Everything about you - One Direction

Victoria er en helt normal pige på 17 år, som bor i London. Hun har et rigtig godt forhold til sin bedsteven Josh, som hun næsten er sammen med hver dag. Men hvad sker der når Josh præsentere Victoria for nogle af hans venner? Victoria var ikke klar over at mødet med vennerne som Josh præsenterede hende for ville ændre hendes liv.

52Likes
176Kommentarer
10518Visninger
AA

10. Mixed-up feelings.

Vi trådte ind i sommerhuset. Det var et ret stort sommerhus. Jeg havde været der ret tit sammen med Josh. Da vi var mindre plejede vi altid at tage over til stranden der lå bag ved sommerhuset. Jeg lagde min taske på gulvet og kiggede på de andre. "Hvem sover med hvem?" spurgte jeg og kiggede på drengene. "Helle for at sove med Victoria" udbrød Harry og rakte sin hånd op i været. Jeg begyndte at grine. Jeg havde fået det lidt bedre end før. Josh kiggede spørgende på mig for at se om det var okay. Jeg nikkede og sendte ham et smil.

Jeg tog min mobil op af lommen, for at se hvad klokken var. Jeg havde fået en besked af et ukendt nummer hvor der stod: 'Har du fundet nogle nye at kneppe. Din fucking gold digger. Dø.' Jeg kunne mærke tårene presse sig på. "Jeg går lige en tur" sagde jeg, og forsøgte at sende dem et smil. Jeg skyndte mig at komme væk, de skulle ikke til at se mig græde. Jeg gik hen til stranden, satte mig på en bænk som Josh og jeg altid plejede at sidde og snakke på.

Jeg tænkte. Jeg tænkte på alt det jeg har været i gennem. På så kort tid. Hvis det ikke var for Josh havde jeg ikke mødt de 5 fantastiske drenge, ja også Louis. Han var jo flink før den samtale drengene havde mens jeg lod som om jeg sov. Jeg kunne mærke flere tårer presse sig på.

Hvorfor kunne verden ikke bare være som alle de søde og romantiske film man så. Hvor at alle levede lykkeligt til deres dages ende. Hvor alle fik deres drømmeprins eller drømmeprinsesse. Den eneste der vidste min fortid var Josh, guskelov for det. Hvis nogle vidste om min fortid, vidste jeg virkelig ikke hvad jeg skulle have gjort. Min fortid var stadig en del af mig, det som om at der er to sider af mig. Den ene er god og vil have jeg skal leve godt. Den vil have at jeg er lykkelig og at jeg behandler andre godt. Men så er der den anden side. Den anden side, den vil gøre alt for at jeg får det dårligt. Den vil have jeg behandler folk skidt. Det er som en kamp mod mig selv. En kamp jeg selv skal vinde. Jeg ville gøre alt for at jeg kunne lave en facade, en facade der kunne skjule alt. Men det kan jeg ikke. Den gode side er der for mig..

Jeg mærkede en person sætte sig på bænken jeg sad på. Jeg drejede mit hoved og mødte Louis øjne. Det var som om at hans øjne borede sig ind i mine. Jeg skyndte at tørre mine tårer der var på min kind væk. Heldigvis sad han et godt stykke væk fra mig.

"Hvad vil du?" sagde jeg og kiggede koldt på ham. Han skulle ikke se hvor såret jeg var. "Jeg ville bare snakke med dig" sagde han og kiggede ned. "Vi har ikke nået at snakke om Louis" sagde jeg og begyndte at gå hen mod sommerhuset. Pludselig mærkede jeg en hånd der greb fat om mit håndled. "Slip mig" skreg jeg og kiggede over mod hoveddøren til sommerhuset, i håb om at nogle ville komme ud. Men der kom ingen. "Så kig dog på mig" råbte han hårdt til mig. Han begyndte at skræmme mig.

Jeg kom i tanke om hver gang jeg havde stået i sådan en situation som denne med mine eks-kærester. De plejede at råbe og slå mig. De sagde at de altid gjorde det for at jeg kunne se hvad jeg havde gjort forkert, når de mente jeg havde det. Jeg kiggede op på Louis, jeg var bange for hvad han kunne gøre. "Hvad er dit problem Victoria?" spurgte han mindre hårdt end før. "Hvad der er galt med mig? Louis, det er dig der hele tiden er sur og aldrig gider at snakke med mig. Hvad fanden havde du regnet med? At jeg ville smile til dig og lade som om at alt var fint når du opfører dig sådan over for mig" sagde jeg og grinte derefter hånligt. Vi endte med at stå og råbe alt muligt til hinanden.

"Kys mig" råbte Louis. "Få et kys af Eleanor!" råbte jeg tilbage. Han gik tættere på mig. "Kys mig" sagde han igen men mere stille og flirtende. Jeg gik i panik, af en eller anden grund havde jeg en lille trang til at mærke hans læber mod mine. Men det kunne ikke ske, jeg hadede ham. "Dårlig undskyldning for at få mig til at holde kæft" svarede jeg flabet. Jeg skubbede ham væk og begyndte at gå. "Du tør ikke!" sagde han. Jeg stoppede op og kiggede dumt på ham. "Hvad sagde du?" Han begyndte at grine . "Du tør ikke at kysse mig" sagde han og smilte ondskabsfuldt. Jeg tøvede lidt. "Du tør simpelthen ikke at kysse mig" sagde Louis og begyndte at grine. "Hvem siger jeg ikke tør det!" sagde jeg og gik tættere på ham. "Hvis du gør, så kys mig! Her og nu, midt på munden" sagde han flabet. Jeg kiggede ned i jorden og bed mig i læben. "Jeg vidste det, du må ikke have kysset mange i dit liv kære Victoria" sagde han. Jeg kiggede op på ham og gjorde noget uventet. Noget jeg aldrig troede jeg ville gøre. Jeg begyndte at kysse ham. Det udviklede sig hurtigt sig til et snav. Jeg trak mig ud og skubbede til ham. "Det gjorde jeg vidst" råbte jeg flabet. Han begyndte at grine. "Hvor er du barnlig" råbte han tilbage. "Stop med at råbe af mig" skreg jeg. Han kiggede underligt på mig. "Du råber selv" sagde han imens han grinte. Jeg kiggede surt på ham. "Det er fordi du får mig til at råbe" sagde jeg højt og sukkede. Efter det kys var jeg blevet helt forvirret over mine følser for Louis. Jeg kunne jo ikke lide ham, også står vi her og snaver. Jeg skulle vidst til at få styr på mine følser.

 

Jeg lovede at skrive lidt mere på kapitlerne, så det har jeg gjort. Jeg håber i stadig kan lide den. Skal vi ikke se om vi kan få den på 30 likes?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...