Unknown °[1D]°

Det er ikke nemt, at være Harry Styles lillesøster. Især ikke for 17-årige Clara Styles som, som 13-årig allerede havde prøvet at begå selvmord 3 gange. Endnu værre er, at ingen kender hende som Clara Styles. Harry er blevet tvunget, af sin mor og far, til, at holde sin søster hemmelig, fordi hun er indlagt på Maudsley Hospital i London, og de havde ikke lyst til svirrende rygter, når det handlede om hans karriere. Men hverken Harry eller Clara har det godt med det, men alligevel siger de ingen imod. Men hvad sker der, når Clara lærer en af Harrys bedste venner at kende, og begynder at gå imod sine forældres ønsker? Det kan kun betyde én ting; drama.

156Likes
219Kommentarer
22329Visninger
AA

10. Mates help each other

LIAMS SYNSVINKEL

Det er lettere forfærdeligt, at se en af sine bedste venner have det så skidt. Skyldfølelsen og sorgen er fuldstændig ætset ind i Harrys ansigt, og jeg ser bekymret på ham. Louis sidder ved ham. Jeg kan ikke lade være med at smile taknemmeligt. Lige nu er jeg slet ikke i stand til, at være den følsomme Liam. Jeg er selv fuldstændig i chok, og ude af stand til at hjælpe ham. Jeg er nødt til at ringe til Danielle, og snakke med hende. Det her er mere end jeg selv kan overskue. Jeg fumler efter min mobil, og går ud på gangen. Der stinker af sprit, og jeg hiver efter vejret. Jeg hader hospitaler, mere end noget andet. Her dør folk. Men ikke Harrys søster. Vi vil alle fem sørge for, at hun får det godt igen. Jeg finder Danielle's nummer og trykker "ring op". 

"Liam?" Hendes stemme er så blød, og jeg forestiller mig hendes mørke krøller og bløde hud. Pludselig kan jeg slet ikke holde tårerne inde, og jeg begynder at græde. "Liam, er du okay?" Jeg ryster på hovedet, men det kan hun selvfølgelig ikke se. "Nej," hvisker jeg og jeg fortæller hende hikstende hele historien. 

CLARAS SYNSVINKEL

Overraskende nok er jeg glad for, at jeg vågner. Jeg ved ikke hvorfor, men for første gang, er jeg virkelig glad for, at jeg vågner igen. Mine øjenlåg klistre sig sammen og jeg tvinger øjnene op. Jeg misser lidt mod det stærke lys og genkender hurtigt det hvide loft. Hospitalet. Pis. En masse tanker farer gennem hovedet på mig, og jeg går lidt i panik. Åh gud. Hvad vil Harry ikke tænke? Eller mor? Dem alle sammen. De vil nok hade mig endnu mere end de gjorde før. 

"Clara?" Harrys stemme er nem at genkende, og det går op for mig, at min venstre hånd er varm. Han holder mig i hånden - hvorfor gør han det? Jeg hiver hånden til mig og vender ansigtet mod ham. Han ser så evigt lettet ud. Jeg er forvirret. Han hader mig. Gør han ikke? Jeg forstår ingenting og sukker. 

"Er du okay? Har du brug for noget?" Det er en anden stemme denne gang, men jeg kan sagtens genkende den. Det er jo ikke fordi jeg har levet i uvidenhed om min brors karriere. Det må være en af de andre. Hvorfor er han her? Jeg forstår virkelig ingenting. Forsigtigt prøver jeg at fugte læberne og kigger mod Harry. Hans ansigt er fuldstændig vådt af tårer. Har han grædt? På grund af mig? Nu giver ingenting mening mere. 

"Harry? Hvad laver du her? Du.. Du burde ikke være her." Min stemme er næsten uhørlig. Jeg har næsten svært ved selv at høre den. "Gå.. Gå, Harry." Han ryster bestemt på hovedet. Trætheden overmander mig, og jeg udstøder en lille lyd af smerte, da jeg prøver at sætte mig op, ved hjælp af venstre hånd. Fuck, hvor gør det bare ondt. Hvorfor gør jeg dog det her mod mig selv? Jeg kan pludselig ikke overskue noget. Trætheden, ensomheden og alting overmander mig, og tårerne begynder at løbe ned af mine kinder. 

"Hey, Clara. Kig på mig." Jeg løfter ikke blikket, selvom det er fristende. Det er, hvad Harry gør ved mig, jeg kan nærmest ikke lade være med at adlyde ham. Han er min bror, og jeg elsker ham overalt på jorden, selvom han har gjort mig ondt. "Kig nu på mig, Clara." Jeg løfter endelig blikket og kigger på ham. Han sidder på hug foran min seng, og jeg kan ikke lade være med at sende ham et lille smil. Han er her virkelig. Åh, hvor har jeg savnet ham. Han aer min kind, og en varm følelse breder sig til hele ansigtet. Det føles så godt. "Jeg er ked af, at jeg aldrig kontaktede dig. Jeg skulle være gået imod deres regler, jeg skulle slet ikke have lyttet til dem," hvisker han lavt og kigger på mig. Jeg ryster på hovedet, og skal til at afbryde ham, men han lægger en finger på mine læber. "Du er min søster for pokker. Jeg elsker dig så højt, Clara. Jeg kan ikke holde ud, at se, at du har det skidt. Men jeg er ligeglad, med hvad folk tænker om det. Jeg elsker dig præcis som du er. Men det kan ikke blive ved på den her måde, det forstår du vel, vi er nødt til at finde en løsning." Han smiler skævt og jeg kan ikke lade være med at gengælde det. Han har ret. Vi er nødt til at finde en løsning. 

"Er der nogle der er sultne?" En irsk accent bryder hele rummet, og jeg kan ikke lade være med at vende mig overrasket om. "Niall!" Min stemme er hæs og det er næsten umuligt, at tyde den. Niall vinker. Jeg anede ikke, at han var i rummet. Han har holdt sig forholdsvis stille, imens Harry snakkede. 

Drengen ved siden af Harry rejser sig. "Jeg er Louis," præsenterer han sig, og jeg sender ham et prøvende smil. Det er uvant for mig, at smile så meget. En mørkhåret dreng der står i dørkammen, kommer længere ind i rummet og sender mig et nik og et smil. "Zayn," præsenterer han sig og jeg nikker. Men der mangler da en? Jeg kigger spørgende på Harry. "Han snakker med sin kæreste. Han .. Ja, blev ret ramt af oplevelsen." Harry smiler forsigtigt og tager min hånd igen. Det giver mig et chok, og jeg trækker den hurtigt til mig. Jeg er ikke god til kontakt. Jeg er så ulækker, klæbende og opmærksomhedskrævende. "Så han mig?" mumler jeg åndeløst og lukker øjnene. "Det gjorde vi alle," hvisker Niall og jeg kan ikke lade vær, men barnlig som jeg er, trækker jeg dynen op over mig, og ønsker bare at forsvinde. Sikke en dramatisk kælling jeg er.

------

Det ville være for vildt, hvis vi kunne få den op på 30 likes! I er for søde! <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...