Just give me time. - One Direction

Den 19 årige pige Katniss Everdeen. Er blevet gjort gravid af sin far.. Hvad sker der når hun tager til London for at slippe væk? Hvem møder hun? Vil dem hun møder afsky hende eller hjælpe hende? Man kan ihvertfald sige at hun ikke har noget let liv..

8Likes
10Kommentarer
1321Visninger
AA

2. Væk..

Det kunne ikke være rigtigt! Det måtte ikke være rigtigt! Men det var rigtigt.. Det var den 10 graviditetstest jeg havde taget nu, og de var alle positive.. Jeg kastede den ind i væggen, og gled ned af væggen, tårerende løb ned af mine kinder, og de ville ikke stoppe igen. Fuck jeg hader ham! Michael. Jeg kaldte ham aldrig far mere, ikke efter han var begyndt at blive voldig og voldtage mig.. Ja, nu havde han så gjort mig gravid. Hvorfor jeg ikke var flygtet fra langtid siden, ved jeg ikke. Men jeg kunne ikke mere nu. 

Jeg rejste mig op efter lang tid, og kiggede mig i spejlet. Et forfærdeligt syn mødte mig. Min mascara var løbet ned af mine kinder, og mine blodsprængte øjne gjorde det bestemt ikke bedre. Jeg klaskede en masse vand i hovedet, og tørrede det så i håndklædet. Jeg lagde en ny Make-up, og gik så ind for at skifte tøj. 

***

Jeg havde nu pakket det mest nødvendige ned i én kuffert, der var selvfølgelig hjul på den! Jeg løftede den ned af trappen, og gik ud og tog min taske, jakke og sko. Jeg var hurtigt ude af døren, jeg skulle helst nå så langt væk som muligt inden Michael kom hjem. Jeg trak kufferten hen af vejen, jeg var på vej mod Metroen, og der ville jeg tage den ind til London, for der var jo mange menesker! 

***

Jeg var endelig kommet der ind, og jeg gik nu lidt rundt for at finde en park. Endelig! Jeg gik over til en bænk, og satte mig på den, der var et gammelt ægtepar der sad og snakkede på en anden bænk, så var der 5 drenge der spillede fodbold på et stort græs areal. Det var ved at blive mørkt og de 5 drenge var ikke gået endnu, det var kun dem og mig der var tilbage i parken. Jeg lagde min kuffert op på bænken i den ene side, så lagde jeg hovedet på den, og lynte min jakke helt. Jeg lå bare og kiggede lidt, drengene var begyndt at samle deres ting sammen, så de skulle nok hjem. En af dem kiggede over på mig, og pegede på så. De andres blik hvilede på mig, og så begyndte de at bevæge sig, meget langsomt. De kom tættere og tættere på mig. Da de næsten var helt henne ved mig, lukkede jeg øjne. Men det skulle jeg aldrig have gjort, for snart var jeg på vej mod drømmeland. Det sidste jeg hørte var
"Vi kan ikke bare efterlade hende her.."
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...