Everything about you - One Direction

Victoria er en helt normal pige på 17 år, som bor i London. Hun har et rigtig godt forhold til sin bedsteven Josh, som hun næsten er sammen med hver dag. Men hvad sker der når Josh præsentere Victoria for nogle af hans venner? Victoria var ikke klar over at mødet med vennerne som Josh præsenterede hende for ville ændre hendes liv.

52Likes
176Kommentarer
10446Visninger
AA

21. USA.

Louis satte mig af ved mit hus. Jeg forstod ærligtalt ikke hvad der kunne være så vigtigt. De vidste at jeg var sammen med drengene, så noget måtte vel være galt.

Der stod en stor bil uden for vores hus, jeg kendte ikke bilen. Så jeg gættede bare på at det var naboens eller sådan noget. Jeg gik ind i huset. Jeg fik et kæmpe chok da jeg kom ind. Jeg så at en masse kasser stod i gangen. Jeg gik så hurtigt ind i stuen som jeg overhovedet kunne. "Hvad sker der?" spurgte jeg alvorligt. "Sæt dig ned" sagde min far. Min mor kiggede ned. "Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det" sagde min mor tøvende. Jeg var virkelig utålmodig. "Sig det nu bare!" råbte jeg.  Jeg ville vide hvad fanden der var galt. Det irriterede mig at hun ikke bare kunne sige det. "Din mor og jeg har valgt at vi skal flytte" sagde min far. Mit hjerte bankede hurtigt. Det kunne de virkelig ikke mene. Jeg rejste mig hårdt op. "Hvorfor?" råbte jeg surt. "Jeg har købt nogle nye firmaer, i USA. Så derfor flytter vi derhen. Vi tager flyver derhen i morgen" sagde han bestemt. Hvorfor undrede det mig ikke. Var deres arbejde virkelig vigtigere end min lykke. "Hvor er i egoistiske. Lige når jeg er lykkelig, skal i kraftedeme ødelægge det!" råbte jeg. Min mor rejste sig op og satte sin hånd på min skulder. Jeg fjernede den med det samme, hun skulle ikke røre mig. "Det skal nok gå" sagde min mor og smilte svagt. Jeg ind på mit værelse. Jeg satte mig på min seng og begyndte at græde.  Jeg kunne ikke klare tanken om at aldrig nogensinde ville se Josh, Emily eller de andre drenge igen. 

Jeg tog et papir og en blyant frem begyndte at skrive. 

Kære Louis, Niall, Zayn, Harry og Liam.

Jeg er ked af at jeg skriver det her i et brev. Men jeg vil ikke kunne klare at sige farvel til jer.  Mine forældre har besluttet at vi skal flytte til USA. Før i ved af det er jeg i USA. Jeg kommer til at savne jer. Jeg kommer til at savne alt ved jer. Niall, tak du har virkelig altid kunne bringe et smil på mine læber. Zayn, tak for at du altid har været der og fået mig til at grine. Liam, du har været den der altid lyttede til mig. Harry eller skal jeg kalde dig tarzan, tak for at du altid var så forstående. Du har været ligesom en bror for mig. Og sidst men ikke mindst Louis. Virkelig tak for alt. Du vidste mig hvad kærelighed var, du behandlede mig ligesom en prinsesse. Du var virkelig verdens bedste kæreste. I skal ikke tænke på mig. I vil hurtigt glemme mig. Louis lov mig at finde en anden pige, en pige som vil gøre dig lykkelig. For det fortjener du! Du bliver nød til at komme videre, det bliver vi begge nød til at gøre. Hvordan skal jeg nogensinde glemme jer.. I har virkelig været det bedste. Endnu en gang tak for alt drenge. Kys fra mig.

Jeg skrev brevet færdigt og tog hurtigt min mobil og tastede Josh' nummer ind. "Det er Josh" sagde Josh. Jeg havde virkelig savnet ham. Det gjorde det ikke ligefrem bedre at jeg skulle flytte. "Josh... Hvor er du?" hulkede jeg. "Jeg er hos Emily, hvad sker der?" han lød urolig. "Kan i ikke komme?" sagde jeg mens jeg græd. "Vi kører nu!" sagde Josh. 

Inden jeg rigtig nåede at gøre noget, var de kommet. De farede hen mod mig da de så mig. "Hvad er der sket?" sagde Emily og holdte min hånd. "Jeg skal flytte til USA, i morgen!" hulkede jeg. Jeg var glad for at de var her, jeg havde brug for dem. Josh havde sin arme om mig. "Lige når jeg er lykkelig, ødelægger de det bare!" sagde jeg mens jeg stadig græd. 

Jeg havde en mærkelig følelse i kroppen. Jeg var ked af det og vred. Men på den anden side, var det en mulighed for mig at starte på en ny. "Vi vil altid være her for dig" sagde Emily og gav min hånd et klem. Josh nikkede. "Det kan du være sikker på. Og vi kommer og besøger dig, lige så snart vi kan!" sagde Josh og sendte mig et smil. Jeg blev i lidt bedre humør at de var her. "Har du fortalt Louis og de andre det?" spurgte Emily. Jeg rystede på hovedet. "Jeg ville ikke kunne klare at sige farvel til dem. Og især ikke Louis"  Jeg tog papiret jeg havde skrevet tidligere, frem. "Josh, jeg vil gerne have at du giver Louis det her" sagde jeg og smilte svagt.

 

***

Emily og Josh havde sovet hos mig, så de kunne være der når jeg skulle køre til lufthaven. Vores ting var allerede blevet køret til USA. Jeg havde fået undskyldt til mine forældre, det gik op for mig at de gjorde det for min skyld. Så jeg kunne starte på en frisk. Jeg var stadig ked af det, men jeg vidste at ville fortryde hvis jeg var ked af det resten af tiden når Josh og Emily var her. 

Vi blev vækket tidligt da vi snart skulle køre. Jeg tog noget afslappet tøj på. Jeg orkede ikke at tage makeup på, så jeg var helt naturlig i dag. Vi gik ud til mine forældre der stod og ventede på udenfor. 

Jeg stillede mig så jeg kunne kramme Josh og Emily. "Jeg kommer til at savne jer" sagde jeg og begyndte at græde. "Vi kommer også til at savne dig" sagde Josh. "Mere end noget andet" sagde Emily. Vi endte med at stå og græde alle sammen. 

Mine forældre gjorde tegn til at vi skulle køre. "Farvel, jeg elsker jer" sagde jeg hulkende og gik ind i bilen. Jeg rullede mit vindue ned. "Vi elsker også dig" sagde de i kor. "Glem os aldrig!" hørte jeg dem råbe inden vi var kørt. Det fik et smil frem på mine læber. Min mor vendte sit hoved om så hun kiggede på mig. "Vi skal nok få det godt i USA" sagde min mor og smilte. Jeg nikkede og sendte hende et smil. Jeg håbede at drengene ikke ville blive sure på mig, jeg kunne bare ikke klare at sige farvel. Det ville blive alt for hårdt. 

Men på den anden side, var det her vel en ny start på et nyt kapitel. Jeg kunne få muligheden for at få nogle veninde og venner. Nogle som ikke kendte til min fortid. Jeg kunne måske blive lykkelig igen..

 

Så er den her Movella slut. Jeg vil meget gerne vide hvad i synes om den? Og om i gerne vil have en to'er, da jeg har en hel del ideer til den :-)

- Heidi xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...