Last Kiss - JDB

Jeg har skrevet et one short, om ulykkelig kærlighed.
Det handler om en pige, som jeg ikke har givet noget navn, for måske at gøre det lidt mere personligt, som går rundt og er ulykkelig over, at hende og Justin ikke er sammen længere. Hun kommer i tanke om en masse minder, imens hun endnu en dag, sidder forgrædt på sit værelse.
- Jeg har inspiration fra Taylor Swifts sang 'Last Kiss'.

14Likes
20Kommentarer
1903Visninger

2. ♥

 

Jeg iagttog Justin, imens han stille lagde sig ned i sengen ved siden af mig. Blidt trak han mig ind til sig og lænede sin pande mod min. Jeg fortrak et lille smil og lukkede øjnene. Jeg kunne føle hans varme ånde mod mine læber og ikke lang tid efter, kunne jeg mærke hans læber mod mine. Det var et langsomt, romantisk og ømt kys. Justin trak sig roligt væk og kiggede mig dybt i øjnene, mens han havde sit sædvanlige charmerende smil på læben. Jeg kunne ikke andet end at smile sødt tilbage med en lille rødmen over kinderne. Han åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen. Undrende lagde jeg min hånd på hans kind og aede den blidt. Han lagde sin hånd ovenpå min og gav den et lille klem, ”Jeg elsker dig”.

 

Jeg åbnede mine blodsprængte og ømme øjne. Jeg sad endnu en gang i min seng, og knugede Justins store sweater ind til mig. Og endnu en gang kom en masse minder frem i mit hoved. Jeg ville ønske han var her nu, at vi sad og holdte om hinanden, mens han kaldte mig søde ting og jeg forærede ham små kys. Tårerne begyndte for tusinde gang at løbe ned af mine kinder, selvom mine øjne snart ikke kunne klare det mere, for ikke at tale om mit hjerte.

Jeg knugede sweateren endnu mere og snuste længselsfuldt til den. Justins velkendte parfume trængte ind af mine næsebor og efterlod en lykke i min krop og en masse gode, gamle minder poppede op på min nethinde.

 

”Må jeg bede om denne dans” spurgte Justin med en fin stemme. Han bukkede sig kort og rakte sin hånd frem. ”Med glæde” svarede jeg lige så fint tilbage og tog hans hånd. Vi så begge meget alvorlig ud, men efter blot nogle sekunder, kunne ingen af os holde masken og grinte let.

I en rolig bevægelse lagde jeg mine hænder om hans nakke og trådte et par små skridt tættere på ham. Han lagde lige så stille sine hænder om mit liv og trak mig så tæt på ham, at jeg kunne mærke hans hjerte slå. Blidt lagde jeg mit hoved på hans skulder og kunne med det samme, dufte aromaen fra hans parfume. En god blanding af en stærk og sød duft. Et smil formede sig på mine læber og jeg lukkede mine øjne for at nyde øjeblikket.

 

Hvorfor skulle det dog ende mellem os? Jeg kendte jo egentlig svaret, men det var som om, det ikke ville side fast i mit hoved. Jeg sukkede og rejste mig fra min seng. De sidste par måneder havde været forfærdelige. At jeg ikke havde Justin i nærheden af mig hele tiden, at jeg ikke vidste, hvad han gik rundt og foretog sig eller, hvordan han havde det.

Jeg gik roligt hen og satte mig i min vindueskarm, som jeg tit havde gjort på det sidste. Det plejede at have en rolig effekt på mig, at kigge ud af vinduet, ud over stranden, men siden Justin og jeg ikke var sammen mere, havde det ikke været det samme. Min vejrtrækning gjorde pludselig ondt og mit hjerte galoperede der ud af. Jeg lagde stramt mine arme om mig selv, da det føltes som om, jeg var ved at falde fra hinanden. Jeg holdte mine øjne lukkede og prøvede at berolige mig selv, hvilket ikke virkede, da et minde kom frem i mine tanker.

 

”Hvorfor går du altid og glor efter andre piger?!” spurgte jeg højtråbende, da vi var kommet hjem til mig, efter vi havde været ude med nogle venner. ”Det gør jeg da heller ikke,” svarede Justin uforstående og løftede sine øjenbryn. ”Nej da, du kigger slet ikke efter andre piger, når de går forbi,” hvæsede jeg sarkastisk. Justin kiggede sødt på mig og nærmede sig, ”Du kan godt spare dig, Justin,” sagde jeg og bakkede bagud.

”Undskyld. Måske kigger jeg efter nogle få piger, men du ved da godt, at der ikke ligger noget i det,” Justin prøvede igen at nærme sig og stoppede lige foran mig. Jeg opfattede det ikke rigtigt, da jeg kun tænkte på det, han lige havde sagt. ”Få piger?! Det er ikke bare få piger! Og jeg er ligeglad med, om du ligger noget i det eller ej! Er jeg ikke nok for dig, eller hvad?! Du tror bare du kan gå rundt og kigge efter piger, uden at der følger nogle konsekvenser med, men ved du hvad, Justin? Det gør der faktisk! Jeg finder mig ikke i det mere! Jeg…” mere nåede jeg ikke at sige, før jeg mærkede Justin presse sine læber mod mine. I starten kæmpede jeg i mod, men efter et stykke tid, kunne jeg ikke modstå det mere og kyssede lidenskabeligt med. ”Hvor jeg dog hader, når du gør det” sagde jeg en smule forpustet, med et lille smil på læben, før jeg igen kyssede ham.

 

Da jeg kom tilbage til virkeligheden igen, var jeg mere rolig, og stille løsnede jeg mit greb om mig selv. Et lille smil var efterladt på mine læber, men det varede dog ikke længe, for jeg kom hurtigt i tanke om min nuværende situation, hvilket ikke var lutter lagkage.

Der gik ikke en dag, hvor jeg ikke savnede ham kysse mig, når jeg var sur og råbte af ham. Da vi var sammen, hadede jeg, når han gjorde det. Det kunne irritere mig så meget, men nu, ja nu savner jeg det af helvedes til.

Jeg gik sorgmodigt tilbage til min seng. Jeg tog min bluse af, for at tage Justins tykke sweater på. Igen snuste jeg hans parfume ind, lagde mig i min seng og puttede mig godt under min dyne. Selvom jeg gjorde alt for at holde den tilbage, røg en lille tårer alligevel ned af min kind og jeg lukkede øjnene hård sammen og tørrede tåren arrigt væk. Hvorfor kunne de tårer ikke bare lade være med at falde?!

 

Alene sad jeg og så en ligegyldig serie i fjernsynet, da min ringklokke lød. Mit ene øjenbryn røg i vejret og jeg rejste mig undrende og gik ud til hoveddøren. ”Justin?” spurgte jeg overrasket, men glad. ”Hej” sagde han nervøst og gav mig et kram. Smilet der var kommet på mine læber forsvandt hurtigt, ”Er der noget glat” spurgte jeg på vej ind i stuen.

”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det,” Justins ansigtsudtryk var ikke kun nervøst, men denne gang også sorgmodigt. Han kiggede op på mig med tårerne pressende på, efter at have kigget ned i et godt stykke tid. Selvom han ikke havde sagt noget, vidste jeg allerede, hvad han ville. Tårerne pressede sig også på hos mig og Justin kunne godt se, jeg havde regnet det ud.

”Jeg er så ked af det,” hviskede han og trak mig ind til sig, ”Jeg har bare ikke følelserne mere”. Tårerne vældede nu ned af kinderne på både ham og jeg, ”Du fortjener ikke at være i et forhold, hvor jeg ikke har de samme følelser”. Det føltes som om mit hjerte bristede og alt i min krop gjorde ondt, min vejrtrækning var ikke regelmæssig og jeg begyndte at hulke.

Vi havde i lang tid siddet og krammet hinanden, og min vejrtrækning var igen regelmæssig. Justin og jeg kiggede hinanden trist i øjnene, ”Kan jeg bede om en sidste ting, før du går?”, ”Selvfølgelig”. Jeg snøftede en gang og en tåre banede sig ned af min kind, ”Giv mig et sidste kys”. Justin lagde sin hånd på min kind og tørrede blidt min tåre væk, før han lænede sig frem og vores læber mødtes i et sidste kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...