The Liar in Me (1D)

18-årige Haley James er en verdenskendt sangsensation, men da hendes søster Kaitlyn dør i en tragisk bilulykke kører hendes liv lige så stille af sporet. Haley's karriere hænger i en tynd tråd, mens hun selv lukker sig mere og mere inde med smerten, som hun kun formår at drive bort i New York City's mange dunkle barer og natklubber.
En dag må hendes manager og ven Jake, dog indse at Haley's dårlige attitude og mangel på engagement truer med at ødelægge alt - der er brug for et mirakel, for at få det hele på fode igen. Dette mirakel flyver ind fra Storbritannien i form af det charmerende boyband "One Direction", som er ved at udvide deres fanskare til USA og pludselig skal der ikke mere til end fem flotte fyre, en flirt og et par løgne for at vende kaos til kosmos!
Men selv den mest planlagte løgn kan afsløres...

95Likes
147Kommentarer
23832Visninger
AA

26. All the times I should have said no

Jeg så mig selv alvorligt i spejlet og på en eller anden måde formåede jeg at tage det roligt. Hvis jeg flippede ud nu, ville alt være tabt og alt det jeg havde kæmpet mig vej igennem hele aftenen ville have været unødvendige pinsler! "Hallie?" hviskede en drengestemme gennem døren og en let banken vækkede mig. "Liam?" spurgte jeg og bevægede mig undrende hen mod lydkilden. For at slappe fuldstændigt af pustede jeg langsomt ud før jeg tog i dørhåndtaget. "Pervert!" skreg en ældre dame, hvilket næsten fik mig til at hoppe ind på toilettet igen. Kort efter lynede hendes håndtaske gennem luften og stakkels Liam blev banket hensynsløst igennem på kryds og på tværs. ”Hey! Frue er de klar over hvem de tæver løs på?” råbte jeg anstrengt for at overdøve lyden af den smældende lædertaske. ”En forbryder, en perverteret ungdom, en krænker af en hver form for ordentlig opførsel,” svarede hun hurtigt tilbage og hendes forberedte brandtale kom helt bag på mig. Jeg fik dog samlet mig sammen og trådte ind imellem hende og Liam, således at han atter kunne rejse sig og ikke længere behøvede at skærme sig selv med sine arme. ”Frue, med forlov, dette er Liam Payne min kæreste og han var såmænd bare bekymret for mig og kom derfor herud. ” forklarede jeg med store højtidelige armbevægelser og et stort smil klisteret til mit ansigt. Den ældre dame rettede mistroisk på sin dueblå spadseredragt og slyngede sin taske over skulderen før hendes ansigts strenge rynker blødte op. ”En vaske ægte gentleman,” smilede hun lykkeligt og klappede Liam på kinden, hvorefter hun forsvandt ind på toilettet – der måtte jeg give hende ret. Et grin bølgede gennem min krop og resulterede i at et fnis undslap mine læber. Stakkels Liam lænede sig opad den kølige hvide væg, hvor han lukkede sine øjne mens han ømmede sig. ”Er du okay?” spurgte jeg stille og lod min hænder berøre begge hans kinder kærligt og dernæst glide nedover hans hals og bryst. Bekymret så jeg ham an da han ikke svarede på mit spørgsmål. ”Baby?” hviskede jeg mod hans læber og lagde armene rundt om ham således at jeg kunne massere hans lænd. ”Mmh,” mumlede han anspændt tilbage, hvilket fik mig til at læne mig tættere ind til ham og kysse ham let. ”Har du det bedre nu?” spurgte jeg drillende og han rystede på hovedet. Jeg plantede endnu et kys på hans læber og lagde lidt mere i det denne gang. ”Bedre?” ”Ja, men jeg kunne have det endnu bedre,” forklarede han og før jeg kunne nå at tænke eller gøre indvendinger havde han grebet fat om min hofter og svinget os rundt således at jeg nu stod lænet mod væggen. Liam åbnede sine brune øjne og de smilede venligt til mig – han var okay forsikrede jeg mig selv. ”Ved du hvor meget jeg holder af dig?” spurgte han og endnu mere varme flød fra hans chokolade øjne. Hans ord fik mit hjerte til at fryse fast og min krop stivnede lidt i hans arme. ”Nok til at du indvilliger i kampe til døden,” smålo jeg og valgte at undvige hans spørgsmål med en drillende reference til den ældre dames pludselige baghold.  ”Også det,” grinte han tilbage, men hans blik blev hurtigt mere alvorligt og jeg frygtede lidt for hvad han kunne finde på at sige. Liam sagde dog ikke noget, nej han fik mig blot til at lukke øjnene idet hans læber fandt vej til mine. I flere sekunder lod jeg nydelsen og følelsen af kærlighed hypnotisere mig. Mine øjne gled ganske langsomt op da vi begge trak os væk for at trække vejret. ”Jeg elsker dig Haley,” hviskede han mod min kind og tog min hånd. Han løftede den op mod sine læber og skulle lige til at kysse den, men jeg rev den væk da hans ord for alvor sank ind. Min hjerne opfattede endelig hvad det var han lige havde sagt og en form for hyperventilering satte straks ind. ”Det må du ikke sige,” sagde jeg panikslagent og med begge hænder skubbede jeg ham lidt væk fra mig – jeg kunne simpelthen ikke trække vejret. ”Hallie…” indvendte han og fangede min hånd igen før jeg kunne nå at gå min vej. Følelsen af hans greb der holdt mig tilbage fik tårerne til at presse sig på – dette måtte ikke ske, Liam måtte ikke elske mig, han måtte ikke have disse følelser for mig! Jeg ville ikke tillade det fortalte jeg mig selv, men denne bestemmelse var jo latterlig for som jeg selv havde erkendt for længe siden så kunne man ikke styre sine egne følelser og slet ikke andres. Følelser var det eneste der rigtig tilhørte den enkelte og the heart wants what the heart wants. Mine tanker vendte om og fandt med det samme frem til Zayn, hvilket fik mine tårer til at forsvinde, fordi sorgen nu blev erstattet af en vrede forårsaget af dobbeltheden i mit liv – den ene del der tilhørte Zayn og sandheden overfor den del der tilhørte Liam og alle løgnene, føj hvor smagte det hele bittert og forræderisk. Dernæst tænkte jeg på Jake og hans mange kontrakter – alle de gange jeg havde haft mulighed for at sige nej!

”Elsker du mig ikke?” lød det ude fra virkeligheden og jeg blinkede kort med øjnene. Liam havde formået at vende mig mod ham og havde taget fat i begge mine hænder. Hans nye spørgsmål hagede sig fast i mit hjerte og rev smertefuldt i det – sig nej hviskede englen på min ene skulder og det burde jeg måske, du kan da ikke knuse hans hjerte på den måde sagde djævlen så på min anden skulder og fik mig til at se ind i Liam’s øjne som afventende og trist så ind i mine. Vær ærlig for det fortjener han, lyv igen du er jo allerede en inkarneret løgner diskuterede englen og djævlen videre. ”Liam…jeg…” forsøgte jeg, men det blev ikke til et egentligt meningsfuldt svar, kun en usikkert mumlen der nok sagde mere end man skulle tro. Min ubestemmelige og afslørende rådvildhed fik Liam til at bide sig lidt i læben. Jeg kunne mærke at hans hænder blev svedige i mine og den måde hans blik begyndte at flakke på røbede at nervøsiteten havde fundet vej til hans hjerte. ”Undskyld mig, men resten af jeres selskab har spurgt efter regningen, ønsker I en samlet nota?” lød det bag os og Liam brød straks øjenkontakten med mig for at se på Caitlyn. ”Ja tak, det er fint.” smilede han venligt til hende og hun forsvandt tilbage i restauranten. ”Vi må hellere gå tilbage,” sagde Liam nøgternt idet han gav slip på mine hænder og med en underlig udefinerbar mine ledte han an og forsvandt efter Caitlyn. Jeg sukkede dybt og gned min øjne før jeg fulgte efter og selvom jeg vidste at jeg havde såret Liam, så kunne jeg ikke lade være med at være taknemmelige for at vores samtale var blevet afbrudt, for hvad skulle jeg have sagt?

”Er alt i orden?” spurgte Zayn og rykkede uroligt på sig selv da jeg satte mig ned på min stol ved siden af Liam. Amy så interesseret på mig og kastede et sigende blik på Liam, hvis jeg ikke tog meget fejl smilede hun skævt for sig selv. ”Ja, alt er fint, jeg måtte bare lige redde Haley fra en gammel dame med en meget tung håndtaske,” svarede Liam glad og fik hele selskabet til at le. Lamslået så jeg på ham, men han smilede blot og lagde en arm rundt om mig – var han bedre skuespiller end jeg? ”Godt,” grinte Amy falskt og strålede, mens Zayn sendte mig et blik der tydeligt viste at han ikke var overbevist – løgnedetektoren var slået til i hans øjnes dyb.   

***

Liam og Zayn havde delt udgifterne for middagen, mens Amy og jeg havde ladet som om vi faktisk var interesseret i at small-talke med hinanden. Af og til havde jeg været på nippet til at spørge hende ud om hvad hun forestillede sig at denne aften ville lede til mellem hende og Zayn. Jeg havde dog næret mig, fordi det ikke lige frem var en del af aftalen og det sidste jeg havde brug for i aften ovenpå min tydelige afvisning af Liam var at Amy begyndte at smide hints omhandlende mine løgne. ”Shall we?” smilede Liam og bød mig at tage hans hånd så han kunne lede mig ud i limousinen der endnu ventede på os udenfor. Jeg nikkede svagt og en nervøsitet skød op i mig idet hans hånd strammede sit greb om min, men den blev forløst da hans bløde læber kyssede mig forsikrende på panden – elskede jeg også ham?

Bagved os forsøgte Amy at flirte overdrevent med Zayn, men jeg kunne mærke at han ikke tog sig synderligt af alle hendes kommentarer for hans blik brændte mig i nakken. Diskret kastede jeg et blik over min skulder, men Zayn så straks væk og det var mig ikke muligt at afgøre hvad han tænkte. Det blev dog tydeligt for mig at noget pinte ham idet vi alle fire atter sad i limousinen. Han så konstant fra Liam til mig og tilbage igen, som om han forventede at en af os ville bryde ud i sang, gråd, vrede eller en hver anden form for stærkt følelsesmæssigt udbrud. Jeg sendte ham et irriteret blik og han trak undskyldende på skuldrene. Amy opfattede straks den lydløse samtale mellem os og strammede sit greb om Zayn’s arm for at læne sig kælent ind til ham. Zayn trak jeg lidt væk og pludselig så han endnu mere tynget ud. Et opmuntrende smil lagde sig tilrette på mine rosa læber, men Zayn så blot væk som om jeg var den sidste der kunne hjælpe ham – det var jeg vel også. Liam derimod opfangede smilet og gengældte det uden at kende baggrunden for det. Jeg tog mig dog ikke af hans misforståelse, jeg var bare lykkelig for at han stadig formåede at se på mig som han plejede.

”I kan bare stige ud her, Zayn og jeg fortsætter i byen,” annoncerede Amy pludseligt og fik chaufføren til at stoppe bilen foran opgangen til vores lejlighed. ”Amy,” protesterede jeg, men hun sendte mig et irettesættende blik for at minde mig om mine mange forbandede løfter. Jeg klappede i og så hvorledes Zayn håbløst så efter Liam og jeg idet vi forlod limousinen og lod den køre væk fra os. Måske var han hendes i sidste ende. Jeg slog denne tanke væk og fokuserede på Liam der ledte mig opad trappen og holdt mig i sine arme på trods af mit kolde hjerte der for første gang siden vi blev kæreste var kommet til syne. ”Er du træt?” smilede han og blev mødt af et sandfærdigt nik, hvilket resulterede i at han løftede mig op i sine arme og bar mig det sidste stykke til vi stod foran døren ind til lejligheden. ”Alt det der skete på restauranten efterlader vi her,” forklarede han og pegede på dørmåtten. Jeg så på ham og ville gøre indvendinger, men han kyssede mig viljefast og aftenens dårlige oplevelser løsnede sig fra mit hjerte og idet vi trådte indad døren blev de kvast under vores fodtrin.

”Halløjsa lovebirds!” råbte Louis henne fra stuedøren og vinkede til os som om han ikke havde set os i flere uger. ”Hey,” hilste jeg tilbage og gik ham i møde da han strakte sine arme ud hungrende efter et kram. ”Vil I se film sammen med os?” spurgte Harry og dukkede op bag Louis’s skulder hvorfra han lige netop kunne prikke mig på næsen, hvilket fik mig til at fnise. Jeg så på Liam der nikkede og fulgte efter os andre ind i stuen. ”Har nogen lavet popkorn?” sagde Niall og poppede ud af det blå. Forskrækket lagde jeg en hånd på min pande og hans blå øjne undskyldte mange gange før han fnisende forsvandt ud i køkkenet. Kort tid efter kunne en poppen høres og lyden af Niall’s henrykte hvin gav genlyd i lejligheden. ”Du lyder som et marsvin, Nialler!” drillede jeg ham og han sendte en byge af frisklavede popkorn nedover mig. ”Hey! Watch the dress!” hvinede jeg og sprang op, hvorefter jeg nær trådte på Louis og Liam. ”Watch the dress!” efterlignede Louis og greb fat i sin blå og hvid stribede bluse, ”Watch the hair!” imiterede Harry drillende og tog sig til sine brune krøller. ”Watch the head,” lo Zayn henne fra døren, hvorfra han låste sine mørke øjne fast i mine, som om han ønskede at minde mig om den eftermiddag jeg sagde det samme til ham. ”Du er tilbage tideligt,” sagde Liam til ham og agerede tværgående interferens hvilket forstyrrede øjenkontakten mellem Zayn og jeg. ”Ja, Amy er ret øh…” svarede han ledte længe og eftertænksomt efter det rette adjektiv til at beskrive hende med. ”Krævende?” foreslog jeg og Zayn smilede skævt, men bekræftende til mig. ”Så, hvordan var daten?” spurgte Louis og satte sig på knæ med et spændt glimt i de blågrå øjne. Zayn satte sig på sofaens armlæn før han svarede: ”Hvis det er et plus at ens date er skingrende sindssyg, så var alt perfekt og i tip top.”. Sarkasmen lyste fra hans øjne og grinet om hans mund viste at han var lettet over at være hjemme hos drengene.  Niall brød ud i latter, mens Liam nikkede sagkyndigt og forstående med – Amy var skingrende sindssyg. ”Så slem hva’? Hmm, så er det godt at du altid vil have mig,” konkluderede Louis og rejste sig for at klappe Zayn på skulderen. Først så Zayn undrende på ham, men grinte så og rodede kærligt op i Louis’s hår. ”Takker, Boo Bear det skal jeg nok huske på,” smilede han, mens Louis glattede sin frisure ud. ”Vil du se film sammen med os?” spurgte jeg lidt for ivrigt og viftede ”Ironman 2” i luften som reklame ”Jeg ville elske dig for det?” tilføjede jeg automatisk og gav mig selv en mental lussing. Mit spørgsmål kom lige så meget bag på Zayn som på mig selv og derfor blev hans svar også yderst diplomatisk. ”Nej tak, Hales. Jeg tror jeg vil gå i seng, for jeg er ret træt efter Amy-showet.”. Skuffelsen skyllede indover mig, men for ikke at vise det smilede jeg bare venligt tilbage. ”Var hun that Amyzing?” drillede Harry og vippede med øjenbrynene, hvilket fik Zayn til at kaste sig indover ham og endnu en slåskamp var brudt ud i vores lejlighed. ”Jeg slår dig ihjel Hazza!” truede Zayn og de trillede begge ned på gulvet. ”Du kunne også bare blive og se filmen?” overtalte Louis midt i det hele og hev de to kamphaner fra hinanden. Han udviste en overraskende styrke, hvilket vist kom lidt som et chok for os alle, alligevel var jeg den eneste der så på ham med åbenmund og polypper – charmerende som altid. Louis sendte mig et fjollet blik der talte sit tydelige sprog; ”Jeg er altså ikke en splejs Hallie Bear!”. Zayn sendte dernæst Harry et dræberblik og Harry legede med ved at ryste over hele kroppen. ”Fint,” overgav Zayn sig og slog sig ned ved siden af Harry. ”Popkorn?” spurgte Niall og satte sig ved siden af Zayn. ”Nej tak, Nialler jeg har lige spist middag,” afviste Zayn venligt, men Niall’s lyse irske ansigt blev helt fordrejet i underen. ”Popkorn?” forsøgte han igen og stak skålen helt op under næsen på Zayn – vi andre lo. ”Nej tak,” sukkede Zayn. Først så Niall uforstående på ham, men trak så på skuldrene og lige inden Liam trykkede ”play” ytrede han sit mantra: ”Oh, well more for me!”

***

”Filmen er færdig, baby,” hviskede Liam og kyssede mig blidt på næsetippen. Af en eller anden grund formåede jeg altid at falde i søvn når jeg så film i selskab med One Direction og det var på trods af at ingen af dem kunne holde sig fra at prikke eller kilde mig i siderne – man bliver vel immun på et tidspunkt tænker jeg. ”Og?” spurgte jeg drillende og rakte søvndrukkent ud efter ham. ”Time for bed!” råbte Louis så det skar i mine trommehinder. Han rullede henover gulvet og lavede en slags bombelanding ved siden af os. ”Lou?” sagde jeg lavmælt. ”Ja, Hallie Bear,” svarede han frejdigt og så på mig med et strålende blik. ”Jeg elsker dig, men vil du ikke godt snakke lidt lavere,” hviskede jeg tilbage til ham, men opdagede straks min fadæse. Hurtigt og instinktivt så jeg på Liam der blot smilede til mig, men det lettere stivnede blik i han øjne afslørede alt – jeg måtte simpelthen til at tænke mig lidt om, for jeg kunne ikke blive ved med at kaste rundt med ”jeg elsker dig” og elske folk i flæng, når jeg ikke en gang kunne se min egen kæreste i øjnene og gengælde hans kærlighed uden at stoppe op for at tænke over det. ”Jo, mor, undskyld.” smålo Louis og kyssede mig forsigtigt på kinden inden han trak sig tilbage og forsvandt ind på sit værelse. ”Godnat lovebirds,” sang Niall og nev os begge to i kinderne, hvilket fik os til at rulle med øjnene. ”Sov godt venner,” annoncerede Harry og lavede et svirp med sine krøller for at kunne se ordentligt på os, vi nikkede og jeg løftede en hånd som hilsen. ”Så ses vi jo nok i morgen.” konkluderede Zayn og sendte os et stramt smil. Stuen var nu helt tom bortset fra Liam og jeg. En ukendt og akavet stemning lagde sig rundt om os og jeg ledte desperat efter noget at sige. ”Kom, så skal jeg følge dig i seng,” smilede Liam og det var som om hans ord fik luften til at vibrere og smuldre væk. ”Ja,” svarede jeg lydigt og lod mig hive op fra gulvet.

”Jeg ved godt at vi efterlod alt på dørmåtten, men tak for en god aften alligevel,” ytrede jeg stille da jeg lå i min seng. Liam satte sig på min sengekant og gav sig til at lege med mine fingre, hver berøring fik et smil til at glide henover mine læber. ”I lige måde Hallie,” svarede han og lænede sig indover mig så han kunne kysse mig på panden. Langsomt lukkede jeg mine øjne, men søvnen nåede ikke at indfinde sig før Liam atter talte til mig. ”Jeg mente hvad jeg sagde tidligere. Jeg elsker dig.”. Igen var lyden af hans stemme i stand til at få den stillestående luft til at smuldre. Tre så simple ord, men sat i sammenhæng betyder de mere end noget andet og har styrken til at ødelægge dig såvel som at redde dig. Panikken fra tidligere vendte tilbage og fik mine øjne til at stirre på Liam i mørket. ”Liam jeg…jeg elsker,” fik jeg fremstammet, men fik ikke mulighed for at færdiggøre min sætning før han tyssede på mig. ”Hallie, jeg elsker dig og derfor vil jeg ikke tvinge dig til at gengælde det før du er klar til det. Jeg synes blot at du skulle vide hvor meget du betyder for mig,” forklarede han og hvert eneste ord sendte varmebølger igennem mig og fik mit hjerte til at banker hurtigere. ”Du er for god til mig,” var alt jeg kunne finde på at sige og det var i sandhed det eneste der var at sige. Liam lo i mørket, hvilket også fik mig til at le kortvarigt. ”Det ved jeg,” smilede han og selvom jeg ikke rigtig kunne tyde hans mimik i nattens sorthed, så kunne jeg hurtigt afgøre at han ikke mente de ord han lige havde sagt, nej han elskede mig ”bare”. Han synes ikke han var for god til mig, hans synes ikke jeg var kold, han synes ikke jeg var hjerteløs, i hans øjne var jeg perfekt – den perfekte løgner skulle man hellere kalde mig.  Igen lænede han sig ind til mig og denne gang kyssede han hvert af mine lukkede øjnelåg og til sidst inden han listede ud af døren hviskede han godnat mod mine læber.

Som altid var jeg ude af stand til at falde i søvn og mørket samt stilheden virkede omklamrende og anmassende. Lyde fra de omkringliggende lejligheder blev forstærket og byens rumlen og dytten begyndte at diktere mine hjerteslag. En biplyd skar dog mere intenst igennem og da den blev efterfulgt af vibreringer gik det op for mig at jeg havde glemt at slukke min telefon for natten. Besværet fik jeg vendt mig i sengen og grebet ud efter den. Dens skærm var stadig oplyst af beskeden der var tikket ind for lidt siden og det tog mig ikke mange sekunder at dechifrere hvem den var fra.

Så han elsker dig? ~ Zayn

Mine tanker fór forvirret rundt i mit hoved, hvad snakkede han om? Og på denne tid af natten? Han kunne da umuligt vide at Liam havde sagt det til mig.

Hvem? ~ Haley

Liam… ~ Zayn

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...