The Liar in Me (1D)

18-årige Haley James er en verdenskendt sangsensation, men da hendes søster Kaitlyn dør i en tragisk bilulykke kører hendes liv lige så stille af sporet. Haley's karriere hænger i en tynd tråd, mens hun selv lukker sig mere og mere inde med smerten, som hun kun formår at drive bort i New York City's mange dunkle barer og natklubber.
En dag må hendes manager og ven Jake, dog indse at Haley's dårlige attitude og mangel på engagement truer med at ødelægge alt - der er brug for et mirakel, for at få det hele på fode igen. Dette mirakel flyver ind fra Storbritannien i form af det charmerende boyband "One Direction", som er ved at udvide deres fanskare til USA og pludselig skal der ikke mere til end fem flotte fyre, en flirt og et par løgne for at vende kaos til kosmos!
Men selv den mest planlagte løgn kan afsløres...

95Likes
146Kommentarer
24860Visninger
AA

27. When you open up your blind eyes...you become who you really are

Min hals snørede sig sammen i det øjeblik Zayn svarede tilbage og for en stund kunne jeg ikke gøre andet end at stirre tomt på hans besked. Jeg gjorde det hurtigt klart for mig selv at det var tid til endnu et natbesøg. Derefter rejste jeg mig resolut og marcherede direkte ind på Zayn’s værelse. Overrasket så han på mig og for at neutralisere spændingen mellem os tændte jeg lyset. ”Hvordan vidste du det?” spurgte jeg lamslået og ærgrede mig over hvor kort tid det tog mig at afsløre mig selv overfor Zayn. ”Så det er sandt?” sagde han stille og ignorerede mit spørgsmål. Nikkende satte jeg mig på hans seng, men det var som om Zayn tog afstand fra mig og fysiskt trak han sig lidt væk. ”Overhørte du os?” ”Nej, han fortalte mig det,” sukkede Zayn og jeg sendte ham et undskyldende blik – hvorfor skulle jeg også lige anklage ham for at lytte ved dørene? ”Alt?” hviskede jeg næsten lydløst og fangede hans blik der med en foruroligende intensitet så direkte ind i mine nu blanke blå øjne. ”Han fortalte mig bare at han havde sagt det til dig,” indrømmede Zayn og fortsatte sørgmodigt: ”Så I to elsker virkelig hinanden?” . Tristheden i hans stemme og ømheden i hans blik var let at spore, hvad jeg ikke forstod og ikke kunne hitte rede i var det tveæggede sværd han med denne udtalelse havde boret ind i mit hjerte. Jeg troede at han var færdig med mig, at hans tidligere følelser var væk, at han og jeg aldrig havde haft noget sammen – det var jo blot en illusion for at citere ham. Granskende så jeg på hans ansigt og opdagede først nu de bekymrede furer, der løb henover hans pande og det alvorlige drag om hans mund - jeg måtte gøre noget, give ham et svar. Krampagtigt trak jeg vejret helt ned i maven og pustede nærmest mit svar ud i luften. ”Jeg kunne ikke sige det Zayn, jeg kunne sige at jeg elskede ham…” sagde jeg og min stemme knækkede over. For paralyseret til at sige noget så han på mig, men jeg gengældte ikke blikket længe nok til at se ham bevæge sig hen imod mig. Mine øjne borede sig ind i det hvide lagen på hans seng og kort efter ramte den første tåre bomuldet, der hurtigt skiftede farve fra hvidt til gråt der hvor saltvandsdråben lagde sig tilrette. ”Haley…” hviskede han hæst og hvis jeg ikke vidste bedre lød hans stemme næsten grødet. Zayn løftede mit ansigt op mod sit med begge hænder således at vores øjne var tvunget til at mødes. Kortvarigt så han væk og rømmede sig, mens flere tårer trillede ned ad mine kinder.  Jeg græd for den smerte jeg havde pådraget Zayn, jeg græd for alle de dumme ting jeg havde gjort og jeg græd for al den smerte jeg i fremtiden ville ramme drengene med. Efter min søster var død havde jeg nægtet at græde, fordi jeg ikke ville vise nogen form for følelser overfor folk der alligevel ikke fattede hvad jeg gennemgik, men på det seneste var det blevet den bedste måde at forløse smerten på. ”Hales…” startede han igen, men det var som om det han ønskede at sige ikke rigtig kunne eksistere uden for hans tankegang og dermed ville knuse mere end det ville reparere hvis han udtalte ordene. I stedet for at trøste mig med ord lagde han sin ene arm rundt om mig således at han kunne knuge mig ind til sig. Som så mange gange før begravede jeg min næse og mund i hans nakke og duften af hans varme tonede hud beroligede min vejrtrækning og gråden blev til en vag snøften. ”Zayn, jeg…” mumlede jeg mod hans hals, men hans hånd der kærtegnede min kind fortalte mig at jeg ikke behøvede at sige noget eller forklare mig selv. Således sad vi længe og søvnigheden fra tidligere indtraf først igen da Zayn gav sig til at tegne cirkler på mit lår. Hans stille og masserende berøring gjorde mine øjenlåg tungere og tungere og til sidst var jeg dysset i søvn.

***

Jeg glippede forsigtigt med øjnene for at vågne, men så snart mine øjenlåg var gledet op gled de atter i. Som to trætte og slidte garageporte fortsatte de denne gliden op og i, men efter nogle minutter fik jeg dog tvunget dem til at blive oppe således at jeg kunne se på verdenen. Træt drejede jeg mig i sengen og havde nær hamret mit hoved ind i Zayn’s. Jeg holdt vejret og så på ham i frygt for at han skulle vågne. Frosset fast i denne stilling gav jeg mig til at studere hans træk. De mørke øjne var lukket afslappet sammen og kunne ikke gøre mig noget i denne tilstand, hans vejrtrækning var dyb og af og til lød det som om han skulle lige til at snorke, men det blev afværget hver gang. Roligt rakte jeg min hånd ud og lod min pegefinger glide ned over hans spændte kæbe og idet jeg berørte hans hage begyndte han også at glippe med øjnene for at vågne. Lynhurtigt trak jeg min hånd til mig og lagde mig på ryggen med lukkede øjne, som et lille barn der ikke vil vækkes for at gå i skole. ”Hales,” mumlede han trægt, men jeg rørte mig ikke ud af pletten. Jeg forestillede mig at han ville rejse sig fra sengen og tage tøj på, hvilket ville give mig en chance for at snige mig ud af værelset inden han kunne nå at se mig i øjnene og de andre drenge kunne nå at fange os og misforstå det hele. ”Jeg ved at du er vågen,” smilede han til mig lod sin hånd glide nedover min bare arme – anspændt blev jeg dog liggende og måtte kæmpe for ikke at lade kuldegysningerne overtage mig. ”Hales,” drillede han og tumlede rundt i sengen så han endte med at ligge ovenpå mig. Jeg kunne ikke længere opretholde skuespillet og da jeg kunne mærke at han slappede af rullede jeg rundt. Dermed sad jeg nu overskrævs med et ben på hver side af ham. ”Jeg sagde det jo,” grinte han og hans latter bølgede igennem mig. På trods af at situationen var ret komisk kunne jeg dog ikke fremtvinge et grin og da Zayn opfangede dette døde hans latter også ud. Vores øjne skabte kontakt og lysten til at kysse ham steg med en voldsom brændende kraft, som fik det til at snurre alle vegne og mit hoved føltes let. ”Kys mig…” udåndede jeg og mit ønske fik ham til at se ned, som om bare tanken gjorde ham skyldig i højforræderi. Forskrækket over min egen udtalelse lagde jeg en hånd henover min mund og rejste mig panisk fra sengen. Tusind spørgsmål flød gennem min hjerne og ingen af dem gav for alvor mening – var det virkelig sådan jeg havde det? Indeholdte det ønske mine sande følelser? ”Hallie?” kaldte en af drengene og frygten greb fat om mit hjerte og hev mig hen til døren. Hurtigt kastede jeg et blik på Zayn der nu havde rejst sig op sin ene albue, så han kunne følge mig med øjnene. Kort for hovedet åbnede jeg døren og smøg mig ud på gangen. ”Her!” peb jeg og da Liam stak hovedet frem henne i døren ind til stuen begyndte frygten og skyldfølelsen at pumpe gennem mine blodbaner. ”Hvad lavede du inde hos Zayn?” spurgte han forundret og Zayn måtte have hørt sit navn, for pludselig dukkede han op i døren bag mig. Jeg sov derinde, foreslog min hjerne, men jeg rystede hurtigt sandheden af mig, ”Jeg spurgte om jeg måtte låne hans bilnøgler,” smilede jeg selvsikkert og med et enkelt blik fik jeg Zayn til at nikke tilkendegivende. ”Hvor skal du da hen?” undrede Liam sig og stillede sig foran mig. ”Jake!” udbrød jeg panikslagent og blev enig med mig selv om at det faktisk var sandt, jeg havde brug for at se Jake. ”Jeg kan give dig et lift?” foreslog Liam og mens han lagde sine arme rundt om min talje forsøgte han at fange mine øjne. Af frygt for at han ville opfange skylden der svømmede rundt i deres blålige hav undgik jeg hans blik. ”Det er okay, jeg må hellere gøre det her alene,” smilede jeg til ham og tog imod den bilnøgle han rakte frem mod mig. ”Tak skat,” hviskede jeg mod hans læber før jeg kyssede dem flygtigt og ilede ud af døren – jeg skulle ikke nyde noget af bekymrede miner og spørgsmål.

Da jeg satte mig tilrette bag rettet gav jeg mig selv et anerkendende klap på skulderen, nok havde jeg løjet, men selv hvis jeg ikke havde planlagt dette så havde jeg haft brug for at låne en bil – min egen var jo stadig blevet hentet af politiet og den dovne del af mig havde ikke fået hentet den tilbage endnu. Jeg susede gennem New York City’s morgentrafik så hurtigt som jeg kunne og svingede skarpt ind på den første og bedste parkeringsplads – det var tid til at få Jake til at gøre en ende på skuespillet. Min telefon vibrerede højlydt i min bukselomme og gav sig til at afspille ”White Liar”. Besværet fik jeg fundet den frem, mens jeg fumlede med bilnøglerne og min taske i et forsøg på at lukke førerdøren. Liam’s navn og billede lyste op på displayet. For en stund frøs jeg fast ude af stand til at gøre noget, men til sidste valgte jeg at afvise hans opkald – at høre hans stemme nu ville blot få mig til at fortryde og vende om.

***

Jake så overrasket på mig idet jeg trådte indad døren og klienten der sad foran ham vendte sig om for at se på den person, der vovede at forstyrre mødet. Jeg havde ikke givet mig selv tid til at spørge receptionisten om Jake havde mulighed for at se mig og i mit stille sind havde jeg håbet at lige netop dette ikke ville ske, men som altid var mit held slidt ned og ikke specielt brugbart længere. ”Jake,” smilede jeg anstrengt og trak vokalerne ud for at antyde hvor akavet dette øjeblik var. ”Jamen, er det ikke selveste Haley James?” spurgte manden i læderstolen venligt og hans tidligere stramme ansigt blødte op. ”Mine niecer elsker dig!” udbrød han lykkeligt og lagde an til at jeg skulle skrive autografer til dem. Hvis et par signaturer kunne få ham til at udskyde sit møde med Jake, så skulle jeg da gladelig gøre ham den tjeneste. ”Bare vis mig hvor jeg skal skrive under,” grinte jeg til manden, som endelig havde fundet papir og pen frem. Det var hurtigt overstået og han lod os gladeligt alene med stilheden. ”Undskyld, jeg var ikke klar over at du sad i møde,” sagde jeg og satte mig forsigtigt ned foran Jake, som så en smule utilfredst på mig. ”Hvad kan jeg gøre for dig i dag?” spurgte han professionelt og lænede sig afslappet tilbage i sin kontorstol. Jeg rullede med øjnene og gled helt ud på kanten af min stol, som om denne position ville få mit budskab til at virke endnu mere overbevisende. ”Jake lad nu være,” brokkede jeg mig irriteret og lagde armene overkors og afventede at han holdt op med at spille kostbar. ”Normalt ser man dig jo ikke på disse kanter, medmindre man truer dig til at komme,” forklarede han og efter nogen tids underlig stemning lo vi begge to af hans udtalelse, for det var jo så sandt som det er sagt. ”Jeg er her for at snakke om noget vigtigt,” begyndte jeg og rømmede mig for at virke mere seriøs end jeg plejede at være. ”Det lyder interessant,” smilede Jake tilbage og foldede sine hænder afventende. ”Vi må stoppe det her,” konkluderede jeg pegede på en kopi af kontrakten, jeg havde underskrevet for snart fem måneder siden, der tilfældigvis lå fremme på bordet som var det et trofæ. Jake tog den i øjesyn og blikket han kastede på mig efterfølgende afslørede at jeg havde fanget hans interesse. ”Jeg kan ikke gøre det længere Jake. Det bliver nødt til at ende her og nu!” ytrede jeg desperat og var nær faldet ned fra stolen, da hvert ord fik mig til at glide længere og længere frem i sædet. ”Hvad er der sket Haley?” var det første Jake spurgte om og jeg kunne fornemme at det spørgsmål måtte være instinktivt – der måtte være sket noget konkluderede han blot, fordi jeg ønskede at afslutte løgnene. Lettere fornærmet så jeg på ham og ønskede sådan set at afvente en undskyldning, men da den ikke synes at ankomme fortsatte jeg ufortrødent i mit ærinde. ”Jeg har åbnet mine øjne hvis du absolut vil have en forklaring! Jeg kan ikke blive ved med at nyde godt af deres gæstfrihed og sande kærlighed uden at give dem noget til gengæld,” annoncerede jeg og lagde ekstra tryk på kærligheden og det at gengælde den. ”Du giver dem berømmelse og penge. Desuden så er I jo blevet gode venner på trods af denne kontrakt,” tilkendegav han og viftede kontrakten i luften. ”Det handler ikke om pengene eller berømmelsen Jake!” råbte jeg frustreret over hans uforståenhed. Arrigt rejste jeg mig og vandrede frem og tilbage i kontoret for at samle mine tanker. ”Liam elsker mig,” endte jeg med at sige og forbandede min dumhed langt væk – hvorfor skulle jeg dog fortælle Jake det og så lige nu midt i det hele? Jake gispede som om det var fuldstændigt umuligt at nogen kunne finde på at elske mig, dog fik han samlet sig lidt sammen før han åbnede sin mund igen. Desværre var hans blik alt for oplyst af glæde, så uanset hvad han havde tænkt sig at sige kunne det umuligt være noget i retning af mine forhåbninger. ”Det er jo fantastisk, Haley!” lo han lykkeligt og lignede en der allerede kunne se de romantiske overskrifter for sig, men hvis det stod til mig skulle dette aldrig ende på nogen form for forsider – Liam fortjente bedre. ”Jake, snap out of it!” hvæsede jeg af ham og knipsede højlydt og faldt tilbage i læderstolen. ”Der var en anden…dengang du spurgte mig var der en anden, men jeg sagde nej…” hviskede jeg og sank ind i min egen sørgmodighed. Hvis jeg bare havde åbnet mine øjne for mine følelser for  Zayn, dengang jeg kunne have haft ham, så var det aldrig nået så vidt. ”Jeg kan ikke gøre det længere,” gentog jeg stille og skjulte mit ansigt i mine hænder.

”Haley.” Jake’s stemme var lille og jeg sporede en usikkerhed. Alligevel var han fuld af styrke da han fjernede min ene hånd fra mit ansigt og gav den et trøstende klem. ”Bare hold ud et par uger endnu,” vovede han at sige, hvilket fik mit blik til at fare op på ham. ”Et par uger!” hvislede jeg skingert. ”Fatter du da ingenting! Han elsker mig!” råbte jeg ulykkeligt og hævede mig kortvarigt i stolen så min overkrop nærmest lænede sig truende indover skrivebordet. Jake tog det ganske roligt og ventede med at forklare sig til jeg faldet ned igen. ”Ja, et par uger indtil singlen er blevet færdiggjort og sendt ud på gaden." - det hele handlede om den forbandede kollaboration. "Jeg forstår godt at det her er svært for dig Haley, men nogen gange bliver man nødt til at foretage nogle svære valg.”. Jeg fnøs af ham, for han havde ingen idé om hvordan det var at være tvunget til at opretholde denne falske facade. Nej, Jake sad blot bag sit skrivebord og underskrev kontrakter og soterede papirarbejde. Han havde med tallene at gøre, han tog sig af alt det der var sort på hvidt, mens jeg levede det og måtte trippe rundt i et følelsesmæssigt minefelt – et forkert trin og det hele ville ryge i luften og tage alt med sig i eksplosionen.  ”Jeg kan ikke hjælpe dig Hal, denne kontrakt er bindende.” konkluderede han afvisende og hans brug af det kælenavn fik alt til at krympe sig indeni mig. Forsigtigt skubbede han kontrakten henover bordet og væk fra sig selv som om han fralagde sig en hver form for ansvar. ”Drop kælenavnet,” beordrede jeg og forsøgte at slette Amy’s hånlige latter fra mine tanker, som dukkede op hver gang navnet "Hal" gled henover nogens læber. Jake ignorerede min hårde tone og fortsatte opmuntrende: ”You do what you have to do.”. ”Yeah, well sometimes I wonder if I really had to!” angreb jeg udmattet hans argument og rejste mig sløvt fra stolen. ”Haley, det skal nok ordne sig alt sammen,” smilede han i et andet forsøg på at formilde mig, men nu var det hans tur til at løbe tør for held – jeg forlod hans kontorbygning mere forfrossen end nogensinde før og oveni købet med uforettet sag.

Bilen udgjorde en rolig atmosfære og jeg fiskede min telefon frem for at ringe Liam op. Det sidste jeg ønskede var at han troede, at jeg var vred på ham. Jeg nåede dog ikke længere end til telefonbogen før en besked tikkede ind. Forhåbningsfuldt så jeg på afsenderen, men det var ikke Liam…det var anonym. Jeg overvejdede om jeg bare skulle slette den, men hvis anonym skulle true mig ville jeg også kende hver enkelt detalje bag angrebene. I det øjeblik jeg klikkede ”vis” tonede et billede af Liam og jeg frem på skærmen kun sløret af en hvid play-knap. Med en rystende finger bad jeg min telefon op at afspille filmklippet:

”Elsker du mig ikke?” hviskede Liam såret og jeg blinkede kort med øjnene. Han holdt om begge mine hænder. Hans ord så ud til at vække mig fra en trance og jeg kiggede smertefuldt ind i hans øjne. Liam gengældte blikket med en hjerteknusende sørgmodighed. ”Liam…jeg…” fik jeg fremstammet i en usikker mumlende tone.

”Elsker du mig ikke?”

”Elsker du mig ikke?”

”Elsker du mig ikke?”

”Elsker du mig ikke?”

”Elsker du mig ikke?”

Gentog videoen flere gange som for at torturere mig før skærmen skiftede fra billede til sort.

Elsker hun ham ikke?

Stod der skrevet og den grønne skrift lyste mod mig og skar sig ind på min nethinde.

How to lose a guy in 20 seconds!

Lo et hjerteløst klovneansigt før den tyve sekunder lange video sluttede og efterlod mig i komplet kvælende stilhed. Telefonen gled ud af hånden på mig og som en robot på autopilot drejede jeg nøglen om og svingede ud på den trafikkerede gade. En arrig dytten lød bag mig, men jeg fortsatte på min kurs uden så meget som at se mig til højre eller venstre. Fuldkommen desorienteret uden nogen form for idé om hvor jeg var på vej hen eller hvad jeg havde gang i drejede jeg ned ad en gade og kørte lige ud. Af og til kiggede jeg mig om for at se om lyset var grønt eller rødt, men mit blik blev hurtigt sløret. Frygtens tårer stred ned af mine kinder og alt begyndte at snurre rund for mig. Det var som om alle mine nerver holdt op med et fungere og jeg blev følelsesløs, men jeg mærkede tydeligt rykket i bilen og smerten der jog gennem min krop, derefter sortnede det hele...   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...