Et uvejr under opsejling

Æhm, ved egentlig ikke helt hvad den handler om endnu :i -ret ny historie xD

13Likes
21Kommentarer
1761Visninger
AA

3. Et skridt ind til Felix

 

I nogle få sekunder glemte jeg at trække vejret. Så hørte jeg låsen på døren rasle, og mit hjerte satte tempoet op til dobbelt fart. Døren gik op, og min lækre kæreste stod og smilede til mig. Brune øjne, det dejligste pjuskede mørke hår, som jeg aldrig kunne holde fingrene fra og hans varme perfekte mund. Og her stod jeg, kold og våd, og dryppede på hans dørmåtte…

”Du ligner en druknet mus,” smilede han og rystede let på hovedet.

Et lettelsens suk gik igennem mig, da jeg så lyset i hans øjne, og snart befandt jeg mig op ad hans varme krop. Hans arme holdt om mig, og trak langsomt mit våde jeg ind i lejligheden. Den ene hånd forlod kortvarigt min ryg, jeg hørte døren lukke, og snart mærkede jeg begge hans hænder mod mig igen. Jeg lænede mig baglæns, stod op ad døren, havde brug for at se hans ansigt. Det smilede til mig. Jeg smilede. Hånden, der holdt om mit hjerte, havde næsten sluppet nu.

”Ingen andre end dig og Kimie kunne have fundet på at gå udenfor, med sådan en himmel hængende over os,” sagde han sagte.

Og han fik mig til at rødme. Hans drengede stemme var fyldt af kærlighed, og jeg følte den varme mig op indefra. Han stod tæt op af mig, og jeg vidste at et kys var på vej. På den ene side længtes jeg efter det, og på den anden side havde jeg brug for helt at finde mig selv først. Hans hånd bevægede sig op og holdt forsigtigt om mit ansigt. Jeg glemte at jeg var kold, jeg glemte at regnvandet sad overalt på min krop. Vores læber mødtes, og vi forsvandt begge i et kys.

 

Da vi endelig havde givet slip på hinanden, kunne jeg ikke lade være med at grine.

”Skat,” startede jeg. ”Prøv lige at se dig selv!”

Hans ellers grå t-shirt var nu dekoreret af mørkepletter og lyse krøllede streger. Skulderne var prydet af små mørke fine pletter og hans lækre mørkeblå slidte bukser var også våde. Mine øjne nåede igen hans ansigt, og han smilede.

”Jah, det er noget værre noget med sådan en kæreste, som bare kommer og gør én våd!”

Jeg rystede på hovedet over hans dårlige forsøg på at være sjov, men jeg elskede ham for det. Langsomt blev min krop opmærksom på varmen i hans lille lejlighed, og det gik op for mig, hvor kold jeg var: Jeg rystede.

”Jeg fryser,” sagde jeg, kort og godt.

Nogle gange, virkede det bare bedst med små konklusioner.

”Ja min skat,” startede han.

Årh Felix.

”Jeg tror også at du burde komme i bad, blive varmet godt op og så tørre dig.”

Jeg ville ønske han havde foreslået, at han skulle med i bad, men det gjorde han åbenbart ikke i dag… Og jeg var selv for genert til at spørge, da den underlige følelse inden i mig endnu ikke havde givet slip.

”Mmh, du kan bare gå derud,” startede han igen. ”Jeg finder lige en t-shirt eller noget som du kan låne…”

Han mumlede det sidste, nok mest til sig selv, og forsvandt gennem stuen ind i hans værelse. Jeg stod lidt og dryppede videre, undrede mig over at jeg kunne blive ved med at dryppe, og betragtede lejligheden: Et lille køkken til venstre for mig i hjørnet af lokalet, et stort vinduet foran mig, som næsten fyldte hele endevæggen, et lille bord foran det og en sofa. Til højre stod det, han kaldte spise/skrivebord. Bag ved det stod en dør på klem – badeværelset, og nede til højre for sofaen var den dør, som Felix var forsvundet ind ad.

 

Jeg sparkede de våde sko af, efterlod en lille fin vandpyt på gulvet og gik ud på badeværelset. Jeg havde været her uendeligt mange gange, og alligevel var det lige fantastisk hver gang jeg kom herind: Duften af hans deodorant hang altid i luften.

Al det våde tøj klaskede mod gulvet, da jeg langsomt fik kæmpet det af min gennemkolde krop. En smule af vandet klaskede mod flisevæggene på badeværelset. Hurtigt fik jeg tændt vandet, elskede bruseren for hurtigt at blive varm (eller var alt bare varmt, fordi jeg var så kold?), og så ventede jeg. Snart hørte jeg Felix på den anden side af det bogstavsbesatte badeforhæng – han tog tøj af. Jeg smilede stille.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...