You've Fallen for Me {Super Junior}

Jung Heejin kommer fra en fattig familie. Hendes far døde for mange år siden og hun er den der skaffer penge og forsørger familien. Heejin er stærkere end de fleste piger og hendes krop er ikke ret feminin. Hendes hår er kort som en drengs og hun er i mange år blevet betragtet som en dreng. Men hun kan lide det sådan, for så har folk nemmere ved at tage hende seriøst.
En dag tilbyder hendes bedste ven hende et job. Hun kan arbejde for k-pop gruppen Super Junior, men der er én betingelse. Hun er nødt til at udgive sig for at være en dreng, fordi piger ikke må få det job. Heejin går med til det og udgiver sig for at være sin ikke eksisterende tvillingebror ved navn Jung Heechul. Men kan Heejin virkelig få alle til at tro hun er en dreng? Selv når hun forelsker sig i et af medlemmerne?

24Likes
146Kommentarer
5539Visninger
AA

22. Kapitel 17: Familien Lee

Næste morgen vågner jeg med en bragende hovedpine. I begyndelsen forstår jeg ikke hvorfor, men efter nogle minutter husker jeg hvad der skete i går. Jeg gemmer ansigtet i hænderne. Hvor pinligt! Jeg tror ikke jeg kan møde Leeteuk i dag, af frygt for hvad han vil sige til mig.

Pludselig banker det på døren og jeg sætter mig overrasket op. Jeg skynder mig at dække mig til med dynen.

”Det er mig,” lyder Leeteuks stemme på den anden side af døren og jeg slapper mere af. ”Kom ind,” siger jeg og døren bliver åbnet. Leeteuk træder ind, med en bakke i hånden, og lukker så døren bag sig. Han ser på mig og jeg forventer en kommentar om hvad der skete i går.

”Jeg har lavet noget suppe der kan hjælpe på tømmermændene,” siger han og stiller bakken i mit skød. Jeg ser først på bakken og derefter på ham. Det ser ud til at han har lige så lidt lyst til at tale om i går, som jeg har. Så hvis han ikke bringer emnet på banen, så er det bedst bare at glemme det.

”Tak hyung. Du er den bedste,” siger jeg og smiler taknemligt til ham. ”Det ved jeg,” siger han og gengælder smilet, ”at stå og lave mad om morgenen og servere det på sengen, giver mig næsten følelsen af at være gift.”

Jeg klukker og siger: ”Yeobo, jeg vil spise suppen og blive rask!”

Leeteuk ler og ugler mit hår. ”Det er godt. Jagiya, hwaiting!” siger Leeteuk og jeg nikker med et stort smil, ”spis nu og se så at få skiftet. Vi bliver hentet om en times tid.”

Jeg nikker igen og Leeteuk forlader værelset.

Jeg skynder mig at spise suppen og føler allerede at jeg har det bedre. Men da jeg stiger ud af sengen, bliver jeg et øjeblik svimmel og mit hoved dunker. Jeg gør hvad jeg kan for at ignorere det og finder noget tøj. Jeg tager mig til hovedet mens jeg går ud på badeværelset og låser døren. Jeg ser mig i spejlet og skærer en grimasse. Jeg ser forfærdelig ud. Make-up artisten skal udvikle mirakler med mit ansigt i dag.

Jeg ryster på hovedet og vender mig væk fra spejlet, så jeg ikke behøver at se på mig selv. Jeg tager min trøje af og begynder at binde min overkrop op. Pludselig hører jeg stemmer ude på gangen og jeg kan tydeligt høre at en af stemmerne tilhører en pige. Yunhee? Hun er sikkert kommet for at se Eunhyuk. Måske skal hun endda med til interviewet fordi han ikke kan undvære hende.

Jeg sukker ulykkeligt og rækker ud efter min trøje. Jeg bliver chokeret da døren, ind til badeværelset, pludselig bliver åbnet og en pige, jeg aldrig har set før, står i døråbning. Jeg stirrer forskrækket på hende og hun stirrer tilbage. Hun ser op og ned ad mig og hæver så det ene øjenbryn. Jeg går i panik og griber fat i hendes arm. Jeg hiver hende længere ind i rummet og lukker hurtigt døren. På grund af min uopmærksomhed må jeg ikke have låst døren ordentligt. Denne gang sørger jeg for at døren er låst ordentligt og vender mig så mod pigen. Hun ser undrende på mig og jeg kan ikke lade være med at tænke at hun ligner en jeg har set før. Men jeg er sikker på at jeg ikke kender hende.

Pludselig smiler hun og siger: ”Du må være Heechul.”

Jeg ser overrasket på hende og siger: ”Ja, det er mig.”

”Rart at møde dig. Jeg er Lee Sora, Hyuk Jaes noona,” siger hun og jeg spærrer øjnene op. ”Er du Eunhyuk hyungs noona?!” udbryder jeg og hun nikker, ”så er det derfor jeg føler at jeg har set dig før. I ligner hinanden meget.”

”Ja det hører vi tit,” siger hun og trækker smilende på skuldrene, ”men nok om mig. Jeg er ret nysgerrig hvad dig angår.”

”Mig?” spørger jeg og Sora peger på min brystkasse, ”nå det. Det er meget forståeligt at du er nysgerrig og hvis du lover at holde det hemmeligt, skal jeg nok svare på alle dine spørgsmål.”

Sora overvejer det ikke ret længe før hun siger: ”Jeg skal nok holde på din hemmelighed.”

”Bare sådan uden videre? Er du slet ikke vred over at en pige bor på samme værelse som din lillebror? Og lyver for ham om sit køn?” spørger jeg og Sora ryster på hovedet. ”Jeg vil ikke blande mig i den slags. Det kommer slet ikke mig ved og jeg er sikker på at du har en god grund til at være her.”

Jeg ser imponeret på hende. Tænk at der findes mennesker der tænker sådan. Jeg håber der er nogle flere som Sora. Især her i Super Junior, så de forhåbentligt kan tilgive mig hvis sandheden en dag skulle slippe ud.

”Heechul?” siger Sora og jeg nikker, ”er du sød at tage din trøje på. Det er lidt akavet at snakke med dig når du næsten er halvnøgen.”

Jeg klukker og tager så min trøje over hovedet. ”Bedre,” siger hun og smiler, ”og jeg har kun to spørgsmål til dig som jeg gerne vil have svar på.”

”Fyr løs.”

”For det første, er der nogen i gruppen der kender din hemmelighed?”

”Teukie hyung er den eneste.”

”Lederen er sikkert den bedste til at hjælpe,” siger Sora, nok mere til sig selv end til mig, ”mit andet spørgsmål. Vil du kalde mig noona fra nu af?”

Jeg spærrer øjnene op og ser overrasket på Sora. ”Vil du have jeg skal kalde dig noona?” spørger jeg og hun nikker, ”også selvom du ved jeg ikke er en dreng?”

Hun nikker igen og jeg smiler skævt. ”Som du vil, Sora noona.”

  Sora og jeg forlader badeværelset og opdager at Leeteuk står ude på gangen. ”Hyung, skal du på toilettet?” spørger jeg og Leeteuk ryster på hovedet, ”hvorfor står du så her?”

”Jeg hørte jer tale ude på badeværelset og tænkte at jeg blev nødt til at holde de andre væk så de ikke hørte jeres samtale,” siger Leeteuk og vender sit blik mod Sora, ”så du ved det altså?”

Sora nikker og siger: ”Bare rolig, jeg skal nok holde min mund lukket.”

Leeteuk nikker og ser så igen på mig. ”Jeg regnede med at du ikke blev ordentlig mæt af suppen, så jeg har lavet noget morgenmad til dig. Du kan spise det inde i stuen.”

Jeg nikker og Sora og jeg følger efter Leeteuk ind i stuen. Jeg får øje på en mand og en dame i sofaen og undrer mig over hvem de er, og hvad de laver her. Eunhyuk, der sidder ved siden af damen, rejser sig op, da han ser os, og kommer hen til mig. ”Lad mig præsentere dig,” siger han og tager fat om mit håndled. Han trækker mig hen til sofaen og skubber mig ned at sidde, på den plads han havde før.

”Umma og appa, det her er Jung Heechul og Heechul, det her er mine forældre,” siger Eunhyuk. Jeg vender mig straks mod hans forældre og bukker hovedet. ”Annyeonghaseyo,” siger jeg og alle, undtagen Eunhyuks forældre, ser måbende på mig. ”Heechul..” siger Eunhyuk åndeløst og jeg ser uforstående på ham, ”du.. du talte formelt til mine forældre.”

Jeg nikker og Eunhyuks mor spørger: ”Er der noget underligt ved at han hilser formelt?”

”Det er meget underligt,” siger Donghae og alle nikker. ”Heechul taler aldrig formelt til nogen og han kalder kun to af medlemmerne for hyung,” siger Eunhyuk og hans forældre ser overrasket på mig. Jeg smiler uskyldigt til dem og Eunhyuks mor klukker. ”Så må vi være noget særligt,” siger hun og jeg nikker. ”Eunhyuk hyung er den jeg deler værelse med og han er en af dem jeg er tættest med.”

”Virkelig?” siger hun og jeg nikker, ”hvad synes du så om Eunhyuk? Hvad kan du lide ved ham?”

Jeg spidser læberne og overvejer det nøje. ”Alt!” siger jeg til sidst og smiler, ”jeg kan lide alt ved Eunhyuk hyung.”

Jeg kan mærke Eunhyuks overraskede blik, men jeg ignorerer det. ”I starten kunne hyung ikke lide mig og ville ikke have noget med mig at gøre, men efter han accepterede mig, har han behandlet mig godt. Han er sjov, underlig, akavet i visse situationer og kan være ufatteligt irriterende. Men uanset hvad der sker, så er Eunhyuk hyung en af mine yndlingspersoner og jeg vil ikke bytte ham for noget som helst!” siger jeg og smiler til Eunhyuks mor, ”og selvom de andre medlemmer synes Eunhyuk er placeret sidst når det kommer til udseende, er han på første pladsen hos mig.”

Alle ler, især Eunhyuks mor. Ingen af medlemmerne, måske med undtagelse af Eunhyuk, er ikke overrasket. Alle ved at jeg holder meget af Eunhyuk. De ved bare ikke hvordan jeg holder af ham. Jeg elsker ham ikke som en dreng, der elsker sin bedste ven, som en bror. Jeg elsker ham som en pige elsker en dreng. Og det er godt at ingen af de andre ved det, for det er bedst sådan.

Eunhyuks mor tager min ene hånd i begge sine og siger: ”Jeg er glad for at Eunhyuk har mødt dig. Han har virkelig forandret sig siden du blev et medlem. Han er blevet gladere og mere åben. Jeg vil takke dig for at have hjulpet min søn ud af den svære tid og jeg håber du kan blive ved med at tage dig af ham.”

Jeg rødmer og mumler: ”Jeg tror nu ikke at det er på grund af mig at hyung har fået det bedre.”

”Det er på grund af dig,” siger Eunhyuk og jeg vender mig overrasket mod ham, ”du prøvede lige fra starten at muntre mig op og selvom jeg afviste dig gang på gang, så gav du aldrig op. Til sidst kunne jeg ikke længere kæmpe imod og jeg accepterede dig. Efter det blev alting bedre. Din underlige personlighed gik lige i hjertet på mig og du kan altid få mig til at smile. Før foretrak jeg at være alene og gemme mig væk fra andre, men nu vil jeg allerhelst lave noget sammen med dig.

Før kunne jeg ikke tænke på andet end det der gjorde ondt, men du afleder hele tiden mine tanker fordi du enten laver ulykker eller kræver at vi laver noget sammen. Du var den første der fik mig til at smile og grine rigtigt for første gang i to måneder og hvis det ikke havde været for dig, så var jeg sikkert stadigvæk ulykkelig.”

Jeg ser måbende på Eunhyuk. Hvordan kan han sige sådan foran sine forældre? Vil de ikke synes det er underligt at han taler sådan om en anden dreng? Endda en dreng han kun har kendt i lidt over halvanden måned.

  Jeg ser på Eunhyuks forældre for at se deres reaktion. Til min overraskelse smiler de begge varmt til mig. ”Du må virkelig holde af ham Eunhyuk,” siger hans far og Eunhyuk nikker. ”Jeg har også stor respekt for ham, for han kan være en meget bestemt person, som er ligeglad med hvad andre siger og synes om ham. Han gør hvad han føler er rigtigt. Hvis han kan lide noget så kan han lide det, hvis han ikke kan lide noget så kan han ikke lide det. Hvis han mener han har gjort noget forkert så siger han undskyld, hvis han mener han ikke har gjort noget forkert vil han aldrig sige undskyld. Han er ikke bange for at være sig selv. Det beundrer jeg ham for.”

”Heechul du lyder virkelig som en speciel person,” siger Eunhyuks mor. ”Det er han!” siger Leeteuk og jeg ser over på ham, ”Heechul er meget uskyldig. Han er en meget godtroende og tillidsfuld person. Han stoler blindt på gruppens medlemmer. Især Eunhyuk og mig. Han tror på alt hvad vi siger til ham. Hvis vi sagde at jorden i virkeligheden er firkantet og månen er lavet af ost, så ville han tro på os.”

”Hyung!” hvæser jeg, men han smiler bare uskyldigt til mig. ”Er det sandt?” spørger Eunhyuks mor og alle nikker. ”Vi ved også at han er en meget ærlig person, for man kan se når han lyver. Hans øjne flakker når han lyver, så hvis du stiller ham et spørgsmål og han ser dig i øjnene når han svarer, så ved du om han svarer ærligt eller ej.”

Jeg klør mig forlegent i nakken. Jeg bliver genert når de taler sådan om mig. Men Eunhyuks forældre smiler bare til mig. Moren, der stadig holder min ene hånd, ser på mig og siger: ”Jeg er glad for at Eunhyuk har en ven som dig. Du må love at passe på ham sammen med de andre medlemmer. Tag dig af ham for mig, vil du.”

Jeg gengælder hendes smil og ser så over på Eunhyuk. ”Du kan stole på mig når jeg siger at jeg aldrig vil forlade ham,” siger jeg og Eunhyuk smiler skævt. Uanset hvad så kan jeg ikke forlade Eunhyuk. Selvom jeg ved han aldrig kan blive min, så ved jeg samtidig også at jeg ikke længere kan klare mig uden ham. Jeg vil være hos ham, lige meget hvor ondt det gør. For jeg elsker ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...