* som to dråber vand *

den handler om en pige, som løber væk fra sin plejefamilie. Hun får en ny hjerteven, og de går igennem dag og nat sammen. Hendes følelser er ikke stærke for ham, men hvad sker der med hende, når alt bliver taget fra hende? Hun lever et hårdt liv, og det har hun faktisk altid gjordt. Hun fortæller dig i denne historie om, hvordan hendes tid var sammen med denne dreng. Go fornøjelse :D

2Likes
7Kommentarer
790Visninger
AA

5. tyskernes lange arm

En dag stod jeg og skovlede jord væk, netop som vi var bleven bedt om. Jeg stod i min egen verden, William kunne jeg se for mig. Han stod og stirrer på mig syv – otte meter væk. Han kom nærmere, mens jeg skovlede videre. Jeg troede at det var noget jeg bildte mig ind, ligetil at han gav mig et kram. Han var ægte. Det var virkelig William, det var ham.

Han fortalte hvordan det hele hængte sammen. En af hans hemmeligheder havde han skjult for mig. William havde kræft. Han havde døjet med det i snart fem år, men det var først for et år siden det brød ud for alvor. Hans øjne løb i vand. En tåre trillede ned af hans kind. Han havde kontaktet min plejefamilie for at få en dusør penge, så han kunne købe den rigtige medicin. Vi stod og kikkede på hinanden. Jeg kunne se på ham hvordan det gik ham på, og kunne føle på hans kropssprog at han var inderligt ked af det. Jeg gav ham et kram. Jeg var stadig min ven, jeg tilgav ham.

En tysk soldat overså vores kram. Han kom farende hen og splittede os ad. Halvanden meter blev afstanden imellem os, men vores blik var ubrydelig rettet mod hinanden. På det tidspunkt flød der en underlig strøm, af blandede følelser gennem min krop. Soldaten kaldte på en kammeret, og sammen begyndte de at undersøge os. Jeg blev undersøgt uden nogle problemer, men William… Soldaten fandt noget i hans jakke. Han tog jakken af ham, og rystede den. Ud på den brune jord faldt en lille æske med piller, samt alt muligt andet. De tog pillerne op, kikkede skiftevis på William og æsken, tog ham i hver sin arm og begyndte at gå væk med ham. Hvor skulle han hen?

William kikkede jeg over sin ene skulder. Hans blik så bekymret ud.. han kikkede væk igen. En, to, tre… han fik revet sig løs af deres greb, og kom løbene ned til mig. Et hurtigt blik, og et kys… det kys der bekræftede at vores venskab var mere end det. Soldaterne kom farende hen, forsøgte at få os fra hinanden. Vores hænder gled fra hinanden og… han var væk. Væk for altid! Et skud hørtes få minutter senere, og derfra gik rygterne om at denne dreng havde smult stoffer ind, og at det i allerhøjeste gad var ulovligt.    

Tårerne trængte sig på, jeg kunne ikke holde dem inde. Jeg bøjede mig ned over hans ting, der lå spredt ud over jorden. Et brev. Et brev lå for mit syn. Dora, stod der…

Jeg åbnede brevet forsigtigt og foldede det ud;

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...