Everything about you - One Direction

Victoria er en helt normal pige på 17 år, som bor i London. Hun har et rigtig godt forhold til sin bedsteven Josh, som hun næsten er sammen med hver dag. Men hvad sker der når Josh præsentere Victoria for nogle af hans venner? Victoria var ikke klar over at mødet med vennerne som Josh præsenterede hende for ville ændre hendes liv.

52Likes
176Kommentarer
10546Visninger
AA

16. A chance.

Jeg satte min ned i sofaen og skrev lidt med Emily, vi aftalte at hun lige ville kigge forbi. Drengene ville også gerne møde hende, så derfor kom hun. Lige pludselig satte Louis sig i sofaen og kiggede på mig. Vi var de eneste i stuen. De andre var ude at spille fodbold i haven. Jeg kiggede på ham og mødte hans øjne. Han sendte mig et et charmerene smil. Jeg kunne måske godt lide Louis lidt, men jeg ville ikke såres igen. Det havde jeg prøvet alt for mange gange. "Louis det kommer aldrig til at gå" sagde jeg og kiggede på ham. Det søde smil han havde før, forsvandt langsomt.  "Hvorfor ikke?" sagde han og kiggede afventende på mig. "Louis, jeg er bare en almindelig pige og du er en verdensberømt sanger". Han kiggede bare på mig. "Jeg vil ikke blive såret igen" fortsatte jeg. Louis rykkede tæt på mig. "For det første er du ikke bare en almindelig pige. Du er den fantastiske pige jeg er forelsket i. Og for det andet ville jeg aldrig kunne finde på at såre dig Victoria" det sidste sagde han hårdt. Når han sagde det lød oprigtigt. "Jeg har brug for at tænke" sagde jeg og gav ham et knus. 

Jeg gik ind på mit værelse. Jeg tog mine høretelefoner i ørene og satte 'Miss you - Ed Sheeran' på. Jeg elskede den sang. Jeg elskede bare Ed Sheeran. Hans musik havde hjulpet mig i gennem mit liv. Den havde hjulpet mig igennem hårde tider.  Hans musik gjorde mig altid glad. Hvis jeg havde chancen, ville jeg takke ham. Det bankede på døren. "Kom ind" sagde jeg og kiggede afventende på døren. Emily åbnede døren og gik ind. Da jeg så det var hende, løb jeg straks hen og krammede hende. Vi satte os ned i sengen. Jeg begyndte hende at fortælle hende alt om Louis og jeg. Og det han sagde til mig tidligere på dagen. Hun lavede store øjne da jeg havde fortalt færdigt. "Snakkede i sammen efter Harry afbrød jer?" spurgte hun og kiggede spændt på mig. "Vi snakkede sammen lige inden du kom" sagde jeg tøvende. "Hvad sagde du så?" spurgte hun nysgerrigt. "Jeg sagde at jeg havde brug for at tænke" sagde jeg og kiggede lidt ned i mine hænder. "Har du så fået tænkt det igennem? sagde hun og blinkede. Jeg nikkede og bed mig i læben. Dårlig vane.. "Jeg giver ham en chance" sagde jeg og sendte hende et svagt smil. Emily' ansigt lyste op i et stort smil. "Skal vi ikke gå ud til de andre?" spurgte jeg. Hun nikkede. 

Vi gik ud i stuen hvor de alle sad og så fjernsyn. "Det her er Emily, min bedsteveninde" sagde jeg og præsenterede dem og hende. De rejste sig alle op og hilste på hende. Bortset fra Josh han kendte jo hende, så han gav hende bare et kram. Vi satte os ned i sofaen og snakkede. Emily kom rigtig godt ud af det med drengene. Det var jeg glad for.

"Jeg er sulten" sagde jeg og holdte mig for maven mens jeg grinte. "Det er jeg også" sagde Louis og sendte mig et charmerende smil. "Kan i så ikke lave aftensmad?" sagde Liam og kiggede på Louis og jeg. Vi nikkede og gik ind i køkkenet efterfulgt af Louis. "Hvad skal vi lave?" sagde jeg og smilte. "Vi kan lave Lasagne?" spurgte han og kiggede på mig. Han øjne borede sig ind i mine, det var som om at når han kiggede på mig blev mine ben til gelé. Vi begyndte at lave maden. "Jeg har slået op med Eleanor" sagde Louis stille uden at kigge på mig. "På grund af mig?" spurgte jeg. Jeg blev helt glad inden i. "Ja" sagde han kort. Vi stod og lavede mad i lang tid. det var lidt akavet. Da vi ikke rigtig havde noget at snakke om. "Louis?" spurgte jeg tøvende. "Hvad så?" spurgte han, han stoppede med det han var igang med og kiggede på mig. "Jeg vil gerne give dig en chance" sagde jeg lidt usikkert. Han smilte som aldrig før. "Det kommer du ikke til at fortryde Victoria!" sagde Louis glad og krammede mig.

Det var et fantastisk øjeblik indtil Niall kom ind i køkkenet. Vi havde ikke set ham, så vi stod bare og krammede. "Hvad sker der lige her?" spurgte Niall og grinte. Louis og jeg trak os hurtigt væk fra hinanden. Jeg kiggede på Louis for at søge hjælp, jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige. Louis forstod straks hvad jeg mente. "Ikke noget" sagde Louis til Niall. Niall kiggede mistænkeligt på os. "Hvad har i lavet?" sagde Niall. "Mad" sagde jeg drillende. Niall kiggede surt på mig. "Rolig madglade Niall, vi har lavet lasagne" sagde jeg og prikkede til ham. Han begyndte at grine. "Skal vi så være madglade sammen?" sagde Niall og lavede en grim grimasse. "Tjo" sagde jeg og grinte. "Det er fordi jeg er så sej" sagde Niall og rakte tunge af mig. Jeg lod mærke til at Louis bare stod og kiggede ned. "Jeg synes at Louis er sejest" sagde og gik hen til Louis. Louis kiggede på mig og smilte. Han rakte tunge til Niall, som kiggede trist på mig. Vi begyndte alle at grine. Hvor var jeg egentlig heldig, at have mødt de fantastiske drenge. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...