* som to dråber vand *

den handler om en pige, som løber væk fra sin plejefamilie. Hun får en ny hjerteven, og de går igennem dag og nat sammen. Hendes følelser er ikke stærke for ham, men hvad sker der med hende, når alt bliver taget fra hende? Hun lever et hårdt liv, og det har hun faktisk altid gjordt. Hun fortæller dig i denne historie om, hvordan hendes tid var sammen med denne dreng. Go fornøjelse :D

2Likes
7Kommentarer
783Visninger
AA

2. ordene over hans læber

Jeg er seksten år gammel igen. Jeg var dengang min egen person, og dog et menneske ligesom alle andre. Normale ører, næse, øjne, bare generelt en normal krop. Jeg var brunette, og mine øjne var brune. Jeg flygtede. Jeg var på vej væk. Væk fra børn der skreg, pligter samt regler, og forældre der var utilfredse med alt! Jeg var på vej bort fra den familie, jeg blev efterladt hos for ni år siden. For hvert et skridt jeg tog, var hvert et skridt igennem frihedens port. Markerne omkring mig stod i blomst, flokke af træer stod på engen, en flod løb forbi nogle gårde der lå her og der, mens jeg, jeg gik i min egen verden. Mulighederne var uendelige sådan et sted som det var.

Senere den dag, fandt jeg mit nye hjem. Min nye adresse var en faldefærdig rød gård, som udadtil var gammel. Malingen på vinduerne var krakeleret, taget på nogle af bygningerne manglede og halvdelen af den ene lade var faldet sammen. Jeg bosatte mig på høloftet i den ene ende af staldfløjen, glad for at jeg endelig havde fundet mit eget sted. Jeg havde nok regnet med at fordi at gårdens tilstand var som den var, at der ikke var andre tilstede i bygningerne end mig. Men den morgen, morgnen der på…  

Den morgen sad jeg på en høstak i min gavl, og kunne gennem et stort hul i tagbelægningen se ud over markerne.  Solen var ved at så op over landskabet; den idyl og glans der var over det øjeblik, var noget min hukommelse låste fast. Gulvbræddernes knirken fik mit låste blik drejet til højre side. Det var, det var en dreng. Et skridt, to skridt… han kom hen og satte sig ned ved siden af mig. Ordene lød over hans læber;

Dora, er det dit navn?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...