Sick for crying.

Denne novelle handler om en pige som har det dårligt og gemmer sig bag en facade. Læs novellen og find ud af hvordan hun klare sit liv.

- Hvis hun holder sig i live.

5Likes
7Kommentarer
1096Visninger
AA

4. Mareridtet blev til virkelighed

Jeg skyndte mig at tag min taske og løb ud af døren. Jeg tog min taske på ryggen og min taske over armen. Jeg løb og løb og løb. Pludselig kunne jeg høre min læres stemme bag mig "hey! Linnea kom tilbage!!" Jeg løb bare videre. Endelig kom jeg til mit hus. Jeg skyndte mig at låse op og gå ind. Jeg lukkede døren og smed mine ting. "Jeg skal væk herfra.." sagde jeg og en tåre trillede ned af min kind. Jeg gled ned af døren og begyndte at græde. Tusind vis af tanker strømmede igennem mit hoved. Jeg lukkede øjnene og lod tårerne trille. Jeg åbnede øjnene og løb ud i køkkenet. Jeg faldt på gulvet og fik næseblod. "Av..." jeg rejste mig op og løb videre. "kniv.. kniv.. kni... KNIV!" jeg ledte i skuffen og fandt en skarp kniv. Jeg løb ind på mit værelse og låste døren. Jeg satte mig på sengen og rettede kniven mod mit håndled. Jeg var et pas centimeter fra mit håndled da jeg får et chok og pressede kniven helt ned. "Av.! Mit håndled!" råbte og skreg jeg, med kniven siddende i mit håndled. Jeg kiggede på mit vindue bag mig. "VIKTOR!" råbte jeg. Det var ham der gav mig et chok. Jeg smed mig på mine knæ og skreg. Jeg tog fat i kniven og hev den hurtigt ud. "Aaaav!!! Mobil..!" sagde jeg og kravlede hen til min dør for at åbne den. Jeg havde kniven i den anden hånd. Blodet stod bare ud af mit håndled. Det var lidt sløret for mig. Jeg kravlede hen til trappen og rullede ned af den. Da jeg kom ned havde jeg tabt kniven. "av mit ben..." Jeg kiggede på mit ben, kniven var røget ud af min hånd og har presset sig ind i min lår. *SKRIIIIG* Jeg skreg mega højt og græd. Døren gik op og jeg hørte en stemme råbe "Linnea! Er du okay?! Kom Linnea! Kom NU!!!! Du skal... Jeg ringer til efter en ambulance!" Jeg lå og prøvede at få luft og komm til mig selv. "Vi...Viktor! Hjælp mig.! Tag kniven ud af mit ben!" sagde jeg mens han ringede efter en ambulance. "VIKTOR!!! HJÆLP!" råbte jeg med gråd i stemmen. Han fik fat i dem og han lagde på. "Jeg har ringet efter en ambulance nu! Rolig Linnea, du skal nok klare det!" råbte han og holdte mig i hånden. "TAG NU DEN KNIV UD AF MIT BEN FOR HELVED!" råbte jeg til ham. Han holdte på mit lår ved siden af kniven, han tog fat i kniven og hev den ud. "Av min hånd!" råbte han. Han skar sig på hånden. Jeg holdte ham i hånden mens jeg skreg af smerte. Pludselig går døren op og der kom nogen mænd ind med en bore. "Hurtigt! Vi skal have hende på hospitalet med det samme!" råbte de. Det blev mere og mere sløret for mig. Jeg kunne næsten ikke skrige mere. Jeg hev efter vejret. "Vik..vikt..Viktor.." sagde jeg og rækte min hånd ud efter ham. Det blev mere og mere sløret for mig, det blev helt sort. Der var ingen lyde. Jeg følte bare jeg faldt ned i et uendeligt langt sort hul.

Jeg vågnede langsomt op. Jeg kunne høre nogen stemmer. Det var lidt sløret og uklart for mig. Jeg åbnede langsomt mine øjne. "Viktor.. Hvor er han..?" sagde jeg og kiggede lidt rundt. "Viktor er lige inde og få tjekket sin hånd" sagde en læge som stod ved siden af min seng. Pludselig går døren op og Viktor kommer ind og er helt forpustet. "Linnea, er du okay?" spørg han og kramme mig. "Ja jeg er okay" sagde jeg og en tåre trillede ned af min kind. "Hvordan kan du finde på sådan noget Linnea?" hviskede han i mit øre. "Jeg.. jeg kan bare ikke klare mere.. Jeg vil bare væk" sagde jeg. "Det var da da en dum tanke" sagde han og krammede mig ekstra hårdt. Han gav slip fordi vi begge havde ondt. Jeg smilte til ham og lukkede øjnene. "Linnea!" råbte Viktor og ruskede i mig. Han begyndte at græde. Jeg kunne høre ham men jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg faldt lige så stille hen. "Rolig Viktor. Hun er okay, hun skal bare sove" sagde en læge til ham. Han satte sig på en stol ved siden af mig og faldt i søvn.

 

 

Mere?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...