You've Fallen for Me {Super Junior}

Jung Heejin kommer fra en fattig familie. Hendes far døde for mange år siden og hun er den der skaffer penge og forsørger familien. Heejin er stærkere end de fleste piger og hendes krop er ikke ret feminin. Hendes hår er kort som en drengs og hun er i mange år blevet betragtet som en dreng. Men hun kan lide det sådan, for så har folk nemmere ved at tage hende seriøst.
En dag tilbyder hendes bedste ven hende et job. Hun kan arbejde for k-pop gruppen Super Junior, men der er én betingelse. Hun er nødt til at udgive sig for at være en dreng, fordi piger ikke må få det job. Heejin går med til det og udgiver sig for at være sin ikke eksisterende tvillingebror ved navn Jung Heechul. Men kan Heejin virkelig få alle til at tro hun er en dreng? Selv når hun forelsker sig i et af medlemmerne?

24Likes
146Kommentarer
5530Visninger
AA

21. Kapitel 16: Smerten ved et knust hjerte

Heejin P.O.V:

 

Efter pressekonferencen hiver manageren mig til side. Han vil bare fortælle mig at jeg klarede det godt og at der er blevet arrangeret et interview med Leeteuk, Siwon, Eunhyuk, Donghae og mig i morgen. Og fordi gruppen har arrangeret at tage ud og spise sammen, hvor de fleste højst sandsynligt vil drikke, beder han mig om at holde igen så jeg er klar i hovedet i morgen. Her i starten er det vigtigt at give positive indtryk så jeg kan få skabt et godt image.

Efter samtalen med manageren sætter jeg kursen mod ”mit” omklædningsrum. Selvom jeg plejer at have Leeteuk eller min stylist til at holde øje udenfor omklædningsrummet, vil jeg godt tage chancen. De fleste medlemmer er ude sammen med fansene eller journalisterne eller også fjoller de rundt med hinanden. Så hvis jeg skynder mig kan jeg nå at skifte inden nogen kommer ned til omklædningsrummene.

  Da jeg nærmer mig omklædningsrummet, hører jeg pludselig nogle stemmer. Jeg lytter lidt og finder ud af at det er to personer der snakker sammen. En dreng og en pige.

Jeg er skjult bag en væg så de kan ikke se mig. Men hvis jeg kigger rundt om hjørnet kan jeg se dem. De står nogle meter fra mig og har begge siden til mig. Jeg genkender straks drengen som Eunhyuk, men jeg kender ikke pigen. Hun er virkelig pæn.

Måden de snakker sammen på, gør det tydeligt at de kender hinanden godt. Ikke bare at de taler uformelt sammen, der er også noget andet jeg ikke kan sætte fingeren på.

Pludselig tager pigen Eunhyuks hånd og siger: ”Jeg har virkelig savnet dig og jeg håbede at vi kunne tilbringe noget tid sammen.”

Jeg får en klump i halsen. Hvad er hendes forhold til Eunhyuk? Er hun forelsket i ham? Eller er hun bare en gammel ven?

”Jeg.. jeg ved ikke hvad jeg skal sige,” siger Eunhyuk og han ser ret utilpas ud, ”jeg mener, sidst jeg så dig smed jeg ting efter dig og bad dig skride ad helvede til.”

Pigen fniser og siger: ”Ja det husker jeg. Men jeg ved også at din vrede kom fra din smerte. Jeg sårede dig virkelig og det er jeg oprigtigt ked af.”

Hun har såret Eunhyuk. Kan hun være en eks-kæreste? Jeg spærrer øjnene op. Hun kan da umuligt være..

”En undskyldning kan ikke rette op på hvad du gjorde. Men du har ret. Du sårede mig dybt og alligevel kunne jeg ikke glemme dig. Men du glemte vel mig i det øjeblik du fandt sammen med ham du var mig utro med,” siger Eunhyuk og pigen ser skamfuldt ned i jorden, ”så Yunhee fortæl mig hvad du vil, for du er vel ikke kommet bare for at sige hej.”

Min værste frygt bliver bekræftet. Det er virkelig Yunhee. Eunhyuks eks-kæreste, som han måske stadig har følelser for. Han havde ikke glemt hende da jeg blev medlem af Super Junior for halvanden måned siden. Og før det var det to måneder siden de havde slået op. Er Eunhyuk stadig ikke kommet sig over hende?

Yunhee løfter langsomt hovedet og ser Eunhyuk i øjnene. ”Du har ret. Jeg er kommet efter noget,” siger Yunhee og Eunhyuk spørger hvad hun vil have. ”Jeg vil da have dig,” siger hun og Eunhyuk spærrer øjnene op. Min vejrtrækning går i stå mens jeg venter på Eunhyuks svar.

Men Eunhyuk ligner en der er i chok og han kan åbenbart ikke få et ord frem.

Yunhee smiler skævt og siger: ”At være dig utro var en kæmpe fejl. Det har jeg nu indset. Du er mere rigtig for mig end ham den anden. Så jeg er kommet for at få dig tilbage. Jeg vil have at vi skal være sammen igen Eunhyuk. Ligesom før.”

Eunhyuk synker højlydt og siger med skælvende stemme: ”Du ved at det aldrig vil kunne blive som før.”

”Nej du har ret,” siger Yunhee og smiler, ”det bliver bedre.”

Yunhee læner sig frem og presser sine læber mod Eunhyuks. Jeg holder mig for munden for at skjule et gisp. Jeg skynder mig at skjule mig bag væggen og kæmper for at undertrykke en hulken. 

Jeg kan ikke blive her, tænker jeg og løber derefter ned ad gangen. Væk fra Eunhyuk og Yunhee.

 Efter at have løbet, i hvad der føles som en evighed, stopper jeg forpustet op. Jeg læner ryggen mod muren og lader nu tårerne få frit løb. Jeg glider langsomt ned ad væggen, indtil jeg sidder sammenkrympet på gulvet med ansigt skjult. Jeg hulker ukontrollabelt og tårerne løber ned ad mine kinder.

Hvordan kunne han gøre det mod mig? Efter at have fortalt mig at han kan lide mig, kysser han hende. Selvom vi ikke er et par, føler jeg alligevel at han er mig utro. Men på en måde forstår jeg ham vel godt. Han har stadig svært ved at acceptere tanken om at han er til drenge, selvom han jo egentlig ikke er det, så hvis han fik valget mellem at være sammen med en pige eller en dreng, er det da klart at han vælger pigen. Jeg ville have gjort det samme hvis jeg var ham. Men at forstå ham gør på ingen måde smerten lettere at bære.

Jeg hører lyden af skridt nærme sig mig. Jeg sidder helt stille og håber at vedkommende bare går forbi mig.

”Heechul, er der noget galt?” jeg genkender stemmen som Leeteuks. Jeg løfter hovedet og ser på ham, stadig med tårer rendende ned ad mine kinder.

”Hyung,” siger jeg med spag stemme. Leeteuk sætter sig på hug ved siden af mig og jeg læner mig mod hans skulder. ”Hvad er der sket?” spørger han mens han stryger mig trøstende over ryggen. Jeg kan ikke fortælle ham om Eunhyuk. Selvom Leeteuk ved at jeg er en pige, kan jeg ikke fortælle ham at jeg er forelsket i Eunhyuk. Han vil sikkert bare fortælle mig at mine følelser komplicerer tingene og gør det sværere at få folk til at tro jeg er en dreng. Hvilket vel egentlig er rigtig nok.

Så jeg ryster bare på hovedet og Leeteuk forstår hentydningen. ”Vi kan snakke om det senere,” siger han og hjælper mig på benene, ”men du må hellere få skiftet. De andre er ved at være klar til at gå.”

Jeg nikker og han hjælper mig hen til omklædningsrummet og står så vagt ude foran døren. Da jeg har skiftet går vi sammen ud til de andre medlemmer. Nogle af medlemmerne er allerede gået ind i de biler der skal køre os. Alle er der, også Eunhyuk. Da jeg ser ham skærer det i mit hjerte. Det eneste jeg kan tænke på er ham og Yunhee der kysser. Det gør ondt bare at se på ham.

Da han får øje på mig smiler han og begynder at komme hen mod mig. I panik griber jeg Leeteuks hånd og jeg ved at han ser overrasket på mig. Men så er det som om det går op for Leeteuk hvad der er galt og han trækker mig hen til en af bilerne. Der er kun plads til to personer mere i bilen så Leeteuk lukker bildøren da vi er kommet ind og sidde. Jeg ser taknemligt på ham og han smiler til mig.

”Du ved jeg altid vil hjælpe dig,” hvisker han og jeg nikker.

 Nogle minutter senere er vi nået frem til en lille restaurant. Medlemmerne ankommer med forskellige biler så der går noget tid inden alle er samlet. Overraskende nok lader folk i restauranten os faktisk være i fred. Men det er nok fordi der kun er ældre mennesker her. Det eneste der forstyrrer freden er paparazzier der tager billeder af os. Men de står kun uden for, så de er nemme at ignorere.

Vi sætter os alle ved det samme bord. Pladsen på min ene side står tom og jeg kan ud af øjenkrogen se at Eunhyuk er på vej hen til den. Jeg opdager at Sungmin står lidt fra mig og jeg griber fat i hans ærme.

”Sungmin-ah, vil du ikke sidde ved siden af mig?” spørger jeg og smiler stort til ham. ”Selvfølgelig Heechul,” siger han og sætter sig ved siden af mig. Jeg ser hen på Eunhyuk. Han ser skuffet ud og sætter sig i stedet ved siden af Sungmin. Jeg ånder lettet op. Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort hvis Eunhyuk havde snakket til mig. Jeg kan ikke se ham i øjnene og da slet ikke føre en samtale med ham. Når jeg ser på ham ser jeg også Yunhee.

 Leeteuk, der sidder på min anden side, afleder heldigvis min opmærksomhed ved at snakke om alle mulige ting. Han får mig til at grine og smile. Donghae, der sidder overfor mig, hjælper mig også med at tænke på andre ting. Eunhyuk får slet ikke mulighed for at få min opmærksomhed.

Som tiden går, drikker medlemmerne mere og mere alkohol og bliver mere og mere fulde. Sungmin har allerede drukket en masse risvin og han er tydeligvis fuld. Donghae har fortalt mig at Sungmin bliver meget kærlig når han er fuld. Sungmin er kendt som kongen af aegyo og når han er fuld eksploderer han af aegyo.

Pludselig slår Sungmin armene om mig og siger: ”Heechul du er virkelig et dejligt menneske! Jeg er så glad for jeg har mødt dig!”

Efter han har sagt det planter han et stort vådt kys på mine læber. Jeg spærrer øjnene op og stirrer lige ud i luften. Han.. han kyssede mig lige. Hvad sker der for de her drenge?! Går de bare rundt og kysser drenge som om det ikke betyder noget?!

Pludselig lyder der et højt klask og jeg bliver revet ud af min choktilstand. Jeg ser Sungmin tage sig til sin kind og Eunhyuk ser på ham med et vanvittigt blik.

”Eunhyuk hvorfor slog du Sungmin?” spørger Donghae chokeret. Jeg måber. Har Eunhyuk lige slået Sungmin? Men Eunhyuk er slet ikke den voldelige type. Donghae har fortalt mig at Eunhyuk altid plejede at græde når medlemmerne skændtes og han prøvede altid at stoppe skænderierne. Hvorfor reagerer han pludselig sådan her?

”Sungmin gjorde jo ikke noget forkert,” fortsætter Donghae og Eunhyuk ser ud til at være faldet lidt ned, ”du ved jo hvordan Sungmin er når han har fået lidt for meget at drikke. Der er ingen grund til at blive vred.”

Eunhyuk fnyser bare og vender sig væk. Jeg vender mig mod Leeteuk. ”Er det meget normalt at Sungmin kysser jer når han er fuld?” spørger jeg og Leeteuk klukker. ”Det er generelt ret normalt for medlemmerne at kysse hinanden,” svarer han og jeg gisper. ”Også på munden?!”

Leeteuk klukker igen og ugler mit hår. ”Du er så uskyldig,” siger han varmt og jeg rødmer, ”ja det er ret normalt for os. Når vi kysser hinanden på scenen eller generelt foran fansene, bliver det kaldt fan-service fordi fansene er vilde med det. Det er meget normalt. Det er også ud fra medlemmernes skinship med hinanden at fansene skaber couples. Du kan godt huske hvad jeg fortalte om Eunhae, Kyumin og Yewook ikke?”

Jeg nikker og Leeteuk fortsætter. ”Det er fordi fansene synes de ser specielt tætte ud. Men selvom vi for det meste gør det for fansene, så må du huske at vi er meget tætte. Vi har været sammen i 6 år, nogle af os har været sammen længere, så vi er som en familie. Vi gør også den slags væk fra fans og udenfor kameraet. Faktisk så var Sungmins første kys med Eunhyuk og de har også kysset mange gange siden.”

Jeg spærrer øjnene op og ser chokeret på Sungmin og Eunhyuk. Eunhyuk ser stadig væk og Sungmin ser ud til at være klar til at tage hjem. Var Eunhyuk virkelig Sungmins første kys? Og det er helt okay med Sungmin?

  Mens jeg betragter Eunhyuk bliver jeg pludselig bevidst om hvor meget jeg gerne vil væk fra ham. Jeg får lyst til at drikke mine sorger væk, ligesom man så tit hører at folk gør. Men af frygt for at jeg kommer til at afsløre noget mens jeg er fuld, må jeg hellere komme væk fra de andre. Jeg tør bare heller ikke drikke alene, så jeg må have en med mig og der er kun én person jeg stoler hundrede procent på.

Jeg vender mig mod Leeteuk og hvisker: ”Hyung, kan vi ikke tage et andet sted hen? Bare os to?”

Leeteuk ser uforstående på mig, men vælger ikke at stille nogen spørgsmål. Vi rejser os op og da de andre spørger hvor vi skal hen, siger Leeteuk at vi bare går en tur.

  Vi går ind på en restaurant lidt længere nede ad gaden og jeg bestiller nogle flasker soju.

”Der er tydeligvis noget der plager dig,” siger Leeteuk bekymret efter mit femte shot. ”Lad mig bare drikke lidt i fred. Når jeg har fået nok plapre jeg ud med sandheden,” siger jeg og drikker endnu et shot.

  Jo flere shots jeg drikker, jo mere omtåget bliver min hjerne. Til sidst føles det som om jeg ikke længere befinder mig i min egen krop. Som om jeg er til stede, uden helt at være det.

Jeg ser på Leeteuk med et sløret blik og mumler: ”Hyung, har du nogensinde fået knust dit hjerte?”

Leeteuk ser overrasket på mig. ”Ja, ja det har jeg,” siger han til sidst og jeg sukker dybt. ”Mere end en gang?” spørger jeg og han nikker, ”det her er min første gang.”

”Så det er det der er galt,” siger han og jeg nikker, ”hvem er det? Hvem kan du lide?”

Jeg ser længe på ham og sænker så hovedet. ”Eunhyuk,” svarer jeg til sidst. Der er nogle sekunders stilhed inden Leeteuk siger noget igen. ”Jeg havde det godt på fornemmelsen,” siger han og mit hoved flyver op, ”jeg kunne godt se at der var et eller andet mellem jer, men jeg kunne ikke være sikker.”

Jeg ser ned og siger: ”Hvad der end var mellem os, så er det slut nu.”

”Hvorfor det?”

”Yunhee dukkede op og vil have Eunhyuk tilbage. Jeg kan ikke se hvorfor han skulle afvise hende,” siger jeg og mærker tårerne presse sig på, ”jeg kan ikke være hvad han vil have mig til at være.”

”Så bare vær dig selv,” siger Leeteuk og lægger sin hånd over min, ”hvis han ikke kan elske dig for den du er, så er han ikke det værd.”

”Men han ved jo slet ikke hvem jeg er!” råber jeg og jeg ved at folk kigger på mig, men jeg er ligeglad, ”han tror jo at jeg er en dreng. Han tror jeg er drengen Heechul, men i virkeligheden er jeg pigen Heejin. Hvordan kan han elske mig for den jeg er, når han slet ikke ved hvem jeg er?!”

Leeteuk ser forpint på mig. ”Hvorfor fortæller du ham så ikke sandheden? Hvorfor fortæller du ham ikke at du er en pige?”

Jeg vender ansigtet væk. ”Det ville jeg også gøre i dag. Efter pressekonferencen ville jeg fortælle ham det, men så så jeg ham sammen med Yunhee. Og nu kan det være lige meget.”

”Hvorfor tror du at alt er slut bare fordi Yunhee er dukket op?”

”Eunhyuk kæmper stadig med tanken om at han er forelsket i en dreng, så hvis en pige dukker op ville du så ikke også vælge et forhold til hende frem for et forhold til en dreng?”

Leeteuk ser indgående på mig og siger med alvorlig stemme: ”Kærlighed er kærlighed uanset hvem man elsker. Det ved selv Eunhyuk. Du må da også have været forelsket før.”

Jeg ryster på hovedet og Leeteuk spærrer øjnene op. ”Har du virkelig aldrig prøvet at have et forhold før? Aldrig prøvet at elske nogen før?”

”Ikke før nu.”

”Har du heller aldrig prøvet at blive elsket af nogen?” spørger Leeteuk målløs. ”Mange af de mennesker jeg har mødt gennem mit liv, har troet jeg var en dreng. Da kærlighed begyndte at kunne spille en rolle i mit liv, var der ikke plads til den. Kærlighed har altid været for kompliceret for mig,” siger jeg og smiler trist, ”men på trods af smerten vil jeg ikke give slip på Eunhyuk. I dag kan jeg ikke se ham i øjnene, men snart vil jeg ikke kunne holde mig væk længere. Jeg elsker ham for meget til at give slip. Jeg vil også have det fint så længe jeg bare kan være ved hans side. I sidste ende er det faktisk ligegyldigt hvad jeg er for ham, for jeg ved han holder af mig. Når han smiler til mig ved jeg at han har brug for mig og når han rører ved mig ved jeg at han vil gribe mig hvis jeg falder. Selvom han kun ser mig som en ven eller som en han deler værelse med, betyder det ikke noget. Så længe jeg kan være ved hans side. Se hans smil og føle hans lykke. Jeg har ikke brug for andet.”

De sidste ord bliver næsten uforståelige fordi min stemme langsomt bliver lavere. Jeg mærker mine øjenlåg blive tunge og jeg kan ikke kæmpe imod. Jeg læner mig ind over bordet og synker langsomt ned i en dyb søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...