Unknown °[1D]°

Det er ikke nemt, at være Harry Styles lillesøster. Især ikke for 17-årige Clara Styles som, som 13-årig allerede havde prøvet at begå selvmord 3 gange. Endnu værre er, at ingen kender hende som Clara Styles. Harry er blevet tvunget, af sin mor og far, til, at holde sin søster hemmelig, fordi hun er indlagt på Maudsley Hospital i London, og de havde ikke lyst til svirrende rygter, når det handlede om hans karriere. Men hverken Harry eller Clara har det godt med det, men alligevel siger de ingen imod. Men hvad sker der, når Clara lærer en af Harrys bedste venner at kende, og begynder at gå imod sine forældres ønsker? Det kan kun betyde én ting; drama.

156Likes
219Kommentarer
22341Visninger
AA

3. In rainy weather

Jeg går hurtigere og mere målrettet mod Hyde Park, da jeg har fundet et offentligt toilet, og taget noget af toiletpapiret. Jeg bider tænderne sammen for ikke at skrige, alt indeni mig larmer. Jeg er et stort kaos, og hvis jeg ikke snart for det ud, ender jeg helt sikkert på den lukkede afdeling, og jeg vil virkelig ikke derind igen. Sandheden er vel, at jeg hører til på den lukkede, men det betyder ikke, at jeg bryder mig om den. 

Jeg går gennem beslutsomt gennem Hyde Park. Her er ikke rigtig nogen mennesker, det er nok på grund af regnen. Det regner faktisk ret kraftigt, og jeg er gennemblødt og skide ligeglad. Det eneste jeg kan tænke på er, at jeg snart skal mærke bladene mod min hud. Jeg bliver nærmest helt rolig ved tanken. Clara, din idiot, når jeg lige at tænke, inden jeg finder det perfekte gemmested, hvilket ikke rigtig behøves, for parken er stort set tom, men det ville alligevel føles fuldstændig forkert, at gøre det i al offentlighed. 

Jeg trækker hættetrøjen af, og pakker barberbladene op. Jeg kigger lidt på dem, jeg vælger et, og lader det så løbe over min arm, med den flade side først, og så retter jeg det op og skærer til. Jeg bider tænderne sammen, og tårerne samler sig i øjenkrogene, men trods smerten, er jeg ikke i stand til at stoppe. Jeg gør det igen. Og igen. Og igen. Jeg snitter ved håndleddet, og overarmen. Ingen af dem er livsfarlige, men der vil helt sikkert komme et ar. Især hvis det ikke bliver syet. Det vil det kun blive grimmere af. Jeg kvæler et skrig og folder toiletpapiret, som på magisk vis ikke er blevet vådt, rundt om min arm. Det er hurtigt gennemblødt, men det gør vel ikke så meget, det tisser jo ned alligevel. 

Jeg rejser mig og pakker barberbladene sammen. Jeg ligger dem i lommen og går stille og roligt gennem Hyde Park, idet jeg pludselig mærker en hånd på min skulder. Jeg farer sammen og vender mig om, beder til, at det ikke er en, der vil prøve at voldtage mig. Til min store overraskelse er det drengen fra butikken. Jeg bider tænderne sammen og stirrer lidt på ham. "Du er drivvåd," konstaterer han og jeg hæver et øjenbryn. "Nej virkelig? Det siler jo heller ikke ned," mumler jeg ironisk og gør alt hvad jeg kan, for at skjule min arm. Det var ikke meningen der skulle være nogen. Det var meningen jeg skulle alene! Han griner lidt, og jeg er lige ved at smile. Hans grin er bogstaveligt "ha, ha, ha" og det lyder for sødt. "Vil du ikke have et lift? Du kan ikke være i det her vejr, uden at blive hundesyg." Jeg stirrer på ham og ryster derefter voldsomt på hovedet. "Min taxa er her om lidt," svarer jeg og kigger ned. 2 timer for at være helt præcis. Jeg vender mig om og skal til at gå, da han griber fandt i mit håndled. Jeg skriger.

"Fuck, undskyld, det var ikke menin..." Han stopper midt i sætningen, og ser pludselig meget utilpas ud. De blå øjne stråler af ren og skær bekymring. Jeg trækker min hånd til mig og skal til at gå igen, men denne gang tager han fat i min skulder. "Lad mig se," siger han med en bestemt tone, og jeg kommer til at se overrasket på ham. Fuck, altså. "Skrid nu bare, gider du? Jeg kan ikke overskue det," svarer jeg med en stemme der skulle være kold, men ender med at lyde, som om jeg er ved at bryde sammen. Forhelvede, Clara, kan du ikke bare styre dig, for satan. Imens jeg skælder mig selv ud, står jeg og kigger ned i jorden. Hvorfor fanden var han ikke bare ligeglad? "Det skal syes," konstaterer han og jeg kigger tørt på ham. Mit hår er drivvådt og klistrer til mit ansigt. "Jeg kører dig, du kan ikke vente på den taxa for evigt." Han begynder at gå og jeg står lidt og stirrer efter ham. Forventer han helt seriøst jeg følger med? Det gør han åbenbart. Han vender sig, og sender mig et prøvende smil. Jeg er forvirret. "Kom så, jeg har ikke lyst til at bære dig hele vejen, jeg har lige spist," griner han og ser derefter alvorligt på mig. Hvorfor jeg går med, ved jeg ikke, men det gør jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...