1D ~ Paris, Paris!

snart 19årige Victoria (Tori) skal mødes med hendes barndomsvenner, Zayn, Louis, Niall, Harry og Liam. De fortæller at de har en overraskelse... Måske er det der Paris kommer ind i billedet? men hvad sker der så med Louis og Elearnor? Og hvem bliver så forelsket..?! Måske kan kærlighed betyde mere end venskab? find ud af det ;) Har fået inspiration var en anden forfatter, håber i kan ta' det ;) KOMMER SNART FLERE KAPITLER!

6Likes
9Kommentarer
1367Visninger
AA

1. ~ Victorias Synsvinkel ~

"12:15"

Viste uret. F*CK! Nu kommer jeg forsent igen! Det er total  typisk mig. Det er ikke tit, eller en gang imellem, men HVER gang jeg skal noget vigtigt, jeg kommer forsent.. arghh... Og så lige i dag, selvføleglig. Dagen hvor jeg skal møde mine 5 bedste venner. Drenge venner. Barndomsvenner. De skønne drenge fra One Direction. Superstjerner i mine øjne. Vi har været venner siden Zayn tog min skovl i sandkassen, da vi cirka var 3-4 år. Det var altså starten på et venskab. Og vi er stadig venner. Holder altid sammen! Fedt.... 30 minutter til at jeg skal mødes med dem og jeg ligger stadig og hygger mig i sengen.

Jeg løber ud på toilettet, tager min børste frem og børster så mit hår, derefter børster jeg tænder og lægger lidt mascara på øjnvipperne, ikke for meget, da jeg gerne vil have det "neutrale look", men lidt pudder bliver der dog også lidt plads til, samt lidt pink glitrende lipgloss. Jeg skynder mig hen til mit klædeskab og finder noget hurtigt tøj frem. Et par mærkeblå højtaljede jeans, en sort lang top og derefter min hvide hullede nye Pieces bluse, jeg elsker den så højt!

Jeg løber ned til min mor. "Jeg går nu!" Råber jeg "Skal du ikke have noget i håret, Victoria?" Typisk hende at spørge om sådan noget. "Jojo..." svare jeg ireterret, og løber op på værelset og finder et par spænder og en elestik, det bliver bare en hestehale, og jeg kan lige nå at putte hårlak i. Derefter løber jeg ned i køkkenet, og får lige snuppet en banan og en af mors hjemmelavede lune boller.

Jeg kigger mig i spejlet og bliver enig om at jeg faktisk ser ret godt ud. Jeg løber ned i gangen og hiver fat i mine elskede sorte Converse og svinger min nye mørkegrønne sommerjakke over skulderen, derefter svinger jeg mit blomstrede halstørklæde over halsen. "Hej!" Når jeg lige at sige, inden jeg smækker døren i. Jeg skylder mig at lyne jakken, mens jeg går hen imod min hvide VILA cykel. ARGHH! Nøglerne! Inde på køkkenbordet. "Du glemte dem her skat" siger mor (heldigvis) og kaster dem ud gennem et vidue. "Tak" råber jeg og åbner så min cykel. Jeg svinger benet over og begynder at køre hen ad vejen. Så er der 10 minutter til jeg skal være der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...