Unknown °[1D]°

Det er ikke nemt, at være Harry Styles lillesøster. Især ikke for 17-årige Clara Styles som, som 13-årig allerede havde prøvet at begå selvmord 3 gange. Endnu værre er, at ingen kender hende som Clara Styles. Harry er blevet tvunget, af sin mor og far, til, at holde sin søster hemmelig, fordi hun er indlagt på Maudsley Hospital i London, og de havde ikke lyst til svirrende rygter, når det handlede om hans karriere. Men hverken Harry eller Clara har det godt med det, men alligevel siger de ingen imod. Men hvad sker der, når Clara lærer en af Harrys bedste venner at kende, og begynder at gå imod sine forældres ønsker? Det kan kun betyde én ting; drama.

156Likes
219Kommentarer
22335Visninger
AA

26. A moment of truth

Der er er gået en uge nu, hvor jeg har været hjemme ved Louis og Harry, og jeg har aldrig haft det bedre. Når jeg smiler, når det rent faktisk mine øjne. Jeg har allerede taget 2 kg på, og det klæder mig virkelig. Hver gang jeg har haft lyst til at skære, har jeg snakket flere timer med Niall eller Harry. Jeg smiler ved tanken om drengene. Jeg forstår godt, at deres fanskare er så stor. De er fantastiske.

Jeg rejser mig op fra sengen og strækker mig. Jeg ruller gardinerne fra og smiler lidt ved synet, der møder mig. Solen skinner! De sidste par dage har det stået ned i stænger for at være helt præcis. Jeg hiver hurtigt i nogle shorts, og retter på Niall's t-shirt som jeg har sovet i, inden jeg bevæger mig nedenunder hvor en heftig diskussion finder sted. 

Jeg træder ind i køkkenet og ser rundt, diskussionen stopper med det samme. Zayn, Liam og Niall er her allerede. Jeg lader mit blik vandre op på det store perron ur, som hænger over vasken, og ser at den viser halv 10. "Hvorfor er I her allerede?" spørger jeg idet jeg sætter mig på et stol og tager en bolle i hænderne. 

"Ehm..." Louis ser lidt på mig med et hævet øjenbryn, Liam ser ekstremt bekymret ud og Harry sidder bare og stirrer ned i bordpladen. Zayn er gået i stå i en bevægelse, det ser rent faktisk ret sjovt ud, og jeg ville grine, hvis ikke stemningen havde været så trykket. Niall er gået om bag mig, og har sine hænder placeret på mine skuldre. 

Harry synker. Jeg hæver et øjenbryn og slår ud med armene. "Come on, hvad foregår der? I skal ikke bilde mig noget ind, jeg kan se, at der sker et eller andet." Harry kigger op på mig og jeg prøver at se ham i øjnene, men hans blik undgår mit. "De vil have et interview med dig. De vil helt sikkert vide, hvorfor ingen har hørt om dig før nu," siger Harry pludseligt og jeg går i stå. Det må, ligesom med Zayn, se ret komisk ud, hvis ikke det var fordi, at det hele var lidt trykket. 

"Så må vi vel gøre det," siger jeg og ved at det er sådan det må være. Jeg kan ikke blive holdt skjult forevigt. Liam ser bekymret på mig. "Clara, der er meget der vil ændre sig, hvis du går med til det interview." Jeg laver en lille viftende bevægelse med min hånd og ser mod ham. "Det ville  være nødt til at ske på et tidspunkt alligevel," svarer jeg bare og trækker på skulderne. Jeg kan mærke, at Niall giver dem et klem og jeg smiler skævt op til ham. 

"Hvornår er det så?" spørger jeg og spiser lidt af min bolle. "Om 2 timer." 

Svaret kommer lidt bag på mig og jeg ligger langsomt bollen fra mig. "Så burde jeg måske komme igang med at gøre mig klar," siger jeg. "Jeg skal jo leve op til det at være en Styles." Jeg blinker til Harry, og prøver at ignorerer hans bekymrede ansigtsudtryk. Jeg rejser mig op og går op på mit værelse for at finde noget tøj. 

Jeg står lidt og tripper foran mit skab. Hvad har man på til et interview? Noget casual? Cool? Nok noget lignende. Jeg prøver at tænke på de gange  hvor drengene har været til interview, hvad de har haft på af tøj. Jeg ender med at hive et par sorte jeans, en hvid shredded tee og en sort bandeau BH ud. Jeg smider tøjet på sengen og tager et håndklæde ud af skabet. 

Badeværelsets gulv er koldt. Nej, ikke bare koldt. Fucking koldt. Jeg låser døren og tager mit tøj af, hvorefter jeg tænder for det varme vand. Der går lidt tid inden jeg gå ind i brusebadet uden at dø af kulde. Jeg betragter mig selv i spejlet og smiler skævt. Jeg kan godt det her. Kan jeg ikke? 

Jeg mærker efter om vandet er varmt nok, og til mit store held er det, det. Jeg stiger ind og lader det varme vand, opvarme min frosne krop på en beroligende måde. Jeg masserer shampoo'en ind i håret og skyller det så ud. Jeg står lidt og stirrer ud i luften, imens det varme vand omslutter min nøgne krop. Der findes ikke noget så beroligende som et varmt bad. 

Jeg træder ud af badet, vikler et håndklæde om mit pageklippede, krøllede hår og svøber derefter et håndklæde om min egen krop. Jeg låser døren op og lister ind på mit eget værelse. Jeg åbner døren og glipper forskrækket med øjnene, da jeg ser, at der står en derinde. 

"Niall Horan," hviner jeg og er lige ved at tabe håndklædet om min krop. "Hej skat," griner han og blinker til mig. Jeg himler med øjnene og bider mig i læben. Jeg står halvnøgen foran.. Ja, hvad er han egentlig? Vi har ikke rigtig snakket om det at være kærester endnu.

"Smut!" Jeg griner af ham og peger bestemt mod døren, imens jeg prøver at sætte et bestemt ansigtsudtryk op - det går ikke. "Nånånå," mumler han fornærmet og kysser mig flygtigt på munden idet han går forbi. Jeg sukker og lukker døren efter ham. Jeg tørrer hurtigt min krop, og får tøjet på. 

Jeg får tørret mit hår og lagt en naturlig makeup. Jeg står lidt i t-shirt og kigger på mine arme. Det bliver totalt grænseoverskridende, at skulle vise dem alle mine ar på tv. Men jeg er nødt til at gøre det. Jeg bliver nødt til det. Jeg. Kan. Godt. 

Jeg går ned i stuen og ser rundt på alle drengene, som sidder og snakker i sofaen. Ingen af dem opdager mig, så jeg står bare lidt og betragter dem. De griner og pjatter med hinanden. Jeg smiler bredt, jeg er virkelig glad for, at jeg ikke har ødelagt noget mellem dem. Det er godt at se, at de stadig kan have det sjovt. 

Jeg har lidt en indre kamp med mig selv, om jeg skal forstyrre dem, for jeg vil helst ikke ødelægge deres gode humør. "Clara!" udbryder en stemme og jeg ser hen mod Niall. "Mhm?" svarer jeg og bider mig i læben. "Du kigger." 

"Jaeh, øh, det er det jeg har fået mine øjne til, Niall?" driller jeg og går hen til ham. Han smiler bredt, da jeg sætter mig på hans skød. 

"Er du klar? For så kører vi nu," siger Harry og jeg løfter blikket og ser på ham. Jeg mærker en kort panikfølelse stryge igennem mig, men jeg ryster den hurtigt af mig. Jeg kan, jeg vil, jeg gider. "Ja, jeg er klar," siger jeg. Vi går ud i gangen og tager sko og overtøj på. Jeg tager mine hvide converse og læderjakke på. 

***

Intervieweren kigger længe på os 6 mennesker, der sidder på den gigantiske sofa i studiet. Jeg trækker vejret dybt, imens han præsenterer os for publikum. Fra venstre af sidder Zayn, Liam, Niall, jeg, Harry og Louis. Jeg sidder lidt og piller ved mine bukser, imens jeg prøver at fremtvinge et smil, imens han interviewer drengene og venter bare på, at det bliver min tur.

"Nå, Clara... Lad mig så høre - har du et godt øje til nogen af drengene?" Jeg hæver forbløffet et øjenbryn og ser lidt rundt på drengene. "Altså.." svarer jeg tøvende. "De er alle sammen dejlige, og jeg kan virkelig godt forstå, at de har fået så mange fans. Fordi - hvem kan stå for dem?" Jeg er tilfreds med mit undvigende svar og bliver forbløffet, da Niall pludselig tager min hånd. "Men sandheden er," siger han langsomt og jeg kan nærmest høre hvordan publikum holder vejret, for at høre hvad han har at sige. "Clara og jeg er kærester." Jeg ser forbløffet mod Niall og kan mærke en pludselig varme i kinderne. 

Sommerfuglene flyver rundt i hele kroppen, og jeg har det som om, at jeg svæver. Sagde han lige at vi var kærester? Fandeme om han ikke gjorde dét! Jeg smelter. Ødelægger jeg mon sofaen, hvis jeg smelter i den?

"Nå.. Sidste spørgsmål til dig Clara, og så er vi færdige for i dag. Hvorfor er det, at vi ikke har hørt om dig før nu?" Jeg trækker vejret dybt og ser seriøst op på intervieweren. Indtil videre har jeg formået at skjule mine ar. Jeg tager en hurtig beslutning og viser ham mine arme. Jeg kan næsten ikke høre publikums gisp, men ved at de er der, adrenalinet pumper rundt i min krop. Jeg ved pludselig godt hvad jeg skal sige.

"Jeg har en depression og jeg skærer i mig selv. Jeg har prøvet at begå selvmord 8 gange," svarer jeg langsomt og sørger for, at jeg holder øjenkontakten med intervieweren, som ser lettere forskrækket ud. "Da Harry meldte sig til x-factor og gik videre, besluttede jeg, at alle mine problemer kunne være dårligt for hans omtale. Så jeg blev indlagt og eksisterede ikke længere som Clara Styles." 

Jeg mærker Harrys blik på mig, jeg kan se hvor overrasket han er, men jeg ved, at det er den rigtige løgn jeg har givet dem. Det er sådan her, at det er nødt til at være. 

Jeg smiler skævt og ser mod publikum. "Men det er overstået nu. Harry har altid været min bedste ven, og han har altid hjulpet mig gennem alting. 2 år hvor vi ikke så hinanden var meget, men sådan er det ikke længere." 

Intervieweren kigger smilende på mig og nikker. "Hold da op. Skærer du så stadig i dig selv?" Jeg bider mig i læben og trykker kort Niall's hånd. "Nej, det er for mit vedkommende forhåbentlig et overstået kapitel." Publikum klapper, intervieweren afslutter og vi rejser os op, og går ud af studiet. Jeg bliver omsluttet af en masse mennesker. Jeg får kram og ros. Min mor står i døren og jeg kan se, at hun har tårer i øjnene. Hun kommer hen til mig og stryger mig over kinden. "Undskyld, Clara, skat," hvisker hun. Jeg omfavner hende og sukker lykkeligt.

Helvede er overstået. Himlen - her kommer jeg!

--------

I er fandeme fantastiske alle sammen. Jeg havde aldrig troet at jeg ville få 85 likes og 101 på favoritlister. Virkelig mange tak! Den er slut nu - og jeg håber I kunne lide den. Jeg er selv ok tilfreds :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...