Unknown °[1D]°

Det er ikke nemt, at være Harry Styles lillesøster. Især ikke for 17-årige Clara Styles som, som 13-årig allerede havde prøvet at begå selvmord 3 gange. Endnu værre er, at ingen kender hende som Clara Styles. Harry er blevet tvunget, af sin mor og far, til, at holde sin søster hemmelig, fordi hun er indlagt på Maudsley Hospital i London, og de havde ikke lyst til svirrende rygter, når det handlede om hans karriere. Men hverken Harry eller Clara har det godt med det, men alligevel siger de ingen imod. Men hvad sker der, når Clara lærer en af Harrys bedste venner at kende, og begynder at gå imod sine forældres ønsker? Det kan kun betyde én ting; drama.

156Likes
219Kommentarer
22551Visninger
AA

16. Sightseeing or?

Jeg smiler bredt, da jeg sætter mig på forsædet i Nialls bil. Det er en sportsvogn, men kalechen er slået ned, fordi vejret er gråt. Det er lidt et standard vejr i London, men jeg kan godt lide det sådan. Det er et vejr lige efter mit hovede. Jeg kan ikke lade være med, at være spændt. Jeg har en hel dag alene med Niall, hvor vi skal udforske London, selvom jeg har været der flere gange.

Jeg har bare aldrig prøvet alle de tourist ting, man bør have prøvet som englænder. Jeg vender hovedet og ser smilende på Niall. Han er iført et par jeans, en skorte og en cardigan udenover. Han ser godt ud, som i virkelig godt. Jeg bider mig i læben, og kigger væk, da det går op for mig, at jeg stirrer. 

Niall starter bilen og sammen kører vi ind til Londons midtby. Jeg sidder og kigger ud af vinduet hele tiden. Der er så meget jeg gerne vil se, som jeg aldrig rigtig har haft chancen for at opleve. Jeg har været lukket inde hele mit liv, men nu er det slut. Jeg smiler bredt ved tanken og ser hen på Niall. Han sidder og nynner med på en sang i radioen.

Pludselig stopper den og han ser utilfreds hen mod mig. Jeg kan ikke lade være med at grine.  Pludselig begynder en ny, og jeg kan ikke lade være med at le, da det går op for mig, at det er One Thing. Rimelig mærkeligt at sidde i samme bil med en af sangerne. Niall kigger med et hævet øjenbryn på mig, da jeg slukker radioen. "Hallo, kan du ikke lide vores sang?" spørger han fornærmet og jeg smiler sødt. "Jo, selvfølgelig kan jeg det," siger jeg og griner, da han smiler lettet.

"Men jeg vil meget hellere høre den live!" Niall hæver et øjenbryn, men det går ikke mindre end 3 sekunder, og så er han igang med at synge. Livsbekræftende og sød som han er. 

Vi stopper op, da vi når en gigantisk parkeringsplads. Jeg ved, at der stadig et stykke vej helt ind til London, men jeg regner med, at vi går. Han parkerer bilen og står ud. Jeg sidder lidt akavet og trækker vejret dybt, inden jeg skal til at hive fat i døren, da det går op for mig, at den ikke er der og jeg tumler nærmest hovedekulds ud af bilen, indtil jeg mærker et par arme omkring mig. "Hva så, Clara? Jeg vidste ikke at du bogstaveligt talt er faldet for mig," driller Niall og jeg kan ikke lade være med at rødme. Hans blå øjne skinner og jeg tager mig i at betragte ham alt for længe. Jeg rømmer mig, og kravler ud af bilen. 

Den store verden gør mig lidt utilpas og jeg skutter mig. Niall kigger på mig med et roligt smil og jeg trækker vejret dybt. "Er du okay?" spørger han og jeg lukker øjnene idet jeg nikker. "Det er bare.. Meget," svarer jeg og beslutter mig for at være ærlig. Han har allerede busted mig i at selvskade en gang. Han fortjener det virkelig ikke. Han fortjener virkelig ikke mig som selvskab. Jeg bider mig i læben og ser ned i jorden.

Niall tager et par solbriller på og betragter mig lidt. Jeg rødmer. "Skal vi gå?" spørger jeg og han sender mig et nik. Det giver et sæt i mig, da jeg pludselig mærker et par arme omkring mine skuldre, men jeg kan ikke lade være med at nyde trygheden og putter mig ind til ham, selvom jeg ved det er forkert af mig. Han væmmes garanteret inden i sig selv. Den eneste grund til at han behandler mig så pænt, er fordi jeg er hans bedste vens søster. Jeg sukker. Hvorfor er jeg så malplaceret i denne verden? 

Vi går længe uden at sige noget, men det er en rar stilhed. Jeg har det generelt bare rart sammen med Niall. Der er noget over hans væsen. Noget over ham der bare er... Magisk. Jeg kigger lidt op på ham og han sender mig et smil. Han er nok 4 centimeter højere end mig. Jeg har altid været lav, til trods for min ellers høje familie.

Pludselig slipper han sit tag om mig, og jeg kan ikke lade være med at føle mig skrottet. Jeg ved ikke hvorfor jeg ligger så meget i det, men det var bare så rart. Jeg trækker godt ned i min læderjakkes ærmer. Jeg vil ikke risikerer at nogen ser mine nye ar. Pludselig mærker jeg en hånd i min, og jeg kan ikke lade være med at kigge overrasket op på Niall. "Kan du lide mig?" spørger jeg overrasket og rødmer dybt over min direktet-hed.

Han kigger lidt ned på mig og stryger noget hår væk fra mit ansigt. "Er det så slemt?" spørger han og jeg bider mig i læben. "Det kommer vel an på hvem man er. I mit tilfælde.. Ja, så tror jeg, at det er slemt," svarer jeg helt ærligt og kigger ned i jorden. Det er et mærkeligt svar at give, går det op for mig. Han tager fat i min hage, og mit blik møder hans. "I mit tilfælde, er det ikke," svarer han så og smiler et skævt smil. En skælven går igennem mig og sommerfuglene er ved at arbejde sig ud af min mave, da hans læber møder mine. 

------

40 likes! Hvor er det vildt. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...