Forladt

Jeg håber i kan lide min movella, jeg tager meget gerne imod ris og ros.
Jeg har valgt at skrive det i to kapitler og udgive dem med det samme, fordi så behøver man ikke vente en evighed på næste kapitel :)

4Likes
2Kommentarer
454Visninger

1. Forladt

 

Vejret var gråt. Vinden begyndte stille og roligt at lægge sig. Små bølger krusede ind på den flade sandstrand. En stor, tyk tåge bevægede sig hen i mod landskabet. Noget var sket den aften. Noget helt uforklarligt. Alle havde set, hvad der var sket, men alligevel var det som om, ingen kunne huske det.

Det hele startede med, at der var fest på gymnasiet. Årets fest. Vi havde alle ventet på denne fest, men havde de vidst, at den ville havde endt sådan her… Alle var glade. Ja selv jeg var glad. Normalt var jeg ikke typen der ”festede”. Jeg var mere hende stræberen der holdte sig lidt for sig selv. I øvrigt mente mange, at jeg fik særbehandling af lærere, da det ofte var mig der var deres yngling. Men jeg var glad, rigtig glad den aften. Jeg vidste jo godt selv, hvad der skulle ske.

For det første havde jeg haft noget kørende med Martin, min klasselærer. Drengene på min egen alder sagde mig ikke spor, men Martin derimod kunne virkelig få mig op, når jeg følte mig nede. Få de mørke skyer til at forsvinde og i det hele taget få mig til at fokusere på det positive i stedet for det negative. I øvrigt savnede jeg, at der var nogen til at tage sig af mig. Lige siden min familie døde i en tragisk bilulykke, havde jeg ikke været mig selv. Det gjorde, at jeg følte mig ensom og alene. Selvfølgelig havde jeg Sanne, min moster, men det var stadig ikke det samme. Hver gang jeg var hjemme i huset kunne jeg fornemme, at mine forældre, og min lille bror stadig var der. Det var som om, de ville sige noget. Min moster sagde altid, at de var kommet tilbage for at sige farvel. I perioder havde jeg det derfor meget svært, så Martin var der for mig, og hjalp mig med at finde den ro, som jeg så inderligt havde brug for.

Vi tog ofte til stranden sammen, det var ”vores” sted. Sammen med ham kunne jeg være mig selv. Men siden den aften har stranden været så forladt. Ingen gang Martin havde været her, men det var jo her det skete. Desuden vidste jeg, at Martin hjalp andre piger med deres problemer. Det havde han selv fortalt mig. Tanja, den mest populære pige på gymnasiet havde det åbenbart svært. Desuden vidste jeg, at Tanja hadede mig som pesten. Så hun ville gøre alt for, at få mig væk fra Martin. Martin havde fortalt mig, at Tanja havde en dukke. En dukke der skulle forestille mig. Hver gang hun ville have, at jeg skulle lide, stak hun en lang, spids nål i dukken.

Det hele gik så hurtigt. Blot én dag. Tanja vidste, hvad hun skulle gøre for at knække mig. Jalousi. Jalousi er en følelse, der kan være dræbende for kærligheden. Hun skabte en form for modvilje og usikkerhed i mig. Jeg frygtede, at jeg ville miste Martin. Det hele var så uopnåeligt, når jeg så Tanja sammen med Martin. Min misundelse vågnede. Nu havde hun det, jeg ikke havde med ham, kærlighed.

Engang havde jeg haft så mange venner, mange ting at gå op i og mange ting at elske, mindede en lille stemme i mit hoved mig altid om. Sådan var det ikke mere. Alting var forandret, og det ville aldrig mere blive det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...