Hun tog min guitar (1D)

Den fodbold gale teenages pige Sophie Parker drømmer om at blive, professionel fodboldspiller. Hun kommer lidt tættere drømmen, da hun skal til udtagelse til det engelske ungdomslandshold. Under udtagelsen bor hun hos fætteren Ethan, da han bor i London (samme by som udtagelsen foregår). De to har et meget skærkt bånd, næsten som bror og søster.
Men hvad sker der når Sophie er til bryllup, og møder en dreng hun aldrig har mødt, og finder ud af de er i familie - og værre endnu at han er berømt...
Og vigtigst af alt hvordan går udtagelsen...


Min første movella.. ;)
Handlingen er inspireret af min bedste veninde, som har oplevet de fleste ting, og sådan noget.

14Likes
12Kommentarer
2332Visninger
AA

3. One direction?

 

Solen skinnede ind gennem vinduet på mit værelse. Jeg tvang mine øjne langsomt op, og gabte så mens jeg satte mig op. ”Hvad er klokken”, mumlede jeg til mig selv, mens jeg greb ud efter min pung. Jeg åbnede den og tog min mobil frem. 09.37. Jeg var alene hjemme. Begge mine forældre var på arbejde – endda på en søndag, men sådan var det. Jeg gik ud i køkkenet hvor jeg åbnede køleskabet. Jeg kiggede lidt i det, men lukkede det så da der ikke var noget jeg havde lyst til. Jeg greb alligevel et æble der lå på bordet, og satte mig så ned og begyndte at spise det. Min mobil brummede.

 

#Kan jeg komme over ved 11-tiden?<3# og det var fra Melanie. Nå ja. Vi havde jo aftalt at vi skulle være sammen i dag, når hun kom hjem. #Selvfølgelig da<33# svarede jeg, og traskede så op på mit værelse igen for at gøre mig klar. Jeg fandt hurtigt et sæt tøj, som jeg smed over mig. Jeg lavede en sjusket knold, i mit hår. Jeg smed mig i min seng igen og åbnede min computer. Jeg kiggede mod mit vindue og så at det regnede. Det var et trist vejr.

 

Jeg kiggede bare lidt på facebook og twitter. Der var ikke rigtig noget nyt, så jeg gik bare ind på youtube hvor jeg hørte noget musik og så nogle videoer. Lidt efter brummede min mobil igen, og Melanie havde skrevet at hun stod udenfor, og kunne ikke komme ind. Jeg gik over til mit vindue og kiggede ned til hoveddøren. Hun kiggede op mod mit vindue og lavede et tegn til at jeg skulle åbne døren. Jeg løb ned ad trappen så jeg kunne åbne døren enden hun blev helt gennemblødt. Jeg var jo alene hjemme så mor og far havde låst døren som de plejede før de gik. Jeg drejede nøglen rundt og lod Melanie komme ind. ”Puha! På tide”, sagde hun glad og gik forbi mig.

”Hvordan gik det så til brylluppet?”, spurgte Melanie nysgerrigt da vi var på vej op på mit værelse.

”Det gik vel fint nok”

”Hvad lavede du?”, spurgte hun så. Hun ville virkelig gerne vide hvad jeg havde lavet.

”Tja, jeg sad mest bare og snakkede med Ethan, og nogle andre drenge” svarede jeg og kom til at tænke på Louis og Harry som jeg havde mødt.

”Uhh, andre drenge”, gentog hun, mens hun løftede hendes øjenbryn. Jeg gav hende et blik og grinede så bare af hende.

”Men hvad med dig? Hvordan var det i sommerhuset?”, spurgte jeg hende for at skifte emne.

”Hvad tror du? Kedeligt!”, svarede hun. ”Jeg ville i hvert fald meget hellere have været til bryllup. Det havde garanteret været meget sjovere…”.

”Det kan da ikke være rigtigt. Bare min mor og far tog mig med i sommerhus eller et eller andet”, røg der ud af munden på mig. Jeg lavede ikke så meget med mine forældre da de var ret gammeldags og kedelige, men altså ikke på nogen ond måde overhovedet. Jeg elskede dem jo utrolig højt, og nogle gange var det fint nok.

”Jeg var tvunget til at dele værelse med min lillebror!”, sagde hun overbevisende.

Jeg kunne virkelig ikke fatte det. Hvordan kunne det være frygteligt overhovedet? Det måtte da være hyggeligt… Jeg kiggede ned i jorden.

”Ej undskyld, det tænkte jeg ikke på Soph…” sagde hun og stod nu ovre ved mig. Nogen gange kaldte hun mig Soph. Mest når hun var for doven til at sige hele mit navn. Men det er jo fint nok når jeg også kaldte hende Mel.

Hun vidste godt hvordan jeg havde det med dét, da vi havde snakket om det tit.

”Det helt i orden”, sagde jeg og smilede da jeg ikke havde lyst til at tænke på det nu.

”Kom, vi åbner computeren”, sagde hun, og ville heller ikke tale om det her mere. Det var jo også en meget lille ting at gå op i.

Hun satte sig i min seng og hun åbnede min computer igen. Jeg sad på min dejlige lænestol, med min iphone og spillede nogle af mine spil derpå.

 

Melanie satte en sang på som hun begyndte at skråle med på. Jeg sad og kiggede dumt på hende. Ikke for noget, men det lød virkelig ikke specielt godt. ”Ej undskyld at vi ikke alle kan have talent i stemmen!”, sagde hun anklagende da hun så mit blik. Jeg begyndte at grine af hende – jeg kunne ikke lade være, og hun grinede med mig. Nok lidt på grund af mit grin da jeg havde et lidt sjovt grin, måske. Hun kiggede videre på computeren, og jeg fandt en blok fra mit skrivebord som jeg begyndte at tegne lidt i. Jeg elskede og tegne og jeg gjorde det tit. Jeg sad og tegnede videre på en tegning af en dreng, der sad på en bænk med skov i baggrunden.

”Orhg! Dén her er bare SÅ god”, udbrød Melanie og en sang begyndte. Først kendte jeg ikke helt sangen, men jeg havde vidst hørt den før, nok i radioen eller et eller andet. Nogen drengestemmer begyndte at synge. ”De er bare så hotte”, fortsatte hun og sad nærmest og savlede over min skærm. Jeg smed mig i nysgerrigt i sengen.

”Hvem?”.

På skærmen var der 5 drenge. ”Dem der synger sangen”. Jeg så dumt på hende.

”One Direction”, fortsatte hun og jeg følte mig ret så åndsvag.

Jeg mumlede et eller andet helt utydeligt, da mit blik faldt på to af drengene.

”Hvad er der?”, spurgte Melanie mig. De 2 drenge lignede altså Louis og Harry fra festen. Det var det måske også?

”De 2 drenge”, sagde jeg og pegede på dem på skærmen. Hun nikkede. ”Hvad hedder de?”

”Det er Louis Tomlinson og Harry Styles”

”Ej, vel?”

”Jo! Hvorfor da?”

”De var vidst med til festen i lørdags”

”Say whaaaat? Ej, du lyver dumme”, sagde hun og grinede af mig.

”Jeg tror altså det er rigtigt..” svarede jeg og nærstuderede dem virkelig for at tjekke om det kunne passe. Men de hed det samme og lignede så..

”WOW HVOR VILDT!” skreg hun og rejste sig på min seng, og skubbede til mig så jeg nær var faldet ned af den. ”Har du mødt One Direction?!”, råbte hun, og jeg grinede af hende. Hun så bare ret dum ud, som hun stod der i min seng og så på mig.

”Ja, Louis og Harry”, svarede jeg og grinede videre.

”Snakkede du med dem?”, spurgte hun og satte sig ned foran mig i sengen, og kiggede ivrigt på mig.

”Ja jeg sad ved siden af dem”

”Arhhhh”, hun prøvede mislykket at holde et skrig inde.

Jeg var lidt chokket over hendes reaktion. Vi havde ikke rigtig snakket om dem før, eller måske havde Melanie nævnt dem før, men jeg bare ikke havde lagt mærke til det.

”Hvad snakkede i om?”, spurgte hun endnu ivrigere.

”Stop dig selv skat!”, sagde jeg sjovt som fik hende til at grine lidt. ”Mig og Louis er faktisk i familie et sted langt ude” sagde jeg og nikkede.

Hun smilede stort. ”Wowowowow! Hvorfor var jeg ikke med til den fest?!”, sagde hun irriteret. Jeg grinede bare af hende igen, og så kom jeg til at tænke på, hvor dum jeg må have været. Hvorfor fortalte de mig ikke at de var med i et kendt band? Jeg har bare siddet og vidst… ingenting! Det var da egentlig lidt pinligt, og det var dét den signing gik ud på. Nå for søren.

 

 

-.-.-.-.-.-.-.-

 

”Vi ses Mel”, sagde jeg da hun var på vej ud af døren.

”Ja vi ses, Sophie Parker - Tomlinson”, grinede hun.

”Ah, jeg troede vi havde glemt det”, jeg rullede med øjnene. ”Hej hej”

Jeg lukkede døren og traskede op på mit værelse igen. Melanie havde været her hele dagen men hun skulle hjem nu. Jeg lagde mig i sengen. Jeg lå bare lidt og kiggede op i loftet. Hun havde været helt oppe og køre over jeg havde snakket med Louis og Harry, men det var vel også lidt sejt, da de ligesom var et verdenskendt boyband.

”Vi spiser!” råbte mor nede fra køkkenet. Jeg rejste mig og gik nedenunder. Nede i køkkenet sad min mor og far allerede. Jeg satte mig og begyndte at spise.

Efter vi havde spist, gik vi ud til bilen.

 

 

Jeg smækkede bildøren i og vi begyndte at køre. ”Skal du ikke spille kamp på søndag?”, spurgte min mor og vendte hendes ansigt mod mig. Far kørte bilen.

”Jo, det skal vi”, svarede jeg. Jeg spillede på et ret stort hold, hvor Melanie også spillede. Vi skulle spille en semifinale kamp på lørdag. Vinder vi den, skal vi til finalen. Jeg glædede mig ret meget, og bare vi vandt.

”Hvornår er det?”, min far vred mig ud af mine tanker.

”Øh, klokken 11.45, Kommer i og kigger?”, spurgte jeg forsigtigt.

De kiggede på hinanden.

”Skat, det kan vi desværre ikke..” sagde min mor. Det tænkte jeg nok.

”Okay”, mumlede jeg.

”Det jeg ked af skattepige”, sagde min far trøstende, med blikket på vejen. Arbejde. Det kom tit i vejen, men jeg havde så småt vendt mig til det. Altså, det var mest kampene i weekenderne de ikke kunne komme til, men ellers var de der for det meste. De kørte mig fx til mine talent træninger jeg var til 2 gange om måneden, og de kørte da også med mig nu. Vi skal til sådan et møde, med udtagelsen, hvor vi vidst bare skal snakke og sådan noget. Jeg vendte blikket ud af vinduet. Der var ikke det mest fantastiske vejr. Solen var der ikke, men det regnede heller ikke. Der var bare koldt, og mørkt.

 

-.-.-.-.-.-.-.-

 

Efter mødet var jeg ret glad. De havde stillet mig nogle spørgsmål, og de havde fortalt mig en masse. Jeg havde fået et skema, hvor der står lidt om hvad jeg skal spise og sådan, de havde også snakket lidt om at jeg skulle flytte klub hvis jeg ville fortsætte, men vi kom vidst frem til at det behøvede jeg ikke, og det var jo godt da alle mine venner var på mit hold, og at vi måske snart skulle spille finalekamp. Jeg var bare glad nu, fordi at jeg bare kom til at glæde mig mere, og mere, jo mere vi snakker om at jeg måske kommer på landsholdet. Jeg glædede mig men var virkelig også nervøs på, på fredag. Hvad nu hvis jeg ikke kommer videre? Jeg var måske ikke god nok. Og hvad nu hvis de ikke kan lide mig? Måske synes de at jeg er vildt belastende. Jeg måtte vente og se, men det ville virkelig sætte prikken over i’et på mit liv, hvis jeg kunne få lov at spille så meget fodbold.

 

_____________________________________________________________________

Hej jer, læsere!

Først undskyld for det her lidt kedelige kapitel, men de næste bliver meget sjovere - Vi lover! Historien kommer til at handle om One Direction, no worries, men den kommer også til at handle meget om fodbold, og som skrevet, er det fordi bogen er inspireret af Sofie , som har gået igennem alt det her - hun er mega sej. Jeg håber bare at i stadig vil hænge i :D

Der kommer mere i morgen!

- Janni og Sofie Horan

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...