Unknown °[1D]°

Det er ikke nemt, at være Harry Styles lillesøster. Især ikke for 17-årige Clara Styles som, som 13-årig allerede havde prøvet at begå selvmord 3 gange. Endnu værre er, at ingen kender hende som Clara Styles. Harry er blevet tvunget, af sin mor og far, til, at holde sin søster hemmelig, fordi hun er indlagt på Maudsley Hospital i London, og de havde ikke lyst til svirrende rygter, når det handlede om hans karriere. Men hverken Harry eller Clara har det godt med det, men alligevel siger de ingen imod. Men hvad sker der, når Clara lærer en af Harrys bedste venner at kende, og begynder at gå imod sine forældres ønsker? Det kan kun betyde én ting; drama.

156Likes
219Kommentarer
22341Visninger
AA

21. Big decisions

HARRY'S SYNSVINKEL

Jeg bider mig i læben. Louis holder mig i hånden. Jeg kan ikke lade være med at smile. Til trods for hvilken idiot, jeg er, er han der stadig for mig. Jeg ved godt det er forkert af mig, at ville skjule Clara. Men hun.. Hun er slet ikke bygget til vores liv. Jeg er så bekymret for hende, at hun lige pludselig ikke kan overskue det, og så forsvinder. Sådan for real, og ikke som de sidste otte gange, hvor hun er blevet fundet i tide. 

Jeg kan høre skridt på trappen, og jeg ved, at det er Liam og Niall. Zayn er allerede hernede. Han sidder i sofaen og kigger lidt ned i sit skød. Jeg slipper min læbe og betragter Niall, da han kommer ind i stuen. Han ser ikke på mig, sætter sig bare ved siden af Zayn i sofaen. 

Liam sætter sig på armlænet og betragter mig i stilhed. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, men jeg ved, at det er mig der burde. Jeg kan ikke få mig selv til det. Jeg er fej. "Hvad har du egentlig at sige, Harry?" spørger Niall, en smule spydigt. Jeg kan ikke bebrejde ham det, jeg ved godt, at det hele er forfærdeligt gjort af mig. Jeg kigger op og ignorere tårerne der truer med at løbe ned af mine kinder. Jeg gider ikke have medlidenhed. 

"Jeg tænkte på min søster," hvisker jeg lavt og hoster, for at få noget kraft i stemmen. "Clara er ikke bygget til alt det her. Hun er syg, Niall. Det sidste hun har brug for, er sindssyge tøser der hader hende, for at komme sammen med dig, eller en masse pressefolk, der gerne vil vide hvorfor hun skærer i sig selv. Det har hun ikke brug for." 

Niall hæver blikket, lidt overrasket. "Troede du virkelig, at jeg gjorde det pga. mit omdømme?" spørger jeg overrasket og jeg kan ikke undgå at se, hvor nervøs han ser ud. "For at være helt ærlig; ja." Jeg smiler lidt til ham, og han gengælder det. Stemningen er ikke så trykket længere. "Det kunne jeg aldrig finde på. Clara er min søster, dét er ingen hemmelighed. Jeg vil bare så gerne undgå, at trække hende med ind i en verden, som hun ikke kan holde til. Jeg vil ikke miste hende," hvisker jeg og kigger ned igen. 

Tanken gør så ondt, at jeg lader tårerne løbe frit ned af kinderne på mig. Louis trykker min hånd og trækker mig ind i et blidt kram. Jeg trækker vejret dybt, og prøver at få kontrollen over mig selv. Jeg har ikke lyst til, at sidde og græde. "Så du har intet imod mig og Clara sammen?" spørger Niall forsigtigt og jeg ser lidt på ham. Han er min bedste ven. Hun kunne ikke få bedre. Jeg ryster lidt på hovedet. "Nej, det har jeg ikke," svarer jeg.

Niall lyser op i et smil. Jeg gengælder det. "Hvad gør vi med pressen?" spørger Zayn pludselig og jeg flytter blikket over på ham med et skuldertræk. "Vi finder på noget til den tid," siger jeg og ser mod Liam. 

"Hvad med tour'en? Skal hun med dér? Fordi så vil da først slippe ud, at du har en søster," siger han. Jeg trækker vejret dybt. "Tour'en er om 3 uger. Den ting, til den tid," svarer jeg så og kører en hånd gennem mit hår, for så at rette på det igen. Liam ryster grinende på hovedet af mig. Jeg lader et lille fnis undslippe min mund. Louis kigger lidt på mig, og der går ikke længe inden at han også griner. Så Niall, og til sidst Zayn. Til sidst ligger vi alle på jorden i rene latterkramper. Det føles fantastisk, at grine med drengene igen.

Vi bliver afbrudt af en lille skrøbelig pigestemme over fra døren. "Jeg er sulten," hvisker hun. "Har vi ikke noget mad?" Jeg smiler og nikker idet jeg griber min mobil og ringer efter seks pizza'er. 

CLARA'S SYNSVINKEL

Jeg vågner og opdager at jeg ligger i min seng. Jeg vender mig om, og ser det smadrede spejl, men der er ingen glasskår på gulvet. Alt ligner sig selv, ud over det manglende spejl. Jeg trækker vejret dybt og opdager min ene hånd er bundet ind. Jeg kan slet ikke huske, hvad der er sket. Det hele står lidt sløret. 

Jeg sætter mig op, da jeg hører drengestemmer nedenunder. Nej, faktisk hører jeg kun latter. Jeg smiler for mig selv. Det er godt, de hygger sig. Jeg rejser mig og går hen mod døren, da min mave rumler. Jeg himler med øjnene af mig selv og ser ned. Jeg har shorts og en t-shirt på. Hvem mon har skiftet tøj på mig? Jeg trækker lidt på skuldrene og går nedenunder.

Jeg stiller mig i døråbningen og ser på de 5 drenge, der ligger og tager sig til maven i rene latterkramper. Jeg bider mig lidt i læben. "Jeg er sulten," hvisker jeg. "Har vi ikke noget mad?" 

Harry sender mig et smil og nikker. Han griber sin mobil og ringer. Jeg er lettet. Der er tydeligvis intet problem. Niall løfter hovedet nede fra gulvet og ser lidt bekymret på mig. Jeg sender ham et forsigtigt smil for, at forsikre ham om, at alt er okay. Det er det også. Nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...