Unknown °[1D]°

Det er ikke nemt, at være Harry Styles lillesøster. Især ikke for 17-årige Clara Styles som, som 13-årig allerede havde prøvet at begå selvmord 3 gange. Endnu værre er, at ingen kender hende som Clara Styles. Harry er blevet tvunget, af sin mor og far, til, at holde sin søster hemmelig, fordi hun er indlagt på Maudsley Hospital i London, og de havde ikke lyst til svirrende rygter, når det handlede om hans karriere. Men hverken Harry eller Clara har det godt med det, men alligevel siger de ingen imod. Men hvad sker der, når Clara lærer en af Harrys bedste venner at kende, og begynder at gå imod sine forældres ønsker? Det kan kun betyde én ting; drama.

156Likes
219Kommentarer
22335Visninger
AA

14. Messy and hungry teenagers

Solen skinner gennem gardinet, da jeg vågner med et lille skrig. Jeg sætter mig forvirret op, og føler mig først meget desorienteret, men pludselig kan jeg godt huske, hvad der skete igår. Jeg flyttede hjem. Eller næsten hjem. Hjem til Harry og Louis. Jeg kigger på mit lille ur, som står på sengebordet ved siden af min seng, eller Harry og Louis's seng. Gæsteværelset, whatever. Klokken er kun halv seks. Hvordan kan solen allerede skinne så meget? Jeg sukker og rejser mig op, velvidende at jeg aldrig falder i søvn igen, med det mareridt jeg lige havde. 

Det går op for mig, at jeg ikke selv kom i seng i går aftes. Jeg faldt vidst i søvn på sofaen. Jeg kigger ned af mig selv, og tænker lidt over, hvem mon tog mine bukser af. Det føles lidt væmmeligt. Jeg kan ikke lide tanken om, at nogen har set mig i trusser. Ikke engang Harry. Jeg er så ulækker. Ikke fordi jeg er tyk, eller fed, jeg er bare... Ulækker og opmærksomhedskrævende. Desuden har jeg så mange ar på mine lår, at jeg aldrig rigtig har følt mig tryg i badetøj eller undertøj. Jeg trækker i et par shorts og tager en stor poset t-shirt på. Mine lår er dækket, men mine arme kan stadig ses. Jeg bider mig lidt i læben, imens jeg overvejer, om jeg skal tage en langærmet på. Men hvad skulle det nytte? De har set mine arme. 

Jeg går nedenunder og finder køkkenet. Jeg åbner køleskabet, og står lidt og overvejer, hvad jeg skal lave af mad. Drengene ville garanteret blive lykkelige, hvis jeg lavede noget til dem, så det beslutter jeg mig for at gøre. Jeg finder æg, bacon og andre ingredienser til boller frem. Noget siger mig, at drengene ikke har tænkt sig, at vise deres ansigter før efter kl. 10. Der er tid nok. 

Da jeg begynder at bage bollerne er klokken omkring halv 7, og jeg står hurtigt med dej til ansigtet. Jeg har aldrig været nogen vildt god kok, men at bage boller har aldrig været et problem. Jeg er dog typen der sviner helt vildt. Jeg er igang med at forme en bolle, da jeg hører et fnis fra døren. Jeg taber bollen, jeg var igang med at forme, på grund af chokket og vender mig forbløffet om. Det er Niall der står i døråbningen, og jeg kan ikke lade være med at smile. "Du er tidligt oppe," udbryder jeg og han nikker. "Det er du også," griner han og jeg skuler til ham, da jeg mærker hans blik. Jeg ved godt hvad han tænker. Men hvad fanden, hvem sviner ikke, når de er igang med at bage? Jeg sender ham et smil, smider bollen der røg på gulvet ud, og sætter de to plader ind i ovnen. 

Niall går hen til mig, og jeg mærker pludselig nervøsiteten stige indeni mig. Jeg føler mig allerede som en totalt idiot. Jeg går over til håndvasken og undgår hans blik, imens jeg vasker dejen af mine hænder, og melen af mine arme. Det svier. Jeg bider mig i læben, da jeg vasker de små sting, og det går op for mig, at jeg ikke har bandagerne på. Jeg kan ikke ligge dem selv. Jeg lukker øjnene hårdt sammen, og prøver at ignorere smerten. Fuck, hvor gør det ondt. 

Det giver et sæt i mig, da jeg mærker en hånd på min skulder og jeg vender mig forbløffet om. "Er du okay?" spørger Niall bekymret, og jeg nikker langsomt. Jeg er stadig ikke tryg ved, at han rør' mig. Hvem har dog frivilligt lyst til dét? "Ja, jeg har bare ikke fået...." Jeg går i stå, da det går op for mig, at han sikkert er pisse ligeglad. Men i stedet ligger han venligt hovedet på skrå og smiler skævt. Hans skæve tandsæt kommer frem og jeg kan ikke lade være med at gengælde smilet. "Hvorfor har du egentlig bøjle på? Dine tænder klæder dig så godt," ryger det ud af mig, og jeg slår en hånd for munden. Hvor uhøfligt sagt! Jeg kigger ned og forventer et mega møgfald fra hans side, men han ryster bare på hovedet. "Synes du? Jeg hader dem," bekendtgører han og smiler skævt. Jeg gengælder det. Kan man andet med sådan et kært smil? 

"Vil du have hjælp? Jeg tror snart, at drengene vågner, vi gik ikke så sent i seng, som vi plejer," ler han og går over til mit rod. Jeg bider mig i læben og nikker. Sammen begynder vi at lave røræg og bacon. Vi hygger os helt vildt, fyre jokes af, laver sjove ansigter og laver god mad som aldrig før. Jeg smiler for mig selv, og tænker lidt over, hvordan mit liv ville have set ud, hvis Niall havde været min bror. Jeg ryster på hovedet af det, og løfter blikket, da der pludselig står 4 sultne teenagere foran mig. "Er der mad? Fuck, hvor lækkert!" udbryder Louis og griner sit grin. Jeg smiler og ser lidt på Harry, som ser meget tilfreds ud. Jeg nikker. "Bollerne er færdige nu, så bare tag for jer." De griner, og skovler al maden over på deres tallerkner. Jeg kan ikke lade være med at lave en utilfreds lyd. "Må jeg få noget?" spørger jeg med et hævet øjenbryn og ler, da de alle kigger brødebetynget på mig. Jeg kan allerede nu mærke, at det bliver godt det her.

-----

Hvis vi kommer op på 40 likes, har jeg 2 kapitler klar til jer! I er for søde. Lig gerne en kommentar om, hvad I synes der kan være bedre osv :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...