The Liar in Me (1D)

18-årige Haley James er en verdenskendt sangsensation, men da hendes søster Kaitlyn dør i en tragisk bilulykke kører hendes liv lige så stille af sporet. Haley's karriere hænger i en tynd tråd, mens hun selv lukker sig mere og mere inde med smerten, som hun kun formår at drive bort i New York City's mange dunkle barer og natklubber.
En dag må hendes manager og ven Jake, dog indse at Haley's dårlige attitude og mangel på engagement truer med at ødelægge alt - der er brug for et mirakel, for at få det hele på fode igen. Dette mirakel flyver ind fra Storbritannien i form af det charmerende boyband "One Direction", som er ved at udvide deres fanskare til USA og pludselig skal der ikke mere til end fem flotte fyre, en flirt og et par løgne for at vende kaos til kosmos!
Men selv den mest planlagte løgn kan afsløres...

95Likes
147Kommentarer
23846Visninger
AA

12. Living the lie

Selv Zayn havde drejet sig rundt i førersædet således at han kunne se direkte på Niall, der tydeligt var chokkeret. Mit hjerte bankede faretruende hurtigt og jeg kunne mærke angsten flyde rundt i min krop for hvert ængstelige slag det slog. Hvert øjeblik kunne han vende sin mobil ud i bilens rum så Liam, Zayn, Louis og Harry endelig selv kunne se hvilken stor løgner jeg var. Jeg så væk og afventede deres bebrejdende og vrede blikke, måske ville de smide mig ud af bilen og fortælle mig at en løgner som mig bare kunne gå hjem selv. Derefter ville de sikkert sende mine ting med posten og jeg ville aldrig mere komme til at...

"Det her," svarede Niall og ganske rigtigt han viste nu resten af drengene sandheden, straks begyndte jeg at planlægge en forsvarstale der på en eller anden måde skulle forsvare mine uforsvarlige handlinger.

De tragiske og overdramatiske tanker blev afbrudt af Louis og Harry der begge brød ud i larmende latter, der fyldte mit hoved og gjorde mig ør. Jeg så på Niall, der også var begyndt at grine af det han så på sin IPhone. Liam derimod så endnu noget chokkeret ud. Zayn's intense blik var ved at gløde sig vej ind i min nakke. "Hvad er det der er så morsomt!" anfægtede jeg dem og tog telefonen ud af Niall's hånd. Jeg må indrømme, at det jeg så slog mig helt ud. Et billede af Liam og jeg fra Central Park forleden lyste farvestrålende mod mine øjne og overskriften brændte sig ind på min nethinde...

"Haley James has found her Direction! - nothing like young love"

Jeg så på Liam der undskyldende trak på skuldrene, dernæst så jeg på Zayn der dog nægtede at skabe øjenkontakt - helt ærligt han kunne da ikke tro på den slags sladder! Billedet var utydeligt og den eneste grund til at Liam så ud til at holde mig i hånden, var at han på lige netop det tidspunkt havde hjulpet mig med posen fra "Dean and Deluca". "Det er jo latterligt!" udbrød jeg, men fortrød det med det samme da jeg så Liam's ansigtsudtryk. "Det jeg mente var..." "Det er usandsynligt?" forsøgte Niall og så anklagende på Liam og jeg. "Der er vist noget I to har glemt at fortælle mig!" grinte Louis og slog kærlig til Liam, som straks gengældte anfægtelsen, hvilket endte i at bagsædet blev forvandlet til en ren krigszone. "Du glemte også at dele det med mig..." hviskede Zayn til mig og steg ud af bilen. "Zayn!" kaldte jeg efter ham, men han så blot køligt og såret på mig før han smækkede den tunge bildør.

Harry stoppede straks sin kamp mod Louis's arme og så over på mig - jeg rullede med øjnene og tvang mig selv til endnu en gang at følge efter fyren. Det var enormt koldt uden for bilens lune og sikre indre. Heldigvis var New York den by der aldrig sov og det var ikke svært at få øje på Zayn's mørke skikkelse mod alt gadelyset. "Tror du virkelig på det," hviskede jeg forsigtigt i hans øre og lænede mig ind mod hans skulder. Zayn trak sig lidt væk i overraskelse, men så øjeblikkeligt på mig. "Hvad vil du have at jeg skal sige Hales? Du anklager arrigt din egen mor, snakker konstant om en søster, som ingen rigtigt kender noget til og du vil ikke en gang snakke om det!" sagde han bebrejdende og fik mig til at se ned - han havde jo ret, igen! "Det er kompliceret, Zayn, men Liam er altså ikke min "Direction"!" lo jeg, men han så stadig seriøst på mig. "Du fatter det ikke Hales, er du klar over hvor dårligt det ser ud!?" "Jamen jeg er da ked af at jeg ødelægger jeres liv så meget!" råbte jeg såret tilbage. "Det var ikke sådan ment..." fortrød han og holdt mig tilbage. "Se på mig," beordrede han kærligt, men jeg så stift ned på vores fødder, som var plantet på gadens asfalt. Zayn løftede min hage op med sin ene hånd for at tvinge mig til at se på ham og det virkede. Hans ærlige og stærke blik indfangede mit. Et kort sekund føltes det som om hans læber ville ramme mine længselsfuldt, men de strejfede blot min kind. "Vi bliver overvåget," smilede han mod mit øre og hans åndedræt bølgede kildende mod huden på min hals. Hurtigt trak jeg mig væk fra ham og Harry vendte sig hurtigt væk fra os. "Jeg var bare bange for, at der var sket jer noget...igen," mumlede han med ryggen til og hans kommentar fik Zayn til at grine. Harry var på vej hen til bilen efterfulgt af Zayn, mens jeg stod som groet frast til stedet - det var som om verden bare gled forbi. "Kommer du?" spurgte Zayn og nikkede hen mod bilen, jeg smilede til ham som svar og han forsvandt ud af syne. "Hvis nogen er min "Direction" så er det dig..." hviskede jeg for mig selv, men et sted dybt inde i mig ønskede jeg at han havde hørt det.

"Overhovedet ikke akavet!" skraldgrinede drengene idet jeg satte mig ind i bilen igen - jeg rullede med øjnene.

***

Endnu en aften var jeg faldet lynhurtigt og tungt i søvn - man kan sige meget om One Direction, men deres energi er utrolig og udmattende. Næste morgen mødte solens blide lys mig og jeg strakte mig veltilfreds i sengens varme. Nynnende mødte jeg op til morgenmad og drengene så undrende på mig, som om det var fuldstændig uacceptabelt at jeg var glad. "Der er vist ikke meget liv i jer i dag, hva'?" spurgte jeg drilskt og glædede mig over at jeg for en gangs skyld var den aktive blandt os - endelig var det min tur til at torturere dem lidt. Ingen sagde noget og det begyndte at nage i mig, hvad var der galt med dem...havde de alligevel fundet ud af noget efter i går. Eller havde de alle sammen set Zayn og jeg i går aftes. "Godmorgen Haley," hilste Jake...hvad foregik der!? Hvorfor var han her konstant. Hans tilstedeværelse fik mig til at krybe sammen på stolen og pludselig havde jeg mistet appetitten og humøret helt. På det seneste havde hans ankomst ikke betydet anden end dårlige nyheder, flere løgne og krav. "Jake, ikke for at fornærme dig, men kan du ikke godt gå?" spurgte jeg sarkastisk og smilede tvært til ham. Han lod sig dog ikke mærke med min flabede tone og smilede venligt til os alle sammen. "Når du har spist kan du bare komme forbi mit kontor," sagde han simpelt og forsvandt faktisk ud af lejligheden. Måbende sad jeg tilbage og kunne ikke fatte at han lige var gået...på MIN ordre!

"Gad vide hvad han vil?" undrede Liam sig højt og de andre begyndte at undre sig sammen med ham. "Come on guys! Det er bare Jake," grinede jeg, men fattede ikke helt mig selv idet ordene fløj ud af munden på mig - jeg havde jo selv lige været bekymret over Jake's tilstedeværelse. "Måske vil han snakke om dig og Liam?" foreslog Zayn, hvilket kom bag på mig og jeg så uforstående på ham. "Måske vil han tage Hallie Bear fra os!" råbte Louis skræmt og lod sit hoved falde ned på sin tallerken...et halvkvalt fnis undslap mine læber og Louis så seriøst på mig. "Vil du gerne væk fra os? Åh, Gud hjælpe os!" klagede han sig og klyngede sig grinagtigt og hulkende til Liam's hals. "Selvfølgelig vil han ikke det," forsikrede Liam ham om og så direkte på mig. Hans blik var så fastholdende og stærkt at det føltes som om han så lige ind i min sjæl - jeg sank en klump. "Jeg må vel hellere tage derhen," sagde jeg næsten lydløst i håb om at en af drengene ville standse mig, men det så ikke ud til det. De så alle sammen på mig og deres øjne fulgte mig ud i gangen, kun Louis fulgte fysisk efter mig og krammede mig hjerteligt inden han lod mig gå ud af døren - han frygtede virkelig at jeg ikke kom tilbage. "I will be back!" sagde jeg faretruende med et smil på læben og jeg nåede lige at se Louis gengælde mit smil inden døren lukkedes og jeg var alene i opgangen. Sukke var det eneste jeg kunne gøre og derefter bevæge mig ned på gaden. I et forsøg på at blande mig i mængden sneg jeg mig nærmest langs murerne og endeligt kom jeg til de velkendte glasdøre.

Dørene så tungere ud end nogensinde og jeg gik ind med hjertet oppe i halsen. "Goddag, Miss James kan jeg hjælpe dem?" spurgte sekretæren i lobbyen og smilede til mig som hun havde gjort lige siden hun havde mødt mig første gang. I dag gengældte jeg anstrengt hendes smil og hun opfangede straks at jeg var her for at se Jake. "Han er ledig, gå bare ind," informerede hun sødt og jeg fik næsten lyst til at undskylde for min tidligere opførsel, men nåede det ikke før Jake stod afventede i døren. "Velkommen til Haley," sagde Jake alvorligt og trådte til side. Bag ham kom Ty til syne og jeg begyndte straks at frygte det værste. For nogle dage siden havde der været problemer med Ty og kontrakten vi havde indgået med ham og lige siden Jake var kommet tilbage til New York havde han haft denne alvorlige mine. Måske ønskede Ty at ophæve kontrakten, fordi den var begyndt at skade hans klienters rygte - mit hoved var atter fyldt med larmende uvidenhed.

"Kender du noget til det her?" spurgte Ty i det dørene lukkede bag mig. Han holdt billedet af Liam og jeg op foran mig og så afventede på mig. Jeg havde mest af alt lyst til at hævde at jeg aldrig havde set det billede før i mit liv og at det sikkert var falskt - men en stemme i mit hoved forbød mig at lyve om dette. "Ja, men du kender pressen!" forsvarede jeg mig energisk. Jake sukkede og satte sig ned, det så ud til at vi var i store problemer. "Haley, er det sandt eller pure opspind?" spurgte Jake endeligt og lod sin ene hånd tørre trætheden af hans ansigt. Forbavset så jeg på ham og sendte ham et anklagende blik, hvordan kunne han dog spørge mig om det! "Liam og jeg...vi...altså, nej Jake!" hakkede jeg nervøst og anede ikke hvad jeg skulle svare.

"Haley, vi prøver bare at hitte rede i den her delikate situation så vi bedst muligt kan afgøre hvad vi skal stille op," forklarede Ty roligt og lagde sin ene hånd på min skulder. "Hvorfor snakker I så ikke med Liam?" bjæffede jeg som et forurettet barn. Jake så næsten medlidende på mig, hvilket sendte kuldegysninger ned af ryggen på mig - vel og mærke ikke den gode af slagsen, der var ikke tale om den slags behagelige kuldegysninger som Zayn formåede at sende indover mig. "Vi prøver at holde lav profil og gøre situationen mindst penibel," erklærede Jake og så på Ty der nikkede. "Jamen, det klarer I jo storartet, for dette her forhør er da slet ikke pinligt!" anråbte jeg dem begge og gav mig til at vandre op og ned af kontorets gulv. "Ty, lad mig lige snakke med hende alene," bad Jake, som om jeg slet ikke var tilstede længere, men mentalt var jeg det heller ikke. Mine tanker var løbet af med mig og billeder af skiftevis Liam og Zayn kørte konstant rundt om mig. "Haley, Haley!" Jake's stemme brød igennem til mig og jeg så fraværende på ham før jeg fulgte hans anvisning om at sætte mig ned igen. "Det er overalt på nettet, Haley" konkluderede Jake og viste mig atter billedet af Liam i et tonefald som om det var min skyld. Billedet der stadig lå på bordet fik mig til at se væk og mine fingre blev urolige. "Ja, jeg har ikke lagt det ud!" sagde jeg irriteret over Jake's anklagende tone og udtryk. Han rystede let på hovedet og sagde: "Nej, selvfølgelig ikke, men Ty er ikke særlig glad for det her..." "Hvad er egentlig hans problem, uanset og jeg dater Liam eller ej så er det vel ikke hans affære?" "Haley, Ty er deres manager og ligesom jeg står for dit ry, så står han for deres. Med andre ord er dette ret uheldigt hvis det viser sig at være falskt, for det har allerede resulteret i røre i fansnes lejre." indrømmede han for at sætte mig ind i selve problemets størrelse. Jeg opfangede alle hans ord, men min hjerne kunne ikke sætte det sammen til meningsfulde sætninger.

"Måske er det her det vi har brug for Haley," foreslog Jake ud af det blå og fik mig til at grine selvom jeg egentlig ikke fandt dette øjeblik specielt underholdende. "Jeg mener det, kontrakten kræver at du dater én af dem og det her er en oplagt mulighed." Hans ord hang i luften som skarpe iskrystaller, der truede med at skære sig ind i min hud hvis jeg ikke tog mig i agt. "Jake, det kan jeg ikke..." indvendte jeg og så ham direkte i øjnene. "Jamen, kontrakten kræver det Haley og hvis ikke vi overholder den...så ja det behøver jeg vel ikke minde dig om," sagde han alvorligt og fandt kontrakten frem for at give mig et håndgribeligt bevis. Han havde ret, han behøvede ikke minde mig om konsekvenserne af kontraktbrud. "Er der da en anden?" spurgte Jake lavmælt og så forsigtigt og spørgende på mig - jeg opfangede det interesserede glimt i hans øjne. Mine tanker blev omgående ledt hen på Zayn, hans læber mod min hud, hans smil, de intense øjne og hans forstående karakter. Alligevel kunne jeg ikke fortælle Jake det hele, for han ville ikke forstå eller det ville han måske nok, men jeg forstod det ikke helt selv. "Nej," hviskede jeg næsten lydløst og Jake måtte anstrenge sig for at tyde mit svar - han var ikke helt overbevist.

"Haley, problemet er at du allerede er blevet koblet sammen med Liam og der er billeder af jer, dermed vil folk se dig som en player hvis du dukker op med en anden," forklarede han og uanset hvor lidt jeg ønskede at give ham ret, så kunne jeg sagtens se hvad han mente, men konsekvenserne af denne forståelse gav mig en bitter smag i munden. "Hvordan kan du bede mig om det her Jake?" spurgte jeg samvittighedsfuldt, hvilket overraskede Jake. "Som din manager er det mit job, Haley..." "Og som min ven?"

Han svarede ikke, men hans stilhed var klar i sin tale - jeg Haley James skulle date Liam Payne, fordi nogen havde taget et billede af to venner og fortolket det som mere end det var...

______________________________________________________________________________________________

Nogen andre der ikke er særlig glade for Jake lige nu? :P

 

 

  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...