You've Fallen for Me {Super Junior}

Jung Heejin kommer fra en fattig familie. Hendes far døde for mange år siden og hun er den der skaffer penge og forsørger familien. Heejin er stærkere end de fleste piger og hendes krop er ikke ret feminin. Hendes hår er kort som en drengs og hun er i mange år blevet betragtet som en dreng. Men hun kan lide det sådan, for så har folk nemmere ved at tage hende seriøst.
En dag tilbyder hendes bedste ven hende et job. Hun kan arbejde for k-pop gruppen Super Junior, men der er én betingelse. Hun er nødt til at udgive sig for at være en dreng, fordi piger ikke må få det job. Heejin går med til det og udgiver sig for at være sin ikke eksisterende tvillingebror ved navn Jung Heechul. Men kan Heejin virkelig få alle til at tro hun er en dreng? Selv når hun forelsker sig i et af medlemmerne?

24Likes
146Kommentarer
5540Visninger
AA

15. Kapitel 11: Kærlighed kan ikke benægtes

Eunhyuk P.O.V:

 

Da scenen endelig er blevet bygget færdig kan vi begynde at øve. Vi starter med at øve A-CHA. I den sang er Heechul nemlig en af de første der skal synge, så det er perfekt til at vise ham frem.

Selvom Heechul kan dansen til A-CHA så skal han lære at danse den sammen med resten af gruppen. Han skal vide hvor hans plads er gennem sangen og hvor han skal bevæge sig hen. Alle andre kender deres plads og Heechul skal bare overtage den gamle Heechuls plads. Så der står en tom plads til ham som han bare skal lære at fylde ud.

Vi øver lige nu med almindelige mikrofoner fordi der åbenbart er nogle problemer med headset mikrofonerne. De skulle gerne være i orden i morgen, men i dag skal vi øve med almindelige mikrofoner og vente med dansen til i morgen.

Alle er lige nu i gang med at teste om der er lyd i deres mikrofoner, og der er i hvert fald ingen tvivl om at Heechuls virker. Han efterligner lyden af en sirene i mikrofonen og det lyder højt i højtalerne rundt omkring i salen. Jeg ryster opgivende på hovedet, men kan ikke lade være med at smile skævt. Det er så typisk Chunsa.

Pludselig stopper lyden af sirenen og der lyder et bump, efterfulgt af en hyletone der kommer fra en mikrofon. Jeg holder mig for ørene og vender hovedet. Jeg gisper da jeg ser Heechul ligge på knæ, lænet fremover med mikrofonen liggende ved siden af sig. Hans ansigt er forvrænget i smerte. Jeg smider min mikrofon fra mig og løber over til ham.
”Heechul hvad er der galt?!” spørger jeg panisk og knæler ved siden af ham. ”Mine hænder,” siger han med hårdt sammenbidte tænder. Hans hænder? Åh nej..

”Har du kramper?” spørger jeg og han nikker. Jeg tager hans hænder, der er helt spændte og kolde. Jeg begynder at massere dem blidt, men ikke for blidt, for ellers hjælper det ikke. Mens jeg masserer hans hænder samler de andre medlemmer sig omkring os, for at finde ud af hvad der sker.

”Har du ondt Chunsa?” spørger Donghae bekymret og knæler på den anden side af Heechul. Heechul svarer ikke, fordi hans smerter er for overvældende. ”Ved du hvad der foregår Eunhyuk?” spørger Leeteuk og jeg nikker. ”Han har kramper i hænderne,” forklarer jeg og Heechul ser på mig med et forpint blik. Må de andre ikke vide noget om hans ulykke siden han ser sådan på mig?

”Hvorfor? Er der sket noget?” spørger Sungmin og jeg kan høre at også han er bekymret. Jeg ser på Heechul der langsomt ryster på hovedet. Jeg ved godt hvad det betyder. Jeg skal ikke sige noget om ulykken.

”Det vil jeg lade Heechul fortælle,” siger jeg og flytter alt min opmærksomhed over på massagen af Heechuls hænder. Langsomt kan jeg se at Heechuls ansigt bliver mere afslappet og han trækker ikke længere vejret i hurtige korte stød. Det ser ud til at kramperne er ved at gå væk.

Efter yderligere nogle minutter begynder Heechul at bevæge sine fingre. ”Er kramperne væk?” spørger jeg og han nikker. ”Tak hyung,” siger han og smiler til mig. ”Det er ingenting. Jeg lovede jo at jeg ville gøre det hver gang du har kramper,” siger jeg og ugler kærligt hans hår. Mens jeg ser på hans smilende ansigt begynder mit hjerte at banke hurtigere. Jeg tager hurtigt min hånd til mig og ser væk. Hvorfor nu igen? Jeg havde håbet at jeg kunne slippe af med det her. Jeg testede også hvordan min krop ville reagere hvis jeg holdte om Heechul, og den gik helt amok. Hvorfor opfører jeg mig så underligt? Jeg har aldrig haft det sådan før. Ikke engang med en pige og da især ikke med en dreng. Og en ting er helt sikkert. Uanset hvad Heechul gør ved mig så har jeg ingen følelser for ham! Jeg er ikke til drenge!

”Hyung, er der noget galt?” spørger Heechul og jeg skæver til ham. ”Nej nej, jeg har det fint,” forsikrer jeg ham.  Der opstår en pinlig tavshed mellem os og de andre medlemmer kan godt fornemme det.

Heldigvis tager Leeteuk sig sammen til at bryde tavsheden og spørger: ”Chunsa, vil du fortælle hvad der er sket med dine hænder?”

Heechul skæver til mig, men ser så hurtigt væk igen. ”Ulykke med glas,” mumler han uden at møde Leeteuks blik. ”Men hvorfor ser arene på dine hænder så slemme ud?” spørger Donghae og Heechul sukker. ”Jeg tror ikke Heechul har lyst til at tale om det,” siger jeg for at beskytte ham. ”Det er okay,” siger han og løfter hovedet, ”det er jo ingen hemmelighed.”

Heechul begynder at fortælle den historie om ulykken, som han også har fortalt mig. Hvad der skete, hvor hans værste ar er placeret og hvorfor hans hænder har det så skidt.

Da han er færdig med at fortælle ser alle medfølende på ham. ”Så dine hænder vil aldrig blive normale igen?” spørger Sungmin og Heechul ryster på hovedet. ”Lægerne sagde at kramperne nok vil blive ved med at komme resten af mit liv. Men at det ville blive med større mellemrum i løbet af årene.”

”Det er jeg virkelig ked af at høre,” siger Siwon og lægger en hånd på Heechuls hoved, ”hvis du har smerter i hænderne kan du bare komme til mig. Jeg skal nok gøre hvad jeg kan for at hjælpe.”

Heechul smiler taknemligt til Siwon. ”Du kan også komme til mig,” tilføjer Sungmin. ”Jeg er her også hvis du har brug for hjælp,” siger Kyuhyun og smiler, ”det er ikke altid jeg er evil maknae. Jeg kan også være sød.”

Heechul klukker og nikker. Alle siger at de gerne vil hjælpe ham og af en eller anden grund får det mig til at blive lidt jaloux. Jeg vil gerne være den der passer på Heechul. Jeg vil være den første Heechul kommer til, hvis han har brug for hjælp. Men jeg er bange for at jeg er blevet overflødig nu.

”Tak venner,” siger Heechul med et stort smil, ”jeg er virkelig heldig at have mødt jer alle sammen og i betyder meget for mig. I er ved at blive ligesom en familie for mig og jeg sætter virkelig stor pris på jer alle sammen.”

”Bare tænk på os som din ekstra familie,” siger Siwon og smiler til Heechul. ”Ja bare betragt os som dine brødre,” siger Sungmin. ”Og hvis du keder dig så bare sig til! Vi vil gerne lege med dig,” siger Yesung og alle griner. ”Tak drenge,” siger Heechul der ser helt rørt ud, ”lad os tilbringe en masse tid sammen og skabe mange gode minder sammen!”

”Selvfølgelig!” siger Leeteuk og sætter sig på hug foran Heechul, ”selvom du først bliver officielt medlem om halvanden uge så betragter vi dig som en af os. Super Junior vil ikke være det samme uden dig.”

”Hyung!” siger Heechul grædefærdig og slår armene om halsen på Leeteuk. Leeteuk ler og de andre medlemmer slår armene om de to drenge.

Jeg bakker væk inden jeg bliver fanget i det store gruppekram. Mens alle medlemmerne ler og holder om hinanden, står jeg på afstand og betragter dem. I midten af gruppekrammet kan jeg se Heechul der smiler større end nogen af de andre. Leeteuk har lagt sin pande mod Heechuls og det ligner at han skal til at kysse ham. Jeg lukker øjnene og vender ansigtet væk. Det stikker i mit hjerte at se hvor tæt Heechul er med de andre medlemmer, når jeg ville ønske han bare ville se på mig. At han ville komme hen til mig og ignorere de andre.

”Eunhyuk,” Heechuls stemme får mig til at åbne øjnene og se hen på ham. Heechul klemmer sig ud af gruppekrammet og kommer langsomt hen imod mig. Han stopper foran mig og ser mig i øjnene. Så smiler han, træder frem og lægger sine arme om livet på mig og hviler sit hoved på min skulder. Jeg ser overrasket ned på ham, men gør ikke noget forsøg på at skubbe ham væk.

”Hyung jeg vil ikke have at du skal stå alene mere,” siger han og trykker sig tættere ind til mig, ”jeg vil ikke have at du skal være trist og fjern mere. Jeg vil se dig smile og høre dig grine. Og du skal vide at du altid vil have mig. Jeg holder meget af dig og vil altid gøre alt hvad jeg kan for dig.”

Han løfter hovedet og ser op på mig. ”Jeg vil være ved din side for evigt og få dig til at smile hver dag,” siger han og jeg mærker at jeg får tårer i øjnene. Hvordan kan et menneske som ham findes? En der vil gøre alt for en anden. Heechul har før sagt at hans største ønske er at se mig lykkelig. Hvordan kan jeg ignorere ham? Hvordan kan jeg undgå at holde af ham? Hvordan kan jeg blive ved med at benægte at jeg har følelser for ham? En dreng.. ligesom mig.

Men kærlighed er kærlighed uanset hvem man er og hvem ens hjerte vælger. Man vælger jo ikke kærlighed, kærlighed vælger en. Og Heechul er den min kærlighed har valgt til mig. Det er bare først nu jeg er villig til at acceptere det.

  En tåre triller ned ad min kind mens jeg ser på Heechuls smilende ansigt. Et smil og et ansigt der fortæller mig at han altid vil være hos mig. ”Hyung,” siger han og tørrer min tåre væk, ”saranghae.” 

Et smil breder sig også på mine læber og jeg fælder endnu en tåre. Jeg lægger armene om Heechul og læner mig frem mod ham. Jeg kysser ham blidt på panden og ser ham så i øjnene. ”Nado saranghae.”

Han smiler stort.

”Det ser ud til at gruppen har fået et nyt couple,” siger Kyuhyun drillende. ”Eunchul couple,” tilføjer Shindong og alle ler. ”Haha hvor er i sjove,” siger Heechul og træder ud af min favn, ”så vil jeg også være et couple med Leeteuk hyung.”

Han vender sig mod Leeteuk og laver et hjerte med armene. ”Teuk Teuk saranghae!” siger han og Leeteuk gengælder smilende hans hjerte, ”jeg vil også være et couple med Donghae.”

Heechul vender sig mod Donghae og laver igen et hjerte. ”Fishy I love you!” siger han og Donghae ler hvorefter også han gengælder hjertet. 

Heechul ler også og løber hen til Leeteuk. ”Hyung elsker du også mig?” spørger han og Leeteuk klukker. ”Selvfølgelig Chunsa,” siger han og ugler hans hår. ”Også dig Hae?” spørger Heechul og Donghae nikker. ”Jeg elsker dig også hyung!” udbryder Ryeowook og alle ser overrasket på ham. ”Jeg er stadig ikke vant til at blive kaldt hyung,” siger Heechul lidt forlegen, ”jeg føler mig ikke som en.”

”Men du er min hyung og jeg kan lide dig,” siger Ryeowook og Heechul går hen til ham. ”Tak dongsaeng,” siger han og smiler, ”jeg kan også godt lide dig.”

Så slår han armene om Ryeowook og han gengælder krammet.

  Mens Heechul fortalte Leeteuk og Donghae at han elsker dem, stak det lidt i hjertet. Jeg troede han mente det seriøst da han sagde han elsker mig. Men det betød åbenbart ikke andet end at han elsker mig som et medlem. Han elsker mig ligesom han elsker de andre.

  Mens de andre medlemmer samles om Heechul ser han ikke på nogen af dem. Han ser hen på mig og hans blik får mit hjerte til at springe et slag over. Det blik har han set på mig med før. Men jeg har aldrig set ham bruge det på andre. Han ser kun på mig på den måde. Det blik fortæller mig at selvom han sagde til de andre at han elsker dem, så er jeg speciel.

Jeg smiler for mig selv. Jeg ved at jeg har en speciel plads hos Heechul, for han vil altid være sammen med mig. Desuden så sagde han en masse ting til mig for lidt siden som gjorde et dybt indtryk på mig. Han sagde han vil være ved min side for evigt og få mig til at smile hver dag. Bare ved tanken om det, smiler jeg. Jeg vil også være ved hans side for evigt og se ham smile hver dag. Uanset hvad vi er for hinanden, så vil jeg være sammen med ham. Som hyung og dongsaeng eller som et par er ligegyldigt. Bare vi er sammen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...