Everything about you - One Direction

Victoria er en helt normal pige på 17 år, som bor i London. Hun har et rigtig godt forhold til sin bedsteven Josh, som hun næsten er sammen med hver dag. Men hvad sker der når Josh præsentere Victoria for nogle af hans venner? Victoria var ikke klar over at mødet med vennerne som Josh præsenterede hende for ville ændre hendes liv.

52Likes
176Kommentarer
10456Visninger
AA

18. A goodbye.

Jeg vågnede stadig i Louis arme. Det var kun Louis og jeg der sad inde i stuen. Hvor de andre var, vidste jeg ikke. "Godmorgen" sagde Louis og kyssede mig kort på munden. Jeg mødte hans øjne, og blev straks blød. Hans øjne lyste af glæde og kærlighed. "Hvor er de andre?" spurgte jeg træt. Jeg tog hans hånd og flettede den ind i min. "De er i gang med at pakke deres tasker" sagde han og smilte charmerende. "Ved de godt.." jeg nåede ikke at sige mere før at Louis afbrød mig. "Ja" sagde han kort. 

Jeg gik ind på det værelse Josh sov i. Han stod bøjet over sin kuffert og lagde noget tøj i den. "Godmorgen søde, har du haft en god nat?" sagde han drillende. Jeg nikkede. Der var en mærkelig stilhed mellem Josh og jeg. Det plejede der aldrig at være. "Er det mærkeligt at jeg er sammen med en af dine venner?" sagde jeg og gik tættere på ham. Jeg ville vide hvad han syntes om det. Han var trods alt stadig min bedsteven. "Nej slet ikke, jeg er glad på dine vegne" sagde Josh glad og krammede mig. "Tak søde" sagde jeg og krammede ham. "Se nu at få pakket vi skal snart hjem" sagde Josh, og smilede. Jeg nikkede og gik hen på det værelse hvor Harry og jeg sov. Harry stod med ryggen til så han kunne ikke se mig. Jeg listede mig stille over til ham. "Bøh" råbte jeg. Harry kiggede forskrækket på mig. "Din abe" sagde Harry surt. "Din tarzan" sagde jeg og fniste. Han rakte tunge af mig, hvilket bare fik mig til at grine. Jeg elskede at drille ham.

Jeg begyndte at sætte alle mine ting i min kuffert. Jeg orkede ikke til at sætte det fint på plads, så jeg satte det bare rodet ned. Nu hvor jeg snart skulle hjem, ville alting nok være normalt. Tanken om at jeg måske ikke kom til at se drengene gjorde mig trist. "Tak" sagde jeg og kiggede på Harry. "For hvad dog?" sagde han smilende. "For alt" sagde jeg mut. Harry gik hen til mig og satte sig ned ved siden af mig. "Du må gerne fortælle de andre alt det jeg har fortalt dig" sagde jeg og sendte ham et svagt smil. Han nikkede. Jeg krammede ham, som noget der følte som lang tid. Tænk jeg måske skulle undvære alt det her. Vi trak os begge ud da vi hørte vores navne blive kaldt over fra stuen af. Vi gik derud. "Er i færdige, vi kører nu?" sagde Liam. "Ja, jeg henter lige min kuffert" sagde jeg og begyndte at gå hen mod værelset, for at tage den. Lige da jeg skulle til at tage den, tog Louis min hånd væk. "Den skal jeg nok tage" sagde han og smilte. "Tak Louis" sagde jeg og kyssede ham. Jeg var lige ved at falde, da Louis strammede sit greb om mig. Hver gang vi kyssede spredte sommerfuglene i min mave, og min ben føltes som gelé. Vi trak os begge ud, og gik hen til de andre. De sad alle i bilen og ventede på os. Da vi satte os ind i bilen, var alles blikke rettet mod os. "Det tog godt nok lang tid at hente den kuffert" sagde Zayn og grinte. Jeg kiggede ned i mine hænder, da jeg kunne mærke at jeg var begyndt at rødme. Hvilket åbenbart fik dem til at grine endnu mere. Jeg kiggede over på Emily, der blinkede til mig. Jeg rullede øjne af hende. Hun begyndte at grine, de kiggede forvirret på Emily, der grinte. 

Vi var ankommet til mig hus. Alle gik ud af bilen, for at sige farvel til Emily og jeg. Jeg krammede dem en efter en. Den sidste jeg sagde farvel til var Louis. Jeg krammede ham, og gav ham et kys på munden. "Vi ses snart" sagde han og smilte flirtende. De havde alle sagt farvel og sat sig i bilen. Emily og jeg stod og vinkede til dem, mens at vi så bilen køre væk. Det var trist. Louis sagde at vi snart ses igen. Jeg kunne allerede ikke vente. 

 

"Chris Brown- Say goodbye"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...