You've Fallen for Me {Super Junior}

Jung Heejin kommer fra en fattig familie. Hendes far døde for mange år siden og hun er den der skaffer penge og forsørger familien. Heejin er stærkere end de fleste piger og hendes krop er ikke ret feminin. Hendes hår er kort som en drengs og hun er i mange år blevet betragtet som en dreng. Men hun kan lide det sådan, for så har folk nemmere ved at tage hende seriøst.
En dag tilbyder hendes bedste ven hende et job. Hun kan arbejde for k-pop gruppen Super Junior, men der er én betingelse. Hun er nødt til at udgive sig for at være en dreng, fordi piger ikke må få det job. Heejin går med til det og udgiver sig for at være sin ikke eksisterende tvillingebror ved navn Jung Heechul. Men kan Heejin virkelig få alle til at tro hun er en dreng? Selv når hun forelsker sig i et af medlemmerne?

25Likes
146Kommentarer
5813Visninger
AA

19. Kapitel 14: Eun Chan, Umma og Halmoni

Vi tager bare hurtigt hjem så Eunhyuk og jeg kan skifte tøj og få noget mad, hvorefter vi tager ud for at øve. Vi skal mest gennemgå hvordan pressekonferencen skal foregå. Jeg er for træt til at fokusere og for forvirret til at tænke klart. Så lige så snart jeg får muligheden går jeg væk fra de andre.

Jeg begynder at vandre fraværende rundt i salen. Vi har pause og de andre sidder på scenen og snakker. Men jeg har brug for at være alene, så jeg kan tænke. Fra det øjeblik Eunhyuk og jeg kom ud fra elevatoren opførte han sig virkelig som om han havde glemt alt. Han behandler mig ikke anderledes end han plejer og han opfører sig heller ikke akavet omkring mig. Det er virkelig som om det aldrig er sket.

Men det er jo sket og jeg kan ikke glemme det. Jeg har ikke lyst til at glemme det. Men netop fordi jeg ikke kan glemme det, kan jeg ikke være i nærheden af Eunhyuk. De følelser jeg havde for ham før er kun blevet dybere og stærkere. Jeg kan ikke opføre mig som jeg plejer overfor ham. Derfor vil jeg helst holde mig fra ham indtil jeg får styr på mine følelser.

Jeg er så fordybet i tanker at jeg ikke ser hvad der er omkring mig, og det går først for sent op for mig at der står nogen foran mig. Mit hoved er foroverbøjet og jeg ser ned i jorden, men pludselig støder mit hoved mod noget. Der er ikke en væg for da jeg rammer det, støder jeg det væk fra mig. Der lyder et bump og jeg hæver blikket lidt. Jeg gisper da det går op for mig at det var Eunhyuk jeg stødte ind i. Mit hoved må have ramt hans brystkasse og sammenstødet har væltet ham.

”Undskyld hyung!” udbryder jeg og skal til at række en hånd frem, for at hjælpe ham op, men stopper mig selv. Det vil være bedst for mig hvis vi ikke får kropskontakt. Så jeg tager hånden til mig igen og knytter den.

”Ya! Jeg tror lige du brækkede et af mine ribben,” siger Eunhyuk og rejser sig op, ”er din hjerne lavet af sten?”

”Mwo?”

”Seriøst. I en farlig situation kan du bruge den som våben,” siger Eunhyuk og tager fat i mit hoved og begynder at køre det rundt. ”Hvad snakker du om?! Det er dig der har tændstik ribben,” siger jeg og lyder mere fjendtlig end det egentlig var meningen. ”Er du vred?” spørger Eunhyuk mens han studerer udtrykket i mit ansigt. ”Jeg griner ikke ligefrem gør jeg?” spørger jeg sarkastisk. ”Du skal ikke være vred, det får du rynker af,” siger Eunhyuk og smiler drillende. Hvordan kan han være så afslappet? Der er kaos inde i mit hoved lige nu og jeg aner ikke længere hvordan jeg skal opføre mig omkring ham. Hvad må jeg gøre og hvad må jeg ikke gøre? Hvad må jeg sige og hvad må jeg ikke sige? Jeg ved det ikke længere. Det hele kører rundt og jeg har bare brug for at komme væk fra ham.

”Lige meget. Flyt dig jeg skal videre,” siger jeg og prøver at gå udenom ham, men han afskærer mig vejen. ”Hold nu op. Fortæl mig hvad der er galt,” siger Eunhyuk og ser nysgerrigt på mig. ”Det kommer ikke dig ved!” siger jeg koldt og prøver igen at komme udenom ham. Igen uden held. ”Omo, kyeopta!” siger Eunhyuk og niver mig i kinderne, ”du ser så sød ud når du er vred.”

Jeg rødmer og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Hvorfor taler han sådan til mig? Prøver han at gøre grin med mig? Jeg tog fejl da jeg troede han ikke havde forandret sig efter episode med elevatoren. Han opfører sig anderledes. Jeg ved bare ikke helt hvad hans nye opførsel skal betyde. Han forvirrer mig.

”Det der hjælper altså ikke. Så flyt dig inden jeg bliver voldelig,” siger jeg og skubber hans hænder væk. Jeg træder uden om ham og er på vej væk da han lægger armene om mig bagfra. Han trækker mig ind til sig og lægger sin hage på min skulder så vores kinder rører hinanden. Min mave trækker sig sammen og mit hjerte begynder at banke ukontrollabelt. Kan han da slet ikke se hvad han gør ved mig? Synes han det er sjovt eller hvad?

”Ya. Giv slip! Det er for varmt!” siger jeg og prøver at bryde fri af hans favn. ”Du ved godt at du kan snakke med mig hvis du har problemer ikke?” siger Eunhyuk og alvoren i hans stemme overrasker mig. Det lyder som om han virkelig mener det. Men han skal ikke narre mig.

”Ja ja, fint nok. Giv så slip!” siger jeg og kommer endelig fri af hans arme. Jeg begynder at gå og hører Eunhyuks stemme bag mig: ”Ya, hvor skal du hen?! Lad os følges!”

Jeg himler med øjnene og har ingen planer om at stoppe. Men da jeg hører en anden bekendt stemme stopper jeg op.

”Ya Genie! Det er længe siden.”

Der er kun en person i denne verden der kalder mig Genie. En af de få personer der kender mig som en pige. På grund af mit rigtige navn Heejin blev jeg i starten kaldt Jinnie af den person og til sidst blev det til Genie.

Jeg vender mig om og ser til min glæde Goo Eun Chan. Min bedste ven.

”Eun Chan-ah!” råber jeg glædesstrålende og løber hen til ham. Jeg kaster mig i hans favn og vi ler begge højt. Han snurrer mig rundt et par gange inden han igen sætter mig ned.

”Hvad laver du her?” spørger jeg da vi har trukket os fra hinanden. ”Jeg kommer da for at ønske dig held og lykke med i morgen,” siger han og ugler kærligt mit hår, ”det får du brug for.”

”Ya! Hvad skal det betyde?!” spørger jeg og lader som om jeg er fornærmet. ”Jeg driller bare,” siger han og ser på noget over min skulder, ”hvem er det?”

Jeg vender mig om og får et chok da det går op for mig at Eunhyuk står lige bag mig. ”Hvem er det Heechul?” spørger Eunhyuk der ser på Eun Chan med et blik jeg ikke rigtig kan tolke. ”Det er min bedste ven Goo Eun Chan. Og Eun Chan, det her er min hyung Eunhyuk,” præsenterer jeg og de to drenge ser vurderende på hinanden.

Derefter vender Eun Chan sig mod mig og spørger: ”Hvorfor har du slet ikke taget kontakt til mig på det sidste? Er jeg ikke længere god nok til dig fordi du snart bliver kendt?”

”Du ved godt det ikke er sådan! Jeg har bare haft travlt,” siger jeg og Eun Chan fnyser. ”Man har da aldrig for travlt til sin bedste ven,” siger han og lægger mig i hoved lås. Han gnubber min hovedbund og jeg hviner. ”Slip Eun Chan!” råber jeg mens jeg griner og vrider mig. Pludselig stopper Eun Chan med at gnubbe og hans arm forsvinder fra min hals. Jeg opdager at Eunhyuk har taget fat om Eun Chans overarm og det ligner at hans greb er stramt.

”Hvad laver du?” spørger Eun Chan overrasket over Eunhyuks opførsel. ”Han sagde du skulle give slip,” siger Eunhyuk kort for hovedet og giver slip på Eun Chans arm. ”Det var altså bare for sjov,” siger Eun Chan og gnider sin arm. ”Det er rigtig nok hyung. Eun Chan har gjort det mange gange før,” siger jeg og går hen og stiller mig ved siden af Eun Chan, for at komme lidt væk fra Eunhyuk. Eunhyuk ser betænksomt frem og tilbage mellem os.

”Hvordan er jeres forhold?” spørger han og Eun Chan fnyser. ”Hvad kommer det dig ved?” spørger han. ”Svar nu bare på spørgsmålet.”

”Det er okay Eun Chan-ah,” siger jeg og lægger beroligende en hånd på Eun Chans arm. Jeg vender så min opmærksomhed mod Eunhyuk og siger: ”Vi har kendt hinanden siden vi var tre. Vi voksede op på den samme vej og begyndte i den samme skole. Efter min fars død var Eun Chan en stor hjælp og han var altid ved min side når jeg havde brug for ham. Han har været min bedste ven stort set hele mit liv og han betyder utrolig meget for mig.”

For hvert ord jeg siger, bliver Eunhyuks ansigt mere forpint. Da jeg er færdig ser Eunhyuk på Eun Chan med et blik jeg ikke rigtig kan tolke.

”Er du jaloux?” spørger Eun Chan med en drillende tone. ”Oh,” siger Eunhyuk og både Eun Chan og jeg ser overrasket på ham, ”jeg er jaloux.”

Eunhyuk stiller sig foran mig og ser intenst på mig. ”Jeg er misundelig fordi du var der for ham i de år hvor jeg ville ønske jeg havde været der,” siger han og lægger blidt en hånd på min kind, ”jeg ville ønske jeg kunne have hjulpet ham da han havde mest brug for hjælp. Jeg ville også ønske at jeg havde kendt ham det meste af mit liv. Hvis han havde været i mit liv fra starten ville mit liv have set meget anderledes ud. Jeg ville være lykkeligere.”

Jeg ser måbende på Eunhyuk. Hvad går der af ham? Han opfører sig som om.. som om han kan lide mig. Men han sagde til mig i elevatoren at det aldrig kan blive os, så hvorfor gør han det her? Han gør det bare så meget sværere for mig at glemme ham. Glemme min følelser for ham. For det er sandt at det aldrig kan blive os. Han tror jeg er en dreng, så hvis han lader sig selv forelske sig i mig, tror han bare at han er bøsse. Og jeg kan heller ikke fortælle ham at jeg er pige. Så den eneste mulighed er at vi opfører os som hyung og dongsaeng og intet andet.

Manageren råber til os at pausen er slut og vi skal fortsætte hvor vi slap.

Eunhyuk fjerner sin hånd fra min kind og siger: ”Kommer du?”

”To sekunder, jeg skal lige sige noget til Eun Chan,” siger jeg og Eunhyuk begynder modvilligt at gå hen til de andre mens han kigger tilbage gentagende gange.

”Er der noget mellem jer to?” spørger Eun Chan og jeg ser uforstående på ham.

”Hvad mener du?”

”Er i kærester?” spørger han og jeg ryster hektisk på hovedet. ”Det er slet ikke sådan mellem os!” siger jeg og Eun Chan rynker panden. ”Ved du godt at han er totalt vild med dig?”

”Hvem, Eunhyuk? Han har slet ikke den slags følelser for mig!”

Eun Chan ser skeptisk på mig og lægger sine hænder på mine skuldre. ”Jo han har Genie. Jeg kan tydeligt se det på ham. Jalousien brænder i hans øjne når han ser på os sammen. Men når han kun ser på dig bliver hans blik helt anderledes. Blidt og ømt. Som om han ikke ser andet end dig. Han er dybt forelsket i dig og jeg er sikker på at du føler det samme.”

Jeg ser ned og sukker dybt. ”Vores følelser betyder ikke noget. Vi kan ikke være sammen.”

”Hvorfor ikke?”

”Han ved ikke jeg er en pige,” siger jeg og ser op på Eun Chan med våde øjne, ”han vil aldrig acceptere at blive bøsse og jeg kan ikke fortælle ham sandheden.”

”Så du har tænkt dig at holde dit køn og dine følelser hemmeligt indtil Super Junior bryder op som gruppe? Vil du aldrig fortælle dem sandheden?”

”Jeg har slet ikke tænkt så langt,” mumler jeg og sukker igen, ”lige nu vil jeg bare tage tingene som de kommer. Hvis jeg bliver afsløret må jeg tage konsekvenserne, men indtil videre vil jeg holde mit køn hemmeligt for de andre medlemmer.”

”Også selvom det gør ondt?”

”Mine følelser betyder ikke noget.”

Eun Chan tørrer mine tårer væk og trækker mig ind til sig. ”Din følelser betyder noget for mig. Jeg hader at se dig lide. Men du skal vide at uanset hvad du gør, så er jeg her for dig. Jeg elsker dig uanset hvad og støtter dig,” siger han og kysser mig på håret, ”du ved jeg vil gå gennem ild og vand for dig.”

”Det ved jeg,” siger jeg og trykker mig ind til ham, ”tak Eun Chan-ah.”

”Ya Heechul! Få så din røv herhen!”

Jeg trækker mig væk fra Eun Chan og vender mig mod stemmen. ”Take a chill-pill!” råber jeg tilbage til Eunhyuk og rækker tunge ad ham. ”Det er det der jalousi blik jeg nævnte før,” hvisker Eun Chan til mig inden han går ud mod tilskuerpladserne, ”hvis du får brug for mig så sidder jeg her.”

Jeg nikker og skal til at gå hen til de andre. ”Genie,” siger Eun Chan og jeg ser op på ham, ”din mor og bedstemor kommer om lidt.”

Ganske som Eun Chan sagde, så dukker min mor og Bedste op en time senere. ”Umma! Halmoni!” udbryder jeg glædesstrålende og løber hen til dem. Jeg falder om halsen på min mor og hun gengælder leende mit kram. Derefter giver jeg Bedste et lidt mere blidt kram.

”Hvordan vidste i hvor jeg var?” spørger jeg. ”Manageren ringede og spurgte om vi ville komme forbi,” siger min mor og smiler, ”vi kommer også i morgen for at se dig optræde.”

”Gør i?!”

”Ja selvfølgelig. Vi vil da ikke gå glip af første gang du står på scenen.”

”Nu bliver jeg helt nervøs,” siger jeg og smiler skævt. ”Det skal du ikke være,” lyder Eunhyuks stemme bag mig. Jeg vender hovedet og ser ham stille sig ved siden af mig.

”Annyeonghaseyo, mit navn er Lee Hyuk Jae, men de fleste kalder mig Eunhyuk,” siger Eunhyuk og bukker formelt for min mor og Bedste. ”Åh, godt at møde dig,” siger min mor og Bedste træder lidt tættere på Eunhyuk. Jeg gisper da hun griber fat om hans kæbe og ser på hans ansigt fra alle vinkler. Til min overraskelse tager Eunhyuk det meget roligt og protesterer ikke.

”Et kønt ansigt. God kæbelinje og pæne øjne, selvom han ikke har dobbeltøjenlåg. Helt fint. Ganske fint,” siger hun til sidst og giver slip på Eunhyuk. ”Tak halmoni,” siger Eunhyuk og bukker igen formelt.

Så vender han sin opmærksomhed mod mig og siger: ”Vi skal til og i gang igen, så du må hellere komme.”

Jeg nikker og Eunhyuk smiler til mig. Hans smil får mit hjerte til at springe et slag over.

Han vender sig mod min mor og Bedste og siger at han håber at se dem igen snart. De nikker begge og så går Eunhyuk hen til de andre medlemmer. Jeg ser efter ham og sukker for mig selv.

”Ya Heejin,” siger min mor og jeg vender mig forskrækket mod hende. ”YA! Det må du altså ikke kalde mig!” siger jeg og min mor ser undskyldende på mig. ”Heechul,” prøver hun så igen, ”ved Eunhyuk godt at du er en pige?”

Jeg ryster uforstående på hovedet og siger: ”Jeg har boet på værelse med ham fra starten af, men han har ikke opdaget noget.”

”Er det ham du bor på værelse med?” spørger min mor overrasket og kaster et hurtigt blik på Eunhyuk. Jeg nikker og min mor ser alvorligt på mig. ”Hvorfor fortæller du ham ikke at du er en pige?” spørger hun og jeg tysser på hende. ”Ikke så højt! Nogen kunne høre dig.”

”Du undgår spørgsmålet. Svar mig. Hvorfor har du ikke fortalt ham det?” spørger hun igen og jeg vender ansigtet væk, ”det er tydeligt at han kan lide dig. Selvom han tror du er en dreng så har han alligevel forelsket sig i dig. Han fortjener at høre sandheden.”

”Jeg ved det,” mumler jeg og jeg kan fornemme min mors overraskede ansigtsudtryk. ”Det var nemmere end jeg havde forventet,” mumler hun for sig selv. Jeg sukker og vender mig mod hende. ”Selvom jeg ved hvad jeg burde, er det ikke ensbetydende med at jeg gør det,” siger jeg og sukker igen, ”han har sagt at han ikke kan være sammen med mig fordi han ikke vil være bøsse. Han vil ikke indrømme at have følelser for en dreng, så han benægter det.”

”Hvilket kun giver dig endnu en grund til at fortælle ham sandheden,” siger min mor og stryger mig blidt over håret, ”jeg har aldrig set dig kigge på nogen som du kigger på ham. Det er kærlighed skat. Du elsker ham. Har du virkelig lyst til at miste din første kærlighed på grund af din hemmelighed?”

Jeg bider mig i underlæben og ser ned. Jeg ønsker ikke at miste Eunhyuk. Men kan jeg virkelig afsløre min hemmelighed? Hvad hvis han kommer til at hade mig? Eller vil have mig smidt ud af Super Junior.

”Jeg synes bare du skal fortælle ham du er en pige og gifte dig med ham,” siger Bedste og jeg spærrer øjnene op. ”Halmoni!” råber jeg og holder mig for munden fordi mit råb blev rimelig højt. ”Hvad? Han har jo været med i Super Junior siden 2005 så han har da masser af penge. Hvis du gifter dig med ham, behøver du aldrig mere arbejde for at tjene penge mere. Og vi kan se at han vil gøre dig lykkelig, for han elsker dig. Hans blik siger alt.”

Jeg vender mig og ser hen på Eunhyuk. Han snakker med Donghae og de ler begge. Jeg smiler skævt over at se Eunhyuk smilende ansigt. Det eneste jeg ønsker er at Eunhyuk skal være lykkelig. Men når jeg tænker over det så er det måske også på tide at jeg begynder at finde min egen lykke. Spørge mig selv hvad der vil gøre mig lykkelig.

  Mens jeg ser på Eunhyuks ansigt bliver jeg enig med mig selv om, at det der kan gøre mig mest lykkelig, er at høre Eunhyuk sige han elsker mig. At høre ham sige han vil være sammen med mig. For en gangs skyld vil jeg prøve at være selvisk og gå efter det jeg gerne vil have. Og jeg vil have Eunhyuk. Så derfor er jeg nødt til at fortælle ham sandheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...