The Liar in Me (1D)

18-årige Haley James er en verdenskendt sangsensation, men da hendes søster Kaitlyn dør i en tragisk bilulykke kører hendes liv lige så stille af sporet. Haley's karriere hænger i en tynd tråd, mens hun selv lukker sig mere og mere inde med smerten, som hun kun formår at drive bort i New York City's mange dunkle barer og natklubber.
En dag må hendes manager og ven Jake, dog indse at Haley's dårlige attitude og mangel på engagement truer med at ødelægge alt - der er brug for et mirakel, for at få det hele på fode igen. Dette mirakel flyver ind fra Storbritannien i form af det charmerende boyband "One Direction", som er ved at udvide deres fanskare til USA og pludselig skal der ikke mere til end fem flotte fyre, en flirt og et par løgne for at vende kaos til kosmos!
Men selv den mest planlagte løgn kan afsløres...

95Likes
147Kommentarer
23831Visninger
AA

2. I get drunk again...to know that you're still there

En svag ringen fyldte rummet og jeg gned mine øjenlåg, for at fjerne mascaraen der holdt mine øjne klistret sammen. Mit hoved var ørt og underligt tungt, hvor fanden var jeg? Min overkrop lå krampagtigt indover en eller andens seng, mens mine knæ og fødder var plantet på gulvet i en besynderlig bedende stilling. Endnu et ring fyldte mine øre og for andre lød det nok som søde kirkeklokker der bimlede i det fjerne, men for mig føltes det som om nogen stod og slog mig i hovedet med selve kirkeklokken. Hvem har dog også sat et vækkeur til efter en fest?

Ej, hvor var jeg. En mobil vibrerede ved siden af mit ene øre og jeg rakte ud efter den for blot at opdage det var min egen. "Tak for i går baby, døren låser af sig selv - Mark", stod der og jeg lod mit hoved falde livløst tilbage på sengen da alle minderne fra aftenen før kom tilbage til mig. Mark...Mark med de brune øjne og det sleske smil, for helvede da også! Jeg havde ellers svoret min højhellige familien-James-ed på, at jeg ikke skulle være sammen med ham nogensinde, nu måtte jeg vel revidere den ed til ALDRIG at være sammen med ham igen. Endnu en besked tikkede ind på min mobil, det var fra Amy min bedste veninde: "Babe du er for vild! Glem nu ikke dit møde med Jake <3".

Jeg rullede med øjnene, nok var Amy min såkaldte veninde, men vi vidste godt begge to, at hun var her for berømmelsens skyld...vent, møde...med Jake?! Det havde jeg jo helt glemt! Hurtigt kom jeg på benene og stavrede hen til et spejl der stod henne ved vinduet. Av, det syn gjorde ondt. Min sorte kjole var krøbet op omkring mine hofter, mit hår lignede en fuglerede og lad os slet ikke snakke om hvor min make-up befandt sig. I det mindste vidste jeg nu, at jeg befandt mig hjemme hos Mark kun 10 minutter fra min egen lejlighed og dermed ville næsten ingen nå at se mig sådan her.

Okay, glem hvad jeg sagde før om at ingen ville se mig, for klokken var jo ikke længere fem om morgnen, nej den var tolv og alle havde travlt med at stirre, da jeg som levende fugleskræmsel gik ned af gaden. Fedt! Plus at jeg sikkert var mindst to timer for sent på den. Jake ville rive hovedet af mig hvis ikke det lige var fordi han tjente kassen på at være min manager og agent. Det eneste jeg kunne trøste mig med, var at det var New York City, som er fyldt med mærkelige eksistenser og der er nok ingen der kan genkende mig i denne udklædning.

Alligevel var der en fyr der hev sin mobil frem og tog et par billeder, forhåbentlig kun til hans private samling. Uanset hvad så var det for sent at gøre noget ved det, sket er sket som jeg plejer at sige efter en lang nat i byen.

***

En time senere stod jeg udenfor Jake's kontorbygning og samlede mig sammen til at gå ind af den tunge glasdør. Tja, det måtte jo gøres og jeg var Haley James en ren pengemaskine, mig skulle man sandlig ikke irettesætte - I can't be tamed! Sekretæren smilede venligt til mig og da jeg ikke havde set hende før lod jeg mine øjne sende hende et koldt blik for at sætte mig i respekt - hun smilede sikkert også kun fordi hun var ny og ikke vidste hvem jeg var.

"Er Jake ledig?" spurgte jeg hende ligegyldigt og tog mig næsten ikke tid til at høre hendes svar, for jeg var allerede på vej ind på hans kontor. En velkendt duft af nyt læder ramte mig da jeg skubbede døren op og jeg kunne tydeligt se vreden i Jake's øjne da han så hvem det var.

"Hvor i al verden har du været Haley?" sagde han arrigt, men beherskede sin indre vrede og bad mig sidde ned. "Ingen steder," svarede jeg tvært og trak på skuldrene før jeg lod mig dumpe ned i den nærmeste stol. Et dybt suk undslap mine læber, for at vise, at jeg havde bedre ting at tage mig til end at sidde på et råddent kontor og lytte til min managers reprimander, jeg var 18 år for pokker!

Jake lod sig dog ikke påvirke eller også opfangede han bare ikke hintet, for han gik straks i gang med anklagerne. "Haley, hvad tænker du dog på? Har du været i byen igen?" Hvad ragede det ham, han kunne vel være ligeglad, fordi han var hverken min ven eller min far. "Som sagt ingen steder," prøvede jeg igen, men han kendte allerede svaret - byen, mit eneste hjem.

"Jeg har sagt det til dig før, men du ødelægger din karriere og dig selv. Det er på tide at du dropper drikkeriet og glemmer den dårlige attitude!" Endnu en anklage var under opsejling, så for en gangs skyld sagde jeg ikke noget, for mit hoved havde det slemt nok i forvejen, jeg havde ikke brug for en højlydt diskussion. "Haley, du har mistet rigtig mange jobs på det seneste og hvis du ikke dropper drikkeriet vil dine fans forlade dig...og uden fans så er du fortabt! Ingen vil hyre dig hvis du ikke har en fanbasis de kan tjene penge på!"

Jake kunne få alt til at lyde som verdens ende, men han forsatte i samme spor. "Drop drinksne eller dine fans vil droppe dig, lose the attitude or you lose the job! Er du blevet træt af din karriere eller hvad sker der?"

Jeg havde lyst til at råbe at min søster var død som 16-årig og at jeg savnede hende af helvede til, men han skulle ikke få lov at bryde min mur ned så let. I stedet svarede jeg koldt: "Jeg er træt af dig, ikke jobbet." Jake sukkede og det ærgrede mig at min kommentar ikke sårede hans følelser, for det kunne måske få ham til at tie stille. "Uanset hvad så er det blevet tid til at rydde rodet op Haley og du må hellere bede om et mirakel." konkluderede han og satte sig ned for føste gang siden jeg var ankommet. "Et mirakel?" grinede jeg hånligt og lagde armene over kors. Jeg havde ikke brug for noget mirakel, jeg havde brug for min søster.

"Jeg har udført min del af miraklet, så må du udføre din," svarede han mig koldere end han plejede at svare selv når jeg gik ham på nerverne. "Whatever, hvad er det for et mirakel du fabler om?"

Han så på mig og jeg lod mine øjne møde hans et kort øjeblik. "Har du hørt om det britiske band One Direction?"

Jeg nikkede kort og var lige ved at nynne deres sang "One Thing", da Kaitlyn elskede den. Jeg nåede dog at stoppe mig selv for ikke at vise entusiasme - det var nok det sidste jeg havde i mig. "Godt, for jeg har arrangeret at de skal lave en collaboration sammen med dig," afsluttede han sin tale og kiggede seriøst på mig før jeg flækkede af grin. Det kunne han simpelthen ikke mene, de måtte da være skøre for at ville arbejde sammen med MIG! Og som havde Jake læst mine tanker udbrød han: "Ja, dit dårlige diva rygte er åbenbart ikke nået derover endnu."

En smule fornærmet spurgte jeg ham om det var han mening at jeg skulle arbejde sammen med den gruppe pretty boys. "For det første er det enormt talentfulde og for det andet så ja! De får lov at arbejde med et talent af din kaliber og deres gode rygte smitter af på dig, ganske enkelt." Nok var det Jake min manager og skulle redde mig hvis jeg begyndte at køre ud på et sidespor, men det her var for langt ude!

"Jeg gør det ikke Jake!" vrissede jeg, men han var allerede i gang med at rode nogle papirer igennem, som lignede en kontrakt. "De kommer på fredag," fortalte han mig og ignorerede fuldstændig min indvending. "Din mor er i Europa og har forlangt at jeg tager mig af dig og du ved hvad der sker hvis du nægter at adlyde mine gode råd." Lidt selvfed var han nu blevet med årerne, men jeg vidste udemærket godt at min mor ville tvinge mig hjem hvis jeg på noget tidspunkt satte mig op imod Jake's formaninger. "Hun er da ligeglad med mig," sagde jeg i stedet. Jeg skulle ikke nyde noget af at indrømme at Jake havde ret. "Never apologize!" kunne jeg høre Amy grine indeni mit hoved, det var hendes motto og den første regel hun havde lært mig da vi mødtes for to år siden. Jeg rystede Amy's stemme ud af mit hoved, men fortrød det straks da den blev erstattet af en dundrende hovedpine. "Må jeg gå diktator Jake?" spurgte jeg og trak hans navn ud så sarkasmen fik lov at hænge i luften mellem os. Han rakte en kontrakt henover bordet og af dovenskab skrev jeg bare under. Derefter rejste jeg mig og tog i døren i den tro at jeg kunne nå at undslippe, men Jakes stemme fangende mig og tvang mig til at vende om.

"En ting til, du skal have en flirt med en af drengene," smilede han hoverende og pegede på en af kontraktens 117 paragraffer, hvilket fik mig til at stivne - det havde han bare ikke gjort!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...