Innocent Love ★ One Direction *PAUSE*

Efter en lang verdens turné med One Direction, er Zayn endelig tilbage i hjembyen Bradford omgivet af familien Malik.
Mød sytten årige Emma Tyson, bedsteveninder med Waliyah igennem årene. Da Emmas forældre tager en måned til "Læger Uden Grænser" i Afrika, skal hun bo hos familien i sommerferien.
Et mere kompliceret uheld imellem Emma og Zayn fører til en utrolig kærlighedes affære, som Waliyah bestemt ikke tillader! ★
Freja H. skriver fra Zayns synsvinkel og Victoria fra Emmas.

100Likes
178Kommentarer
10765Visninger
AA

11. One Direction ★ Emma

Vær lige obs på at det er Emmas synsvinkel.:)

Jeg vågnede næste morgen med et sæt, da en ufattelig høj, brummende larm lød. Sådan, at det snart buldrede i huset. Der var høje råb og brædderne vibrerede snart.

Da tanken slog mig, at det kunne være brand, gik jeg lidt i panik. Hvad nu hvis de nedenunder flygtede ud af huset.. Og jeg bare var glemt! Jeg kunne dø af røgforgiftning, eller blive ædt af flammerne! 

Jeg slog øjeblikkeligt øjnene op og til min store lettelse, lå jeg i det fredfyldte værelse, hvor der var ren luft og ingen flammer.. 

Jeg var træt, ufattelig træt og slet ikke parat til at vågne. Min nysgerrighed var ved at æde mig op. Hvad var det nedenunder? Jeg rejste overkroppen op i sengen og strakte mig, så det sagde knæk. Ubehageligt! Jeg var meget, meget sart, hvad der angik min krop. Jeg kastede op, da vi så billeder af organer i Biologi.. Og en måned senere, besvimede jeg, da vi skulle sprætte en fisk op... Så pinligt..

Jeg fik mig endelig taget mig sammen til at rejse mig helt op fra madrassen. I det samme, så jeg over på Waliyahs seng,  - og den var tom. Sig mig engang, havde hun startet festen allerede nu? Det larmede stadig helt vildt nedenunder, og jeg kunne bare ikke forstå, hvad det var..

Jeg gik sløvt hen til skabet, hvor jeg havde et par hylder med tøj. Jeg tog det første, som lå - hvilket blev en af mine store bluser - en grå en fra mit yndlingsmærke, Monki, hvor der stod 'Smile More'.

Jeg tog et par ganske enkelte sorte shorts, sokker og rent undertøj. Med det i hånden smuttede jeg hurtigt ud på badeværelset.

Jeg fik hurtigt skiftet, og var igang med at redde mit hår. Det gjorde virkeligt ondt at redde ud, eftersom det på ingen tid var blevet utroligt tykt. Jeg satte det i en sjusket knold. Jeg gad ikke rigtigt gøre det store ud af mig selv.

Efter at have gjort standardtingene; Altså, deodorant, børste tænder og få håret sat, lagde jeg et tyndt lag mascara. 

En sidste gang kiggede jeg mig i spejlet, for at tjekke, om alt var okay, inden jeg smuttede ud af døren.

For en ekstra gang gik jeg ind på værelset, for at tjekke, om Waliyah var kommet derind.

Jeg åbnede døren og stak hovedet ind - og nej, hun var ikke derinde.

Jeg tog en dyb indånding og gik nedenunder.

Waliyah måtte have inviteret nogle over til at planlægge det hele.

Måske David? Nej, det turde hun nok ikke..

Forsigtigt tog jeg ved gelænderet og gik langsomt nedad. 

"Emma, vi er inde i stuen!" råbte en velkendt stemme tilhørende Waliyah.

Aha. 

I et rask tempo gik jeg hen imod døren til stuen. 

Larmen var så høj..

Jeg forventede nogle fra skolen, men da jeg åbnede døren, blev jeg noget så overrasket.

One Direction, dem fra One Direction var her!

Jeg følte mig helt forstenet, det her var jeg jo slet ikke forberedt på!

De var helt stille og så nysgerrig på mig. (Hvor blev larmen af?)

Åh nej, åh nej!

"Søde, er du okay?" lød Waliyahs blide stemme og smilede til mig.

Jeg tvang et smil frem på mine læber, men det var overhovedet ikke ægte. Tværtimod. Det var ikke fordi, jeg havde noget imod dem, nej, jeg var bare så nervøs!

"Ja.." svarede jeg genert og bed mig selv i læben. "Jeg er okay."

"Er du sikker?" spurgte en lyshåret og så på mig med et svagt smil. "Du ser lidt bleg ud.." Jeg kunne genkende ham. Han hed Nis! Egentligt lidt synd for ham..

"Jeg har det fint. Tak." sagde jeg kort og pillede ved mine ringe. Hvorfor skulle jeg også altid gøre det?

Jeg studerede dem alle lidt.. 

De så godt ud, men de kunne ligesom ikke slå Zayn..(Som oven i købet sad og smilede sødt til mig!)

Okay, det lød som om, at jeg var totalt besat af ham, men.. 

Der var en ubehagelig tavshed, og jeg stod bare der..

En brunhåret med en lille smule krøller (Ikke ham med den helt store manke), valgte at afbryde den.

"Du må gerne sidde dig ned." sagde han venligt. 

Jeg smilede til ham. "Mange tak.. A..A.. Hvad er det du hedder?" spurgte jeg. Jeg fortrød at jeg sagde det sådan! Ihh altså, typisk mig! 

Han grinede varmt af mig. "Jeg hedder Liam," 

"..Fedt navn." Jeg gik tættere på ham, helt hen til sofaen. "Jeg hedder Emma."

De andre sad helt opslugt og så på os, og det var så ubehageligt!

"Det ved jeg godt," svarede Liam.

Jeg så undrende på ham. "Hvordan?"

Han så lidt skeptisk på mig. "Det.. Det har Waliyah fortalt," 

Jeg så hen på Waliyah.

"Nej jeg har ej?" svarede hun og så forvirret på Liam.

"Hvor kender du mit navn fra?" spurgte jeg nysgerrig.

"Zayn fortalte om dig." svarede Liam med et selvsikkert smil.

Af hvad?

Jeg så hurtigt over på Zayn med et svagt smil. Jeg kunne jo ikke lade være med at smile! 

 Zayn rystede hurtigt på hovedet. ”Nej jeg har ej!” ”Jo, Za..” mere nåede Liam ikke at sige, før jeg afbrød.

”Det er lige meget,” sagde jeg med et svagt smil.

Jeg havde det lidt underligt med, at de havde snakket om mig, men selvfølgelig ikke på den dårlige måde!

Jeg satte mig på enden af sofaen.

Min nervøsitet var der stadig, men dog ikke så slem som før, efter at have snakket en lille smule.

”Så, hvad hedder I andre?” jeg så på ham ved siden af Liam.

Han var også brunhåret, blå øjne og iført en stribet bluse og seler. Jeg synes, at jeg kunne genkende ham lidt fra noget merchandise, jeg havde set i et supermarked. På det, havde han nogen lignende tøj på, og det havde undret mig, at han gik med seler. Derfor kunne jeg kende ham!

Han smilede selvsikkert til mig. ”Jeg hedder Louis!”

”Louis.. Det er jo lige det du hedder..” sagde jeg og så tænksom ud.

Han grinede kort af mig.”Det er lige det jeg hedder.”

Jeg smilede en sidste gang til ham og så over på ham med den store, krøllede manke.. Han mindede mig om løvernes konge.. Min yndlings film da jeg var lille….

”Jeg hedder Harry,” sagde han, før jeg overhovedet havde nået at åbne munden.

Zayn, som sad ved siden af mig, daskede ham over hovedet. ”Du hedder Harald, din nød!”

”Harald?” spurgte jeg forbavset.

Jeg nikkede stille på hovedet med et frisk smil. ”Jeg kan ikke gøre for, at mine forældre har valgt sådan et grimt navn.”

Jeg rystede hurtigt på hovedet. ”Det er da ikke et grimt navn!” Men jeg løj jo lidt..

Harry sagde ikke ikke rigtigt mere og jeg så over på Zayn.

Mit smil blev noget større og jeg tog mig selv i at direkte stirre på ham..

”Emma?” spurgte han.

Jeg kom en smule til mig selv igen..

”Ja?” sagde jeg og kiggede på de andre.

Waliyah himlede med øjnene og jeg lagde mærke til, at Harry og Louis gav hinanden et blik, jeg kendte alt for godt fra skolen. Sådan et ’uuhh’ – blik, hvis man kan sige det sådan.

”Du ved vel, hvad jeg hedder…” sagde han lavt og havde tydeligvis også lagt mærke til de andre.

Der var jo ikke noget i det..!

Jeg så over på Waliyah, som sad ved siden af Zayn.

Hun sukkede lidt af mig, men kom så med et svagt smil. ”Du kender jo mit navn.”

Jeg nikkede og smilede svagt – ikke fordi jeg havde noget at smile over som sådan, når hun var lidt mut, men bare et smil for venlighedens skyld.

Den sidste, var ham den lyshårede, som havde snakket til mig i starten.

”Dig ved jeg, hvad hedder!” sagde jeg højt. Lidt for højt, så jeg rødmede en smule.

De grinede lidt af mig…

”Nå, hvad hedder jeg så?” spurgte han og så spændt på mig med et sødt smil.

”Du hedder Nis!”

De andre begyndte at grine helt vildt af mig.

Han hed da Nis?

Jeg kunne mærke mine kinder blive varme, og jeg følte mig så genert!

”Nej, søde Emma, han hedder Niall..” sagde Zayn med en arm rundt om den såkaldte Niall.

”Ej altså..” sagde jeg stille og bed mig i læben. ”Hvorfor hedder du ikke Nis?”

Hun rystede smilende på hovedet af mig. ”Ja, hvorfor gør du ikke?”

Jeg trak på skuldrene med et smil.

 

Drengene var så søde at være sammen med og jeg blev så glad af at være i deres selskab.

De ville gerne være med til Waliyahs fest i aften og vi var i fuld gang med at planlægge. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...