver på den med sin finger. Jeg koncentrerer mig om at finde ud af hvad han skriver. S, A, R, A, N.

Jeg behøver ikke flere bogstaver for at vide hvad han vil skrive. Da han er færdig blev det ganske rigtigt til det ord jeg forventede. Saranghae.

”Begynder du allerede på det så tidligt om morgenen?” spørger jeg og prøver at lyde irriteret, selvom jeg smiler for mig selv. Han er nu meget nuttet en gang i mellem.

”Det er aldrig for tidligt til kærlighed!” siger han og jeg klukker. ”Du er umulig,” siger jeg og stiger ud af sengen, ”vi må hellere gøre os klar til at tage af sted.”

Eunhyuk nikker og stiger også ud af sengen. ”Ja det må vi hellere.”

 

Fire timer senere sidder alle medlemmerne klar ved et langt bor, med hver deres sprit touch. Vi venter bare på at dørene bliver åbnet så fansene kommer ind. Jeg er både spændt og nervøs. Det er første gang jeg kommer så tæt på fansene og jeg er lidt nervøs for hvordan de vil behandle mig. Mon jeg har mine egne fans. 

  Få minutter senere bliver dørene åbnet og fansene strømmer ind. De stiller sig i en lang række og får autografer en efter en af alle medlemmerne. Jeg sidder halvvejs nede ad bordet mellem Eunhyuk og Siwon. Da den første fan når til mig rækker hun mig et blankt stykke papir og jeg skriver min autograf på. Jeg har øvet mig i at skrive en pæn autograf i de sidste par dage og er tilfreds med resultatet. Jeg giver papiret tilbage til fanen og hun smiler. I det mindste var hun ikke en hater.

Efter at have skrevet et par autografer sker der noget der overrasker mig. En pige, på omkring 16 år, vil have min autograf på et billede af mig. Jeg ser overrasket på hende og hun gengælder mit blik med et stort smil. Hun rækker en æske frem mod mig og siger: ”Heechul oppa, tag imod min gave til dig.”

”Til mig?” spørger jeg chokeret og hun nikker. ”Er du Chunsas fan?” spørger Donghae, der sidder på den anden side af Eunhyuk. ”Ja jeg kunne lide oppa lige fra begyndelsen og jeg forsvarer ham altid overfor dem der ikke kan lide ham,” siger hun og ser genert på mig, ”du skal ikke tage dig af dem der ikke kan lide dig. Bare hold ud. Oppa hwaiting!”

Jeg klukker og nikker til hende. Jeg tager imod den æske, hun stadig rækker frem mod mig og smiler taknemligt. Min første fan.

Efter fansigningen bliver vi også mødt af fans ude foran bygningen. Der er blevet lavet en ”sti” til os så vi kan komme frem til bilerne. På vej hen til bilen hører jeg en fan snakke i mobil. Det lyder som om hun prøver at overbevise en ven om at hun står foran Super Junior. Efter hvad jeg kan forstå så tror personen hun snakker med ikke på hende.

Jeg får en idé og går hen til pigen. Hun ser overrasket på mig og jeg rækker min hånd frem. Hun ser uforstående på den og derefter på mit ansigt.

”Giv mig telefonen,” siger jeg og hun tøver lidt inden hun rækker den til mig. Jeg tager den og taler med personen i den anden ende. Det er en pige som også er Super Junior fan. Hun går amok da jeg snakker til hende og jeg spørger hvem hendes bias er. Hun svarer Kyuhyun, og jeg kalder på Kyuhyun, der går lidt længere fremme. Han vender sig om og kommer hen til mig.

”Hvad er der hyung,” spørger han og jeg rækker telefonen frem mod ham. ”En af dine fans vil snakke med dig,” siger jeg og smiler. Kyuhyun smiler skævt og tager imod telefonen. Han begynder at snakke med sin fan og jeg betragter ham med et skævt smil.

”Er du allerede begyndt på fan-service?” lyder Eunhyuks stemme ved siden af mig. ”Det ser sådan ud,” svarer jeg og vender hovedet. Han smiler til mig og kysser mig blidt på panden. Jeg spærrer øjnene op og skubber ham væk.

”Hvad laver du?!” udbryder jeg og Eunhyuk klukker. ”Slap af. Det er jo også fan-service. Fansene har set det mange gange. Det er meget normalt. Som du ved, er jeg jo også Sungmins første kys,” siger han. ”Det ved jeg, men det her er anderledes. Vores forhold er anderledes,” siger jeg og Eunhyuk trækker på skuldrene. ”Men det ved de jo ikke.”

Han ugler mit hår og smiler til mig, inden han går hen til bilerne. Jeg ser efter ham og føler en trykken om mit hjerte. Jeg lægger en knyttet hånd over mit hjerte og tager en dyb indånding.

I de sidste par dage har den samme tanke lagt i mit baghoved. Jeg tænker tit på det og det gør ondt hver gang. Jeg har allerede været med i gruppen i snart tre måneder og jeg ved ikke hvor længe det kan blive ved. Jeg ved godt at jeg ikke kan blive her for evigt, selvom jeg virkelig ville ønske jeg kunne. Jeg har ikke lyst til at forlade medlemmerne. Især ikke Leeteuk, Donghae og selvfølgelig Eunhyuk. Men jeg ved at jeg bliver nødt til at forlade gruppen på et tidspunkt. Desværre tror jeg det bliver før jeg er klar til at rejse væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...