* som to dråber vand *

den handler om en pige, som løber væk fra sin plejefamilie. Hun får en ny hjerteven, og de går igennem dag og nat sammen. Hendes følelser er ikke stærke for ham, men hvad sker der med hende, når alt bliver taget fra hende? Hun lever et hårdt liv, og det har hun faktisk altid gjordt. Hun fortæller dig i denne historie om, hvordan hendes tid var sammen med denne dreng. Go fornøjelse :D

2Likes
7Kommentarer
776Visninger
AA

1. fortidens historie

 

Bænken er nymalet og placeret på en forhøjning i udkanten af skoven. Horisonten og udsigten er skabt af vild natur, dyreliv og havet, ja, havet ligger for mine fødder i det fjerne. Jeg er fascineret af solens skridt ind i landskabet; den måde den sniger sig op fra sit skjul, og skaber nyt lys og vækstmuligheder til hver eneste ting. Den måde den kan forvandle den triste mørklagte mark til et levebrød, og et grønt sted til bondes afgrøder på. Den måde at den får verden til at gro på, til at fungere og til at få organismer til at leve side om side. Den tilsmiler hvert dyr, lige fra biller på jorden til de små fugle i træerne. Den får verden til at balancere i et net af lys og varme, og er med til at vække landskabet til live efter nattens dystre mørke.

Her er, her er fremtiden uvist, nutiden er her, alt imens at fortiden.. fortiden er en historie. Fortiden er et brev, der ligger i min jakkelomme. Et brev der gør at jeg ikke er alene. Det er et brev der vil følge mig til døden, den selv. Jeg har en tilknytning til det, som ikke er så ledt at forklare igen. Den har en livslinje; den er opbygget af ærlighed, tro, og kærligheden der uvist voksede mellem to mennesker. To mennesker som oplevede udfordrende øjeblikke. Øjeblikke der ikke altid var noget at råbe hurra for, for efter alt så var verden sådan. Brevet har en historie. Jeg har en historie. 

Min historie er ikke lang, den er ikke noget speciel. Min historie begynder ikke med der var engang. Min historie begynder med kærlighedens puslespil. Jeg husker kærligheden som en af de mest magtfulde ting af alle. Kærligheden var, og er nok stadig en af livets store gåder. Den kan gå uønskede veje, som i nogle tilfælde kan ende blindt, og medføre kaos i ens liv. Det er en skrøbelig ting. Lidt ligesom glas, som kan gå i stykker i et fald eller overleve. Kærligheden kan aldrig blive vred. Den kan aldrig blive jaloux, glemt eller forladt. Kærligheden møder og former os alle på en eller anden måde. Hos mig, gjorde kærligheden mig blind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...