Unknown °[1D]°

Det er ikke nemt, at være Harry Styles lillesøster. Især ikke for 17-årige Clara Styles som, som 13-årig allerede havde prøvet at begå selvmord 3 gange. Endnu værre er, at ingen kender hende som Clara Styles. Harry er blevet tvunget, af sin mor og far, til, at holde sin søster hemmelig, fordi hun er indlagt på Maudsley Hospital i London, og de havde ikke lyst til svirrende rygter, når det handlede om hans karriere. Men hverken Harry eller Clara har det godt med det, men alligevel siger de ingen imod. Men hvad sker der, når Clara lærer en af Harrys bedste venner at kende, og begynder at gå imod sine forældres ønsker? Det kan kun betyde én ting; drama.

156Likes
219Kommentarer
22277Visninger
AA

4. Maudsley Hospital in London

Jeg går et lille stykke bag ham, og betragter hans skikkelse. Han er slank, ikke pumpet, men tydeligvis ikke svag. Hans kinder afslører dog en vis kærlighed til mad. Men det er ikke grimt. Mine tænder finder endnu engang vej til min læbe og jeg kigger ned på min arm. Det svier. Jeg burde virkelig have et eller andet på sårene for, at få det til at stoppe med at bløde, men jeg har intet. Toiletpapiret er allerede gennemblødt, og ikke til megen hjælp. Sikke en gennemført plan, jeg har fået lavet mig. Jeg fnyser af mig selv, og drengen vender sig. Han kigger tøvende på mig, tager så sin jakke af, og går hen mod mig. Jeg tøver, jeg har virkelig ikke lyst til, at han skal røre mig. Jeg er ulækker.

Han smiler, og jeg bemærker et skævt tandsæt, hvor der henover ligger en nærmest usynlig bøjle. Det er en skam. De skæve tænder klæder ham. Jeg gengælder ikke smilet, kigger bare ned i jorden, og lader ham ligge jakken over mine skuldre. Jeg ryster, men jeg er ikke sikker på, om det er fordi jeg fryser eller er bange. Hans øjne flakker hen mod vejen, og hen på mig igen. "Der er ikke lang vej nu, min bil holder lige derhenne," siger han og peger et stykke væk. Det kan jeg vel godt klare - eller? Jeg overvejer, om jeg kan stikke af fra ham. Jeg har virkelig ikke lyst til, at der skal være drama, især ikke over mig. 

Vi når hans bil, og han åbner bildøren for mig. Jeg svajer, og kigger lidt på ham. Han sender mig et blidt smil, som man ikke kan andet end at stole på. Jeg tager en dyb vejrtrækning og sætter mig ind. Det går op for mig, at han har chauffør. Er han rig? Åh, gud. Jeg er så opmærksomhedskrævende, at jeg får det helt dårligt. Jeg læner mig tilbage i sædet og lukker øjnene. Jeg har det skidt. En bildør åbnes ved siden af mig, og han sætter sig ind, veksler et par ord med chaufføren, som kigger lidt usikkert på mig. Bilen begynder at køre. Den vugger på en behagelig og rolig måde. Mine øjenlåg føles pludselig ufattelig tunge, og jeg har svært ved, at ignorere den dunkende smerte i min arm. Jeg er så træt, så evigt træt...

Jeg vågner med et sæt, da bilen bremser hårdt op. Jeg farer sammen og er fuldstændig desorienteret. Min arm dunker helt vildt, og jeg bider tænderne sammen. Jeg har sovet, ved jeg pludselig. Jeg kigger over mod drengen, han smiler, det svimler for mig. Jeg har sovet op af ham. "Undskyld," mumler jeg og kigger den anden vej. Han trækker bare på skulderne og sender mig et smil, der viser hele tandsættet. "Du virkede udmattet, du trængte nok til det." Jeg nikker, jeg føler mig faktisk mere frisk. Hvis man ikke tænker på den gentagende dunken, der er i min venstre arm. "Hvad hedder du egentlig?" Han kigger på mig. "Clara Sty..." Jeg stopper og lukker øjnene. "Bare Clara." Han griner lidt, og jeg kan ikke undgå at smile. Hans grin er jo fantastisk! Jeg vender mig mod ham og hæver et øjenbryn. Han forstår min hentydning, og smiler. "Okay, Bare Clara, jeg er Niall," præsenterer han sig selv og jeg ser lidt på ham. Pludselig stivner jeg. Jeg ved godt hvem han er nu. "Åh gud," mumler jeg og fumler med bildøren. Til mit store held er vi ankommet til skadestuen. Jeg stiger ud af bilen og glemmer at give ham hans jakke igen.

Jeg går ind og står lidt og overvejer, hvorfor jeg er her. Med et suk går jeg hen til disken og damen bag den, hæver et øjenbryn. Vi kender godt hinanden. Hun har syet mig flere gange. "Denne vej, Clara," sukker hun og jeg går bag hende som en fortabt hundehvalp. "Jeg er nødt til, at ringe til din mor, Clara," siger sygeplejersken og jeg bider mig i læben. Det var ikke meningen nogen skulle vide noget om det. Åh gud, hvad er jeg for et evigt mess. Jeg siger ikke noget, imens jeg bliver syet. Sidder bare og kigger på de 5 store ar, de syer sammen. Pludselig rækker en mig en telefon, og jeg sætter den op til øret, hvor min mors svada begynder. 

"Mor, stop nu, der skete ingenting. Helt ærligt," siger jeg stille ind i røret og hun flipper ud igen. "Kan du ikke bare opføre dig normalt, som alle andre? Er du ude på at ødelægge din brors karriere eller hvad?" Jeg stivner. Jeg ville aldrig ødelægge Harrys karriere. "Hvilken bror?" svarer jeg koldt og lægger på. Jeg er færdig med at blive syet. Sygeplejersken hvis navn jeg aldrig har spurgt om, smiler blidt til mig og stryger mig over kinden. "Pas nu på dig selv, Clara," siger hun og puffer mig så ud af døren. Jeg kan ikke lade være med at tage mig til kinden. Det er længe siden, at nogen har strøget mig så kærligt. Jeg mærker hvordan tårerne prikker i øjnene, og kigger ned i jorden, indtil jeg går ind i en. 

"Jeg fik aldrig min jakke," siger Niall og smiler bredt. Jeg ser chokeret på ham, og tager den så af. Alt er kaos. Jeg skal ikke ses sammen med ham. Det kan ødelægge alt, det kan ødelægge alt for Harry, og jeg vil virkelig ikke være den problematiske lillesøster igen. "Vent, du må ikke gå! Jeg kan køre dig hjem," foreslår han og jeg ryster voldsomt på hovedet. Jeg kan ikke overskue hans venlighed. Ikke lige nu, hvor alt indeni mig gør ondt. Jeg mærker tårerne der begynder at trille. "Åh gud, undskyld, nej, stop, du må ikke græde!" Niall virker fuldstændig forvirret og han rækker ud efter mig. Jeg har ikke engang kræfter til, at gå baglæns. Jeg er så udmattet. "Maudsley Hospital. Det er der jeg bor," hvisker jeg langsomt og synker sammen ind mod Niall.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...