Farvel

En historie om en kvinde der mister sit et og alt.

6Likes
5Kommentarer
1319Visninger

1. Farvel

Tårerne væltede ned ad mine kinder, i takt med at jeg fik kæmpet mig længere og længere igennem brevet. Mine hulk var blevet ustyrlige, og min mave gik nærmest i kramper. Jeg lænede mig let forover og lod min finger glide hen over bogstaverne af hans navn – Jack.

Alt hvad jeg havde tilbage af ham, sad jeg med i hånden. Selvom vi ikke havde kendt hinanden så længe gjorte det mig ondt at han skulle af sted, han var en af de få ”udvalgte”. Én af dem der skulle kæmpe… Kæmpe for noget jeg ikke engang forstod, noget jeg ikke kunne sætte ord på. Jeg vidste inderst inde at jeg ikke ville se ham igen, men alligevel håbede jeg. Det var en umulig kamp, en krig som ikke var værd at miste ham til. Først da han krammede mig farvel og sagde til mig ”Du skal ikke være bange…” vidste jeg at han mente det modsatte – der var al grund til at være bange!

Jeg fik kuldegysninger, han havde godt nok sagt at jeg skulle vente med at åbne brevet men det kunne jeg ikke. Det lå dér, på hans hovedpude ved siden af min. Jeg havde nok regnet med at han ville have skrevet en kærlighedserklæring til mig, men mest af alt var det et afskedsbrev. Han nævnte den første gang vi havde øjenkontakt, første kys, første berøring… Hvorfor skulle han blive taget fra mig, når jeg blot ønskede at han var ved min side?

Han havde lagt et billede af os ned i kuverten. Det var vores første sommeraften på stranden, og den sidste. Han holdt om mig og knugede mig ind til ham. Blidt rørte hans hånd ved min og jeg havde håbet dét øjeblik havde varet ved for evigt.  I stedet for at fortælle ham en sidste gang at jeg elskede ham, ville jeg hellere takke ham.

 

- Det gik først op for mig hvor meget han betød for mig, da jeg mistede ham…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...