Hun tog min guitar (1D)

Den fodbold gale teenages pige Sophie Parker drømmer om at blive, professionel fodboldspiller. Hun kommer lidt tættere drømmen, da hun skal til udtagelse til det engelske ungdomslandshold. Under udtagelsen bor hun hos fætteren Ethan, da han bor i London (samme by som udtagelsen foregår). De to har et meget skærkt bånd, næsten som bror og søster.
Men hvad sker der når Sophie er til bryllup, og møder en dreng hun aldrig har mødt, og finder ud af de er i familie - og værre endnu at han er berømt...
Og vigtigst af alt hvordan går udtagelsen...


Min første movella.. ;)
Handlingen er inspireret af min bedste veninde, som har oplevet de fleste ting, og sådan noget.

14Likes
12Kommentarer
2317Visninger
AA

7. Daten

"Ethan?", kaldte jeg mens jeg gik ud i gangen ved hoveddøren. "Ja?" svarede Ethan lidt efter og stillede sig i døren, mens jeg var ved at binde mine sko. "Jeg tager afsted nu" sagde jeg glad. Jeg kunne jo ikke være andet end glad idag, når vi skulle spille kamp. "I orden" svarede han og smilede skævt. "Jeg kommer nok og kigger senere... hvornår er det nu kampen starter?" "Øhm... Halv tolv starter vi" sagde jeg. "Okay ses der" sagde han. "Vi ses" sagde jeg og forsvandt ud af døren. Jeg greb den cykel jeg havde kørt på sidst, og cyklede så ned til stadionet. 

Jeg parkerede cyklen ved cykelstativet, og småløb ind i omklædningsrummet da jeg nok var lidt sent på den. Som sædvanlig kunne jeg hører de andre piger på gangen. Jeg åbnede døren og gik ind. "Hey Parker! Du er sent på den" sagde Britney fra holdet, som sad tættest døren. "Jae, jeg ved det godt" sukkede jeg og satte mig på bænken ved siden af hende. De havde næsten alt sammen kamptøj på, og rettede nu kun lidt på sit hår og sådan. "Her. Skynd dig i tøjet" sagde Britney og kastede mit sæt hen til mig. Shorts, strømper og trøje med nummer 4.

"Heeej tøs!" Stemmen tilhørte Melanie. Jeg trak den sidste strømpe over benskinnen, og rejste mig så og gik hen og gav hende en ordentlig krammer. "Niklaus kommer ind!" sagde Rebekah. Niklaus var vores træner. De andre havde fodboldstøvler på, og sad faktisk klar, undtagen mig. Jeg satte mig hurtig ned på bænken og trådte min første fod i. "Hey. Er i klar?" spurgte Niklaus da han kom ind til os. Pigerne kom med tilråb mens jeg fik bundet støvlen. Han begyndte at tale taktik og pladser på banen. Dog hørte jeg kun noget af det, da jeg stadig fumlede med nummer 2 støvle. Jeg plejede aldrig at være sent på den, og jeg synes da jeg havde så god tid derhjemme. 

"..Britney, du ved hvad du skal gøre på den plads. Charlotte, Ariana og Sophie" jeg rettede blikket op på Niklaus. Han fortsatte: "I starter ude". Jeg startede ude. Nå, det plejede jeg heller ikke, så det kom nok lidt bag på mig. "Parker! Vågn op" sagde Niklaus og kastede anførerbåndet, hen til mig. Niklaus var en rigtig god træner, og han havde hjulpet mig en del i forhold til landsholdet. Jeg trak båndet om min overarm, og løb med de andre ud.

Dommeren fløjtede, og begge hold løb ind på banen, for at sige god kamp, til det modsatte hold. Så løb jeg bagefter ud på bænken, og kampen gik igang. 

"Parker?" Jeg kiggede op. Niklaus vinkede med to fingre mig hen til ham. "Måske du undrer dig lidt over hvorfor jeg lader dig starte ude, men det er altså bare fordi jeg lige vil snakke med dig" Jeg nikkede en smule nervøst, og han fortsatte. "Først. Tillykke med udtagelsen! Jeg vidste det ville ske" Han smilede til mig og gav mig et stolt klap på skulderen. "Godt. Der er bare lige nogen ting jeg synes du skal have af vide" sagde han og så fortalte han mig at nu når jeg var kommet på sådan et hold, blev det hårdere og vigtigere. At man ALDRIG måtte komme for sent, for så viste det træneren at man ikke tog det seriøst og en masse andet i den stil. Det var okay at få af vide. I hvert fald fra Niklaus, men jeg vidste jo egentlig det meste i forvejen, så der var ikke noget der sådan kom bag på mig. "Godt så." Sagde han da han var færdig. "Jeg synes bare lige du skulle vide det. Jeg har jo været der" Niklaus har været træner for landsholdet før, så han var klart den rette at gå til hvis jeg havde spørgsmål. "Nå er du klar?" spurgte han. "Ja!" svarede jeg energisk. "Godt. Du kommer ind næste gang" 

Jeg blev skiftet ind, og der stod stadig 0-0. Så nu var det min tur. 

Jeg løb ind på min plads, og fulgte bolden kører rundt. Jeg tog et hurtigt kig ud på tilskuerne. Jeg fandt hurtigt Ethan i mængden selvom der var ret mange. Et smil formede sig automatisk på mine læber. Harry? Var det Harry, der sad ved siden af ham? Det lignede på en prik. Det var det skuda.

"Parker!". Jeg vendte hurtigt blikket tilbage på banen, og så en af modspilleren løbe med bolden mod mig. Jeg løb mod hende og fik hurtigt skubbet bolden fra hende. Jeg løb mod målet. Jeg spillede bolden til Sam der løb på kanten. Hun skød bolden indover, og jeg hoppede op efter den til hovedstød. Jeg mærkede bolden ramme, og derefter folk der jublede. Den var gået ind! Jaaa! Nu var vi foran. Vi skulle bare vinde den her.

Det gjorde vi også. Kampen sluttede 3-1, så nu skulle vi spille finale!

Jeg var gået med de andre piger ind i omklædningsrummet for at gå i bad, og der blev sunget, meget højt! Det var sejrens glæde. Jeg skyndte mig lidt som altid så jeg måske kunne følges med Ethan hjem, og det kunne være han ventede på mig. Jeg sagde farvel til Melanie, og gik så ud af døren og begyndte at gå ned langs gangen. Jeg fandt min mobil frem og tjekkede den for sms'er. Der var kun kommet et par stykker fra min mor.

"Sophie?". Jeg løftede blikket fra min mobil og kiggede ned langs gangen.

"Harry?!". Han havde jo siddet og set kampen. Han halvløb hen til mig.

"Hvor var du god!" sagde han og gav mig en hurtig krammer. Spørger du mig, var krammet for hurtigt.

Jeg mærkede mine hænder blive en smule fugtige. "Det var da ikke noget.." mumlede jeg og så ned i jorden. Jeg blev ikke så tit genert, men Harry kunne nemt gøre mig genert. Irriterende egentlig. "Ikke noget? Sophie, du satte de piger på plads derude" sagde han. "Stop Harry" sagde jeg. "Sophie? Rødmer du?" sagde han med en irriterende drillende stemme. Jeg kiggede hurtigt væk. "Ja du gør!" svarede han sig selv, og jeg kunne høre smilet i hans stemme. Jeg skubbede ham i siden, som fik ham til at grine af mig. "Men hvad laver du egentlig her?" spurgte jeg og rynkede brynene. Emneskift. "Åh ja. Det var faktisk fordi jeg tænkte på.... om du måske havde lyst til at lave noget sammen med mig idag?" Jeg kunne høre en smule nervøsitet i hans stemme som jeg ville drille lidt. "Tjaa" sagde jeg kostbart og kiggede lidt tænkende rundt. "So-ph-ie" sagde han irriteret. "Selvfølgelig" smilede jeg. Jeg glædede mig allerede, og Harry ville være sammen med mig? Jeg vidste allerede at det nok skulle blive hyggeligt hvis bare det var med Harry.

"Er Ethan kørt hjem?" spurgte jeg da vi gik ud af døren, som han iøvrigt holdte for mig. "Øh ja. Jeg sagde jeg ville finde dig" svarede han. Jeg kom til at tænke på samtalen mig og Ethan havde haft om mig og Harry. "Hvad nu?" Harry trak mig ud af mine tanker, og jeg fandt ud af at jeg stod og smilede underligt. Pinligt! Nu troede han nok jeg var sær. Jeg rystede på hovedet. "ikke noget".

"Skal vi komme afsted?" spurgte han. "Ja. Øhm, hvor skal vi hen?" spurgte jeg mens jeg trak cyklen ved siden af ham. "Jeg tænkte at vi måske kunne tage til skøjtehallen? Jeg ved godt det måske lyder plat men..." "Det perfekt" sagde jeg og smilede til ham, som han hurtigt gengældte. "Kan vi gå forbi mig, så jeg kan komme af med tasken og cyklen?" spurgte jeg. "Selvfølgelig"

 

Jeg trak cyklen ind i skuret. Jeg gik ud af skuret og smilede til Harry før jeg gik ind i huset. "2 sekunder". Han nikkede og jeg gik ind. Jeg løb op af trapperne, og smed min taske på værelset. 

"Sophie?" Ethan sagde mit navn. "Ja?" halvråbte jeg tilbage mens jeg tog et lynhurtigt tjek i spejlet og rettede lidt på håret, og tøjet. Jeg gik ud af værelset og åbnede døren til Ethans, som jeg kunne høre han var i. "Jeg tager ud med Harry", sagde jeg hurtigt. "Harry?" spurgte han og løftede brynene. "Nå men, så må i jo hygge jer", sagde han og skiftede hans ansigtsudtryk ud med et drillende, irriterende et. Jeg rakte tunge af ham enden jeg lukkede døren i, og hørte ham grine. Jeg løb hurtigt nedenunder igen, og ud til døren. Bare han nu ikke har ventet alt for længe. Jeg tog alligevel godt med tøj på, da vejret ikke så alt for lovende ud. Jeg åbnede døren, og så Harry, stå nede ved vejen. Da han så mig smilede han stort til mig, og jeg gik ned mod ham. 

"Jeg må smutte" Først da jeg kom ned til ham, lå jeg mærke til at han talte i telefon. Nu havde han lagt på fordi jeg kom. "Undskyld, det tog så lang tid" mumlede jeg. "Det helt i orden" sagde han og smilede skævt og charmerende til mig. "Lad os komme afsted"

Vi gik ned til skøjtehallen, og det tog nok 10 min. eller sådan noget, at gå. "Nå men, er du så god til at skøjte?" spurgte jeg.

"Hmm. Hvad tror du?" sagde han og kiggede nysgerrigt på mig.

"Du er garanteret rigtig god på et par skøjter" sagde jeg og det fik ham til at grine lidt, hvilket gjorde mig virkelig tilpas. Sammen med Harry, havde jeg det virkelig godt.

"Jeg ved det ikke helt.. At skøjte er ikke noget jeg gør meget."

"Men, hvorfor er det så lige dét vi skal idag?" Jeg fortrød lidt det jeg sagde, men sagde ikke noget.

"Tja.. Jeg fik lyst til at prøve noget nyt, og anderledes" svarede han og smilede kærligt til mig. "Men hvad med dig? Er du god til at skøjte?"

"Øhm... måske? Jeg mener, er det ikke lidt det samme som hvis man nu stod på rulleskøjter?", spurgte jeg lidt usikkert, og samlede mine hænder sammen, da de var begyndt at blive en smule kolde.

Han grinede kærligt af mig, som smittede. "Tjo, det er det nok. Hjælper det dig?"

"Nej" svarede jeg hurtigt, og det fik os begge til at grine.

 

Vi kom til skøjtehallen, og fik hurtigt fat i et sæt skøjter hver. Vi satte os i siden af hallen, og jeg tog dem på. De var egentlig lidt stramme at få på, men det lykkedes. "Sådan" mumlede jeg til mig selv da jeg fik den sidste bundet. Jeg kiggede mod Harry, eller, der hvor Harry sad før. Harry sad da lige dér ved siden af mig, men nu var han der ikke. "Sophie?" Jeg kiggede fremad, og så Harry stå og smile sødt til mig, ved åbningen til skøjtebanen. Han åbnede lågen og gjorde tegn til at jeg skulle gå ind. Jeg gik derhen, og stoppede foran ham. "Damerne først" sagde han. "Sikken en gentleman" sagde jeg fornemt som fik ham til at fnise lidt, og jeg trådte ind på banen. Jeg lod mig glide et par meter ud, og kunne allerede mærke at det faktisk ikke virkede så svært, jeg skulle bare lige igang. Jeg kiggede tilbage efter Harry. Han stod ude i siden. Han trillede langsomt, og det så ud til han var klar til at gribe kanten når som helst. Det var så sødt, synes jeg. Jeg skøjtede hen mod ham, og kunne mærke hvor sikker jeg allerede var. 

"Harry?" spurgte jeg kærligt som fik ham til at kigge op på mig. Han rettede straks ryggen, og lavede et selvsikkert smil, men jeg kunne nemt se hvor usikker han var, så det fik mig til at fnise, så jeg holdte hånden op for munden. "Vil du ikke med ud på midten, måske?" spurgte jeg og lavede et spørgende blik. "Øhm, jo. Jeg... øhm.." "Kom" sagde jeg og sendte ham et beroligende smil, hvorefter jeg tog fat i hans hånd, og trak ham ligeså stille og roligt ud længere mod midten, uden at slippe hans hånd, men det tror jeg heller ikke jeg ville kunne så let, for Harry holdte en smule stramt om mit håndled. Han så, så hjælpeløs ud - virkelig. Det var virkelig sødt, og jeg kunne bare se i hans øjne lige nu, at han havde fortrudt at det var skøjtehallen han havde valgt.

 

se. Det er ikke så slemt" sagde jeg kærligt til Harry da vi var kommet tættere midten.  "nej nej. Når man først er i gang går det som en leeg-" Harry fik ikke afsluttet sin sætning før han skvattede på isen og landede på rumpen. Og han trak mig med i faldet da han stadigvæk havde sin hånd i min så jeg fik mumlet et "uh" før jeg lå ved siden af ham. Jeg fik øjenkontakt med ham og vi begyndte begge at grine. "undskyld, Soph. Jeg er vidst ikke så god til det her skøjte-halløj" sagde han med et charmerende smil. Jeg sendte ham et sødt smil og han kom op og stå og rakte hans hånd ned til mig og hjalp mig op. Jeg kunne godt lide  vores hænder sammen og det kunne han vidst også da han ikke slap den igen men bare kørte videre. Jeg fulgte glad efter. Jeg tror aldrig jeg har holdt så meget af nogen på så kort tid. Hans berøringer brændte min hud og hans smil gik lige i hjertet. Jeg tror måske jeg var gået hen og blivet forelsket i ham. Jeg kiggede op fra isen og så Harry der kiggede med et skævt smil på mig. "h-hvad?" spurgte jeg genert med knækkende stemme. "Nej ikke noget" sagde han. Jeg kørte længere indtil ham så vores skuldre mødtes. Harry havde sluppet min hånd og jeg kiggede op på ham. Et kækt smil var plantet i hans ansigt og hans havde et glimt i øjet. Hans ansigt var ikke vendt mod mig. "hvad smiler du af?" spurgte jeg nysgerrigt. Han vendte hans ansigt mod mig og rystede på hovedet, "ikke noget" mumlede han. Automatisk fulgte jeg hans blik som landede på en pige der kiggede mod Harry. Harry greb med et fast greb min hånd igen og kørte videre. Derfor spurgte jeg heller ikke mere indtil det.

Da Harry og jeg kom ud af hallen, blev vi mødt af kulde og der var mørkt. Hvad var klokken lige blevet? Harry insisterede på at følge mig hjem, så vi begyndte at gå mod det lille villa kvarter. Harry tog blidt min hånd og lod forsigtigt hans fingre glide mellem mine og flettede dem sammen. En varm følelse skyllede gennem min krop. 

Jeg grinede højt da vi drejede mod Ethans hus efter at Harry fortalte mig en joke. Vi stoppede op foran døren hvor jeg holdte min hånd for munden for at dæmpe mit grin hvis nu de var faldet i søvn derinde.. Harry åbnede munden for at sige noget men jeg holdt hurtigt en finger op foran den da jeg var sikker på det ville få mig til at grine. Istedet kom der et kærligt fnis ud af hans læber mens han så lidt uforstående på mig.  "det kan være de sover derinde" halvhviskede jeg, hvilket fik Harry til at nikke og smile charmerende til mig. Jeg lod forsigtigt min hånd hvile på dørhåndtaget og lænede forsigtigt min ryg op af den kolde dør.  Harry satte sin hånd mod døren så den var lige ved sidenaf mit hoved. Vores øjne mødtes, han smilede.  "det har været hyggeligt. Jeg må heller til og hjemad" sagde Harry hvorefter han lænede sig frem mod mig og jeg bed mig nervøst i læben og de sidste sekunder fra vores læber mødtes holdt jeg vejret og strammede mit greb ekstra hårdt om håndtaget. Hans læber fik kun lige snittet mine, før døren smækkede op og jeg fløj mod gulvet, med et hårdt BUMP! Jeg mærkede varmen blusse op i mine kinder da jeg så Harrys smilende ansigtudtryk for det havde selvfølgelig, så dum og akavet som jeg kan være, været mig der havde lagt lidt for hårdt tryk på håndtaget. Jeg skyndte at rejse mig op og støttede mig til døren. "øhm. Ja vi ses" fik jeg fremstammet og smilede flovt mens jeg var sikker på beg var ildrød i hovedet. Jeg fik vidst lukket døren liiiidt for hurtigt og liiiidt for hårdt (men det var virkelig en ydmygende situation. ) Jeg fulgte Harrys skridt gennem det lille vindue i døren, da et højt grin lød. Jeg kiggede forskrækket tilbage, og så Ethan flække af grin mens han holdte sig på maven. Mine kinder blev hurtig varme igen. Han havde nok set det.  "har du set... Det hele?" fremstammede jeg flovt. Ethan, Som nu var blevet helt rød i hovedet af grin, nikkede Hurtigt.  "du...du..du.. Fa-ldt" sagde han med grin imellem, hvilket fik mig til at smile flovt og se irriteret på ham. "ethan? Det her snakker vi ikke om igen. Aldrig nogensinde" sagde jeg bestemt, og løb forbi den grinende Ethan og op på mit værelse. Jeg børstede mine tænder, og lagde mig i sengen.  Jeg kunne ikke falde i søvn da afskeden med Harry blev ved med at gentage sig mit hoved. Jeg begyndte at få dårlig samvittighed over at nærmest have smækket døren i hovedet på Ham. Jeg måtte hellere sende ham en sms. Tog min mobil, og skrev: "undskyld for den dumme afsked, det var ellers en super hyggelig aften". Hvorefter jeg tryggede send.  En mærkelig følelse gik igennem min krop, hvad nu hvis Harry havde mistet interessen for mig?....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...