Everything about you - One Direction

Victoria er en helt normal pige på 17 år, som bor i London. Hun har et rigtig godt forhold til sin bedsteven Josh, som hun næsten er sammen med hver dag. Men hvad sker der når Josh præsentere Victoria for nogle af hans venner? Victoria var ikke klar over at mødet med vennerne som Josh præsenterede hende for ville ændre hendes liv.

52Likes
176Kommentarer
10446Visninger
AA

5. Tears.

Drengene og jeg sad i sofaen. Vi sad og så et eller andet plat pogram. Der var en forfærdelig stilhed. Jeg tænkte hele tiden på hvad Josh lavede. "Hvad var det egentlig der skete da vi var på Nandos?" spurgte Harry stille. De kiggede alle sammen på mig. Jeg sukkede og begyndte at fortælle hele historien fra start til slut. De lavede store øjne da jeg fortalte dem hvad der stod på beskeden. "Sikke et svin" udbrød Niall. De andre nikkede sig enig i det Niall sagde.

Jeg kiggede over til drengene for at se hvem der havde fjernbetjeningen. Jeg så at Liam havde den, han så koncentreret på fjernsynet. Jeg listede bag sofaen, og tog fjernbetjeningen der var ved siden af Liam. Jeg satte mig på min plads igen.

Niall kiggede på mig. Jeg viftede fjernbetjeningen halvt op så det kun var ham der så det. Jeg skiftede til den næste kanal hvor der var 'friends' på. Liam kiggede surt på mig. Harry, Louis, Niall, Zayn og jeg begyndte bare at grine. Vores grin blev afbrudt af en Josh med næseblod der kom ind.

Jeg lavede store øjne og farede hen til ham. "Hvad er der sket"? udbrød jeg. "Jeg ville bare have en normal samtale med ham men så begyndte han at slå mig" sagde Josh og kiggede mig i øjnene.  "Og du gjorde ikke noget mod ham vel?" jeg kiggede med ham med et alvorligt blik. "Du sagde jo jeg ikke skulle gøre noget dumt og jeg lytter jo altid efter dig" sagde Josh og krammede mig.

De andre stod og fulgte godt med i vores samtale. Da de så at Josh og jeg var færdige med at kramme, gik de hen til ham for at spørge om han var okay. Jeg var både glad og ked af det inden i. Jeg var så glad for at have sådan en dejlig bedsteven, der ville gøre alt for mig. Men på den anden side gjorde det mig trist at se ham sådan. Det var jo alt sammen min skyld. Jeg kunne mærke nogle tårer på vej. Drengene sad på sofaen og snakkede, mens jeg stadig stod hvor Josh krammede mig.

Jeg besluttede for at sætte mig ved siden af Josh. Jeg vendte mit hovede til siden så ingen af dem skulle se mig græde. Josh tog to fingre under min hage og drejede mig hovede så jeg kiggede på ham. "Hvorfor græder du?" spurgte han trist. Det var slet ikke meningen at han skulle se mig græde, eller de andre drenge. "Det var jo alt sammen min skyld" sagde jeg til ham. Jeg kunne mærke at flere tårer samlede sig. 

"Det der må du aldrig sige, det var udelukkende kun min egen skyld!" han kiggede alvorligt op på mig. Jeg krammede ham. "Tak for at du er verdens bedsteven, hvad skulle jeg dog have gjort uden dig" hviskede jeg til ham mens vi stadig krammede hinanden. 

Zayn rejste sig op og udbrød "Gruppekram!" Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndene. Jeg rejste mig op og begyndte at kramme Zayn. De andre drenge rejste sig også op og ville kramme med. "Find jeres egen gruppe" sagde Zayn og rakte tunge til dem. Vi begyndte alle sammen at grine. "Kom her" sagde jeg til de andre og trak dem med ind i krammet. Det var dejligt at kramme dem. De gav mig en følelse af tryghed..

I får lige det her kapitel i dag, da jeg skal til familie fødselsdag i morgen i Aarhus.. Så jeg ved ikke rigtig om jeg når at skrive noget i morgen. Jeg håber i kan lide min Movella :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...