Panterdrengen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2012
  • Opdateret: 6 okt. 2015
  • Status: Færdig
En dyster og mørk nat blev Manu og jeg forfulgt af mystiske mænd. Vi blev truet på livet. Jeg var i panik. Vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Tingene skete bare så hurtigt at jeg knap nok nåede at se mig om, før mændende alle lå døde foran mig. Og Manu var... en panter.

17Likes
17Kommentarer
1582Visninger
AA

9. Ottende

Jeg sad alene derhjemme  på min seng efter min tur hos Manu og hans mor. Hun havde budt os på te og jeg havde drukket den på trods af mine underlige nerver. Jeg havde stadig følt mig studeret under hele teen, men teen var god og utroligt nok hjalp den mod mine nerver. Katilla havde spurgt ind til alle mulige ting som voksne nu gør: familie, arbejde, fritid. Jeg havde lige kunnet nå at svare på dem mellem slurkene. Manu havde ikke sagt så meget. Han havde bare siddet lige så stille på sofaen det meste af tiden og smilet. På et tidspunkt valgte han dog at gå hen for at rydde op. Det virkede lettere uroligende for mig, for Katilla virkede stadig som en kvinde, der kunne se de største hemmeligheder i mig. 

Jeg havde ikke rigtig kunnet - og kunne stadig ikke - rigtig finde ud af, om jeg var lettet over at komme ud af huset igen. Da jeg kom fra stuen lignede køkkenet ikke længere det, jeg havde set fra starten af. Jeg så spørgende mod Manu, som bare sendte et det-forklarer-jeg-senere-blik. Det var egentlig fint med mig, men jeg håbede at forklaringen ville komme snart. Katilla vinkede til os da vi forsvandt. Jeg skævede hen mod den vilde busk, da vi gik forbi den. Manu holdt igen havelågen for mig. 

Det var underligt, at jeg var kommet hjem for at finde ud af, at der allerede var aftensmad. Jeg havde ikke været klar over, at jeg havde været væk så længe, men det havde jeg åbenbart. Men nu, hvor jeg sad og tænke over denne oplevelse med hans mor, og udrede mig, kunne jeg ikke lade vær med at tænke på, hvad Manu havde sagt omkring sin mor og den hurtige oprydning: 

"Jeg ved godt, at du nok tænker, at min mor er sindssyg." Havde han startet, mens han så ned i jorden.

"Altså, der var nogle ting, jeg syntes var underligt." Havde jeg indrømmet. Katilla var godt nok speciel, men hun var samtidig også en rar kvinde. OG Manus mor. "Men sindssyg er lidt overdrevet." tilføjede jeg.

"Jeg er glad for at du reagerede ligesom du gjorde." Han mødte mit blik. "Det er ikke alle mennesker, der har været på besøg, der har reageret så positivt på min mor."

Jeg vidste ikke, hvorfor han sagde sådan eller hvad jeg skulle sige til det. "Men hvad så med oprydningen?" Spurgte jeg for at få ham lidt på andre tanker. 

"Det er en standardting min mor kan. Det var ikke rigtig mig, der gjorde noget." Det lød langt ude. Men hvad er det, man siger om kvinder og rengøring? 

Vi stoppede op foran mit hjem. 

"Det er... svært at forklare." Sluttede han af. 

Men hvad der end var svært at forklare i det, var jeg ikke urolig for, hvorvidt Manu havde det som hverdag. Bare tænk på, hvilke andre ting, han kom ud for. Han var jo trods alt panterdrengen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...