Det sorte hår

Vectis er smukkere end alverdens blomster, hun skinner som solen og synger bedre end fuglene, men hendes hår er sort.
Hendes mor Amare og hende har været jaget siden hendes fødsel. Alue gør hvad hun kan for at holde de sorte riddere væk.
De Ædle har bestemt at Vectis skal dø, det står i Skriften.

11Likes
10Kommentarer
1771Visninger
AA

3. Amicus af Civitatem

''Bliv her!'' Beordrede Alue og løb den anden vej. Vectis var blevet sat i den samme grotte som de plejede at vente i når Amare skulle ind i Clausum. ''Gu vil jeg ej.'' Mumlede hun og kravlede ud fra grotten. Hun udvalgte det bedste klatretræ og kravlede op, himlen var blå og solen skinnede, hun kunne se byporten til Clausum femhundrede meter derfra. Vectis' mave begyndte at kilde, turde hun? Turde hun gå imod en direkte ordre? Hvad kunne der ske? Hun skulle jo bare sørge for at hendes hår var gemt under tørklædet. Hun besluttede at det bare skulle blive en kort tur ind og ud. Da hun var kravlet ned af træet kunne hun ikke længere høre Alue's tanker, der blev underligt stille i hendes hoved, nu var det kun hende og hendes tanker. 

Vectis følte sig modig, da hun stod foran byporten til Clausum, nu var det nu. Nu skulle hun endelig få lov at se byen hvor hun blev født, byen som hendes mor flygtede fra for næsten sytten år siden. Vectis tænkte på Alue. Amare havde aldrig fortalt hvordan de fik Alue, hun havde bare altid været der. Vectis tog en dyb indånding, tjekkede om håret var gemt og gik ind i byen. Der var ingen mennesker det første stykke, først da hun kom længere ind i byen kunne hun se mennesker der handlede med slagtere og købmænd i vejkanten. En lugt af gammel mad og røgelse omsluttede hende. Alle damerne havde gamle slidte kjoler på og en kyse. Det var som regel Parvaer der arbejde i smedebutikker, de var hurtige, effektive og de sværd de lavede blev aldrig slidt, men de var aldrig i særlig godt humør. En Parva er et Væsen, de er ikke højere end halvanden meter. En kvinde stoppede op og stirrede på Vectis, kvindens blonde hår blev mørkeblåt. ''De skal ikke være bange.'' Forsikrede Vectis og prøvede at smile. Kvinden mumlede noget med det perfekte menneske og gik nervøst videre. 

En høj lyd lød over hele byen Dong. Alle mennesker stoppede op og lyttede. Vi har en besked fra De Ædle. Det var en silkeblød stemme der lød så alle i byen kunne høre den. Dæmonen er iblandt os. Tag jer i agt for det perfekte menneske med hår så sort som kul. Folk i byen begyndte at skrige og myldre for at komme i sikkerhed. ''Det perfekte menneske med hår så sort som kul.'' Sagde Vectis lavt. Menneskene asede og masede i den smalle gade for at komme væk. Vectis kunne knap trække vejret. Hun kunne mærke en hånd der tog fat om hendes håndled og trak hende igennem mængden af mennesker. Hun blev trukket ind i en smedeforretning hvor en Parva lukkede og låste døren efter hende. ''Hvad skete der?'' Spurgte Vectis og kiggede sig forvirret omkring. ''De Ædle ved du er i Clausum.'' Sagde den lille Parva. Parvaen gik Vectis til hoften og var lille og skaldet. Man kunne både lugte og se at han ikke havde været i bad i mange år. ''Hve-e-m er d-du?''  Stammede Vectis. ''Jeg er Amicus af Civitatem'' Svarede Amicus mens han rodede i en gammel kiste. ''Jeg hedder Vectis.'' Amicus kiggede på hende. ''Det ved jeg. Tag den her på.'' Sagde han og kastede noget brunt stof over til hende. Vectis foldede det ud og kiggede på det, det var en lang slags kappe der kunne bindes om halsen med en hætte på. Hun tog den om sig og bandt den. ''Hvorfra ved du hvem jeg er?'' Spurgte Vectis forvirret. ''Ikke flere spørgsmål. Kald på din Anima.'' Sagde Amicus og kastede et læderbælte over til hende. ''Undskyld, min Anima?'' Spurgte Vectis med rynkede øjenbryn. ''Dit monster.'' Sagde han utålmodigt. ''Jeg tror du har fat i den forkerte.'' Sagde Vectis og gik over mod døren. ''Dit hår er sort, ikke?'' Hvæsede han. Vectis stoppede og mærkede efter sit hår, hun havde stadig tørklædet over for at skjule det. ''Jo.'' Hviskede hun og vendte sig mod ham. ''Og dit hår skifter ikke farve efter dit humør som alle andres, vel?'' Tilføjede han. ''Nej.'' Sagde Vectis og kiggede ned i gulvet. Ude på gaden kunne man høre hestehove galopere rundt. De Sorte Riddere havde fundet hende.

''Du får brug for et sværd.'' Sagde han og rakte hende det smukkeste sværd hun nogensinde havde set.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...