Never Again

Min første Movella.

Arabella Dawn har aldrig været nogen nem pige. Hun har aldrig været særlig god til at høre efter. Livet har ikke givet nogen særlig stor form for medgang. Hun en gang da hun mødte Kyle...
Arabella var skyld i Kyle's død. Efter hendes fjende Viel's mening var hans liv mindre værd end hendes. Arabella er nemlig speciel...

17Likes
18Kommentarer
1434Visninger
AA

3. 3. Hovedpine.

Jeg ved godt at jeg ikke har sat numre på kapitlerne tidligere, men nu gør jeg det altså for at holde bedre styr på dem :)

-------------

 

Jeg vågnede op senere. Jeg havde ingen tidsfornemmelse, men jeg kunne se at himlen var blevet lysere, så vi havde nok kørt det meste af natten. Jeg kunne mærke at mit ellers så nydelige, pænt krøllede hår var en stor fuglerede. Min gane var tør som sandpapir og jeg havde en dundrende hovedpine.

 "Du undrer dig nok over hvor jeg vil tage dig hen." sagde en stemme. Viel. Det kunne ikke være andre.

 "Og det forstår jeg såmænd godt. Det ville alle nok gøre... men hvis du spørger om noget som helst, eller taler, så er du død." knurrede han. Jeg kiggede op på ham. Jeg regnede ikke med at det stod til diskussion. Jeg satte mig op i sædet og holdt mig for munden. Viel kiggede på mig i bakspejlet.

    "Hvis du skal brække dig tøs, så gør det udenfor bilen." snerrede han og holdt ind til siden. Jeg åbnede døren og kastede op ud over en stakkels lyserød blomst. Mit hoved værkede af H. til, og jeg kunne smage galden i min mund. Jeg tørrede mig om munden i ærmet og overvejede at flygte. Jeg opgav det hurtigt. Chancerne for at jeg ville undslippe var minimale, og Viel ville sikkert bare dræbe mig hvis jeg prøvede, det svin. Jeg spyttede ud i græsset og lukkede bildøren.

 "Har du ikke noget vand...?" spurgte jeg ham svagt. Min stemme var ved at knække over af tørst.

 "Hold kæft. Vi er der snart." var det enste svar jeg fik. Jeg måtte bide mig selv i læben for at holde nogen ret grove fornærmelser inde. Jeg vidste at det bare ville blive værst for mig selv hvis jeg sagde dem. Det havde jeg prøvet før.

 

 

Bilen stoppede brat, hvilket næsten gav mig endnu mere kvalme end jeg havde i forvejen. Jeg kontrollerede mit åndedræt og kiggede ud af vinduet.

Bilen holdt udenfor en stor sølvgrå glasbygning. Jeg tvivlede stærkt på at de ville lade mig komme ind i min tilstand. Viel knipsede, og straks kom en gorilla farende og tog mig over sin skulder. Den svingtur var bare for meget, og jeg morede mig utroligt over hans høje vræl da jeg brækkede mig ned af ryggen på ham. Viel bandede højlydt.

"Få den kælling indenfor og gjort i stand." sagde han. Hans gorilla bar mig ind i et mørkt rum indeni bygningen. Jeg ignorerede de mange forargede blikke fra de andre i bygningen.

 

Indeni rummet klædte gorillaen mig af. Jeg var for knust indeni, og for udmattet til at vise blufærdighed. Da jeg var klædt af til skindet smed han mig ned i en balje iskoldt vand. Min elskede...

Væk.

Da det kolde vad ramte min hud gispede jeg og dukkede under. Gorillaen hev mig op ved håret og jeg trak vejret dybt. Nu da jeg var godt på vej til at være vågen, indså jeg pludselig det pinlige i situationen. Jeg dækkede mine bryster med min ene hånd, og var dybt taknemmelige for at boblerne på vandoverfladen skjulte mine mere private dele.

Gorillaen forlod mig tilbage, alene i det store kolde rum, nede i en kold balje vand. Jeg opdagede hurtigt at der stod en flaske shampoo og en med balsam nede på gulvet, og blev hurtigt klar over hvad det var meningen jeg skulle gøre.

 

Da jeg var færdig havde mit hår igen fået dets dybe mørkebrune farve igen. Til gengæld var vandet blevet totalt brunt og uigennemsigtigt.  Gorillaen trådte ind i rummet igen. Der havde sikkert været kamera på mens jeg havde været i bad. Jeg sendte ham et koldt og hadefuldt blik, da han lagde noget tøj og et håndklæde ved side af karret. Gorillaen vendte sig om og forventede tydeligvis at jeg ville stå op. Jeg havde meget lyst til det, vandet var iskoldt, men jeg ville ikke tabe kampen.

"Du kan godt glemme alt om at jeg tager noget som helst af mens det kamera filmer mig." sagde jeg og nikkede til det lille sorte apparat som sad i en krog ovre i hjørnet. Gorillaen sukkede, hængte sin jakke over det og vendte sig så om.

Jeg stod op af det iskolde vand og tørrede mig af. Jeg vred mit hår og trak tøjet på. En sexet, stram utrolig lårkort kjole af den slags som sltid fik mig til at vrænge ansigt af de billige tøser der gik i den slags. Hvis jeg fik lov til at vælge, ville jeg have valgt en varm, tyk trøje. Men jeg havde jo selvfølgelig ikke noget at skulle have sagt.

Da jeg havde fået den på rystede jeg af kulde. Jeg fik ikke engang at par bukser eller strømpebukser til at tage over. Ikke engang en jakke. Næ nej, jeg skulle fryse. Det var sådan Viel vill ehave det, sådan han nemmest kunne knække mig.

jeg redte mit hår med den børste der også var lagt med ved siden af kjolen. Jeg flettede det hurtigt og prikkede Gorillaen på skulderen for at signalere at jeg var klar.

Han skulle igen til at tage mig over skulderen, men jeg sprang til siden.

"Har du tænkt dig at jeg skulle lade alle mulige fremmede se lige op? Tro om igen. Jeg kan gå selv." snerrede jeg og lod ham føre an.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...