The Liar in Me (1D)

18-årige Haley James er en verdenskendt sangsensation, men da hendes søster Kaitlyn dør i en tragisk bilulykke kører hendes liv lige så stille af sporet. Haley's karriere hænger i en tynd tråd, mens hun selv lukker sig mere og mere inde med smerten, som hun kun formår at drive bort i New York City's mange dunkle barer og natklubber.
En dag må hendes manager og ven Jake, dog indse at Haley's dårlige attitude og mangel på engagement truer med at ødelægge alt - der er brug for et mirakel, for at få det hele på fode igen. Dette mirakel flyver ind fra Storbritannien i form af det charmerende boyband "One Direction", som er ved at udvide deres fanskare til USA og pludselig skal der ikke mere til end fem flotte fyre, en flirt og et par løgne for at vende kaos til kosmos!
Men selv den mest planlagte løgn kan afsløres...

95Likes
147Kommentarer
24687Visninger
AA

25. Heartstrings playing out of tune...will break and burst

Lad dig ikke hylde ud! Lad dig ikke hylde ud! Lad dig ikke...- suk, jeg var hyldet fuldstændigt ud af den. Mine øjne kørte frem og tilbage, jeg var ved ar drukne mig selv i vandglasset og stilheden i studiet var faretruende. Af frygt for at lokalet ville eksplodere ved blot den mindste udsendelse af lyd, holdt jeg vejret. Jeg forestillede mig at min hud var ved at blive blålig, men jeg kunne stadig ikke ytre et eneste ord. Chris's blik havde efterhånden boret sig ind i mig og for hvert sekund der gik jo mere smertefuldt blev det. "Det er da noget mærkelig noget at sige!" sagde Zayn pludselig vredt. "Hvorfor skulle hun dog det?" fortsatte han og lyden af hans stemme der forsvarede mig sendte et gys gennem hele min krop. Jeg havde ikke på noget tidspunkt forventet at Zayn ville være den første til at forsvare mig, men på den anden side så var han jo også selv i problemer hvis noget kom ud på den forkerte måde. Jeg så kort på hans markerede ansigt og tænkte for mig selv: Now that you don't want me... "Lidt aggressiv hva'?" spurgte Chris spydigt og det var tydeligt at han forsøgte at afsløre Zayn. Hans pludselige vredesudbrud havde givet det hele væk og jeg kunne mærke hvorledes alle i rummet tænkte at Zayn og jeg havde noget kørende bag Liam's ryg. Tankerne og rygterne fór knitrende gennem luften og hvis jeg bare havde ladet mig selv døse hen i øjeblikket, så ville jeg sikkert have set små sølvagtige udladninger rundt om os. "Som tredje part og ven af både Zayn og Liam kan jeg forsikre alle om at der ikke er foregået noget bag nogens ryg, som det ellers her foreslås," udtalte Harry sig diplomatisk og hvert ord tvang et lydløst gisp udover mine læber. En indre kamp var nu sat i gang indeni mig. Snøvlede og mere eller mindre sammenhængende sætninger begyndte at forme sig i mit hoved. Det eneste jeg manglede var styrken til at udtale dem og afslutte dette marridt.

Atter fandt Liam's hånd vej til min og denne gang virkede denne kontakt som en lynafleder. Al min frygt synes at ledes over i ham i stedet og mine tanker kunne samle sig igen. Dog raserede nervøsiteten stadig gennem min blodbane, hvilket fik mig til at gribe krampagtigt fat omkring kanten af sofaen. Jeg ville forsøge at bruge den som endnu en lynafleder, men da min hånd rigtig havde fundet sig til rette blev en ny og forstærket elektricitet sendt op igennem min arm og ud til mit hjerte som hurtigt satte farten op. Kilden var Zayn's hånd, han havde åbenbart også haft brug for at støtte sig til en genstand og dermed berørte vores hænder hinanden. Jeg kunne mærke Zayn's øjne sende mig et brændende blik og pludselig flettede han sin lillefinger rundt om min. Jeg gispede højlydt og tiltrak mig alles opmærksomhed. "Chris darling, Zayn og jeg er altså bare venner," sagde jeg i et lettere flabet tonefald, da jeg endelig havde fået samlet mig sammen. Grebet om min lillefinger blev strammet, grebet om min hånd blev strammet. "Så hvad betyder denne scene?" adspurgte Chris mig triumferende. På en fladskærm mellem os vistes nu, som play-back trekantsdramaet mellem Liam, Zayn og jeg. I slowmotion kunne alle landet over nu se hvorledes Liam havde holdt min hånd, hvorefter Zayn også havde grebet ud efter mig, men i stedet fandt Liam's hånd henover min. Instinktivt gav jeg mig med øjnene til at lede efter skjulte kameraer, mens stilheden atter fandt vej til studiet. Med ét blev luften dog brudt op af Niall's store grin. Alle som én så vi chokkeret på ham og det var tydeligt at han og Louis var ude på noget. "God joke, man! Der er faktisk en meget morsom historie bag det klip der," lo Louis og Niall var ved at samle luft til at tilføje en forklaring. Undrende så jeg på dem og for os der kendte Niall rigtig godt var det grin han lige havde sendt ud i universet ikke helt sandfærdigt, det var simpelthen en afledningsmanøvre, et cover-up, en redningsflåde. "Ser du, som du selv nævnte tidligere så er det længe siden at Haley har været ”out in public” og oppe på en scene, så vi lavede en aftale. Hvis hun blev hyldet ud af den skulle de der sad tættest på hende tage fat om hendes hånd og dermed vise, at de er der for hende.". Da Niall var færdig smilede han stolt til publikum, som sendte en bølge af ”aww” nedover ham. Idet Chris så væk blinkede Niall til mig, som for at sige; Don't worry we got this! Det irriterede mig lidt at han havde fået mig til at lyde som et nervevrag, men hans udtalelser havde lige reddet mit skind så jeg havde aldeles ikke tænkt mig at sige noget. Et kort øjeblik var jeg fuldstændig lammet og mens jeg ventede på om Chris faldt for tricket takkede jeg drengene enkeltvis i mit stille sind. Endnu en gang havde de smidt alt de havde i hænderne, glemt alt om ære og skam, for at kaste redningskransen ud og hive mig i sikkerhed.

"Desuden Chris, så skal Liam og jeg på dobbeltdate med Zayn og Amy," fik jeg samlet mig sammen til at sige og et smil bredte sig på min læber - nu havde jeg triumfkortet på hånden og jeg var ikke bange for at bruge det. Min udtalelse gav et sæt i Zayn og han løsnede grebet om min lillefinger. Varmen som hans berøring havde efterladt hang ved for en stund og jeg nød hvert sekund før den lige så stille svandt ind og forsvandt helt. Savnet erstattede varmen, men jeg havde ikke tid til at fordybe mig i mit todelte hjerte. ”En date? Og hvem er Amy?” spurgte Chris og så udfordrende på Zayn og det var åbenlyst at han ikke var overbevist. ”Det er en form for blind-date, for Amy er en af Haley’s veninder,” svarede Zayn let som ingenting og smed bolden over til mig. Jeg tog mig selv i at falde i staver over hans perfekte læber og Liam måtte puffe kærligt til for at vække mig fra min trance. ”Ja…øhm, jeg har kendt hende siden begyndelsen – dejlig tøs!” grinte jeg falskt og hvert ord smagte kvalmende og bittert. Louis og Niall smilede begge bredt, mens Harry åndede lettet op og rystede sine krøller på plads. ”Hvad siger du til alt det her, Liam?” Mit blik fokuserede skræmt på Liam, men hans bløde brune øjne sagde det hele, han stolede på mig. ”Jeg skal lige nå at bestille bord,” smålo han og fiskede sin telefon frem fra sin lomme. ”Jamen, så er alt jo smukt og rosenrødt,” konkluderede Chris lidt for venskabeligt og vi grinte alle kærligt til hinanden. ”Okay, jeg er bange for at vi er løbet tør for tid,” annoncerede Chris ærgeligt, men jeg kunne ikke forlade dette sted hurtigt nok. Som afsked fik vi alle et kram – mere eller mindre velvilligt.  ”They really have your back, don’t they?” hviskede Chris truende i mit øre før han gav slip på min sløvede krop. Liam registrerede hurtigt hvor svag og svimmel jeg var blevet og han lagde en arm støttende rundt om min talje, for at kunne føre mig med væk fra scenen.

”Sikke en slimet slange!” røg det vredt ud af Niall idet han smed sig ind på bagsædet af bilen og hans kønne irske ansigt fik en rødlig kulør. Vi havde forladt studiet kort forinden, for der var ingen af os, som havde nogen form for interesse i at blive hængende.  ”Ja, hvad havde han gang i!” istemte Louis og satte sig irriteret tilrette ved siden af Niall. Deres udtalelser gjorde mig endnu mere opmærksom på deres uvidenhed – stupid girl, hvæsede jeg til mig selv. Harry derimod satte sig i førersædet og i komplet stilhed sluttede Zayn sig til ham i passagersædet. ”Så hvornår skal jeg bestille bordet til?” spurgte Liam overraskende og viftede sin telefon i luften. Jeg klyngede mig lykkeligt ind til ham og selvom han ikke fattede hvad der foregik, så ringede han bare op til en restaurant og bestilte et bord til klokken otte. Lettet over at han havde taget det så pænt og at ingen havde stillet nogen form for dybdegående spørgsmål endnu, lænede jeg søvndrukkent ind mod Liam’s muskuløse bryst. ”It’s on, klokken otte i aften.” skrev jeg til Amy og lukkede så øjnene inden hun kunne nå at svare og dermed pisse mig af.  

***

”Hay, babe?” hviskede Harry i tusmørket og førte en løssluppen hårlok væk fra mit ansigt. Jeg var åbenbart faldet i søvn mens jeg ventede på at Liam og Zayn fik gjort sig færdige – og jeg troede at kvinder tog længst tid når det kom til omklædning. ”Mmh,” mumlede jeg søvndrukkent tilbage og fik ham til at fnise kortvarigt. ”De klar nu,” smilede han varmt til mig og hans grønne øjne kørte op og ned af mig idet han havde fået rejst mig på højkant. ”Godt nok?” spurgte jeg og følte mig underligt nervøs. Harry nikkede anerkendende og rakte sin hånd ud for at ekskortere mig ud i entréen. Jeg lod begge hænder glide nedover min stramme røde kjole, som gik til lige over knæet og rettede lidt på min sorte nittebesatte læderjakke. Fra make-up bordet tog jeg min håndtaske, så mig selv i spejlet en sidste gang og trak i mine yndlings stiletter. ”Han er en meget heldig fyr,” smilede Harry til mig og jeg var ikke sikker på hvem han mente, men min logiske sans gik ud fra at der var tale om Liam, mens mit hjerte var fortabt i Zayn. ”Meget heldig!” tilkendegav Niall og gjorde store øjne, hvilket fik mig til at rødme. Louis bukkede dybt foran mig og puffede drillende til mig før jeg vendt mig mod Liam og Zayn, som begge stod henne ved hoveddøren. Zayn trak sig diskret væk fra os og lod Liam gå mig i møde. ”Du er meget smuk i aften, Hallie,” sagde han og jeg tillod mig selv at forsvinde i hans øjnes brune dyb. Han flettede vores fingre sammen og ledte mig ned af trappen, mens Zayn fulgte langsomt efter os. Det var som om han konstant holdt sig på en akavet afstand. ”Jeg er ked af at det tog så lang tid, men jeg skulle lige finde den her,” undskyldte Liam og idet han åbnede døren for mig blev jeg mødt af en sort limousine. ”Liam!” udbrød jeg overrasket som om jeg aldrig før havde set en, hvilket fik Liam til at grine af mig. I ren glæde pressede jeg taknemmeligt mine læber mod hans og overså helt at Zayn forsvandt ud af syne.

”Shall we?” spøgte Liam varmt og vi gik arm i arm hen til limousinen og lod den tage os til Amy’s lejlighed. Zayn steg ud af bilen og gennem de tonede ruder kunne jeg se ham ringe på og afvente Amy’s ankomst. Hendes platinblonde hår var sat op en stram hestehale og et par store diamantøreringe prydede hendes øreflipper – jeg kneb øjnene sammen og var helt sikker på at de var købt på min kredit. Ligesom mig var hun iført en stram kjole, men hendes var sort og havde en dyb halsudskæring som viste hende kavalergang mere end nødvendigt var – can you spell desperat?!  Zayn lod sig dog ikke mærke med det og lænede sig ind mod hende for at kysse hende let på kinden – sørme om hun ikke rødmede. Chokkeret over at hun var i stand til at vise den form for menneskelig følelse vendte jeg blikket væk og fokuserede på Liam i stedet. Et jag af smerte fór gennem mig og det blev ikke bedre af at Amy klyngede sig til Zayn som en Koalaunge idet de satte sig ned overfor os. ”Så hvor skal vi hen?” spurgte jeg for at distrahere mig selv og min pegefinger gav sig straks til at tegne cirkler på Liam’s lår, hvilket sendte et gys igennem hans krop. ”Le Bernardi,” svarede Zayn på Liam’s vegne og lod Amy flette sine fingre rundt om hans. Irriteret så jeg på hende, desværre så hun intet. Nej, Amy var for optaget af at flirte sig vej opad kendis-stigen. Nogen ville måske sige at jeg skulle give hende en chance, for hun er trods alt kun menneske og måske er hun i stand til faktisk at forelske sig, blah blah blah. Problemet var bare at de der ville ytre den slags ikke var til stede i lige netop dette øjeblik og dermed ikke kunne se at Amy lige netop nu tydeligt afslørede sit indre jagtgen. Det blik hun placerede på Zayn var for sultent og grådigt til at det kunne være ægtekærlighed – hun kunne lide tanken om hende og Zayn sammen, men hun var mere interesseret i de fordele han kunne give hende end den kærlighed jeg vidste han var i stand til at dele ud af. ”Gad du hjælpe mig med mit armbånd, Zayn?” spurgte Amy sukkersødt og rev mig ud af mine tanker. Forsigtigt og smidigt som en kat rakte hun sin ene mælkehvide arm frem og placerede et stenbesat smykke i hans hånd. Flirtende smilede hun til ham idet han hægtede det kølige armbånd rundt om hendes håndled og til min store skuffelse sendte han hende et skævt smil – faldt han virkelig for dette? ”Zayn?” kvækkede jeg, men klappede hurtigt i, da det gik op for mig at jeg gjorde indvendinger. Hvor dum kunne man være? Jeg kunne sgu da ikke bare sidde her og afsløre mig selv, desuden så vidste jeg jo godt, at Amy ville afdække alle mine løgne hvis jeg ikke passede på. Som om hun hørte mine tanker sendte Amy mig et koldt og irettesættende smil, efterfulgt af Zayn’s mørke øjne der så på mig fyldt med underen – han måtte virkelig være overbevist om at jeg ikke længere eller aldrig nogensinde havde holdt af ham!

”Hvad er der galt, Hallie?” forsøgte Liam, men jeg havde ikke noget svar til ham. Amy kneb sine grå katteøjne sammen og for at hovere lod hun en finger glide kildende nedover Zayn’s kæbe og hals før hun pressede sine læber mod hans. Først var Zayn fanget i chok og hans læber forholdt sig stift mod Amy’s, men efterhånden som han vendte tilbage lod han sig opfange i hendes kurtisering. Jeg vendte mig hurtigt bort og ubehaget fik min hud til at brænde. Mine øjne blev mødt af Liam’s hvilke var indrammet af hans rynkede øjenbryn. For at lette situationen smilede jeg kort til ham og lagde mig ind mod hans bryst således at min næse og mund berørte hans hals. Jeg kunne mærke at et smil lagde sig på hans læber og med en uventet søvnighed forsøgte jeg at hele mit knuste hjerte.

Da jeg atter vågnede, var vi ankommet til Le Bernardi og Zayn havde allerede taget Amy ved hånden og ledt hende ud af limousinen. Igennem den åbne bildør kunne jeg se dem snakke sammen og de så ud til at finde hinanden ret så selskabelige. Ude af stand til at stille noget op blev jeg af Liam guidet hen mod dem og i samlet trop blev vi ledt hen til et firepersonersbord. Hurtigt hev Amy mig til side og stak et stykke papir i hånden på mig. ”Her er kontrakten, men husk på at hvis du så meget som prøver på at afværge eller ændre noget i løbet af denne date, så kan det ske at jeg har en ekstra kopi.” sagde hun advarende og jeg nikkede ærgerligt. ”My lips are sealed, now throw away the key,” smilede hun hånligt og imiterede at hun lynede sine læber sammen, låste dem og afleverede nøglen til mig. For at vi hende at jeg havde tænkt mig at adlyde hende legede jeg med og kastede den over min skulder. ”Piger?” spurgte Liam og han og Zayn trak hver en stol ud. Amy og jeg smilede kort og meget falskt til hinanden før vi satte os til bords. Vi var placeret bagerst i restauranten henne ved et vindue og det var åbenlyst at Liam havde bedt om et mindre opsigtsvækkende bord. Et kort øjeblik beundrede jeg omgivelserne og atter var jeg i stand til at finde frem til en form for indre ro. ”Godaften, jeg er Caitlyn og vil være jeres tjener i aften.” smilede en brunette i sorte bukser og hvid skjorte efter at hun havde delt menukortene rundt. Mit blik vendtes straks mod hende og mit hjerte skød op gennem min hals. Zayn så nervøst på mig og omsorg var at spore i hans blik, men før jeg kunne nå at sende et lydløst budskab tilbage til ham fangede Liam mine øjne ved at lade sin hånd søge min. ”Vi kan bede om en anden tjener?” foreslog Liam stille, men lyden af disse ord fik mig til at gyse. ”Det er okay,” hviskede jeg til ham og afviste hans betænksomme tilbud. Hvis jeg kunne overleve tabet af Zayn, så måtte jeg også være i stand til at bestille min middag af en tjener som tilfældigvis hed det samme som min afdøde søster – jeg kunne ikke blive ved med at bryde sammen hver gang noget mindede mig om alt det jeg ikke længere havde.  Stakkels Caitlyn stod akavet og afventede at vi besluttede os for hvad vi ville have. Jeg så undskyldende på hende, men hun afværgede det bare ved at smile venligt til mig – hun var faktisk ret køn. Ligesom min søster havde hun denne særlige brune hårfarve med en rød gnist og hendes hud var skær og perfekt. Det eneste hun manglede var den særlige fortryllende glød i de blå øjne.

”Nu da det er afgjort, vil jeg da gerne bestille kaviar til forret og hummer til hovedret.” masede Amy på og Caitlyn gav sig ivrigt til at skrive ned. ”Og min date tager det samme. Uh, og en chokoladekage til dessert med én ske!” tilføjede hun før Zayn overhovedet kunne nå at gøre indsigelser. Hvis ikke det havde været for de særlige omstændigheder var jeg nok eksploderet lige der, men det nyttede ikke noget. Det eneste jeg foretog mig var at skule til Amy med et blik der sagde; ”Du skulle bare bestille det dyreste på menuen?” – hun tog det pænt og smilede blot skævt før hun fordybede sig i Zayn’s tilstedeværelse. ”Min kæreste og jeg tager fiskesuppe som forret, hummer til hovedret og til dessert cheesecake,” bed jeg af Amy, men uheldigvis hørte hun jo ikke efter så i virkeligheden bed jeg af Liam og Caitlyn. Amy så uskyldigt på mig og frydede sig over den vrede hun formåede at fremprovokere i mig og endnu bedre var det jo at den gik udover de forkerte - urgh! ”Undskyld.” sagde jeg med et stramt smil og det gik op for mig at jeg ikke opførte mig meget bedre end Amy. ”Hvad siger du til det, babe?” spurgte jeg kærligt Liam, for at tage min dårlige opførsel tilbage, og han nikkede blot anerkendende til mig. ”Så to gange kaviar, to gange fiskesuppe, fire hummere, en chokoladekage og en cheesecake?” gentog Caitlyn og vi nikkede alle. ”Med én ske!” bjæffede Amy utilfredst og hendes typiske personlighed kom atter op til overfalden. ”Og én ske,” tilføjede Caitlyn lettere skræmt og jeg ville have beroliget hende med et smil, men jeg havde for travlt med at se på Amy der hviskede forførende hemmeligheder i Zayn’s øre. ”Nå, hvad vil folk have at drikke!” halvråbte jeg og fik alles opmærksomhed – nogle få andre gæster så også i vores retning, ups. ”Bare vand,” svarede Amy irriteret og nu var det min tur til at fryde mig lidt. Zayn sukkede dybt og sammen med Liam valgte han en flaske hvidvin til bordet.

***

Vi havde efterhånden kæmpet os gennem både forretter og hovedretter, men Amy var stadig ikke træt af hendes egne lege. Desserterne blev placeret foran os og Liam og jeg tog en ske hver for at spise vores cheesecake. Min appetit forsvandt dog hurtigt, da jeg kastede et blik på Amy og Zayn. Amy var ved at fodre Zayn med en bid af chokoladekagen, men i stedet for at lade ham spise den ramte hun ham på næsen således at skeen efterlod en smule chokoladesauce på hans næsetip. Zayn skelede for at se denne klat sauce an og fnes af synet, hvilket smittede til Amy. Hendes grin døde dog hurtigt hen og hun lænede sig ind mod ham og lod sin tunge slikke desserten af. Jeg hørte et gisp ved siden af mig og det glædede mig at Liam delte min afsky – det var en offentlig restaurant for fanden og der sad familier med små børn! ”Amy,” hvæsede jeg lavt og sparkede til hende under bordet. ”Ouch!” peb hun og så ondskabsfuldt på mig, mens Zayn tørrede sin næse af i servietten – hans udtryk afslørede at han heller ikke fandt det specielt attraktivt. Desværre havde Amy ikke tænkt sig at give op så let og hun lod nu Zayn spise noget af den kage hun madede ham med. Der gik dog ikke lang tid før hun lænede sig ind til ham og kørte sin tunge henover hans læber inden deres læber mødtes, hvilket på en eller anden måde formåede at overraske ham. Jeg var i modsætning til Zayn forberedt på dette øjeblik og da kysset havde udviklet sig op til flere gange, valgte jeg at gribe ind. ”Amy, dig, mig, toilettet nu!” kommanderede jeg og var lige ved at slå arrigt i bordet. De trak sig hurtigt væk fra hinanden og deres vejrtrækning var tung og en smule besværet. ”Hvad nu Hal, kan du ikke gå alene?” drillede Amy i et toneleje som om vi var fem år igen. ”Jeg troede bare at du elskede at lege, så jeg leger bare med. Now move it!” svarede jeg hende uskyldigt og min pludselige vilje gav et sæt i hende og hun spærrede kortvarigt øjnene op. ”Fint,” bjæffede hun tilbage og rejste sig, dog kunne hun ikke nære sig for at kysse Zayn endnu en gang. Liam hjalp mig op og sendte mig et bekymret blik, men jeg rystede bare på hovedet og lagde en beroligende hånd mod hans kind.

”Gider du styre dig lidt?!” angreb jeg Amy vredt så snart vi stod alene ude på toilettet og havde tjekket samtlige båse uden at finde andre, som kunne overhøre mit flip. ”Hvad mener du? Må jeg nu ikke en gang vise min kærlighed overfor min kæreste?” forsvarede hun sig og da hun tog ordet ”kæreste” i sin mund og brugte det om Zayn steg vreden og kvalmen op i mig med en rasende fart. ”For det første så er han ikke din kæreste og for det andet er der andre gæster i denne restaurant, som måske ikke vil finde det særlig appetitvækkende at se dig nærmest slikke Zayn’s ansigt af!”. Jeg lagde ekstra tryk på ”din”, for Zayn var ikke hendes og måtte aldrig blive hendes. ”Fint, jeg skal gøre et forsøg på at modstå fristelsen,” svarede hun flabet tilbage og fugtede langsomt sine læber, hvilket fik mig til at vrænge af hende. ”I mellem tiden skulle du virkelige forsøge at slippe af med det der sidder på din ryg, grøn er ærlig talt ikke din farve” fortsatte hun smilende og pegede på mig med en perfekt manicureret finger. Jeg snurrede rundt om mig selv og forsøgte at fange min ryg i et af spejlene for at se hvad det var hun fablede om. ”Hvad snakker du om? Min kjole er rød…” forsvarede jeg mig selv og så på hende som om hun var gået fra forstanden. Et bredt og veltilfredst smil gled henover hendes læber og en velkendt følelse af snarligt nederlag fyldte min krop. ”Jeg snakker ikke om din kjole kæreste, men om det grønne monster på din ryg kaldet Jalousi,” trumfede hun tilbage og lagde sejrrigt sine arme overkors, således at hendes kavalergang forøgedes endnu mere. Irriteret og lamslået forsøgte jeg at presse nogle ord udover mine læber, men det blev kun til en let prusten og bjæffen – dermed intet brugbart. ”Oh yeah, Hal you are so b-u-s-t-e-d!” hoverede hun og stavede det sidste ord i ansigtet på mig. ”Så nu staver vi?” spurgte jeg som mit eneste og meget ynkelige forsvar – jeg gjorde det simpelthen for let for hende at ødelægge mig. For få måneder siden havde jeg været i stand til at hagle hende ned i løbet af sekunder, men nu var jeg den svage, den nedbrudte og tidligere sejrsherre. ”Åh, det er jeg ked af Hal, jeg troede at du legede med på mine vilkår! Vi ses der inde,” smilede hun stolt. ”Toodles!” lo hun af mig vinkede tøset farvel inden hun vendte sig og gik. ”Urgh!” udbrød jeg og erkendte fiaskoen.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...