Innocent Love ★ One Direction *PAUSE*

Efter en lang verdens turné med One Direction, er Zayn endelig tilbage i hjembyen Bradford omgivet af familien Malik.
Mød sytten årige Emma Tyson, bedsteveninder med Waliyah igennem årene. Da Emmas forældre tager en måned til "Læger Uden Grænser" i Afrika, skal hun bo hos familien i sommerferien.
Et mere kompliceret uheld imellem Emma og Zayn fører til en utrolig kærlighedes affære, som Waliyah bestemt ikke tillader! ★
Freja H. skriver fra Zayns synsvinkel og Victoria fra Emmas.

100Likes
178Kommentarer
10696Visninger
AA

7. I indkøbscenteret ★ Zayn

Jeg kiggede langsomt over på Emma, for at se om hun havde fået sele på. 

"Har du selen på?" spurgte jeg, selvom jeg egentligt godt vidste svaret.

"Yes, Yes," svarede hun og storsmilede til mig.

"Fedest," mumlede jeg, og smilede sødt. Man kunne se hendes kinder blusse langsomt op. Jeg stak nøglerne i bilen, og drejede. Man kunne høre motoren spinde, og jeg trådte på speederen.

"Nåh jah, forresten så kommer Waliyah senere hjem fra Tiff... Tiffany.. var det ikke det hun hedder?" informerede hun mig.

"Joh, joh... det hedder hun, og tak," sagde jeg med øjnene rettet mod vejen. 

"Du er meget koncentreret, hva'?" spurgte hun drillende, og jeg kiggede hurtigt på hende, men rettede så blikket på vejen igen. 

"Mh..." sagde jeg bare, og smilede hurtigt charmerende til hende. Vi ankom til indkøbscenteret og jeg parkede bilen i en ledig bås.

"Så Ems, er du klar?" spurgte jeg, og klikkede hendes sele op, idet hun skulle til det. Hun nikkede, og rakte tunge. 

"Hvad skulle det til for?" spurgte jeg forvirret, og åbnede bildøren. Jeg begyndte at gå hen mod indgangen til centeret.

"Åh, det var såmænd bare lidt sjov," sagde hun og blinkede med det ene øje. 

"Okaaay?" sagde jeg uforstående. 

"Drenge!" sukkede hun og gik ind i en af de døre der drejer rundt. Jeg gik lige efter hende, og ingen af os vidste hvad vi nu skulle sige. 

Vi gik ind, og begyndte at lede efter butikken. Indkøbcenteret var stort, og der var mange butikker, men vi fandt til sidst en købmandsbutik. 

"Så, hvad er det vi skal have?" spurgte Emma, og jeg trak smilende en lille gul huskeseddel op af lommen. Emma kiggede forvirret på mig. 

"Lad være med at kigge sådan på mig. Bare fordi jeg er en dreng kan jeg da godt lave huskesedler," sagde jeg og spillede fornærmet, men det holdt bare ikke særlig længe. Vi begyndte begge at grine højt.

"Kan i så være stille, der er faktisk andre folk i butikken her," sagde hun ældre dame, med en stram grå knold. Hun havde en virkelig skarp stemme, sådan en stemme man får ondt i ørerne af. 

"Ja, undskyld frue," sagde Emma høfligt, og kiggede på mig ligesom om at jeg skulle give hende en undskyldning. jeg begyndte bare at grine højere. Emma sendte mig et strengt blik, og jeg måtte til sidst give damen en undskyldning. 

"Undskyld frue," sukkede jeg og kiggede hende i øjnene. Hendes blik gik fra meget utilfreds til tilfreds. 

"Jah, det havde i da også bare at sige. Unge nu til dags," sagde hun, vendte om på hælen og gik. 

Jeg kiggede spørgende ned på Emma, og hun kiggede på mig med nogle øjne der var svære at tyde. Måske noget... nej, okay. Det kunne ikke passe. 

"Nå, skal vi komme videre?" spurgte hun og kiggede rundt. 

"Lad os det Ems," sagde jeg og smilede ved kælenavnet. 

"Ems..." grinede hun, og daskede mig blidt over skulderen. Jeg kiggede ned på huskesedlen, og glattede den lidt ud, så man kunne læse hvad der stod. 

"Jah, er der noget i vejen med det?" spurgte jeg frækt, og grinede til hende. 

"Forresten skal vi have æg," sagde jeg og gik rundt om et stativ, med grøntsager, og videre hen til et køleskab. Emma kom luntende efter mig. Jeg rakte ind i køleskabet efter en pakke med tolv æg i. 

"Sådan, hvad skal vi mere have?" spurgte Emma, og tog æggene fra mig. Hun lagde dem ned i kurven hun havde på armen, og kiggede på mig. 

"Mel... hvedemel," sagde jeg og rakte ind efter en mælk, mens Emma gik om og fandt noget hvedemel. To minutter efter kom hun tilbage, uden noget i hænderne.

"Jeg kan altså ikke finde det," sukkede hun og kiggede hen mod slik stativerne. 

"Jeg er mester til at finde ting," sagde jeg og smilede til hende, som om hun var et lille barn. Hun rullede bare øjne.

"Ja tak, Malik. Kan du så sige mig hvor hvedemelet er?" spurgte hun og pegede over skulderen. Fuck, hvor var hun smuk. Nej! Sådan nogle tanker måtte ikke finde sted i mit hoved. 

"Øh," var det eneste jeg fik sagt. Hun kiggede underligt på mig, og begyndte så at grine. 

"Zayn, hvorfor glor du sådan på mig?" spurgte hun. 

"Øh.. du.. du har.. et hår i øjet," endte jeg med at sige. Ej, hvor en dum løgn. Den ville hun sikkert ikke hoppe på.

"Ja ja, kom videre i dit liv. Hvor er melet?" spurgte hun og vendte rundt. Jeg gik videre, og ledte efter melet, mens jeg skældte mig selv ud, som bare fanden. 

"Her, her er melet Malik," sagde hun stolt. Jeg drejede en halv omgang rundt, og kunne se at hun stod med et stor hvis pose hvedemel. 

"Flot fundet Ems," sagde jeg, og vendte mig igen rundt, for at kigge på ugebladene. Emma kom over til mig. 

"Skal du have et?" spurgte Emma, og jeg rystede bare på hovedet.

"Vi skal lige have noget salat til i aften. Det lovede jeg mor at hente idag," sagde jeg, og gik over mod salat afdelingen. 

"Okay, skal jeg finde noget peberfrugt?" spurgte Emma, og smilede. 

"Jo tak, så finder jeg majs," sagde jeg og begyndte at gå over mod de hylder med majs. Jeg var begyndt at syntes at Emma var flot, sød, og ikke mindst tiltrækkende. Det var helt forkert, jeg vidste det godt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...