Det sorte hår

Vectis er smukkere end alverdens blomster, hun skinner som solen og synger bedre end fuglene, men hendes hår er sort.
Hendes mor Amare og hende har været jaget siden hendes fødsel. Alue gør hvad hun kan for at holde de sorte riddere væk.
De Ædle har bestemt at Vectis skal dø, det står i Skriften.

11Likes
10Kommentarer
1760Visninger
AA

7. Endelig sammen igen

En stor skygge faldt over byen Clausum. Vectis kiggede op på himlen, men det eneste hun så var en stor sort drage der brød op i flammer på gaden og en sort velkendt ulv kom frem istedet. ''Alue!'' Råbte Vectis og rejste sig. Amare sad stadig på ulven uden at flammerne havde skadet hende, da Alue satte i løb hen mod Vectis. Hun slog armene om den store ulv og pressede sit ansigt ind i halsen på den ''Undskyld, Alue.'' Hulkede hun. Amare hoppede af så Alue kunne sætte sig ned. ''Det er okay.'' Sagde Alue kærligt og kiggede på hende. ''Hvordan er det du ser ud barn.'' Udbrød Alue og satte sin pande mod hendes. ''Er du okay?'' Spurgte Amare nervøst og kiggede på flængen i hendes øjenbryn. Vectis slog armene om sin mor. ''Jeg har det fint.'' Hviskede Vectis. Hun slippede taget om sin mor og kiggede på Alue ''Jeg kan høre dig igen.'' Sagde Vectis og tørrede en tåre væk. Alue nikkede og rejste sig ''Vi skal ud af byen nu.'' Alue's stemme ændrede sig til en mere alvorlig tone. ''Nej! Det kan vi ikke.'' Udbrød Vectis så både Alue og Amare kiggede forskrækket på hende. ''Jo, skat vi bliver nød til at komme væk.'' Sagde Amare. ''Det er kun et spørgsmål om tid før De Sorte Riddere finder dig.'' Tilføjede Alue. ''De har taget en Parva ved navn Amicus til fange på Castrum, han hjalp mig.'' Bad hun. Alue sukkede ''Hvis de har ham har de nok allerede henrettet ham.'' Vectis kunne mærke hun fik tåre i øjnene. ''Hvis i ikke vil hjælpe mig, så finder jeg ham alene.'' Vectis prøvede at lyde modig, men i virkeligheden var hun bange, bange for at hendes hoved skulle blive stille igen, bange for at være helt alene. ''Okay, vi hjælper.'' Sagde Amare, Alue havde tænkt sig at protestere, men gjorde det kun inde i sit hoved hvor hun var sikker på at Vectis hørte efter. Vectis tog sværdet op fra jorden hvor hun havde siddet inden Alue og Amare var kommet og så begyndte de at gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...